Kommentar

Lad latte være latte

Den kreative klasse var et smart mærkat, som er ved at være godt slidt. Radikale Venstre bør gøre en dyd ud af kulturelle og politiske rødder i noget så gammeldags og 'old school' som andelsbevægelsen og højskolebevægelsen
Debat
9. juni 2009

For nogle år siden tog jeg del i en nu nærmest historisk Radikale Venstre-fest i Pumpehuset i København. Festen fandt sted på et tidspunkt, hvor mit parti stort set kunne gå på vandet, meningsmålingerne var skyhøje og alle snakkede om Richard Florida som vor tids nye Karl Marx.

Ud var røget arbejderklassen som politisk afgørende faktor. Og ind var kommet en ny samfundsaktør: Den kreative klasse; befolket af kunstnere, bohemer, symbolanalytikere, ingeniører, arkitekter, journalister og vidensarbejdere i al deres mangfoldighed.

Hvor Socialdemokraterne havde været arbejderklassens politiske stemme, var mit eget parti nu nærmest blevet indbegrebet på denne nye kreative klasse. Vi var jo for pokker et klogt parti med de rigtige svar på samfundets nye udfordringer.

Festen i Pumpehuset blev for mig symbolet på, at en skarp, præcis og helt nødvendig politisk analyse af den kreative klasses betydning for samfundsudviklingen var endt som noget, der lignede ren form uden indhold.

Åh så smart

Som vi stod der i baren hin aften, var det hele blevet åh så smart, åh så selvtilstrækkeligt, åh så forudsigeligt - og paradoksalt nok på ingen måder kreativt.

Hvis man skal være lidt skarp i formuleringen, var denne aften vel ikke andet end en komsammen for dem, som allerede havde deres på det tørre.

For vi havde jo alle sammen (mulighed for) gode uddannelser, (mulighed for) gode job og (mulighed for) gode fremtidsudsigter. Og nu havde vi så sandelig også fået en ny identitet: Den Kreative Klasse. En klasse som heldigvis var noget helt andet end arbejderklassen (hvis vi så til venstre) og (små)borgerskabet (hvis vi så til højre). Nej, vi var noget helt for os selv.

Og der blev vi så ved med at være. Noget helt for os selv. For det viste sig jo, at den kreative klasse ikke nødvendigvis er hverken særlig nyskabende eller progressiv. Vi gjorde vel bare det klasser normalt gør: Sikrede vore egne behov og interesser.

Sådan kunne det i hvert fald godt se ud. Og det er jo egentlig pokkers ærgerligt.

For Richard Florida havde jo ret i sine analyser. At verden har brug for kreative, entreprenante mennesker, der kan udvikle geniale (enkle) ideer på de mange (komplicerede) problemer verden rummer. Men hvad verden også har brug for mere end nogen sinde er solidaritet, indlevelse og forståelse for 'den anden'. Kort sagt: Mere fællesskab - mindre marked. Mere social bevidsthed - mindre 'show off'.

Før den kreative klasse træder progressivt i karakter og tænker på andre end sig selv, er mit bedste råd til mit eget parti, at vi hellere skal gøre en dyd ud af vore kulturelle og politiske rødder i noget så gammeldags og old school som andelsbevægelsen og højskolebevægelsen. For de er pant på, at det vi drømmer om eksisterer. Det er begrebet og livsstilen 'den kreative klasse' ikke.

Uffe Elbæk er direktør for World Outgames og folketingskandidat for Det Radikale Venstre

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her