Kommentar

EU svigter kurderne igen og igen

Den kurdiske befolkning har brug for et EU og et Vesten, der vil se det som en vigtig opgave at beskytte kurderne imod den fortsatte forfølgelse og undertrykkelse
13. juni 2009

51 medlemmer af det kurdiske parti DTP blev anholdt i Sydøsttyrkiet i sidste måned. De var alle demokratisk valgte fra de kurdiske områder i Tyrkiet – heraf flere medlemmer af det nationale Tyrkiske parlament
Da de blev valgt for et år siden, blev det set som en kæmpe sejr for demokratiet. Og den kurdiske befolkning så det også som et håb om, at forandring var på vej. En forandring som kunne være med til at skabe frihed for det kurdisk folk og deres kultur, sprog og traditioner, som i årtier er blevet undertrykt og forbudt af diverse tyrkiske regimer.

Det glædede alle kurdere – både dem i Tyrkiet og i andre lande – at EU’s pres på at skabe rettigheder for minoriteter i Tyrkiet var begyndt at bære frugt. Derfor kom det også som et chok, da masseanholdelserne blev offentlig gjort via pressen. Nu virker det som om, Vesten fuldstændig lammet kigger på, mens demokratiet i Tyrkiet får endnu en tilbagetur til nulpunktet.

Hvor er Vesten?

I Tyrkiet kæmper alle menneskerettighedsorganisationer, diverse ngo’er fra venstrefløjen og andre demokratiske kræfter en sej kamp for at skabe lighed og frihed for kurderne og andre minoriteter, mens de håber på, at der kommer hjælp fra Vesten. Men hvor er Vesten henne?

Kurderne, som tæller ca. 42 millioner mennesker, er den største befolkningsgruppe i verden uden et land. På trods af at vi skriver 2009 og de sidste års mange intentioner om at sikre menneskerettighederne, fortsætter hetzen imod kurderne desværre.

For at vise sig værdigt til at blive optaget som medlem af EU fremhæver Tyrkiet blandt andet, at kurderne er repræsenteret i det tyrkiske parlament. Men det er en sandhed med modifikationer. For samtidig er realiteten, at det kurdiske parti DTP lever i en evig frygt for at partiet skal blive opløst af den tyrkiske regering. De kurdiske parlamentsmedlemmer frygter de samme repressalier bliver anvendt imod dem, som det skete for nylig med anholdelsen af de 51 DTP-medlemmer i Sydøsttyrkiet. Og med en fængselsstraf hængende over hovedet er der ikke meget frihed for de kurdiske repræsentanter i det tyrkiske parlament.

Den senere tids krav om lukning af den kurdiske tv-station ROJ i Danmark er endnu et eksempel på den tyrkiske stats manglende demokratiske sindelag. Det er kun to år siden, adskillige tyrkiske borgmestre blev arresteret og anklaget for at støtte en terrororganisation, da de i et brev til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen appellerede til den danske regering om ikke at bøje sig for det tyrkiske krav om at lukke ROJ i Danmark. Man kan kun håbe på, at der kommer oplysninger frem om disse borgmestres skæbne og en åbenhed om, hvad der dagligt sker mod den kurdiske befolkning.

Den kurdiske befolkning har brug for et EU og et Vesten, der vil se det som en vigtig opgave at beskytte kurderne imod den fortsatte forfølgelse og undertrykkelse. Og derfor på den ene side vil gøre hvad de kan for at Tyrkiet bevare tilknytningen til EU – men på den anden side også vil stille skrappe krav til Tyrkiet, så landet også begynder at overholde menneskerettighederne og respektere det kurdiske mindretal.

Özlem Sara Cekic er folketingsmedlem, SF og Lean Waage Beck er konfliktmægler og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer