Læserbrev

Hellere en retssag fra EU end gift i sutteflasker

Udsigten til at vores børn dagligt udsættes for en kemikalie-cocktail via sutteflasken er langt mere skræmmende, end en eventuel EU-retssag
Debat
13. juni 2009

Under overskriften "Danmark lovgiver på ny i strid med EU-lovgivning" lader Information 10. juni Dansk Industri og flere professorer udtaler sig imod et dansk forbud mod Bisphenol-A (BPA): Forbuddet er "en glidebane", "illoyalt"" og "i strid med EU-retten".

De tilsvarende anklagende udsagn kan dog sættes på os politikere, hvis ikke vi kæmper for et forbud.

Socialdemokraterne har både i EU-Parlamentet og i Folketinget længe kæmpet imod anvendelsen af BPA. Det danske forbud er nødvendigt. Helst så vi et forbud på europæisk plan - for vi er naturligvis enige i, at danske børn ikke tager mere skade af BPA end børn i resten af Europa!

Kritikerne fremhæver spørgsmålet om grænseværdier: BPA er et stærkt hormonforstyrrende og kræftfremkaldende organisk kemikalium. Når man opvarmer mælk i sutteflasken vil indholdet af BPA i den lune mælk langt overstige grænseværdierne. At sætte en grænseværdi er vanskeligt, da de eksisterende videnskabelige forudsigelser om, hvornår vi begynder at tage skade, er meget utilstrækkelige. Der tages ikke højde for den såkaldte kombinations-effekt: Når man udsættes for påvirkning fra forskellige hormonforstyrrende og kræftfremkalde stoffer, har stofferne mere dramatisk effekt end i de lukkede laboratorieforsøg. Og hvis grænseværdierne var gode nok, hvorfor stiger antallet så af piger som går for tidligt i puberteten, unge mennesker, med fertilitetsproblemer, og drengebørn, født med misdannede kønsorganer?

Ifølge Det Økologiske Råd har forsøg med pattedyr påvist, at BPA kan være årsag til den stadigt faldende sædkvalitet samt den stigende forekomst af testikelkræft og penismisdannelser hos drengebørn i de industrialiserede lande. Der er desuden påvist en række signifikante effekter, der spænder fra nedsat frugtbarhed hos både mænd og kvinder, tidlig pubertet og andre hormonrelaterede funktioner samt indlæringsvanskeligheder, kræft og hjerneskader.

På en konference i Berlin her i foråret - arrangeret af den tyske miljøstyrelse - konkluderede man, at BPA kan konstateres i nyfødte spædbørn i tre-elleve gange større koncentrationer end i voksne. Der blev peget på, at der er brug for flere undersøgelser, idet hormonet synes at være mere skadeligt end tidligere konstateret. De gældende grænseværdier er dermed undergravet. Anbefalingen fra konferencen var klart at anvende forsigtighedsprincippet, så den evt. tvivl kommer borgerne til gode. Professorerne og Dansk Industri mener, at vi politikere skader med vores danske forbud. Vi mener at det forholder sig modsat. Vi skal derimod være villige til at tage den nødvendige kamp. Sådan vandt vi i sagen om industrielt fremstillet transfedt. Sådan skal vi vinde i sagen om BPA.

Udsigten til at vores børn dagligt udsættes for en kemikalie-cocktail via sutteflasken er langt mere skræmmende, end en eventuel EU-retssag.

Benny Engelbrecht, forbrugerordfører (S) og Christel Schaldemose MEP (S)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mona Blenstrup

Bare kom i gang.

En retsag er det mindste man kan gøre for at sikre mindre giftstoffer i mennesker. Der er jo rigeligt i alle de øvrige gifttilsætninger i alle andre materialer for store og små.

At industrien ikke er enig er ikke det samme, som at man tænker på menneskene. Afkastet for aktionærer har aldrig haft noget med sikekrhed og sundhed for køberene af produkterne.

Rachel Henderson

Jeg må desværre sige at I gør op ad det forkerte træ. EUs fødevaresikkerhedsautoritet , EFSA, har behandlet spørgsmålet om Bisphenol A i polycarbonatmaterialer, herunder sutteflasker adskillige gange. De kommer frem til at et spædbarn skal drikke 4 gange så mange flasker mælk som de gør i virkeligheden for at komme op over den kritiske grænse. Se her: http://www.efsa.europa.eu/EFSA/efsa_locale-1178620753812_FAQBisphenol.htm

Dér hvor det vil have en virkelig effekt at gøre noget mod forureningen med hormonforstyrrende stoffer er en indsats mod visse parabener, visse ftalater, samt PCB og dioxiner. Kilderne findes i fødevarer, hudplejemidler, indeklimaet (f.eks. gamle fugemasser) og beklædningsgenstande af plastic.

Jean Thierry

Det er smukt at se, at Socialdemokratiske politikere tager den vinkel som Folkebevægelsen mod EU har.
Spørgsmålet er så bare om de vil stille grundlæggende spørgsmålstegn ved EU, hvis sagen går dem imod ?

@ Rachel Henderson:
Det er da dumt at stole på EFSA og deres absurde uforsigtighedsprincip. Den historie siger meget om, hvordan videnskab bruges i EU for at undgå den maksimalt mulige sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse.

Rachel Henderson

"Det er da dumt at stole på EFSA og deres absurde uforsigtighedsprincip. Den historie siger meget om, hvordan videnskab bruges i EU for at undgå den maksimalt mulige sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse."

Jamen, det er da også så nemt at kaste sig over et enkelt stof, og råbe "forsigtighedsprincip". I mellemtiden fortsætter alle de problemer, vi med sikkerhed ved eksisterer, og som der mangler at blive gjort noget ved.

Hvordan har du det med de bromerede flammehæmmere fra din computer i dag?

Gorm Petersen

Man skal gribe ind overfor alle stoffer, der vides at kunne accelere vækst af brystkræft-celler. Det var faktisk sådan de hormonefterlignende stoffer blev opdaget i første omgang. Nanoskopisk forurening af næringsvæske fra blødgøreren i de plasticslanger, der fik væsken til at gennemstrømme cellerne.

Allerede i 1999 hørte jeg en radioudsendelse om emnet. Fokus var mænds faldende sædkvalitet, men sidst i udsendelsen sagde en af deltagerne (en læge) at hans mavefornemmelse sagde ham, at hvis disse stoffer virkelig var årsagen til problemet med sædkvalitet, ville vi snart se en eksplosiv stigning af forekomsten af brystkræft hos kvinder - også yngre kvinder.

Det er 10 år siden - skal vi sammen gå ud på nettet og tjekke hvordan hyppigheden af brystkræft har udviklet sig de sidste 10 år ?

Her ser vi den forventede stigning - men vi ser også en forlænget restlevetid hos tilbagefaldspatienterne. En stor del af disse har en hormonfølsom celletype og en vigtig del af den livsforlængende behandling er at hindre, at der kommer hormonlignende stoffer i nærheden af cellerne.

Dem burde vi også tænke på - foruden de mange nye tilfælde - og selvfølgelig også hvordan de mange drengebørn med misdannede kønsorganer vil klare sig igennem puberteten.

Overfor kemigiganternes lobbyister er demokratiet magtesløst. Men det er vel derfor man kalder systemet for Kapitalisme og ikke demokrati.

Mona Blenstrup

Brystkræft hos også yngre kvinder er stigende.