Kronik

Grundloven er vedtagetaf de gamle og de døde

Hvis ikke vi moderniserer Danmarks Riges Grundlov, bliver borgerrettigheder og demokrati mest en EU-sag
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 samt Tronfølgelov af 27. marts 1953 med underskrifter.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 samt Tronfølgelov af 27. marts 1953 med underskrifter.

Poul Petersen

5. juni 2009

Det er lusket af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at gøre tronfølgeloven til en antikvitet, fordi den er fra 1953. Det har han gjort de senere dage i statsbetalte annoncer og reklamefilm for at få folk til at deltage i søndagens folkeafstemning. Lusket fordi det er Grundloven, der er den store gamle sag fra 1953, mens tronfølgeloven blot er en pyntelig parentes. Det er jo Grundloven, der skal opdateres, men dette årtusindes foreløbigt tre statsministre har aldrig haft viljen. Det er en besværlig sag, det er måske en tabersag, og i økonomiske krisetider kan der være vigtigere ting end rettelser i 'demokratiets færdselslov'.

Men der er gode grunde til at tage den debat, som Folketingets alt for tidligt afdøde formand Ivar Hansen (V) forsøgte sig med i sine formandsår (1998-2003). Ivar Hansen var oprigtigt optaget af at tænke og tale en grundlovsændring i gang. Først hældte Poul Nyrup Rasmussen (S) en spand dræbende koldt vand på projektet, og Anders Fogh Rasmussen (V) havde så travlt med at komme i angrebskrig med et spinkelt politisk flertal (61-50), at han hverken havde tid eller lyst til at tale om demokratiets spilleregler ude og hjemme.

Generationernes grundlov

Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget ved en folke-afstemning den 2. juni 1953 og trådte i kraft den 5. juni. Valgretsalderen var 25 år. Det betyder, at man skal være født før den 2. juni 1928 for at have stemt for den nugældende grundlov. Med andre ord: Det er folk over 81, der har stemt for den grundlov, som vi alle forventes at elske som et katalog over særlige danske værdier. Det er de 81-åriges, de gamles og de dødes grundlov. De skal såmænd ikke have utak for endelig at have stemt for de ændringer, som skiftende regeringer bøvlede med i årtier. Men enhver generation har ret til gennem sin egen grundlov at fastlægge rammerne for det politiske liv og for de borgerrettigheder, der hører deres tid til.

EU-grundloven

Man kan hævde, at den internationale beskyttelse af menneskerettigheder er så udviklet, at der ikke er behov for Grundlovens svagt formulerede katalog over frihedsrettigheder. Globaliseringen og EU skal bare tage over og lade den nationale grundlov gå af brug. Omvendt kan man sige, at netop når det gælder retsstatens og retssamfundets garantier og værdier, må danskerne have ret til at bestemme, hvordan tingene skal være. En dansk borger eller en borger i Danmark bør kunne få håndhævet sine rettig-heder lige så godt ved en dansk domstol som et sted ude i Europa. Hvis ordet sammenhængskraft har mening, betyder det også, at danskere kan få lige så meget ret ved nationale som ved internationale domstole.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Europarådet) og Den Europæiske Unions Charter for grundlæggende rettigheder gælder også for danskere.

Det er især en dansk erfaring, at ytringsfriheden er bedre beskyttet i Menneskerettighedskonventionens artikel 10 end i Grundlovens paragraf 77. Allerede N.F.S. Grundtvig sagde på Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1849, at ytrings-friheden var uden værn mod tilfældige og tyranniske folketingsflertal. Sådan har Grundloven været siden. Alene de senere års hellig-gørelse af ytringsfriheden som noget meget dansk burde føre til den grundlovs-ændring, som gør værnet om ytringsfriheden stærkere i København end i Strasbourg.

EU-Charteret får juridisk bindende kraft, når Lissabon-traktaten træder i kraft. Jeg synes, at man hver dag kan finde nye muligheder for konflikter mellem dette charter og retstilstanden i Danmark. Hvad skal vi gøre, når danske borgere efterspørger deres charter-rettigheder til uddannelse eller arbejde? Og i Brorsons Kirkes navn spørger jeg om, hvad vi skal mene om charterets bestemmelse: "Kollektiv udvisning er forbudt". Eller det klart formulerede forbud mod udvisning til tortur-stater? Er det noget, vi bare kan aftale os ud af? Det kræver mere end en kronik i Information at definere problemernes karakter, men det kræver ikke mange linjer at argumentere for nødvendigheden af den grundlovs-gennemgang, der afklarer, om man skal søge sine rettigheder her eller der.

Suveræniteten

Det er meningen med Grundlovens paragraf 20, at der kun kan overdrages beføjelser til EU i nærmere bestemt omfang. Og på en måde, som folket billiger. Over tid har det vist sig, at den standhaftige EU-modstands satsning på paragraf 20 har været forkert. Den er et meget svagt værn mod over-dragelse af så mange beføjelser til EU, at nationalstaten Danmark en dag kan lukke og slukke. Lissabon-traktaten havde ni bestemmelser, som ifølge paragraf 20 - og i Justitsministeriets udlægning - førte til folkeafstemning. Men hokuspokus og Angela Merkels kreative pen, så stod der præcis det samme på en måde, som paragraf 20 kunne leve med. Det er ikke en retsstat værdig, at man kan trylle folkeafstemninger bort. Der var noget himmelråbende grinagtigt over forløbet, og det var mest Grundloven, der var til grin. Og hvad skal vi med en grundlov, der kræver folkeafstemning, hvis Danmark skal deltage i EU-landenes fredelige udforskning af Rummet, men hverken kræver folkeafstemning eller kvalificeret folketingsflertal for at starte en angrebskrig i den anden ende af verden? Og en grundlov, som muliggør, at vi alligevel kommer med i rumforskningen uden folkeafstemning, fordi Merkel kunne kringle ordvalget.

EU-modstanden bør være først i erkendelsen af, at der skal andre grundlovsgarantier end paragraf 20 til for at smelte glidebanen til Bruxelles. Jeg kunne i stedet forestille mig, at en halv eller en hel million underskrifter kunne fremkalde en folke-afstemning om udmeldelse. Den garanti er da mere værd.

Magtdelingens retsgaranti

Der er andre gode grunde til at sætte gang i grundlovs-debatten.

I den årelange debat om optagelse af nye EU-lande så jeg smilende til fra sidelinjen, når EU-Kommissionen i sin årlige rapport om ansøgerlandenes demokratiske status hævede pegefingeren mod de lande, der ikke havde en forfatningsdomstol som garant for, at retssamfundet ikke kunne pustes omkuld af skiftende politiske flertal.

Danmark har ikke en forfatningsdomstol, og den ene gang, Højesteret er trådt i karakter for at beskytte Grundlovens magtdeling, var det en usædvanlig begavet og modig højesteretspræsident, der førte pennen. Han er der ikke mere, og det er ikke svært at forestille sig nye folketingsflertal, der - som med Tvind-loven - vil bruge flertallet til at forgribe sig på en politisk ubekvem modstander.

Skal Danmark leve op til europæiske standarder for et retssamfund, skal vi have en forfatningsdomstol.

Kongen bestemmer

Folketingsformand Ivar Hansens forsigtige forsøg på at komme i gang med bare debatten var en frustrerende oplevelse for medlemmerne af 'Styregruppen for grundlovsdebatten'. Hverken den ene eller den anden regering ville bare tale om det, selv om det var indlysende for deltagerne dengang, at udfordringerne fra det europæiske samarbejde før eller siden måtte føre til en ny grundlov, der forankrede det danske demokrati i en dansk ramme.

Om ikke andet kunne man da bare modernisere sproget, så udenrigspolitik ikke dækkes af bestemmelsen om, at "Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender". Og er det fordi "Kongen slår mønt", at vi ikke kan komme med i fællesmønten euro? Sproget er en fornærmelse, de indholdsmæssige mangler åbenlyse.

Man kunne gøre noget ved folkekirkens status som en statsstøttet sovepude, man kunne lægge rammerne for kongehusets virke, man kunne overveje, om mindretallet i Folketinget bare lige kan ignoreres, som VKO-flertallet reelt har gjort det, man kunne stille krav om to tredjedeles flertal for angrebskrig, man kunne indskrive ord som miljø, klima og bæredygtig udvikling.

Det er bare ubærligt at lade stå til.

Poul Smidt er journalist, cand.jur. og var sammen med Connie Hedegaard 'medieeksperterne' i 'Styregruppen for grundlovsdebatten'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Fremragende indspark fra Poul Smidt.

Endelig en hædersmand, der siger noget forstandigt på en Grundlovsdag :-)

Inger Sundsvald

Denne artikel må højere op på listen. Især denne sætning holder jeg meget af:

”Allerede N.F.S. Grundtvig sagde på Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1849, at ytrings-friheden var uden værn mod tilfældige og tyranniske folketingsflertal”

Hvad siger regeringens medlemmer mon til dén?

Nærmest hver sætning står hugget i granit. Stor tak for en meget vekommende og oplysende kronik. Tvangspensum for enhver politiker - og borger!

Mikkel Sørensen

Magthaverne her i banan-monarkiet satser tydeligvis på Grundlovens totale irrelevans.

Jeg tror jeg flytter til Belgien.

Stephen Egede Glahn

Fremragende kronik! Hvis jeg hørte rigtigt på valgaftenen, sagde Peter Skaarup fra DF, at med vedtagelsen af Tronfølgeloven behøvede vi ikke tænke på ændring af Grundloven i flere generationer fremover. Lad os håbe, at der er tilstrækkelig mange danskere, der gør den ønsketænkning til skamme.

Chris David Bonde Henriksen

@ Mikkel Sørensen

God rejse! Om lidt findes Belgien ikke mere. Det lille - kunstigt skabte (1830) - kongerige eksisterer kun af navn, men er i realiteten opdelt i to områder.

@ Stephen Egede Glahn

Grundloven bliver ikke ændret de næste 50+ år.

Den amerikanske forfatning er fra 1789. Forfatningens sprog er ikke afgørende for, hvordan den forstås, men alene den tolkning, som lovgivende magt (med dømmende magts kontrol) udøver. Moderne konventioner kan udmærket respekteres med den nuværende Grundlov, det er der talrige eksempler på. Henvisninger til FN og EU er meningsløse, da disse organisationer næppe vil bestå. Det vil Danmark - forhåbentlig.

Robert Kroll

En forfatning skal regulere statsorganernes forhold og sikre et parlament og valg i overensstemmelse med vælgernes ønsker ( superkort udtrykt !).

Hvis forfatningen også skal bestemme, hvad det folkevalgte parlament ikke må samt fastsætte særlige rettigheder på tværs af fremtidige folkeflertal, så er det ligesom vi ikke har tillid til de kommende vælgeres fornuft , etik og moral - vi ønsker jo reelt at begrænse deres frihed til at bestemme gennem en række forfatningsreguleringer. ( Det virker lidt i retning af, at demokratiet gerne vil beskytte sig mod sig selv?)

Mikkel Sørensen

Nådada, Chris H. er endnu ikke færdig med at "sutte røv", som han selv så dansk siger om sine meddebattører.

Der er selvklart intet reelt håb om samtale, men bare for sjov:

Vi kan af kontrasten i hans triumferende forudsigelser, dels af undergang (både af det geografiske Belgien og af de internationale samarbejder EU og UN), dels af frelse (kun Danmark vil bestå... håber han) klart se hvad han handler om: lammende frygt og blind reaktion herimod.

Verden vil gå under - men det lille eventyrland mirakuløst bestå.

WTF?!?

Han ser ikke det eklatante vrøvl f.eks. i sin forestilling om at det lille kongerige Belgien er "kunstigt skabt" mens det endnu mindre kongerige Dk. ikke er. (D.v.s. tyrannen Harald og hans erobringer var en naturlov?)

For inderst inde bæver pjokket jo ved sin godt skjulte angst: hvad nu hvis... "Om lidt findes Danmark ikke mere"? GISP

Derfor stivkramper han fast ved en ikke-fungerende Grundlov. Bl.m.a.

Nå, men øllet er jo meget bedre i Belgien, så jeg gider ikke bruge mere tid på DF-segmentets psykiske problemer.

Frej Klem Thomsen

"Den amerikanske forfatning er fra 1789."

Den amerikanske forfatning er ændret 27 gange siden da, sidste gang i 1992.

Heinrich R. Jørgensen

Mikkel Sørensen:
"Nå, men øllet er jo meget bedre i Belgien, så jeg gider ikke bruge mere tid på DF-segmentets psykiske problemer."

Der frembringes vistnok ca. 1.400 forskellige øl i Belgien, og vistnok ingen af dem kedelige laboratoriekontrollerede litervarer.

Jeg havde svært ved at gennemskue din motivation til netop at foretrække Belgien, men nu giver det god mening ;-)

Mikkel Sørensen

Skål!

Jammen jeg tænkte jo osse kaske jeg ku skaffe mig et godt job inde ved EU, såøh...

Forresten kan man jo fra Belgien shoppe lige ved siden af i Luxembourg - det er endnu bedre end Malmö.

Chris David Bonde Henriksen

@ Mikkel Sørensen

Dit "indlæg" består udelukkende af antagelser og fordomsfyldte påstande og indeholder ingen argumenter. Nok meget sigende at du ikke er i stand til at frembringe sådanne. Få dig et liv.

Mikkel Sørensen

Tak, Chris, jeg prøver. (Men hvad med det liv jeg allerede har? Nå, skidt.)

For en demokratisk forfatning, og leve republikken!