Klumme

Et håndfast forslag

Militærøkonomiske kalkuler har overtrumfet de politiske og sociale argumenter for almindelig værnepligt. Der er derfor brug for noget, som kan erstatte værnepligtens historisk vigtige rolle som et forum for medborgerlig opdragelse og sammenhold
Debat
5. juni 2009

I Sverige er samfundstjeneste en straf. Ganske vist en mild straf, men alligevel noget man idømmes for at sone en forbrydelse. Tanken om, at samfundstjeneste skulle være en forpligtelse for alle medborgere, en borgerpligt, virker derfor lidt fremmed. En straf for en forbrydelse kan jo ikke samtidigt være en borgerlig forpligtelse. Tanken bliver ikke mindre fremmed af, at værnepligten nu bliver afskaffet, at forsvaret af nationen således bliver til et spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår, og at meningen med de borgerlige forpligtelser dermed bliver endnu mere ubegribelig. Hvem har brug for pligter, når der findes ansatte?

Værnepligten har dog ikke blot været en måde at organisere forsvaret af nationen. Det har også været en institution, som knyttede unge mænd med forskellig baggrund og fra forskellige landsdele sammen og gjorde dem til et folk. Værnepligtens betydning som national brobygger og smeltedigel kan næppe undervurderes og således heller ikke dens betydning for den nationale samhørighed og demokratiet. De bærende argumenter for værnepligten har altid været politiske og sociale snarere end militære og økonomiske.

I dag har militærøkonomiske kalkuler overtrumfet de politiske og sociale argumenter. Der er heller ikke blevet fremsat forslag om noget, som kunne erstatte værnepligtens måske forældede men også historisk vigtige rolle som et forum for medborgerlig opdragelse og sammenhold. Det kan virke lidt mærkeligt i en tid, hvor behovet for sådanne fora synes at være forøget snarere end formindsket. Der er i hvert fald ikke blevet færre barrierer mellem nationens medborgere, og der er næppe heller blevet flere anledninger til at overskride dem.

Risikoen for, at nationens medborgere glider fra hinanden, og at sammenholdet mellem dem svækkes, kan ikke affærdiges og bør heller ikke undervurderes. Nationen er på godt og ondt blevet ved med at være demokratiets grundlag, og medborgernes samhørighed med nationen er dermed en af demokratiets forudsætninger.

Sammenhold

Det påtrængende spørgsmål er således, hvordan det nationale sammenhold kan formes og udvikles i en nation, hvor etniske, kulturelle og sociale grænser truer med at adskille borgerne og gøre dem fremmede for hinanden. Et muligt svar på dette spørgsmål kunne være at indføre obligatorisk samfundstjeneste med det formål at give medborgere, som ikke længere ser nogen grund til at lære hinanden at kende og i endnu mindre grad til at skabe et sammenhold, en konkret anledning til at gøre dette.

I stedet for at afskaffe værnepligten foreslår jeg kort sagt, at vi udvider den, så det bliver til en pligt for alle medborgere i Sverige at gøre seks måneders samfundstjeneste mellem det attende og femogtyvende leveår. Ikke som en straf, men som en borgerpligt.

Det afgørende argument for obligatorisk samfundstjeneste er politisk og socialt: At man i brydningstiden mellem ungdom og voksenliv fører unge medborgere med vidt forskellige baggrunde og fra vidt forskellige miljøer sammen, for at de i fællesskab kan gøre en indsats for det samfund, som de i sidste ende deler med hinanden. Hvad denne samfundstjeneste skal indeholde, hvordan den skal organiseres, og ikke mindst hvordan den skal finansieres, er spørgsmål, som man må diskutere og løse, ligesom de allerede er blevet diskuteret og løst i andre lande.

I USA har præsident Barack Obama gjort spørgsmålet om borgerpligter til et grundlæggende tema i sin politik, og Kongressen har gennem længere tid behandlet et forslag (Serve America Act) om at udvide og forstærke den model for frivillig samfundstjeneste, National Service, som allerede eksisterer. I Frankrig lod præsident Nicolas Sarkozy den tidligere undervisningsminister Luc Ferry udrede forudsætningerne for at indføre obligatorisk samfundstjeneste (Pour un service civique. Rapport au Président de la République). I Storbritannien har det indflydelsesrige tidsskrift Prospect for nylig (marts 2009) offentliggjort et detaljeret forslag om obligatorisk samfundstjeneste for alle medborgere mellem 16 og 25 år, bl.a. med det formål "at give unge mennesker en struktur, et indvielsesritual, en anledning til at tjene samfundet og en mulighed for at overskride de begrænsede horisonter, som de er født indenfor".

En stor sag

Der kan naturligvis også være andre og mere konkrete formål med obligatorisk samfundstjeneste, f.eks. at forstærke samfundets evne til at fuldende iværksatte projekter. Det er jo ingen hemmelighed, at netop denne evne er stærkt aftagende, hvilket kan mærkes på de stadig mere utilstrækkelige ressourcer til skoler, hospitaler, ældrepleje, retsvæsen, forsvaret, miljø, infrastruktur osv. Obligatorisk samfundstjeneste skulle således ikke blot bidrage til at styrke denne evne, men også til at øge forståelsen for sammenhængen mellem indsats og formåen blandt unge medborgere.

Men hvorfor som pligt og ikke frivilligt? Fordi frivilligheden har en tendens til at skabe selvsegregering. Fordi pligten kan få unge medborgere til at overskride grænser, som de ellers ikke ville have overskredet, og gøre en indsats, som de ellers ikke ville have gjort, sammen med medborgere, som de ellers ikke ville have lært at kende og i endnu mindre grad ville have udviklet nogen samhørighed med. Jeg anser dette for at være en stor sag, men det gælder også en stor sag.

© Dagens Nyheter og Information

Göran Rosenberg er journalist, forfatter og uafhængig kommentator for Dagens Nyheter og Information

Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her