Kronik

Hvem 'ejer' kirken?

Dansk Folkepartis næstformand kritiserer en menighedsrådsformand, fordi han ikke ville 'sørge for, at danske myndigheders afgørelser blev ført ud i livet' - altså hjælpe myndighederne med at få de afviste irakere ud af landet. Men menighedsrådet er simpelthen ikke en del af den danske udlændingeadministration, heller ikke når det handler om ikke-kristne
Menighedsrådsformand ved Københavns Domkirke Ole Ehlers kritiseres af Peter Skaarup (DF) for ikke at ville -sørge for, at danske myndigheders afgørelser blev ført ud i livet-, men det er slet ikke menighedsrådenes opgave, mener kronikøren.

Menighedsrådsformand ved Københavns Domkirke Ole Ehlers kritiseres af Peter Skaarup (DF) for ikke at ville -sørge for, at danske myndigheders afgørelser blev ført ud i livet-, men det er slet ikke menighedsrådenes opgave, mener kronikøren.

Jeppe Michael Jensen

2. juni 2009

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad onsdag den 20. maj har Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, under overskriften "Afviste asylsøgere. Kirkebesættelse skal have konsekvenser" bl.a. udtalt:

"Jeg nærer ikke stor tillid til, at menighedsrådet i Blågårdens Sogn vil være mere villige til at finde en løsning end menighedsrådet i Vor Frue Kirke. Det betyder i sidste ende, at politiet må skride ind og fjerne besætterne uden varsel. Hverken menighedsråd eller sognepræster 'ejer' kirken - den er offentlig ejendom".

Peter Skaarup kritiserer tidligere i indlægget menighedsrådsformand ved Københavns Domkirke Ole Ehlers "og med ham sognepræst Jesper Stange", fordi de ikke ville "sørge for, at danske myndigheders afgørelser blev ført ud i livet. Hvis Danmark var en udemokratisk bananrepublik, kunne det forsvares, men i Danmark må vi være enige om, at vi har et folkestyre, og i virkeligheden er menighedsrådets passivitet dermed en hån".

Som det fremgår af de nævnte citater, er debatindlægget både velskrevet og polemisk. Men "i virkeligheden", for nu at bruge et af Peter Skaarups retoriske virkemidler, er der her tale om et frontalt angreb på danske demokratiske myndigheders forvaltning af gældende lov. Jeg tænker her på menighedsrådsloven.

Ifølge den er det menighedsrådet, bestående af de valgte lægfolk og de tjenstgørende præster, som har ansvaret for kirkebygningernes brug i det enkelte sogn. Menighedsrådets myndighedsudøvelse er et lokalt udtryk for folkestyret, som for folkekirkens vedkommende er bygget op nedefra, ikke oppefra.

Menighedsrådet er således ikke ved lov pålagt noget ansvar for, hvorvidt og hvor hurtigt en aftale indgået mellem den danske og den irakiske regering om udsendelse af flygtninge bringes til udførelse. Menighedsrådet er simpelthen ikke en del af den danske udlændingeadministration.

Tilspidset sagt ville alt andet end menighedsrådets passivitet i denne sag have været en hån mod folkestyret, en politisering af en del af det offentlige liv i Danmark, som der ikke er dækning for i dansk lovgivning, ifølge hvilken kirkerne ikke tilhører staten, men er selvejende institutioner bestyret af menighedsrådene.

Det er da også det standpunkt, både Tove Fergo som kirkeminister i 2002, hvor vi forrige gang havde irakiske flygtninge på besøg i domkirken, og Birthe Rønn Hornbech som kirkeminister i 2009, korrekt har givet udtryk for.

Kirken er åben for alle

Menighedsrådets myndighed indebærer en ret til om nødvendigt at tilkalde politiet for at fjerne folk, der ikke retter sig efter de anvisninger, de får fra kirkens side. Men det har heldigvis ikke været aktuelt hverken i 2002 eller 2009. Hvis menighedsrådet anser det for et relevant kirkeligt formål at give husly til nogen, som søger tilflugt i kirken, er det i sin fulde ret til at undlade at bede politiet om at rykke ind og rydde kirken. Det må i denne forbindelse være vigtigt at fastslå, at med menighedsrådenes tilladelse til, at nogen opholder sig i kortere eller længere tid i kirken, på vilkår som overholdes af de pågældende, er der ikke tale om "besættelse".

I Domkirken blev både morgenandagten og brylluppet lørdag og både konfirmationen og eftermiddagsgudstjenesten søndag afviklet helt normalt. Faktisk optrådte irakerne mere respektfuldt over for kirken og dens funktioner end man somme tider oplever danske dåbs- og konfirmationsgæster gøre. Irakerne er vant til at tage religion alvorligt, og de viser alt, hvad der foregår i kirken, stor respekt. Og det var på eget initiativ, at de flyttede over i Brorsons Kirke, som har bedre faciliteter.

Menighedsrådene har ikke foregøglet flygtningene, at vi kan finde en løsning på deres asylsager. Det er ikke et spørgsmål om, hvad vi er "villige" til, men hvad vi har kompetence til.

Derfor var noget af det første, vi gjorde, da vi fik besøg af irakerne og deres danske støttegrupper i Vor Frue Kirke, at vi kontaktede Dansk Flygtningehjælp. Hvad vi kunne gøre over for irakerne, var at give dem den omsorg, fred og trøst, de bad om.

Kirkeministeren har undret sig over, hvorfor muslimer søger kristne kirker, hvorfor de ikke går til "deres egne". Det anser hun for "helt barokt".

Men det kunne jo være, at muslimerne fandt noget i vore kirker, de ikke kan finde i deres egne bederum.

Det vigtigste er nok, at folkekirken åbner sig for alle uden at spørge om personnummer, dåbsattest, etnisk eller religiøs oprindelse. Kirken er "offentlig" i den forstand, at den er åben for hele befolkningen og ikke stiller bestemte krav til den enkeltes tro ved indgangsdøren. Det er en del af kirkens forkyndelse af kristendommen, at den forsøger i handling at leve op til Jesus' lære om tilgivelse, nåde og barmhjertighed og alle menneskers lighed for Guds åsyn. Heraf afhænger folkekirkens troværdighed for store dele af befolkningen i Danmark - og ikke kun for dem, der er medlemmer af den.

Politik vs. religion

Så er der folkekirkens præster. Få trossamfund har så samvittighedsfulde og veluddannede præster. Mange muslimer vil hellere tale med en af folkekirkens præster end med en af "deres egne". For præsten vil aldrig være fordømmende eller moraliserende, men lytte og vejlede. Og de fleste præster er meget omhyggelige med at sondre klart mellem de religiøse og det politiske. Som den angiveligt "politisk korrekte" sognepræst Jesper Stange, som har pådraget sig Peter Skaarups kritik ved "ikke at sørge for, at danske myndigheders afgørelser blev ført ud i livet".

I sin prædiken i Domkirken søndag eftermiddag sagde han blandt andet:

"Menighedsrådet ved kirken har for et øjeblik siden udtalt, at det er i kirkens ånd, som vi forstår vor Herre, at tage os af asylansøgerne som medmennesker i nød og betryg. De er vores diakonale og sjælesørgeriske opgave ved deres blotte tilstedeværelse. En måde at udtrykke vor Herres krav på vores medleven er, at vi er forpligtet på at anvende den magt, vi har i det andet menneskes liv, til dette menneskes bedste. Det står i vores magt at hjælpe, trøste og lindre. Vi kan samtale om mulighederne for at løse den låste situation op. Men ændre den politiske beslutning kan vi ikke som kirke."

En tredje grund for ikke-kristne til at søge kirken er kirkebygningens skønhed og "hellighed" (selv om dette begreb anfægtes af en del danske teologer). Kirken er et rum så forskelligt fra dagligdagen, så præget af kunst og musik og bøn og eftertanke, at den udgør et åndeligt alternativ til en ofte hård og barsk virkelighed. Og domkirkens rige gudstjenesteliv dementerede i sig selv det indtryk af ligegyldighed over for det religiøse, som mange af vore indvandrere tror, er karakteristisk for danskerne.

Sidst men ikke mindst er mange muslimer optaget af selve kristendommens lære og ikke mindst personen Jesus Kristus. De ser ham godt nok ikke som Guds søn; men som profeten og frelseren. Ikke som den fjerne, strenge dommer, men som håbets, kærlighedens og tilgivelsens nærværende kilde. Netop de sider af Guds væsen, som er blevet totalt marginaliseret af de moderne radikaliserede og voldsforherligende islamister.

Ikke misforstået

Vi hører ikke om mange, der er gået over til kristendommen. Men der er flere, end vi tror. Nogle holder det hemmeligt, når de bliver døbt, andre bliver ikke døbt af frygt for at blive udstødt af deres sociale fællesskab, eller komme ud for endnu værre ting. Jeg har oplevet, at selv muslimer, som aldrig har overvejet at konvertere, kan være meget optaget af både Bibelen og Jesus Kristus.

Derfor kan vi ikke se vores modtagelse af flygtninge af en anden tro som et udtryk for en "misforstået humanisme", men som et vidnesbyrd vi giver om, hvordan vi forstår kristendommens værdier og bedst muligt forsøger at handle efter dem. Det er "i virkeligheden" også - mission. I dag udbredes kristendommen ikke så meget gennem overtalelse og dialog som gennem handlen. Og hvad enten man vil indrømme det eller ej, er mission en grundlæggende forpligtelse for en kristen kirke.

Karsten Fledelius er formand for Distriktsforeningen af menighedsråd i København og næstformand ved menighedsrådet ved Københavns Domkirke

Serie

Seneste artikler

  • Enl. og R: Et umenneskeligt system

    10. april 2010
    Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De Radikale
  • Så fik dement iraker lov at blive

    10. april 2010
    Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelse
  • De er flygtninge i deres eget land

    25. januar 2010
    Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja i den forbindelse må man jo spørge hvad Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup har tænkt sig at sige til sin Gud og skaber? Hvad vil Skaarup egentlig sige til sit forsvar, når han en skønne dag står vis-a-vis Skt. Peter?

Han vil formodentlig ikke kunne slippe af sted med at sige at der ikke er noget at komme efter eller andre af alle de øvrige billige retoriske kneb som de borgerlige politikere i disse dage slipper så let af sted med at formidle til den småborgerlige danske presse.

Det vil utvivlsomt være tilrådeligt, hvis Peter Skaarup allerede nu begynder at forberede sin forsvarstale. Den vil utvivlsomt blive meget lang...

Her er et link til en hjemmeside der dagligt opgør tabstallene i henholdsvis Afghanistan og Irak.

http://icasualties.org/Iraq/index.aspx

Som man kan se blev der dræbt 19 amerikanske soldater i april og 24 i maj måned 2009.

Så når Ekstra Bladet i dag påstår at der er sikkert at opholde sig i Irak så, er det nok en sandhed med visse modifikationer. Jeg er i hvert fald overbevist om, at de pårørende til de døde amerikanske soldater nok vil være tilbøjelige til at mene noget andet.

Det er i øvrigt langt fra overraskende at den danske presse og politikerne i øjeblikket gør alt hvad der står i deres magt for at forsøge at tage modet fra de irakiske flygtninge i Brorsons Kirke.

Det er dog meget tvivlsomt om det vil lykkes, da irakerne formodentlig godt er klar over, at de har tiden på deres side, og at der for hver dag de holder ud i kirken vil blive vanskeligere for magthaverne at tvangshjemsende dem…

Dejligt at Karsten Fledelius er på mærkerne, især hvad angår den utilstedelige betegnelse om irakerne som besættere.

Nød at læse denne artikel!

Per, -Hvad der er endnu mere interessant er opgørelsen af civile tab, - heriblandt hvor mange børn.
Maj 344 civile, heraf 15 børn.

http://www.iraqbodycount.org/

I går var det 12 civile..

Jannik Sørensen

"Faktisk optrådte irakerne mere respektfuldt over for kirken og dens funktioner end man somme tider oplever danske dåbs- og konfirmationsgæster gøre."

Det var da dejligt, så mangler vi bare, at de også respekterer afgørelsen om, at de skal vende tilbage til Irak.

Chris David Bonde Henriksen

De kan sidde i kirken og vente og vente og vente...

Der kommer ingen særlov denne gang.

De kommer hjem, hvad enten de (og deres danske støtter) piver eller synger - også selvom de skulle lade sig døbe.

Det hele scenarie er selvfølgelig ikke deres egen idé, men udtænkt af andre, og kronikørens milde og ganske naive ord om at søge støtte og trøst er velmenende, men helt malplacerede i denne sammenhæng.

Aktionen har givetvis været planlagt for længe siden af de sædvanlige kredse blandt 'anstændige danske borgere' (NB.: hvis De er anstændige, hvad mon vi andre så er - i deres optik?).

Husk nu også lige at tage ansvar og bære konsekvenser, I (selv-)godhedens apostle, ikke bare for jeres eget vedkommende, men også for de mennesker, hvis skæbne, I bruger i jeres politiske kamp mod den demokratisk valgte danske regering.

En regering, som i øvrigt ingen indflydelse har haft på de lovlige afgørelser, som Flygtningenævnet har truffet.

Chris Henriksen,
Nu er det altså regeringen der lovgiver omkring hvilke rammer/regler flygtningenævnet kan vurdere sagerne udfra. Der er gennem de sidste år strammet godt og grundigt op på hvilken baggrund man kan opnå asylstatus.
Alene det at flygtningenævnet er blevet beskåret en repræsensentant fra dansk flygtningehjælp er betænkeligt.
Hvis man kommer som uledsaget flygtningebarn bliver ens sag behandlet på lige fod med en voksen, blot får barnet tildelt en værge.
Er det rimeligt at tilstande som krig, blodhævn, desertering og udsættelse for tortur ikke medfører at man kan opnå asyl?
Først bliver der gennemført stramninger og bagefter gemmer man sig bag flygtningenævnet.
Jeg ved ikke hvor mange mennesker der ville bevæge sig til Irak frivilligt under krigen...slet ikke børn, unge og ældre-uden familie.
Efter sigende skulle tilstandene være under bedring, men imellem tiden er nogle af børnene vokset op her i Danmark og blevet danske.
Iøvrigt er der stort set dagligt nyheder om nye bombeattentater dernede...og det er vist ikke gået helt godt med de flygtninge som svenskerne tvangstilbage sendte. En familie med 4 børn er på flugt igen og lever i Tyrkiet.
Jeg forstår da ganske godt argumentet med at nu er lovgivningen sådan og det må respekteres, og jeg har hørt at nu er deres sager taget op igen og igen...osv.
Jeg oplever desværre så som ganske almindelig borger, der har talt med de berørte mennesker, at jeg bliver nødt til at sige at min tillid til systemet er dalende i og med, man kan være parat til at sende mennesker afsted der intet forhold eller relationer har til Irak..og ikke har nogen garanti for beskyttelse.
mvh