Kommentar

Fastholder mødres magtmonopol

Før forældreansvarsloven blev vedtaget i 2007 boede 90 pct. af alle børn hos deres mor, hvilket gav anledning til store konflikter, fordi mange mødre ubegrundet forhindrede børnene i at se deres far. Det er der nu rettet op på.

Før forældreansvarsloven blev vedtaget i 2007 boede 90 pct. af alle børn hos deres mor, hvilket gav anledning til store konflikter, fordi mange mødre ubegrundet forhindrede børnene i at se deres far. Det er der nu rettet op på.

Bo Tornvig

11. juni 2009

Sisse Fallinge fra Barnetstarv.dk skubber i kronikken den 29. maj gang i en debat om forældreansvarsloven (FAL). Men Sisse Fallinge kalder fælles forældremyndighed for "tvangsægteskaber", og udnytter således svage kvinder i et metaforisk forsøg på at dæmonisere mænd og fædre.

Før FAL i 2007 fik mødre automatisk fortrinsret til børnene og bopælsretten, som naturligvis ikke er barnets tarv. Det har man forsøgt at rette op på med FAL. Sisse Fallinge taler også om "konfliktfyldte skilsmisser", men dengang såvel som nu behøver der hverken at være tale om en konflikt eller en skilsmisse - men om den reelle forvaltning af FAL.

Sisse tænker derved igen ikke på barnets tarv, men på forældrene. Børn er sådan set ligeglade med, om deres forældre er gift eller ej. At læne sig op ad skilsmisser udelukker desuden alle de børn, der ikke har/eller har haft gifte forældre, hvad med dem? Barnets tarv handler om alle ca. 1.2 millioner børn. Sisse Fallinge overser derved et par hundrede tusinde børn.

En anden dagsorden?

Sisse Fallinge mener, at børn tvinges til at leve i konflikter. Familiestyrelsen evaluerer løbende FAL senest 3. juni, hvorved dataindsamling foretages men disse tal er dags dato ikke offentliggjort, derved er Sisse Fallinges 'ulven-kommer-retorik' ikke andet end løse, udokumenterede påstande.

Før FAL kom i 2007 boede 90 pct. af alle børn hos deres mor, hvilket gav anledning til store konflikter, fordi mange mødre ubegrundet forhindrede børnene i at se deres far. Hvis Sisse Fallinge har ret i sin påstand om, at der stadig er konflikter, hvad fortæller det os så? Enten skal loven strammes endnu mere i forhold til konfliktskabende mødre - eller også skal børn og fædre ikke have nogle rettigheder?

Sigrid Riise, Danmarks mest kendte sundhedsplejerske mener, at årsagen til, at de konfliktfyldte situationer får lov til at udvikle sig, skyldes, at mødrene signalerer, at de er usikre på, hvordan de skal løse konflikten.

"Fædrene udstråler en ro, som børnene kan mærke, og derfor har fædrene sjældent de samme problemer som mødre," siger Sigrid Riise.

Med den viden - hvis vi skal se på barnets tarv - må vi konkludere, at fædre faktisk burde få fortrinsret til børnene og bopælsretten.

Enten har Sisse Fallinge fra Barnetstarv.dk ikke kendskab til børns tarv, eller også har hun en helt anden kønspolitisk dagsorden, som i virkeligheden handler om at fastholde mødres magtmonopol på børnene - ved at dæmonisere fædre.

Hvis det er det sidste, giver hendes køns-ensidige mediehetz rigtig god mening ... ellers gør den ikke.

Dennis Johansen er grundlægger at Netværksgruppen Dadman og formand i Mande Empowerment Revolution

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Først - en tak til Nanna for en mere nuanceret fremstilling, der dog tilsyneladende mangler at lægge vægt på de mange uprøvede muligheder, for at nedbringe konfliktnivauet, der forhåbentlig tages op ved en evaluering af loven.

Anette Christensen skriver: Der stod intet i den gamle lov om, at mor pr. automatik skulle have bopælsretten. Og det fik hun heller ikke.

Anette christensen taler ikke bare mod bedre vidende, hun manipulerer samvittighedsløst, for hun ved udemærket at samtlige domstolsafgørelser faldt ud til moderens fordel pr. automatik, såfremt der ikke kunne påvises psykiske defekter hos moderen eller andre tungtvejende grunde. Anette Christensen taler derfor tvetunget når hun udtaler:

Barnets tarv er nemlig ikke TIL fri og omkostningsfri fortolkning og betyder ikke MORS forgodtbefindende og heller ikke FARS. Det betyder, at der skal tænkes på barnets ret og barnets trivsel. At barnets liv skal fungere bedst muligt også efter skilsmissen.

...hvor det tilsyneladende er hensigten, at denne udtalelse skal dække over Anette Christensens overbevisning: at MORS enerådige magt skal gælde i tvivlsspørgsmål, fremfor at holde sig til af hende på andre tidspunkter udtalelse; at statsforvaltningen ikke fungerer optimalt, og hvor Anette Christensen slet ikke formår at komme med løsningsforslag, bortset fra tilbagerulning af loven og ovenikøbet uden evaluering af nuværende lov.

Hvis disse feminister fortsat vil bruge enkeltstående tilfælde som en slags dokumentation for FAL's tilbagerulning, er det på sin plads at minde dem om, at der stadig langt flere tilfælde, hvor den gamle lov virkede modsat disse feministers egne begrundelser, hvorefter det kan forudses at feministerne endnu engang vil smide en mulig konstruktiv debat på gulvet, og hvor disse enkeltsager er eneste fremviste dokumentation, der på ingen måde kan tillægges uvildighed. Ligeledes kan eventuelle artikler fra dagbladene, ofte skrevet af såkaldte eksperter, der gang på gang viser sig med tilknytning til feministorganisationer, heller ikke opfylde kravet om uvildighed.

Derfor må det indskærpes, at hvis man vil fremlægge dokumentation for andet end denne nye lovs fejlfortolkninger; og istedet erklære at begge forældre står lige, sammen med børnenes ret til begge forældre, og hvis man fortsætter underlødige holdninger der på forhånd favoritiserer den ene forældre med begrundelse i barnets tarv, eller kommer med begrundelser vedr. andre landes ændringer af deres respektive lovgivninger på området grebet ud af den blå luft, at dette understreger feminismens uendelige ligegyldighed i et moderne samfund der har ligestilling.

En lov må nødvendigvis altid have et udgangspunkt, og i forbindelsen med denne nye lov er udgangspunktet uvildighed, at såfremt forældrene begge er registreret som forældremyndighedsindehavere, at dette stadsfæstes. Hvis bevisbyrden vedr. anklager om vold mod børnene ikke kan løftes, gældende for begge forældre, er en domsfældelse derfor delt forældremyndighed såfremt sagen kommer hertil, og hvor det af samme årsag ikke er forsvarligt at lade en sagsbehandler ved statsamterne fungere med en dommers bemyndigelse, alene fordi sagsbehandleren ikke er ansat på en dommers normale betingelse; at til enhver tid at fralægge sig sin personlige opfattelse, for udelukkende at følge loven.

Dertil kommer LOKK's vurderinger, der heller ikke på nogen måde er uvildige, men alligevel tillægges værdi af statsforvaltningens sagsbehandlere, udelukkende fordi det gamle system med LOKK ikke var omfattet af uvildighedsprincipperne, og statsforvaltningerne derfor er fristet til at handle på vegne af gamle vaner, med begrundelse i LOKK's udokumenterede påstande af deres evne til at spotte løgnagtige ansøgere, og af statsforvaltningernes mangel på bedre muligheder.

Derfor er det en naturlighed at en domstolsafgørelse fører til opfyldelse af forældreansvarslovens nuværende intention, der også gælder når en eventuel bevisbyrde om voldelighed mod barnet kan løftes. På dette område har feminister ofte (bevist) forvekslet vold mod kvinden og vold mod barnet, med håb om at dette ikke bemærkes, men her er det vigtigt at nævne at selv ledelsen i Dansk kvindesamfund har udtalet at dette ikke må forveksles, hvilket ikke gælder for en stor del af de menige medlemmer, der gang på gang fremfører useriøse sammenblandinger.

Det siger sig selv, at såfremt bevisbyrden ikke kan løftes, uanset anklagen, at eneste logiske konsekvens er en delt forældremyndighed, såfremt dette land stadig vil kalde sig for en retsstat, og forsåvidt disse feminister ikke magter at sætte sig ud over omtalte dagsorden; at genskabe moderens fulde råderettighed over børnene uden nødvendig løftet bevisbyrde, må de, og nok især Anette Christensen, og Bente Holm Nielsen fra Dansk Kvindesamfund, se frem til en debat der afslører deres feministiske. chauvinistiske og uacceptable egoisme.

Michael Rugaard

Hej Nanna
Du skriver:
"At en kvinde slår igen, når hun bliver tævet, vil jeg ikke betegne som gensidighed. En mand har ikke lov at gå amok på en kvinde uanset om hun begyndte konflikten.

Man skal ikke slå på hinanden uanset køn. Slår en kvinde en mand, bør han ikke slå igen, men må om fornødent forhindre hende i at angribe ved at holde hende fast"

Heri ligger jo i virkeligheden, at du mener det er ok for en kvinde at gå amok på en mand og at hendes vold mod ham er af mindre betydning. Den slags sexisme burde vi være ude over nu - den hører 1950'erne til. Vil du ikke godt medgive, at en kvinde, som bruger vold som udtryksform, også er uegnet som forælder?

Et andet problem opstår så: Når alle disse forældrepar, som på et eller andet tidspunkt har været i håndgemæng, skal fratages deres unger - hvor skal vi så gøre af ungerne?

Michael Rugaard

Det er vigtigt at tænke på at vold forældrene imellem intet har med forældrenes egnethed som forældre at gøre. Denne vold kan have så mange årsager, at det ikke umiddelbart kan sammenkoblets, hverken når det er kvinden eller manden der starter den. Dertil kommer psykisk vold, hvilket i ligeså høj grad startes af kvinder som mænd, og nemt kan udvikle sig til fysisk vold.

Derimod er der stadig manglende hjælpeforanstaltninger i situationer, hvor konfliktniveauet kræver dette som første løsningsmodel, og hvor forældreansvarsloven og statsamterne slet ikke fungerer tilfredstillende, og hvor forældrene naturligvis her skal bevise deres sammenarbejdsvilje for ikke at imødegå sanktioner.

At fjerne børnene fra forældrene såfremt forældrene har været i indbyrdes slagsmål, er naturlivis fuldkommen ude af proportioner som første løsning, der som du rigtigt påpeger; hvor skal vi så gøre af ungerne?

Noget ander er naturligvis vold mod barnet, for hvilket det gælder at lovens intention må effektueres, der medfører fratagelsen af forældremyndigheden, og eventuelt helt ophævelse af samværsretten efter en retslig vurdering.

Anette Christensen

Nå, ja. Det var jo bare et spørgsmål om tid inden Hans Hansen blandede sig i debatten og når det sker, så kører den af sporet som sædvanlig. Det er ærgerligt.

Nu ved jeg af erfaring, at der ikke bliver mere saglig debat om noget som helst fordi det hele går op i en personlig hetz mod mig med beskyldninger og fordomme. Om at jeg har skjulte dagsordner, at jeg dæmonisere fædre osv. Og så det allermest brugte: Dem der er uenige har ikke forstand på emnet!

For Hans Hansen kan som sædvanlig ikke argumentere. Han kan ikke forholde sig til noget som helst, der bliver skrevet. Sådan er DET bare.

Dennis. Vi havde ellers en god debat i gang bl.a. om familiedomstole mv, som sikkert kunne være blevet konstruktiv. Men nu er du også begyndt på beskyldningerne.

Derfor ved jeg ikke, om det kan betale sig at indsætte diverse links. For du vil jo alligevel ikke tro det, vel? Ingen af jer vil forholde jer til fakta eller statistik. Det bliver bare gentagelser af myterne og fordommene.

Og som sagt, nu bliver der ikke mere saglig debat.

Men alligevel: Som du sikkert udmærket ved, havde DK i efteråret besøg af formanden for den australske kommission, der er nedsat for at evaluere den australsk lovgivning. Og det var kommissionens helt klare anbefaling, at der skulle ske ændringer, så barnets tarv kom i fokus. Arbejdet er i gang og i sagens natur ikke afsluttet endnu. Så søg lidt dybere.

Retspraksis i England er ændret, så det nu hedder: A cultural change is required, with a move away from 'contact is always the appropriate way forward' to 'contact that is safe and positive for the child is always the appropriate way forward. Derfor har retspræsidenten i UK udgivet en vejledning til dommere, der behandler familieretlige sager. Den kan findes på:

http://www.judiciary.gov.uk/docs/judgments_guidance

Det er den rigtige vej frem, mine herrer. Ikke tilbagerulning af loven, som I beskylder mig for at mene; den tidligere lov var ikke stort bedre til at varetage barnets tarv end den nuværende. Men fremskridt: Barnets tarv i centrum i stedet for forældrerettigheder.

Og så kan vi vist godt stoppe her.

Nille Torsen

Vold og mishandling er heldigvis sjældent forekommende i forældremyndighedssager og bør derfor efter min mening ikke danne grundlag for en diskussion af FAL.

Den bedste, og måske eneste måde at forebygge mishandling på, er at barnet bevarer kontakten til begge forældre. Den tragiske sag fra Mou http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-19709767.html kunne være undgået hvis faderen havde fået lov til at bevare kontakten til sin datter. Mishandling kan stå på i årevis uden at andre opdager noget.

Nanna Gersov

Nille

Ja, havde faderen bare bevaret kontakten til datteren i Mou-sagen, så kunne denne stakkels pige have været sparet for meget.

Men alle breve faderen skrev til hende, blev sendt retur til afsender. Og når faderen kom for at se sin datter, blev han fysisk forhindret i det af stedfaderen.

Pigen blev forsøgt hjernevasket til at kalde stedfaderen "far". Og den mishandling og omsorgssvigt, som hun blev udsat for af sin egen mor og stedfaderen, var ubeskrivelig.

Jeg mener at returnering af breve, man sender til sit barn, bør tages som et tegn på omsorgssvigt. Det bør meddeles statsforvaltningen og måske også kommunen. Forhindres man med magt i at se sit barn, bør man melde det til statsforvaltningen og eventuelt også politiet.

Det er og var også tidligere muligt at få samvær ved tvang hvor ubehageligt det end er.

Konklusionen må være, at det, der virkelig tæller, er forældrekærligheden og at man er villig til at stille op for sit barn.

Som sagerne er nu, ønsker denne pige absolut ikke at se den mor, som har gjort hende så meget fortræd. Så lad os håbe at hun slipper for det og at faderen nu får den fulde forældremyndighed over hende.

Det SKAL være muligt for den ene at have forældremyndigheden alene og at en voldelig og totalt ukvalificeret forælder totalt holdes ude af et barns liv.

I dette tilfælde handler det om en mor, som er dømt for mishandling af sin egen datter. Ingen tvivl om at en sådan forældre bør fortabe sine rettigheder overfor barnet og at barnet har ret til at slippe for en sådan person helt og aldeles!

Nanna Gersov

Michael

Dette med vold i parforhold er et kompliceret emne. Men tro ikke at jeg kun mener mænds vold er problematisk. Det er uanset hvor meget eller lidt skade det gør et dårligt signal at sende. Især når børn er involveret.

Jeg mener man burde tilbyde alle kvinder, der lever med vold, kurser i Ikke-vold og selvforsvar.

Grunden til at jeg mener at det er kvinderne frem for mændene, som skal uddannes til en anden adfærd er, at jeg mener at kvinden som den svagere part har mest interesse i fred.

Hvis kvinden lærer en konfliktdæmpende form for ikke-voldelig kommunikation, kan hun bringe de gode vaner ind i familien, så manden også lærer det. Og har hun samtidig lært selvforsvar har hun selvsikkerheden, som gør, at hun er mindre bange.

Den som lever i frygt, kan nemlig ikke gøre sig til herre over situationen.

Dennis Johansen

Alt i alt ser det ud til at de fleste af os faktisk er ret enige om at loven ikke er god nok på en række områder, men faktisk er det slet ikke loven der er noget galt med. Det er vejledningerne til loven.

I vejledningerne kom der pludselig mange regler for samværsforældre og reaktionsmuligheder overfor disse. Bopælsforældrene er imidlertid stort set ikke nævnt og der er ingen reaktionsmuligheder eller andet overfor bopælsforældre der ikke opfører sig hensigtsmæssigt. Der må simpelthen indføres nogle sanktionsmuligheder i lighed med de sanktionsmuligheder der er overfor samværsforældre for at ligestille forældrene således som intentionerne var tilsigtet.

Konkret er der tale om §13 som handler om afslag på og ophævelse af samvær, hér et lille udpluk;

Selvom det er lovens udgangspunkt, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, er der dog tilfælde, hvor det må antages, at det vil være bedst for barnet, at der ikke fastsættes samvær.

Statsforvaltningen kan efter § 21, stk. 4, meddele afslag på fastsættelse af samvær eller ophæve en eksisterende aftale eller afgørelse om samvær. En afgørelse om afslag på eller ophævelse af samvær skal altid træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. § 4.

Sager om afslag på eller ophævelse af samvær er oftest komplicerede sager og sager med et højt konfliktniveau med alvorlige konsekvenser for de involverede, og en afgørelse om afslag på eller ophævelse af samvær vil normalt kræve en særlig grundig sagsoplysning. Statsforvaltningens behandling og oplysning af sager, hvor der anmodes om afslag på eller ophævelse af samværet, er nærmere beskrevet i afsnit 13.1., som også indeholder eksempler på sagstyper, der kan føre til afslag på eller ophævelse af samværet.

I sager, hvor der er påstand om grænseoverskridende handlinger, gør særlige forhold sig gældende. Sagsbehandlingen, sagsoplysningen og statsforvaltningens afgørelser i disse sager er derfor nærmere beskrevet i afsnit 13.1.2.8.

Statsforvaltningen skal i forbindelse med behandling af samværssager altid være opmærksom på, om der er grundlag for at foretage underretning til kommunen om forhold omkring barnet. Statsforvaltningens underretningspligt er nærmere beskrevet i afsnit 13.2.

Se evt. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32075

Denne §13 er både nogle børns redning og nogle børns og samværsforældres helvede...

Det er et paradoks, men netop disse vejledninger er dem som juristerne retter sig efter - ikke selve loven.

Vejledningerne bærer præg af at være udarbejdet i al hast efter at loven har foreligget og når man nærlæser vejledningerne har man en klar fornemmelse af, at de resultater der opnås ved at følge vejledningerne på mange måder ikke er i overensstemmelse med de intentioner folketinget har haft med loven.

Bente Holm Nielsen

Det har glædet mig at læse, at Dennis Johansen kan støtte oprettelsen af en familiedomstol. Lad os samle kræfterne om at gøre det tydeligt, at Danmark mangler "En familiedomstol med særlig faglig kompetence"

Der er intet nyt i at Anette Christensen opfatter at hendes synspunter er de eneste sandfærdige i debatten, vel især når den sparsomme dokumentation hun fremlægger, der kan siges at bare opfylde et minimum af uvildighed, tilsyneladende viser sig ikke at eksistere.

Det kan naturigvis være en fejl, men hvis man ellers følger Anette Christensen's link til The website of the judges, oplever man en side der ikke findes, mens oversættelsen til det fremlagte udsagn er aldeles uklart, med mindre det skal fortolkes som at uegnede forældre ikke bør have kontakt:

En ændring i kulturen, med en bevægelse væk fra 'kontakt er altid den rigtige vej fremad "til" kontakt, som er sikkert og positivt for barnet er altid den rigtige vej fremad.

Ligeledes er det kritisabelt at Anette Christensen forsøger at omgå hvad alle ved, at den gamle lov, ved næsten alle afgørelser, faldt ud til fordel for moderen vedr. forældremyndighed såfremt sagen endte ved domstolen, selv når det gjaldt for erklærede egnede fædre, og at det samme gjorde sig gældende ved statsamternes sagsbehandling, og hvor hun dermed forholder sig lemfældigt til kendsgerningerne når hun således forsøger at give udtryk for at dette ikke skete:

Der stod intet i den gamle lov om, at mor pr. automatik skulle have bopælsretten. Og det fik hun heller ikke.

På den anden side det er da udemærket hvis Anette Christensen ikke længere vil tilbagerulle FAL, hvilket er en absolut nyhed.

Nanna Gersov

Jeg synes nu det ville være fint om det også her i Danmark var forudsat, at samvær bør være trygt og positivt for barnet. Det er jo for barnets skyld, at der er samvær. Så det er da godt man gør sig sådanne tanker i England.

Nanna Gersov

Hans

Tak for de pæne ord tidligere!

Vi er nok uenige om hvad der er af betydning for forældres egnethed til forældremyndighed og samvær, når du kan skrive således:

Det er vigtigt at tænke på at vold forældrene imellem intet har med forældrenes egnethed som forældre at gøre.

Jeg mener nu nok det bør indgå i bedømmelsen, hvis den ene eller begge har været voldelig imod den anden. Det siger jo en hel del om en person, om man gør noget sådant eller ikke. Og desuden kan det gå ud over barnets og/eller den ene forælders tryghed i relationen med den anden forælder.

Jeg mener ikke at man kan påbyde en kvinde at skulle samarbejde med en eksmand om at han skal se sit barn, hvis hun lever i frygt for at han vil gøre hende eller barnet fortræd. I hvert fald ikke, hvis denne frygt er reelt begrundet.

En mand, som truer barnets mor, skader også barnet, da hendes frygt ikke kan undgå at skade barnet. Sådan en bandit skal hverken have forældremyndighed eller samvær efter min mening.

Alle forældre kan skændes. Det er normalt. Men at slå eller slås kan ikke betegnes som normalt. Ej heller at true med vold eller drab. Det er kriminelt.

At være kriminel, at færdes i bander og kriminelle miljøer eller at være misbruger eller psykisk syg mener jeg bør indgå i bedømmelsen af, om en person er egnet til forældremyndighed og samvær og om det vil kunne belaste barnet.

For som Anette skrev og som jeg er helt enig med hende i:
Barnets tarv i centrum i stedet for forældrerettigheder.

Ja, sådan bør det være, så det må være den vej, vi skal gå!

Nanna

Når jeg mener at vold forældrene imellem ikke har noget med deres forældreegnethed at gøre, skal det forståes helt bogstaveligt. Dermed er det ikke sagt at sådan vold ikke kan være et tegn på at forældreme er dårlige forældre, men dette er en sag under straffeloven, ikke forældreansvarsloven.

Du tager udtalelsen ud af en sammenhæng der i sin fulde længde lyder således:

Det er vigtigt at tænke på at vold forældrene imellem intet har med forældrenes egnethed som forældre at gøre. Denne vold kan have så mange årsager, at det ikke umiddelbart kan sammenkoblets,

Jeg må stadig opunere imod de gentagne hentydninger om mænds generelle voldelige adfærd, der hele tiden pakkes ind i forklædninger der skal legalisere generaliseringen.

Eksempel:
En mand, som truer barnets mor, skader også barnet, da hendes frygt ikke kan undgå at skade barnet. Sådan en bandit skal hverken have forældremyndighed eller samvær efter min mening.

Hvis du virkelig mener dette, må du også mene således når kvinden er den voldelige, eventuelt psykisk. Heri er jeg alligevel helt uenig, og efter en udtalelse fra Dansk kvindesamfunds ledelse, tyder det på at de heller ikke mener således.

Som sagt så mange gange før. Ingen vil forsvare voldelig adfærd, hverken fra mor eller far, men at udnævne forældrevold som udelukkende mandens adfærd, hentydet også i din ovenstående kommentar, er useriøst fordi du bliver ved med at glemme at sige "forældre der udøver vold mod hinanden", men henviser til manden der udfører den.

Fordi du bliver ved med at kønsbestemme voldelig adfærd, er du med til at legalisere når kvinden er den voldelige.

Du vil selv blive provokeret hvis diverse mandlige debattører hele tiden henviser til den evindelige kvindelige psykiske vold, der heller ikke har noget med forældreegnethed at gøre, med mindre den er rettet mod barnet, hvor man kunne mistænke at samtlige mandlige debattører har den bagtanke at forældreansvaret automatisk bør overdrages til faderen ved skilsmisse.

Men sådan dumme sv.. er vi ikke, det vil vi overlade til dem af feministerne, der ikke er i stand til at høre sig selv, og ikke er i stand til at se manden som ligestillet.

Fordi mor er en dum skid mod manden, kan hun samtidig godt være en god moder - ikke sandt, og det samme gælder vel når det er manden der er skiderrikken.

Jens Sørensen

Det allerstørste problem er efter min mening bopælsforælderens, typisk morens, uindskræn kede magt, som desværre ofte i større eller mindre grad er årsag til konflikter.

Hvis myndighederne begyndte at straffe konfliktskabende adfærd ville rigtig mange konflikter kunne undgås.

Det siger sig selv, at hvis man kan gennemtrumfe sin vilje ved at optrappe en konflikt, vil langt de fleste enten gøre det eller true med at gøre det.

Og sådan er det jo. Det kan jo bevises. Ikke med "egne" enkeltstående erfaringer, hvor man KUN hører den ene side. Ej heller med mere eller mindre opdigtede historier. Næh, ganske enkelt med at referere til et konkret brev, statsamtet sendte til en mor, der mod statsamtets beslutning, gentagne gange havde nægtet at udlevere barnet til samvær hos faren. Til sidste truede statsamtet skriftligt moren. Det var jo hende der var ene-ansvarlig, for konflikten, idet hun ikke ville ha' at barnet skulle have samvær med faren.
I brevet skriver statsamtet, at konfliktniveauet nu var så højt at det skadede barnet. Så hvis moren ikke ville respetere statsamtets beslutning om at udlevere barnet til faren, ja så ville statsamtet ophæve samværet !!!!!!!
Tænk det brev skrev myndighederne til moren.
Sådan fungerer systemet.
Denis eller andre, har du mulighed for at opgive et link til dette fantastiske brev.

Derfor er den største mangel ved FAL jo netop at konfliktskabende adfærd IKKE straffes.
Hvis konfliltskabende adfærd kunne betyde man mistede bopælsretten eller f.eks. nedsættelse af samvær, ville mange konflikter kunne undgås.

Det første at gøre sig klart at der ved disse sager, ofte bliver brugt beskidte midler.

Og dersværre Inger, Nanna og Anette.
Kvinder er i mange tilfælde værre end mænd.

Jeg har f.eks aldrig hørt mænd komme med falske anklager om incest og vold ,
Det er flere kvinder med hjælp fra kendte advokater beviseligt gode til.
I har alle 3, tidligere fået link til udsendelsen "farvel far". Men ingen af jer har nogensinde haft lyst til at kommentere, hvordan systemet fungere.
Hvorfor mon.
For det er jo ikke 3 enkeltsager, næh udsendelsen viser hvordan mænd slagtes via løgne og børn nægtes at vokse op med deres fædre.
Som sædvanlig kun en vinder.
Nemlig moren. Men det er jo også morens tarv det hele handler om.

Nanna Gersov

Hans

Du skriver:

Fordi du bliver ved med at kønsbestemme voldelig adfærd, er du med til at legalisere når kvinden er den voldelige.

Det kunne jeg nu aldrig drømme om at gøre! Jeg har tidligere udtrykt misbilligelse overfor vold begået af kvinder, se fx hvad jeg skrev her om Mou-sagen:

http://www.information.dk/194092#comment-138822

Men hvad med dig selv, Hans? Er det du selv argumenterer for ikke netop, at hustrusmishandlere/ mandemishandlere skal have ubegrænsede rettigheder til deres børn, så længe de (endnu) ikke har været voldelige imod børnene?

Sådan tolker jeg i hvert fald dette udsagn:

Når jeg mener at vold forældrene imellem ikke har noget med deres forældreegnethed at gøre, skal det forståes helt bogstaveligt. Dermed er det ikke sagt at sådan vold ikke kan være et tegn på at forældreme er dårlige forældre, men dette er en sag under straffeloven, ikke forældreansvarsloven.

Med andre ord: du mener at sagsbehandlerne i statsforvaltningen skal ignorere hvad de hører om vold begået af den ene forældre imod den anden? De skal blot tænke, at det må domstolene tage sig af. Er dette rigtigt forstået, eller mente du noget andet?

At vold forældrene imellem ikke er irrelevant for børnene fremgår af dette link, som der henvises til på Dadmans hjemmeside:

http://www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/Vrede3c_Kids.htm

Nanna Gersov

Jens

Du lyder lidet tilfreds med den behandling, du måske selv har fået i systemet?

Du skal vide at jeg tillægger det høj værdi at børn bevarer kontakten med begge forældre undtaget i de tilfælde, hvor det går ud over barnets og familiens trivsel.

At statsamtet i den nævnte sag opgiver at gøre mere ved det manglende samvær er trist, men det offentlige har jo heller ikke ubegrænsede ressourcer.

Føler man som borger, at myndighedernes engagement i at hjælpe en er for lille, hvilket mange borgere sikkert oplever, må man bare selv klø på og prøve at få tingene i den rigtige retning trods alt.

Jeg kender ikke sagen, men synes faderen kunne prøve at skrive til barnet og på egen hånd skabe tillid også til moderen, så der kunne komme en kontakt i stand.

Har sagen været langtrukken og tror man ikke rigtig på at et samarbejde kan lykkes, er det forståeligt, at myndighederne kan vælge at give op.

I modsat fald kan de gennemtvinge samvær med tvang. Det har de så valgt ikke at gøre her. Om dette magtmiddel skal benyttes eller ikke bør komme an på en konkret vurdering. Kriteriet må være om det er barnets behov, at det sker.

At kvinder kan være værre end mænd som du skriver og vice versa ved vi godt, men generaliseringer giver ingen mening.

Personligt definerer jeg en god forældre som en, der får det bedste frem i barnet, sig selv og den anden forælder.

Den som belaster den anden forælder, så vedkommende mister ressourcer og kræfter og overskud til barnet, tager noget fra barnet.

Den som ikke vil lade den anden forælder være en del af barnets liv eller som begrænser den andens adgang til at være noget positivt for barnet, tager noget fra barnet.

Den som dræber eller skader den anden forældre, tager noget fra barnet.

Den som giver barnet en negativ opfattelse af den anden forældre, tager noget fra barnet, idet barnets halve idenditet er knyttet til denne forælder.

Den, som tager sit eget liv eller truer med dette, tager noget fra barnet.

Den, som ikke er der for barnet, når det behøver det, tager noget fra barnet.

Den, som lader barnet vente på sig og svigter aftaler, tager noget fra barnet

I en ideel verden er alle perfekte forældre. Men det er nok de færreste, som helt lever op til det.

Jens Sørensen

Nanna,

Du svarer ikke på om du er uenig i at konfliktskabende adfærd burde sanktioneres eller ej.

Det kunne være egentlig godt tænke mig at vide.

I dette tilfælde modsatte moren alle beslutninger foretaget af myndighederne. Og så modtager hun gud-dødme et brev hvori der står, at hvis hun bliver ved med at modsætte sig barnet, faren og myndighedernes beslutning og derved optrappe konfliktniveauet, ja så får hun det helt som hun vil ha' det.

Jeg håber virkelig at Denis, Hans kan finde det på nettet. Jeg har selv set det der. Kan bare ikke huske på en side. Ellers må jeg jo selv søge.

Hvis uhyrligheder ikke sanktioneres tror jeg antallet af bankrøverier ville stige markant.
Og det er det samme med skilsmissesager.
Nu er det typisk kvinder, der benytter sig af disse metoder. Det er IKKE fordi mænd er bedre. De har ganske enkelt mulighed for det. Hvis de havde, ville de også gøre det.

Men hvad mener du om systemets måde at fungere på, som dokumenteres i "Farvel Far"
Som sagt ikke de 3 enkeltsager, men de metoder advokater, systemet og andre bruger..
Sjovt nok vil ingen kommentere.

Næh, så er det meget vigtigere at komme med mere eller mindre opfundne historier, hvor man KUN hører den ene side.

Nanna, jeg er sikker på at du er enig i at sager som disse har mere end en side. Derfor skal man aldrig vurdere personlige sager UDEN at ha' den andens mening.

Nanna

Det tolker du forkert. Meningen er kun at skelne mellem årsager og virkning, idet det ikke er muligt at sige noget generelt om grunden til vold, og derfor vil det heller ikke være hensigtsmæssig at sammenblande med forældreansvarsloven.

Når det er sagt, kan vold godt være udtryk for forældremæssig uegnethed som allerede nævnt, men eftersom denne vold kan skyldes helt andre ting, er det ikke umiddelbarligt forsvarligt at koble sammen med forældreegnetheden.

Lad mig give et eksempel. For at gøre det tydeligt bruger jeg et hypotetisk eksempel, hvor det er kvinden der har handlet voldeligt. Det kunne i princippet lige så godt være manden der handlede således.

En mand ligger døddrukken og har misligeholdt sine pligter. Kvinden kommer hjem, og i ren desperation knalder hun ham en på lampen, mens barnet kikker på.

Skal hun nu miste forældreretten? Nej selvfølgelig ikke, og her kunne man mene at det netop var manden man burde overveje at fratage retten.

Dette eksempel er ualmindeligt forsimplet af pladshensyn, men illustrerer forhåbentlig at det ville være fuldkommen tåbeligt at kæde vold forældrene imellem sammen med forældreansvarsloven, hvor den i forvejen tilhører straffeloven.

--------------

FAL og fortolkningen af FAL nævner ikke noget om de mange uprøvede konfliktløsningsmodeller, der i princippet er politik. Altså op til beslutningstagerne at tilbyde de berørte børnefamilier. Her er emnerne dels præventive, og dels konfliktløsende. Man taler om mediatore, men ikke om konsekvenser ved brud på aftaler, og slet ikke om intensiv behandling og medfølgende sanktioner hvis parterne ikke makker ret og begynder at opføre sig ordentlig over hinanden.

Det er på sin plads at diskutere om det er rimeligt at tvinge forældrene til at overholde aftalerne, og i den forbindelse om at advare dem på forhånd om mulige konsekvenser, såfremt de ikke er deres opgave voksen. Nogle mener ikke dette er muligt, men det kan pågældende ikke vide før det er prøvet, hvorpå de både visionsløst og konservativt tillader sig selv til at forfalde til tilbagerulning af den tåbelige gamle FAL.

Dennis Johansen

Ang. enkeltsager har dette været oppe og vende før hér...

"Useriøst at lovgive på grund af enkeltsager"
http://www.information.dk/171651

Ang. brevet med vejledning til moderen har jeg set de omtalte brev, og mange af slagsen endda. Jeg kan dog ikke lige henvise til det pt. men når jeg finder det skal jeg informere jer.

Desuden behøver mig blot at læse vejledningen som sagt før, dér står det ordret.

Det lyder således:

13.1.2.2. Højt konfliktniveau mellem forældrene

Afslag på samvær kan endvidere ske, hvis samværet er eller vil blive meget konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold. Konfliktniveauet er således i sig selv et faresignal i sagsbehandlingen, men herudover skal det vurderes, i hvilken grad dette påvirker barnet.

Statsforvaltningen skal være opmærksom på, at det i sager, hvor der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, kan være relevant, at statsforvaltningen indkalder forældrene til et tværfagligt møde. Der henvises herom til afsnit 3.6.3.3.

Et afslag på eller ophævelse af samvær forudsætter, at der foreligger dokumentation for, at barnet påvirkes for meget af forældrenes konflikt. Denne dokumentation vil kunne tilvejebringes gennem en børnesagkyndig undersøgelse, men også udtalelser fra barnets daginstitution, skole e.l. vil kunne dokumentere, at der er behov for, at barnet friholdes for forældrenes konflikt. Der bør dog i disse sager som udgangspunkt iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse, og statsforvaltningen kan under behandlingen af sagen træffe afgørelse om suspension af samværet, hvis der er akut behov for at friholde barnet fra forældrenes konflikt. Om midlertidige afgørelser om suspension eller begrænsning af samvær henvises til afsnit 12.4. Barnets egne synspunkter og holdninger vil i disse sager typisk blive belyst under en børnesagkyndig undersøgelse.

Samarbejdschikane i form af, at samværsforælderen chikanerer bopælsforælderen og dennes familie, f.eks. ved vedvarende trusler om vold, eller det forhold, at samværsforælderen konstant opsøger eller kontakter familien uden for aftalte tidsrum, evt. på trods af et tilhold, er hensyn, der kan indgå i vurderingen af omfanget af et samvær, herunder om der skal gives afslag på samvær, eller hvorvidt der skal ske ophævelse af et eksisterende samvær. Om samarbejdschikane henvises til afsnit 11. Samarbejdschikane fra bopælsforælderens side i form af samværssabotage er beskrevet i afsnit 13.1.2.6.

Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen, og ofte vil det også være vanskeligt under sagsbehandlingen – endsige umuligt – at fastslå, hvem af forældrene, der bærer hovedansvaret for konflikten. Det afgørende for vurderingen er således, hvordan konflikten påvirker barnet og ikke, hvem denne skyldes.

Dennis Johansen

Tænk engang hvis man i udlængingeloven, færdselsloven eller endda skattelovgivningen havde samme skjulte "vejledninger"...

Så skulle vi nok se medier og politkere gå agurk!!!

Men når det handler om at rette blikket mod bopælsforældre, typisk stakkels enlige mødre - så er der en beskæmmende berøringsangst.

Nanna Gersov

Hans

Hvis jeg før tolkede dig forkert, da jeg skrev:

du mener at sagsbehandlerne i statsforvaltningen skal ignorere hvad de hører om vold begået af den ene forældre imod den anden?

må det betyde at du er enig i, at sagsbehandlere i statsforvaltningen IKKE skal ignorere hvad de hører om vold begået af den ene forældre imod den anden.

Hvis jeg ikke har forstået dig ret, må du naturligvis korrigere mig!
;-)

At vold skal vurderes ud fra sammenhængen og årsag og virkning er jeg ganske enig med dig i. Der er også store forskelle på graden af vold, hyppigheden, mønsteret i det, årsagerne og motiverne.

De mildeste tilfælde vil være irrelevante - især hvis barnet ikke har været påvirket eller vidne. Men har man udøvet personfarlig vold, truet på livet, terroriseret eller lignende, taler vi om noget, som efter min mening altid skal tages alvorligt i statsforvaltningerne.
--------
Du skriver også:

Det er på sin plads at diskutere om det er rimeligt at tvinge forældrene til at overholde aftalerne, og i den forbindelse om at advare dem på forhånd om mulige konsekvenser, såfremt de ikke er deres opgave voksen.

Ja - det er vel egentlig en af retssamfundets fornemste opgaver at sikre borgerne, at retsaftaler de træffer under lige, frie og retfærdige omstændigheder bliver overholdt?

Det gode ved aftaler kunne være, at man derved kunne betone forældreANSVARET noget mere. Dvs. at man kunne kræve af hinanden, at man i de perioder, man hver især havde barnet, vitterligt også var der og aldrig meldte afbud. Det må jo være hårdt for et barn at savne en forælder, som ikke lader høre fra sig. Især hvis sådanne svigt sker igen og igen, hvad man jo ofte hører sker.

Det kunne give børnene en stabilitet, som ligner den, som børn oplever, når forældrene fast bor sammen med dem. Altså større tryghed og forudsigelighed samt af barnet aldrig oplever at mor eller far glemmer eller fravælger kontakten med det, så det bliver skuffet, ked af det og føler sig tilsidesat.

Fedor Steeman

Nanna, jeg synes du klarer rigtig godt i debatten og jeg står lodret bag dine synspunkter. Diskussionen er vokset til at være så uoverskuelig, at jeg blot nu skimmer, men alligevel fandt jeg følgende træffende vending:

"Man siger at det ikke kan bevises, at mærkerne på halsen stammer fra manden. Nej, retsligt kræves stærke beviser, da man som bekendt er uskyldig, til det modsatte er bevist.

Men kan myndighederne omvendt bevise, at mærkerne IKKE stammer fra manden? Hvis ikke, så bør tvivlen komme FORURETTEDE til gode."

Lige præcist! Det kan godt være, at det ikke bevis nok for at dømme nogen til fængsel, men det bør rejse nok tvivl om personens evner til at være egnet forældre.

Hertil vil jeg dog tilføje, at der findes også fædre, der udøver psykisk og fysisk vold, men er kloge nok til IKKE at efterlade nogle mærker. Disse psykopater formår, støttet den nuværende lovgiving, at fortsætte denne spiral af trusler og magtsmisbrug efter at kvinden endelig har formået at flygte fra forholdet.

Det er helt uacceptabelt, at lovgivningen beskytter magtsliderlige bøller under fanen af "ligestilling" og "børnenes ret til deres far". Det er hykleri, siger jeg, fordi det handler ikke om børnenes ret til deres far, men fædrenes ret til deres børn!

Og der må jeg sige, at barnets tarv vejer uendelig meget mere, end farens. Og jeg har sagt det før andetsteds: Det er syndt for de hæderlige fædre der blive ramt af det, men lovgivingen må ændres til at give den primært forsøgende part fordelen af tvivlen og beskytte børnene mod alle omkostninger! Dette er det eneste vi kan gøre for at forhindre de hjerteskærerende situationer, der foregår lige her og nu!

Glem ikke: Børnene vil vokse op fint, selv uden samvær med den anden forælder. Men det går knapt så godt i de konfliktramte 'tvangsægteskaber' (tak til Sisse Fallinge), som loven nu lægger op til!

Nanna Gersov

Jens

Du svarer ikke på om du er uenig i at konfliktskabende adfærd burde sanktioneres eller ej.

Der står vist i vejledningen, som Dennis henviser til, at formålet ikke er at udpege hvem der er skyld i konflikterne.

Og det er vel fornuftigt nok. Dog er der sanktionsmuligheder, hvis bopælsforælder ikke medvirker til at samvær kan finde sted osv.

Og det kan næppe undværes, hvis man vil kunne sikre barnets rettigheder.

Men hensynet til barnet bør altid veje tungt. Fx kan det skade familiens økonomi, hvis der pålægges bøder. Og derved skades barnet også.

Jeg mener at synsvinklen på forældrene skal være respekt for dem som borgere og respekt for at det er nogle dybe urinstinkter, som er i spil, når forældre føler sig truet i rollen som forældre. Det ligger jo i os at beskytte ungerne og dette må statsmagten have forståelse for.

Staten skal ikke manipulere med forældrene, bringe dem ud af balance for herefter at straffe dem på forskellig vis. Det kan hurtigt gå hen og blive en absurd forestilling.

Barnets perspektiv skal hele tiden være ledetråden.

Hvis uhyrligheder ikke sanktioneres tror jeg antallet af bankrøverier ville stige markant.

He, he - det svarer til mit synspunkt angående vold udøvet i familien eller mod partner eller ekspartner. Sanktioneres der her, vil vi se en adfærds- og holdningsændring som vi så, da det blev forbudt at slå børn.

Men hvad mener du om systemets måde at fungere på, som dokumenteres i "Farvel Far"

Hvis du vil bringe dette ind i debatten, må du nok selv fortælle mere om, hvad sagerne gik ud på. Det er nogle ret lange film.

Nanna, jeg er sikker på at du er enig i at sager som disse har mere end en side. Derfor skal man aldrig vurdere personlige sager UDEN at ha' den andens mening.

Ja, sådan er det. Man kan aldrig være en helt retfærdig dommer om andres private forhold og især ikke, hvis man kun er præsenteret for hvad den ene mener.

Generelt mener jeg heller ikke det er nødvendigt at dømme om sine medmennesker.

I de fleste tilfælde har de hver især ret på hver deres måde. Det værste er, når der opbygges fjendebilleder og mennesker lever med had imod andre. Disse energier i mennesker kunne bruges langt mere konstruktivt, fx i konkret omsorg og interesse for de børn, man snakker så meget om.

Eller kvinden og manden kunne prøve at række hånden frem og tale MED hinanden frem for OM hinandens fortrædeligheder overfor alle mulige andre. Sku´det være så svært?
;-)

Dennis Johansen

Hmmm, det vidste jeg vel egentlig godt... som programmør... :-) Troede bare ikke at det i sin direkte form skulle bruges hér... Så det skal da lige prøves...

Her er en test...

Dennis Johansen

@Nanna...

Siger man "vold" tilstrækkeligt mange gang og voldpropper det ind i debatten om forældreansvarsloven, er det så egentlig ikke også en form for vold?

Vi bør for at få trukket linierne op og komme frem til en konsensus om fordelingen af de forskellige former for vold og øvrige omstændigheder der skal ligge til grund for en lovændring.

Men i forhold til sager om samvær og forældremyndighed kan det kun være gæt og påstande fra alle parters side af, for ingen kender virkeligheden.

Ud af 100 sager hvordan fordeler følgende sig så:

Sp. 1. Sande beskyldniger om vold fra SF mod BF?
Sp. 2. Falske beskyldninger om vold fra SF mod B?
Sp. 3. Konfliktskabende mødre (BF)?
Sp. 4. Borderline 7 psykiske lidelser fra mødre (BF) ?
Sp. 5. Psykopatiske fædre (SF)
Sp. 6. Sager hvor børnene burde bo hos far i en 12/2 ordning?
Sp. 7. Sager hvor børnene burde fratages samvær med deres far?

... kom gerne med øvrige...

Hvis vi som debatører kunne få defineret de forhold og - forhåbentlig - komme til en konsensus/overenskomst, så ville vi vel også være nået meget tættere på at kunne danne fælles front for at få ændret forældreansvarsloven.

Men man må altså - som læser - holde sig for øje at disse tal - uanset afsender - må bero udelukkende på påstande og antagelser. Der er desværre ingen officielle tal på området.

Nanna

Hvis den ene forældre begår vold, er det op til den voldsramte at anmelde det til politiet, eventuelt med hjælp af LOKK eller statsforvaltningen, det er der ikke noget nyt i.

Jeg har rimeligt udførligt givet begrundelse for hvorfor vold forældrene imellem ikke nødvendigvis har noget med forældreegnethed at gøre, hvad mere er der at forstå?

Naturligvis skal vold tages alvorligt, men i et retssamfund skal der løftes en bevisbyrde før der kan dømmes, hvilket jo skal gælde for hvem som helst der er indvolveret.

Gentaget så mange gange at det næsten er løgn: Hvis man kan dømme uden bevis, så bliver der anklaget falsk, og afmagtsvolden vil stige til stor skade for børnene og moderen.

Alt dette har vi snakket om mange gange, skal vi til at gentage det hele igen?

Dennis Johansen

Sp. 1. = 1 stk
Sp. 2. = 8 stk.
Sp. 3. = 60 stk.
Sp. 4. = 5 stk.
Sp. 5. = 2 stk.
Sp. 6. = 50 stk.
Sp. 7. = 2 stk.

Dennis Johansen

Jeg mener:

Sp. 1. Sande beskyldniger om vold begået af SF mod BF?
Sp. 2. Falske beskyldninger om vold angiveligt begået af SF mod BF?

Nanna Gersov

Fedor

Tak for de pæne ord og dit fine indlæg!

Det glæder mig at du skriver, at Og der må jeg sige, at barnets tarv vejer uendelig meget mere

Ja, vi må væk fra at barnet er forældres ubestridelige ejendom uanset om de angriber og truer den anden af forældrene fysisk - i værste fald med døden til følge.

Opfylder man ikke færdselsreglerne, kan man få klip i kørekortet og til sidst helt få det frakendt.

Men sit barns liv kan man ødelægge med vold og drab og stadig nyde rettighederne og værdigheden som forældre.

Den tankegang må vi væk fra. Det kan ikke som nogen vil hævde blot affærdiges som nogle tragiske, men uvæsentlige enkelttilfælde. Det er blodig alvor for de mange mennesker, som oplever vold og drab begået af den ene forældre imod den anden.

Jyllands-Posten har skrevet udførligt om dette emne og om de mange kvindedrab, som finder sted. De har rejst en debat om hvorvidt det er rimeligt, at man kan beholde forældremyndigheden efter at have dræbt den anden forældre.

Her er et link til en artikel, hvor Forældreansvarslovens bestemmelser vedrørende forældremyndighed, når den ene forælder har dræbt den anden, sættes til debat:

http://jp.dk/indland/krimi/article1395977.ece

Ja - når der begåes drab på en forældre er der al mulig grund til at tage forældremyndigheden fra drabsmanden - det er jeg helt enig i.

Det har heller aldrig været intentionen med forældreansvarsloven, kun at sikre at uskyldige fædre ikke fortsat mishandles, og at børnene ikke skal undvære far på grund af moderens forgodtbefindende.

Forældreansvarsloven § 15, stk. 3
»Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden forælders død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den længstlevende.«

Det er ubegribeligt at denne paragraf kan bruges til at sikre en drabsmand forældremyndigheden.

Nanna Gersov

Dennis

Du bragte i dit indlæg dette link

http://www.information.dk/171651

til en artikel, hvori retspræsident i Helsingør retskreds Birgitte Holmberg Pedersen udtaler, at hun sandelig - trods det at hun er medlem af Børnerådet - ikke synes at det behøver at vække uro, at nogle børn tvinges til samvær med voldelige fædre. Hun vil da til enhver tid gerne forsvare Forældreansvarsloven.

Hun, der som medlem af Børnerådet burde være en kritisk vagthund overfor lovgivningen, hun optræder i den stik modsatte rolle.

Og hvorfor så det?
Jo, senere i debatten fremgår det, at den pågældende dame var en af de personer, som den konservative exfamilieminister Lars Barfoed i sin tid håndplukkede til at sidde i det nærmest hemmelige udvalg, som lavede forarbejderne til forældreansvarsloven fra 2005-2006.

Dansk Kvindesamfund vidste i hvert fald intet om dette udvalg trods det at denne organisation traditionelt har været kvindebevægelsens repræsentant i sådanne spørgsmål. Mandebevægelsen var repræsenteret ved den aggressive forening Far, som dog alligevel ikke lykkedes at komme igennem med alle sine ønsker i udvalget.

Det var først i sidste øjeblik, da den politiske studehandel af en aftale blev indgået i december 2006, at Lars Barfoed præsenterede et forslag som indeholdt ALLE Foreningen Fars ønsker, også de ønsker, som ekspertudvalget ikke havde sagt god for.

Men det var en sidebemærkning.

Summa summarum:
Vi har en kraftig sammenrodning af interesser hos en og samme person, som dels skal forestille at repræsentere de uafhængige domstole, dels varetage børnenes interesser i Børnerådet, dels deltage i lovforberedende arbejde og som så også ytrer sig i medierne til fordel for en lov, som hun selv var med til at lave!

Så tak, Dennis, for at vi lige kunne få genopfrisket disse uhyrligheder!

Og så forresten: Tillykke med dine nye færdigheder vedr. HTML-koder!
;-)

Dennis Johansen

Jeg tænkte lige det samme. Prøver at finde noget rationelt i den paragraf. Måske det f.eks. kunne være sket ved et uheld. F.eks. et færdselsuheld hvor manden har kørt uagtsomt og derved forvoldt den andens død. Det betyder jo ikke at det var tilsigtet - men det vil stadig være en mulighed at det kunne ske.

Nanna Gersov

Hans

at sikre at uskyldige fædre ikke fortsat mishandles, og at børnene ikke skal undvære far på grund af moderens forgodtbefindende.

Jeg går BESTEMT heller ikke ind for at uskyldige fædre mishandles eller at børnene skal undvære deres søde fædre!
;-)

Dennis

Det var også min tanke, at forvolde den andens død ved et uheld, som du siger ved et trafikuheld, skal absolut ikke medføre fratagelse af forældremyndigheden, men forsætligt drab er sku' langt ude - en klar ommer.

Nanna

Jeg er glad for at du er ser det nuanceret og ikke som fx Fedor Steeman, der mener at det er ligegyldigt at loven rammer uskyldige ;-)

Nanna Gersov

Hans

Du ved jo at jeg godt kan være nuanceret, hvorimod du næppe kan udtale dig lige så sikkert om Fedor, hvor du kun har ganske få udtalelser at forholde dig til.

Men lad os ikke gå op i hvem der mener hvad, men bare selve argumenterne. Jeg er i hvert fald ret ligeglad. Bare der bliver sagt noget fornuftigt indimellem, som kan være værd at læse for andre end os selv.
;-)

Der er åbenbart stor forskel på hvordan vejledningen fortolkes fra den gamle lov til den nye, eksempelvis hvad der er bedst for barnet. Jeg vil gennemlæse paragrafferne endnu engang.

Dennis Johansen

@nanna hold nu op med det konspirations pjat der. Der er *INGEN* som ønsker børn noget ondt, den debat er slut. Vi er enige.

Helsingør retskreds er jeg dog særligt glad for at du lige "genopfriskede". Det var nemlig der jeg for lidt over et halvt år siden fik tilkendt fælles forældremyndighed og mor fik et par vink med en vognstang om "hvad forældreansvar er"...

Desværre manglede der en familiedomstol som kunne gå ind i en desideret proces, som alt andet lige skiller sig ud fra almindelige retssager.

Det ville have sikret at min datter ikke manglede 90% af sin familie i dag, herunder hendes far...

Nanna

Næ nej - når man som Fedor Steeman siger således (i en anden tråd) dækker hans udtalelser kun over en uacceptabel mangel på indsigt.

Det er ærgerligt for de gode og hæderlige fædre, der bliver ramt, men det må være prisen for at undgå de mange hjerteskærende situationer der foregår i hele Vesteuropa lige her og nu.

Det er jo vrøvl at han interesserer sig for hjerteskærende lidelser, når han selv er fortaler for sådanne.

Inger Sundsvald

”Det ville have sikret at min datter ikke manglede 90% af sin familie i dag, herunder hendes far...”

Hvordan i alverden kan det gå til, når der er tilkendt fælles forældremyndighed, hvor man må formode at både far og familie eksisterer endnu?

Dennis Johansen

@Inger, det skal jeg såmænd sige dig....

Eller rettere, det vil jeg lade forfatter "Ida Jessen" om at fortælle dig...

http://www.youtube.com/watch?v=d9uq18LLO8I

Når man har og gøre med et barn på 12-13 år som er fuldstændigt indsmurt i mors følelseshelvede så kan du ikke tvinge barnet (den unge) til samvær, hvis barnet ikke vil.

Dommer, statsforvaltning og kommunernes familieafdeling har spillet falit og kastet håndklædet i ringen.

Hvis barnet ikke vil, tjah så er der ikke meget man kan gøre...

Og gæt engang, der sidder en bopælsforældre/mor og er bedøvende ligeglad... INGEN anger... ingen reflektering... Ingen empati...

Kan i så forstå at man har fået et mere nuanceret forhold til hvad "vold" er... ?

I dag er bekymringen ikke samvær, idag handler det om mine kommende børnebørn... For inden for forældrefremmedgørelse og borderline er det normalt at mynsteret gentager sig igen og igen...

Dette er allerede 3 generation...

Nanna Gersov

Dennis

Selv tak for at have "genopfrisket" hvad der er med Helsingør Retskreds. Du har opnået fælles forældremyndighed der. Jamen så tillykke med det! Håber du/I får noget fornuftigt ud af det, som i alle trives med. Husk at et barn er bedst tjent med TO glade forældre! Så vær nu sød overfor moderen, Ik?
;-)

MEN:
Problemet som fremgik at debatten i nævnte tråd er, at retsplejeloven tilsidesættes ved sager om forældremyndighed og samvær. Dette betyder, at ikke alle føler, at de får en fair rettergang.

Sagerne behandles ved et formøde, hvor advokaterne ikke kommer ordentligt til orde, men hvor parterne kan fremsætte løgne imod hinanden. Disse løgne ligger så til grund for afgørelsen, som efterfølgende træffes uden nogen videre behandling i selve retten. Dommeren har jo allerede været til stede ved formødet og har dannet sig sin mening. De, som lyver undgår udsansvaret, som gælder i selve retssalen.

Vi får altså ikke nogen saglig behandling i retten, hvor påstande kan imødegås osv.

i betragtning af emnet falske anklager, som vi har diskuteret her, synes jeg det er ærgerligt, at muligheden for at få sandheden frem forspildes.

Børn må have krav på, at deres sag behandles lige så sagligt, som hvis det fx drejede sig om økonomisk kriminalitet.

Et barns skæbne må være mindst lige så vigtig.

Og disse ting foregår altså under ledelse af retspræsident Birgitte Holmberg Pedersen, damen med de mange kasketter og flerdobbelte roller, som åbenbart aldrig føler sig inhabil til at udtale sig.

Sommetider får sagerne slet ikke lov at komme i retten idet forældrene presses til at indgå forlig. Man kan altså vælge imellem en retssag, som har karakter af en farce eller slet ikke at få sin sag behandlet i retten!

Sider