I Information den 25. juni har Stine Kähler Madsen, der læser religionsvidenskab og kulturformidling en kronik om folkekirken. Hun indleder sådan her: »Peter Skov-Jakobsen, Anders Gadegaard eller Tine Lindhardt. Disse navne er ukendte for de fleste. En af disse tre kan blive Københavns næste biskop. Valget kommer til at foregå i august ...«
Hvorvidt de tre er »ukendte for de fleste« eller ej, tør jeg ikke sige. Men det er i hvert fald ukendt for Stine Kähler, at hverken Anders Gadegaard eller Tine Lindhardt er mulige emner som næste biskop, idet de to røg ud i første runde. Valget kommer til at stå mellem Peter Skov-Jakobsen og Kaj Bollmann. Ikke i august, men i juli.
Stine Kähler nævner en masse forskellige kirkelige aktiviteter, men siger ikke et ord om det, der er omdrejningspunktet for det hele - nemlig søndagens gudstjeneste. Men det skyldes måske, at den i hendes øjne ikke er brugervenlig nok: »Hvis man ikke som kulturinstitution tænker på sine brugere, mister man dem til fordel for noget andet og bedre.« Hvad andet og hvad bedre, om man må spørge? Det kunne jeg da godt tænke mig at få et par eksempler på.
I slutningen af kronikken fremhæver Stine Kähler vigtigheden af biskoppens rolle: »Trods modviljen mod en centralisering og koncentreret kirkepolitisk indflydelse, er en central styring stadig en løsning, som bør overvejes. Kirken har brug for en fælles stemme for at overleve.«
Fri mig dog vel for en sådan fælles stemme, hvor alle skal mene det samme om alt! Men så kommer det værste: »Om bevarelsen af kirken er nødvendig, er op til den enkelte at afgøre ... Til gengæld er det kirkens - ikke medlemmernes - ansvar at ændre tingene. Det er på tide, at folkekirken åbner op og spiller med åbne kort. I stedet for at definere kirken ud fra, hvad den ikke er, skulle den bruge tiden på at definere, hvad kirken er.«
Nej, kære Stine Kähler, kirken skal bruge tiden på at definere, hvem kirken er. Og hvis jeg nu fortæller dig, at kirken ikke er andet end sine medlemmer, hvad siger du så? Og hvad er det for fordækte kort, kirken spiller med nu?
Den kirke, du mener, vi bør have, er dybt overflødig, for den skal bare ligne alt muligt andet. Men den kirke, vi har, er alene kirke i kraft af det ord, også kaldet evangeliet, der lyder i den. Hvor det ord forstummer, er den en bunke sten og intet andet!
Vist er der noget galt i folkekirken, prøv at læse her:
Jesus Kristus Lære
Lennart Heart fortæller i bogen ‘Meddelelser fra Himlen’ om Jesus og hans lære og han siger:
De opstegne mestres studenter har fået den mest dybtgående undervisning om kristendommen, siden Kristus gik her på jorden.
Jesus’ dispensation og det sande formål med hans mission er ikke blevet fuldt forstået inden for den kristne verden. Han længes efter at lysbærerne bliver givet den fulde sandhed, selvom han ved, at hans lære i mange tilfælde er blevet så ændret, at folk ikke vil anerkende sandheden og at de vil forsvare hvad ulvene i fåreklæder har fremsat.
Jesus er overrasket over, at der nu findes så mange religiøse retninger inden for kristendommen, hver med deres forskellige forklaringer og fortolkninger af hans lære.
Hans dybeste sorg er, at han i sine tilhængeres sind er blevet så isoleret. Det forekommer ikke logisk for ham, at folk accepterer et billede af himlen, der for det meste kun omfatter Gud, Jesus og Helligånden. Hvad han længes efter er, at de kristne skal forstå, at det ikke er ham, men Kristus, som han legemliggjorde, der virkelig er den åbne dør til himlen.
Hans mission var storslået - den, at vise folk deres sande identitet i Gud. Han var den, der viste vejen og hans budskab var “Lad det sind være i dig, som også var i Kristus Jesus” (Filip 2:5).
Folk hører dette, men begriber det dog ikke. Det er meningen, at vi skal blive Kristus. Dette betyder ikke på nogen måde, at vi er kommet ind i verden med Jesus’ færdigheder eller hans mission eller hans plads over for Gud. Men det betyder, at der er et meget højere formål med livet end de fleste mennesker begriber.
Dette medfører, at vi har en meget større ansvarlighed for vore handlinger. Det forudsætter en rensning af vores templer spirituelt, følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Det betyder, at selvom vi måske synder, så er vores identitet i Gud og ikke som syndere. De fleste mennesker identificerer sig så meget med deres menneskelige selv, at de er blevet fuldkomment adskilte fra deres spirituelle identitet.
Et antal kristne bliver ved med at skifte kirke i håbet om at finde den rigtige præst. Deres sjæle fornemmer, at der ‘er mere’, men de har ikke fundet, hvad de søger.
Præsten er bestemt til at være en spirituel lærer for hans eller hendes flok. Det er Guds kald. Hvis præsten er en tom skal eller åndelig bankerot, så kan han eller hun ikke bringe frugterne af læren til menigheden. Gud kan ikke bruge en sådan til at inspirere eller transformere sjæle. Derfor går mange sjæle sultne rundt og forsøger at blive tilfredsstillet af menneskelig venlighed indenfor kirkens samfund.
Dette er ikke Jesus ønske for sin flok. Han bogstaveligt græder nogen gange, når han skaber sig et overblik over kirken som helhed. Han græder også over dem, der er i andre religioner. I så mange tilfælde er lyset, der skulle være tilstede og være føleligt i Guds hus - hvadenten det er i templer, moskeer, synagoger eller kirker - blevet dunkelt.
Mestrene forsøger på enhver måde, at vække Guds børn og hans døtre og sønner før det er for sent.
Med venlig hilsen Hans Perstrup
Skal vi nu ikke lige faa det paa det rene at kun ca. 2% af den Danske befolkning gaar regelmaessigt i kirke. Hvis der er noget andetsteds i samfundet hvor emnet kun beroerer 2% af befolkningen, saa er der da ingen der spilder saa uendeligt meget tid og saa uendeligt mange penge, som den Danske Folkekirke goer og det ville da vaere fuldstaendigt uacceptabelt for enhver Dansker med bare nogenlunde normalt omloeb i hovedet.
Og hvad er det egenligt I render rundt og laver for alle de penge?
Jeg meldte mig ud af Folkekirken i 1998 efter at det blev afsloeret (igen) hvor umaadeholdent kirken og dens menighedsraad brugte loes af skattekroner til jeres egen selvforherligelse, mens Julemaerkehjemmene, som rent faktisk gjorde noget uselvisk godt for boern, stod og manglede soelle 5 millioner, brugte et af menighedsraadende 11 millioner paa sig selv. Hvad i alverden bilder I jer ind?
I hele min barndom, som blev helvede paa jord for mig, har kirken aldrig gjort andet end at tale om hvor god man skal vaere mod dem som lider, men jeg har aldrig set jer goere andet end at forgylde jer selv og jeres egne. Jeg gaar ud fra at der er megen lidelse i menighedsraadende?
Hvem der skal vaere Biskop eller Pave eller andre selvforherligende titler I kan komme paa, er saa uendelig ligegyldigt at det er til at grine af hvis det ikke var fordi det er saa soergeligt. Kirkerne skal bevares og vedligeholdes, men det kan goeres ved at saelge dem til boliger eller goere de af dem der er gamle nok til Danefae, men ikke tale om at praester, biskopper og andre der er tilhaengere af den kristne tro, skal betales for deres overbevisninger. Betal for jeres eget brug og koeb de kirker af staten som I har raad til, men ikke for skattekroner.
Med hensyn til kulturen, som I paastaar I har saa stor en del af saa regner jeg med at det kun er alt det gode I vil tages til indtaegt for, ikke sandt!? Jeres had mod anderledes taenkende skal vi vel ikke naevne, for det er jo i fortiden og dybest set er jeres historiske viden saa uendelig lille at I rent faktisk tror paa jeres eget aevl om at Kristendommen er grundlaget for Danmark og Danerne, mens I i hele historien ikke har vaeret andet end magtens lakajer for at holde befolkningerne nede. At nogen gider at hoere paa jeres aevl, endsige tage en praest som dig alvorligt, er mig en af livets gaader, men en gaade jeg er 100% sikker paa ikke bliver besvaret af hverken Hr. Kvist eller kirken mens jeg er i live.
Herligt indlæg, Lars Christensen!
At folkekirken jo er en forholdsvis ubetydelig sag at gøre SÅ meget ud af - imidlertid kan ses at den ikke fulgte kommunismens diktat - det vil den komme til at bære følgerne af, men selve bygningerne vil blive bevaret.