Kommentar

Kampen for Amazonas burde inspirere verden

Mens verden nervøst følger med i opstanden i Iran, er en anden opstand blevet overset, selv om dens udfald vil bestemme såvel din som min skæbne
Debat
26. juni 2009

Dybt inde i Amazonas Regnskoven har de fattigste mennesker i verden udfordret de rigeste i verden for at forsvare en del af et økosystem, som ingen af os kan leve uden. De har ikke andet spyd af træ og moralsk styrke til at bekæmpe olieselskaberne - og indtil videre har de vundet. Dette er historien om, hvordan det kunne lade sig gøre, og hvorfor vi alle bør tage del i kampen. Tidligere på året solgte Perus præsident, Alan Garcia, rettig hederne til at undersøge, kortlægge og foretage boringer i 70 pct. af landets del af Amazonas til en flok internationale olieselskaber. Garcia betragter tilsyneladende regnskoven som et spild gode ressourcer og sagde om træerne i Amazonas: »Der er millioner af hektarer tømmer, som ikke bliver brugt til noget.«

Der var kun én irriterende forhindring for Garcias plan: De indfødte i Amazonas. De er det amerikanske kontinents oprindelige beboere og har været udsat for bølger af folkemord siden de europæiske erobreres ankomst. De er svage. De har ingen våben. De har knap nok elektricitet. Regeringen gad ikke om at rådføre sig med dem: Hvad har en flok indianere at skulle have sagt? Men de indfødte har set, hvad der er sket andre steder i Amazonas, når olieselskaberne ankommer. Occidental Petroleum er i USA anklaget for at have dumpet ni milliarder tønder giftig affald i de dele af Amazonas, hvor selskabet opererede fra 1972 til 2000. Andres Sandi Mucushua, den spirituelle leder i det område, som olieselskaberne kalder Afdeling 12A-B, sagde i 2007: »Mit folk er sygt og døende på grund af syredannelse. Vandet i vores vandløb kan ikke drikkes, og vi kan ikke længere spise fiskene i vores floder eller dyrene i vores skove.«

Børn døde af kræft

Selskabet nægter ethvert ansvar og hævder, at man ikke »kender til pålidelig oplysninger om helbredsmæssige skadevirkninger for lokalbefolkningen«. Ifølge en uafhængig rapport var giftaffald, som blev dumpet i Ecuadors del af Amazonas efter Chevron-Texacos boringer i området, skyld i 1.401 dødsfald - fortrinsvis børn, der døde af kræft. Da BBC s undersøgende journalist, Greg Palast, forelagde Chevrons advokat disse beskyldning, svarede denne: »Og er det de eneste kræfttilfælde i verden Hvor mange børn dør af kræft i USA? De er nødt til bevise, at vores råolie er skyld i kræfttilfældene, hvilket er helt umuligt.«

Verdens kamin

Befolkningen i Amazonas vil ikke have, at deres træer bliver fældet og deres jord forgiftet. Og her tørner de indfødtes behov for at bevare deres levested sammen med dit behov for at bevare dit levested. Regnskovene opsamler store mængder drivhusgasser, som således lagres uden for atmosfæren. Vi er allerede i gang med at fælde dem så hurtigt, at det hvert år er skyld i 25 pct. af det menneskeskabte udledning af drivhusgasser - mere end fly, tog og biler tilsammen. Men det er dobbelt så destruktivt at fælde dem for at udvinde fossile brændstoffer, som blot opvarmer planeten endnu mere. Garcias plan gik ud på at forvandle Amazonas fra planetens klimaanlæg til dens kamin.

Hvorfor gør han det Han gav efter for pres fra USA og Den Internationale Valuta fond, som er finansieret af vores skattepenge. Det er også blevet antydet, at regeringspartiet i Peru, APRA, er blevet bestukket af olie selskaberne. I aflyttede telefonsamtaler taler Garcias folk om, hvordan de kan sælge Amazonas til deres venner. Republikaneren Daniel Abugattas, som er formand for den parlamentskommission, der undersøger sagen, udtaler: »Regeringen har foræret vores naturressourcer til dem, der tilbød den laveste pris. Det har ikke gavnet Peru, men regeringens venner.«

Fornuftens kræfter

De indfødte forsøger altså at forsvare sig selv og os. Med deres egne kroppe og våben af træ har de blokeret floder og veje for at forhindre olieselskaberne i at komme ind og ud. De erobrede to sluseporte i den eneste rørledning mellem Perus gasfelt og kysten, hvilket kunne have medført brændstofrationering. Deres ledere udsendte denne erklæring: »Sammen med vores forældre og børn vil vi kæmpe for at bevare regnskoven og beskytte livet ved Ækvator og i resten af verden.«

Garcia svarede ved at udkommandere militæret. Han erklærede undtagelses tilstand i Amazonas og suspenderede næsten alle forfatningssikrede rettigheder. Hærens helikoptere skød på demonstranterne, og snesevis omkom. Men de indfødte stak ikke af. Selv om de satte livet på spil, stod de fast. En af deres ledere, Davi Yanomami, sagde: »Jorden har ingen pris. Den kan ikke købes, sælges eller byttes. Det er vigtigt, at hvide, sorte og indfødte kæmper sammen for at redde regnskovens og planetens liv. Har vi nogen fremtid, hvis ikke vi kæmper sammen «

Og så skete der noget usædvanligt. De indfødte vandt. Med 82 stemmer for og 12 imod ophævede Kongressen i Peru de love, der tillod olieselskaber at foretage boringer. Garcia blev tvunget til at undskylde sine »alvorlige fejl og overdrivelser«. Demonstranterne har fejret triumfen og er vendt tilbage til deres hjem langt inde i Amazonas.

Olieselskaberne vil selvfølgelig forsøge at reorganisere sig og vende tilbage, men dette er en vigtig sejr for fornuftens kræfter. Andre vil hævde, at vores eneste alternativ til fossile brændstoffer er at leve som de indfødte i Amazonas. Men i nabolandet Ecuador har præsident Rafael Correa foreslået et bæredygtigt alternativ: Hvis resten af verden betaler de 9,2 millarder dollar, som verdens største oliereserve ville indbringe, lader Correa den forblive uberørt.

Kampen i Amazonas er betagende, men også skammelig. Disse mennesker havde ingenting, men satte sig til modværge mod olieselskaberne. Vi har alt, men mange af os fylder alligevel tanken med stjålen olie uden at tænke på morgendagen. De indfødte i Amazonas har vist, at de er villige til at kæmpe for at redde vores økosystem. Er vi det?

© The Independent og Information Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Krabat

tak for en opmuntrende artikel af den type, der sjældent skrives, fordi den hører under GODE nyheder! Taktaktak!

Steen Erik Blumensaat

Olie-pusherne og deres nyfoman.junki kunder, lyver, stjæler, myrder, for at holde deres forretning kørende. 100 år`s afhængighed viser deres kunnen.

Martin Kaarup

Tak for artiklen. Et sandt särsyn.

Vi <>har skam nöje fulgt med og med meget stor interesse.

Det er blot ikke sket gennem de vestlige mainstream medier der sädvanligvis ikke skriver om overgreb på mennesker, natur o.lign. - med mindre det altså tjener magthaveres interesser.

Claus Oreskov

Verdens urfolk har normalt minimal mediebevågenhed så alene af den grund er det positivt når Information trykker denne artikel og så er det samtidig en god fortælling. Alligevel er det samtidig sandt, at det folkemord og kulturmord, som blev sat i gang for 500 år siden, på dette kontinent stadig griber om sig. Der er tale om en lille momentan sejer, det vidner Rafael Correas udtagelse om. Hvis ikke pengene falder fra vesten, vil udryddelsen af indianerne forsætte.
Hvis bare der var flere ansvarlige politikere der ville varetage urfolkenes interesser og forsvare deres rettigheder. I dag er interessen for urfolkenes skæbne minimal, med urfolks kontoret i FN har man købt sig det nødvendige aflad, for ikke at gribe ind når det er nødvendigt, og for ikke at give en hjælpende hånd. Fra urfolks eliten på FN kontoret, og til de modige personer som omtales i artiklen er der langt og som reglen ingen forbindelse. Det er et stort problem! Danmark halter langt bag efter hvad angår urfolks politik. Udenrigsministeriet har udarbejdet en strategi for dansk støtte til oprindelige folk (urfolk) i 1994 og 2004. Den sidste blev delvis til på grundlæg, af anbefalinger fra den internationale urfolks elite, og den afspejler primært denne elites egne behov og aspirationer. Derud over har man i UM bortskåret broderparten af dansk støtte til urfolkene og kanaliserede den andre steder hen f.eks. er pengene der var tiltænkt de russiske urfolk endt i Saakasjvilis Georgien der er en sand sump af etnisk diskrimination m.a.o. penge der oprindeligt var tiltænkt sårbare mindretals grupper blev givet til en stat der undertrykker sådanne grupper!

Søren Sønderstrup

rigtig god artikel, som gør opmærksom på et alvorligt problem. men lad ikke Correas populistiske udtalelser i stil med chavez' forvirre billedet. under det nylige valg tog han selv ulovlige midler i brug for at bekæmpe kandidaterne for de oprindelige folk i amazonas, som slås for de samme rettigheder som folkene i peru. ecuadors regering forhandler pt med 3 globale olieselskaber om udnyttelse af alt fra olie til guld og kobber i regnskoven og selvom regnskovens beboere (som tæller både oprindelige folk og mestizos) laver blokader, demonstrerer og har kæmpe opbakning, er deres chancer for at stoppe fældning af skoven og den alt-ødelæggende forurening dimunitive, hvis ikke verden får øjnene op for problemet: landenes økonomier er i krise og alt fra korrupte magthavere til fattige skriger på hurtige løsninger. de bliver nu markedsført under parolen 'bæredygtig udnyttelse'. imens forsvinder biodiversiteten og urbefolkningernes livsgrundlag...