Kommentar

Et fagligt svagt Danida tåler ikke kritik

I 1996 deltog jeg i en evalueringsproces af et Danida-finansieret rådgivningscenter. Og metoderne har tilsyneladende ikke ændret sig
Debat
5. juni 2009

Jamen, du godeste, foregår det stadig sådan?! En ellers lykkeligt fortrængt oplevelse som deltager i et evalueringsteam for Danida poppede op i min erindring, da Information (22. maj) bragte en kritik af Danidas metoder og holdninger til kritisk evaluering af u-landsbistanden. Der er åbenbart ingen forandring sket med kulturen i Danida.

Jeg er oprindelig maskin-ingeniør, men skiftede som yngre til journalist og dækkede i magasinet Ingeniøren fra begyndelsen af 70'erne og frem til begyndelsen af 90'erne u-landsstoffet, henunder specielt u-landenes teknologiske og erhvervsmæssige udvikling.

Det var baggrunden for, at jeg i 1996 blev medlem af et team, som skulle evaluere et Danida-finansieret rådgivningscenter, der formidlede konkret Business-to-Business-samarbejde mellem virksomheder i Danmark og u-landene.

Kritik og tabu

Lederen af vores team var en økonom og ingeniør med stor erfaring fra tilsvarende opgaver, og desuden deltog en docent fra Aalborg Universitet, der hele sin karriere har forsket i teknologioverførsel til u-lande. Vi tre vidste tilsammen ganske meget om emnet, supplerede hinanden godt fagligt og havde et fremragende samarbejde.

Igennem et hektisk forår besøgte vi de danske firmaer, som havde etableret samarbejde med virksomheder i u-lande på baggrund af rådgivning fra centret. Desuden besøgte vi på en intens studietur til Sydindien, Kenya, Uganda og Zimbabwe en række virksomheder, der af centret var anført som samarbejdspartnere. Dette blot for at sige, at vi virkeligt satsede al vores energi og sagkundskab på at løse opgaven.

Vores første udkast til rapporten (med vore anbefalinger om at lukke centret) blev gennemgået særdeles kritisk på to møder mellem evalueringsteamet og Danidas evalueringsafdeling. Men det, jeg først troede var ærlig interesse i at få rapporten så fyldestgørende som mulig, viste sig snart at være et ret groft manipulerende forsøg på at censurere teksten, så den passede til Danidas forudfattede meninger. Der skulle argumenteres på en ganske særlig Danida-måde, fremgik det. Jeg har siden genkendt den konfliktsky argumentationsform i andre evalueringsrapporter.

Der var også bestemte ting, vi slet ikke måtte omtale. F.eks. blev vi meget skarpt tilrettevist, fordi vi påpegede, at Danidas rotationsordning, som flyttede diplomater og en del af de konsulentansatte medarbejdere mellem lande-repræsentationer og fagområder med få års mellemrum, forhindrede dybere indsigt i et fagområde. Hvilket i særligt grad får negative konsekvenser for de specialiserede områder - som f.eks. netop teknologioverførsel og erhvervsudvikling.

Jeg ved ikke, om Udenrigsministeriet stadig fjoller rundt med personalet på denne idiotiske måde. Men emnet var dengang simpelthen tabu, og bemærkningerne herom blev da også krævet slettet.

Vi foreslog også en styrkelse af Danidas interne faglige kapacitet i forbindelse med det store Privatsektor Program, der på det tidspunkt befandt sig i en kritisk, ekspansiv fase. Danida var simpelthen alt for svagt bemandet med erhvervserfarne fagfolk til at kunne håndtere sådanne programmer i samarbejde med eksterne konsulenter.

Karrieren først

På et tidspunkt under diskussionen advarede jeg den ansvarlige kontorchef for B-to-B-programmet om, at hans skrivebord om et år eller to ville drukne i sager, som han ikke ville have folk til at håndtere sagkyndigt.

Han svarede: "Det bliver heldigvis ikke mit problem! Om to år regner jeg med at være udsendt til en af missionerne igen".

Lederen af evalueringsafdelingen, som var til stede ved mødet, så ikke engang ubehagelig berørt ud over denne afslørende bemærkning.

I dag er Danida fagligt endnu svagere med nedlæggelse af ca. 25 procent af stillinger i forvaltningen siden 2001. Det må jo koste på kvaliteten. De senere års kritik af B-to-B-programmerne, som Danida åbenbart ønsker at skjule, taler deres tydelige sprog herom.

Jeg orkede på grund af stor travlhed ikke dengang at begynde en debat om disse forhold, selv om jeg var noget rystet over oplevelsen, og jeg følte mig vel også bundet af kravet om fortrolighed. Men jeg kan nu forstå, at stilen er uændret.

Befolkningen er fyldt med gode intentioner, men er dårligt vejledt af et embedsværk, hvis chefer åbenbart tænker mere i karriereveje og hævdvundne personalegoder end på kvalificeret løsning af de vigtige opgaver.

Erik Lyngsø-Petersen er ingeniør og redaktør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hugo Barlach

Jamen Ministeren afviser. Og??!!

Der er kort og godt tale om en lind strøm af præcise anklager om manipulation, dårlig embedsførelse og vrøvl med principmassen omkring evalueringerne. Tillige en kritik som angår recipienterne for bistanden, idet en voksende del forholdes en lokal forankring i modtagerlandene til fordel for danske eksportvirksomheder. Altså en reel mistænkeliggørelse som handler om, hvorvidt der i realiten har været tale om at anvende de over finasloven afsatte bistandsmidler til en form for eksportstøtte til udvalgte danske virksomheder.

Det må efterhånden stå klart, at området i alvorlig grad kalder på en grundigt revisionsgennemgang. Så uanset det for Regeringen kan forekomme ubelejligt, har spørgsmålene antaget et omfang, som ikke længere kan hverken bortforklares eller søges talt hen.

Må vi så udbede os både fornuftig og holdbar gennemgang af forholdene? Det går simpelthen ikke længere at fortsætte med en ignorering af kritikken på et så uartikuleret grundlag, som tilfældet har været...

Med venlig hilsen

Mogens Poulsen

Det var ’Kontaktpunktet for Ulandsteknologi' (KfU) der blev evalueret i 1996. KFU, der var placeret på Dansk Teknologisk Institut, skulle lave tilpasning af dansk teknologi til en teknologi, der var mere passende for ulandene. F.eks. hjalp de et firma med at tilpasse deres fiberteknologi til indiske forhold og et andet med at tilpasse en pumpe, så energiforbruget kunne reduceres.
Evalueringsteamet foreslog at KFU skulle nedlægges og det blev det også, men man kan vel ikke fortænke Danida i at stille kritiske spørgsmål inden man nedlægger et projekt.
Måske har Danida også lyttet til problemet med, at det er diplomaterne der administrerer privatsektor programmet. 1996 blev der ansat 6 koordinatorer til at administrere PSD programmet i Zimbabwe, Ghana, Indien, Vietnam, Egypten og Uganda. Alle var erfarne erhvervsfolk og de var ansat på kontrakt.