Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
16. juni 2009

Irakerne i kirken I

Ole Timmer, Dronningmølle

»Eksperter: Danmark fejlvurderer irakernes asylsager,« ifølge Information 15. juni. Flygtningekonventionen bliver fejlfortolket. »En asylansøger har krav på international beskyttelse, hvis vedkommende er i risiko for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig socialgruppe eller sine politiske anskuelser.«

Det vil sige, hvis muslimerne i Brorsonskirken lod sig optage i Folkekirken og følge dansk kultur i strid med islams lære, ville de være berettiget til varig opholdstilladelse i Danmark. Hvorfor gør de ikke det? Sikkert fordi så galt står det heller ikke til, at man vil søge konflikt med danske muslimer, men det kunne vel overbevise Flygtningenævnet, med mindre nævnet har en skjult dagsorden. Som gammeldansker er man heldigvis ude over den slags absurditeter, men er også glad for, at selv ateister må gå frit omkring indtil videre.

Irakerne i kirken II

Søren Blaabjerg, Hørning

Denne sag er ud over at være en skændsel for den danske nation >udtryk for et helt forkert menneskesyn, nemlig et, hvor man betragter mennesker som en byrde i stedet for som en potentielt værdifuld ressource. Jeg kan efterhånden ikke undgå at få brækfornemmelser, hver gang jeg ser åsynet af >danske politikere, der af princiupielle grunde kan få sig selv til at gå ind for noget sådant.

Irakerne i kirken III

Kirsten Damgaard, København V

Et argument for ikke at hjemsende og give asyl til de afviste irakere fra Brorsons Kirken > skulle angiveligt være, >at de lokale > irakiske myndigheder ikke kan garantere deres sikkerhed. Hmm ... Kan danske myndigheder garantere almindelige gammeldanskeres sikkerhed i beskudte danske ind vandrertætte byområder?

Helle Sjelles moral

Mogens Trolle Larsen, København K

Det er sjældent, man på åben skærm oplever en person afsløre sin fuldstændige mangel på moralsk habitus. Det skete søndag aften, hvor den konservative udlændinge-, Helle Sjelle (HS), skulle forklare, hvorfor det er i orden at sende en 11-årig pige til Irak på trods af, at hun har boet i Danmark siden hun var et år gammel, at hun ikke taler arabisk og ikke har noget forhold til Irak ud over grådfyldt angst provokeret af billeder på fjernsynet.

HS havde to argumenter : For det første var det ikke hendes skyld, for det var forældrene, der burde have forberedt deres barn på at skulle tilbage til det land, de for alt i verden ønskede at undgå. For det andet var alle regler overholdt, og flygtningenævnet måtte bære et eventuelt moralsk ansvar. Ikke med ét eneste ord kunne HS få sig selv til at anerkende bare en lille smule kompleksitet i situationen, langt mindre erkende, at der er tale om en moralsk uantagelig beslutning. Hvordan har hun det med sig selv? Og må man spørge hvad er det for nogle politikere, vi har, når moral og anstændighed kan fejes af bordet på en så fej og anløben måde? Frygten for DF sidder som en lille djævel i de fleste af vore politikere og får dem til at optræde som uansvarlige folk uden bare en lille smule mod til selvstændig tænkning.

Tak til Skaarup

Robert Refby, Vanløse

I Inf. 13. juni skriver Peter Skaarup under overskriften »Ytring er én ting gerning noget andet«, adresseret til aktivister og menighedsråd i Brorsonskirken, men det er første gang, vi fra DF( s egen næstformand) får bekræftet den parole, vi andre gennem årene har mistænkt DF for at arbejde efter, når de igen og igen svigter deres egne valgløfter i deres politiske handlinger. Efterfølgende skriver PS: »Man vasker hænder og overlader i sidste ende ubehagelighederne til politiet.« Også dette er så sandt, som det er sagt. Men igen adresserer PS forkert, idet han har møntet ytringen på aktivister og menighedsråd i Brorsonskirken, skønt ytringen naturligvis i enestående grad karakteriserer de gerninger i denne sag, som PS s eget parti og regeringen står for. Igen en uheldig dag for DF s PS.

Iran og den vestlige verden

Steffen Hahnemann, Ørbæk

På tredje døgn er der blandt Vestens førende politikere og vestens medier forargelse og angivelig dybfølt bekymring over det, de betegner som fusk ved det iranske valg. En sammenligning med den lettelse og tilfredshed, som prægede de samme grupperinger over det noget mere overraskende udfald af det libanesiske valg fornylig, viser, hvor stærk de intuitive fornemmelser for retfærdighed og respekt for de universelle menneskerettigheder er i de kredse. Så stærk, at muligheden for fusk ved det iranske valg allerede længe var forudsagt. I fald Ahmadinejad skulle blive udråbt som sejrherre. Alt er således gået som forudsagt. Den siddende præsident har kynisk udnyttet den fattigere del af befolkningen. Har rent ud sagt bestukket denne gruppe af uformuende reaktionær pøbel til at nedstemme den belæste, intellektuelt hæderlige og vestligt orienteret bedre stillede og akademisk uddannede del af befolkningen. Det i sig selv berettiger betegnelsen som fusk, når andre beviser ikke er for hånden Den intense vestlige forargelse er forståelig. Nu er det moralske grundlag for en krigserklæring på sin plads. Jeg holder mig for ørene og ser frem til at det beskedne, antiracistiske og megademokratiske Israel igen indtager sin plads som eneste legitime atommagt i mellemøsten Israel.

Kom ind i kampen, DA

Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening

DA-konsulent Sarah Fredberg beklager (12. juni) på baggrund af min kommentar om myterne om førtidspension (10. juni), at for mange dømmes ude af arbejdsmarkedet. Det tror jeg ikke, der er nogen i hele riget, der er uenige med DA-konsulenten i. Der, hvor filmen knækker, er, når skylden skydes på muligheden for at blive tilkendt førtidspension eller fleksjob som kompensation for, at man ikke længere er (fuldt) arbejdsdygtig. Forestillingen om, at det er selve denne mulighed, der skaber problemet, svarer til en tro på, at en afskaffelse af sygedagpengene, ville få alle sygdomme til at forsvinde. Det ville være vidunderligt, hvis verden var så enkel. Men her må Fredberg være så venlig at knibe sig i armen, så hun vågner. Og når hun er blevet helt klar i hovedet, bør hun i erkendelse af de barske realiteter tage initiativ til en plan for, hvordan medlemmerne af DA kan gå forrest i kampen om at åbne dørene for de knapt 19.000 modtagere af ledighedsydelse, som bare står og venter på, at der er en, der vil ansætte dem i et fleksjob. DA s medlemmer er nemlig båd en del af problemet og en del af løsningen. Kom nu ind i kampen, DA.

Google

Jens Mose Pedersen, Lyngby

Journalister starter åbenbart ofte deres videnssøgning med Google. De bruger så antal hits, som udgangspunkt for emnets relevans. F.eks. Stefan Hermann i Inf. 13.-14. juni. Her får vi at vide, at Michel Foucault er vigtigere end Platon, fordi ordet Foucault giver 5,3 mio. hits, hvilket er mere end ordet Platon . Fejlene her er mangfoldige og observationen dybt useriøs. Dels er der mange andre end Michel Foucault, som hedder Foucault. F.eks den berømte franske fysiker Léon Foucault. Dels kunne det jo være en idé at søge på Platons engelsksprogede navn Plato , som giver 18,3 millioner hits. Nu er jeg selv useriøs, men kan alligevel tale med større vægt end Foucault, da jeg hedder Pedersen (13 mio. hits).

Valgret som 15-årig

Jesper Thorup Andresen, Brabrand

Inf. bragte den 12. juni en glimrende artikel om valgretsalderen. Det kan ikke være andet end indlysende rigtigt at sætte valgretsalderen ned til 15 år. Unge mellem 15 og 18 er ansvarsfulde nok til blandt at blive idømt straf, til at at starte i militæret, til at arbejde og betale skat. Det er derudover en indlysende god mulighed for på et tidligt tidspunkt at engagere og introducere unge til demokratiske værdier i praksis herunder med indflydelse. Lad 15- til 18-årige få en stemme ved alle valg. Det vil ikke være andet end rimeligt og desuden en gevinst for vores demokrati.

Gennembrud

Frithioff Johansen, billedkunstner

Ja, ja, når nu Inf. s korrespondent Henriette Harris på fire spalter med billede beretter om overskårne møbler på biennalen ved kunstnerduoen Elmgreen og Dragset som et fænomen, der allerede er set i 2002 ved kunstneren Via Lewandowsky i installationen Berliner Zimmer, så kan jeg da fortælle det nyhedselskende kunstpublikum, at man allerede på Grønningen i 1994 kunne opleve polakken Jaroslaw Kozlowski save et helt stueinventar over. Detvar længe før tidligere kulturminister Brian Mikkelsen og hans medløbere fik smidt Grønningen ud fra Charlottenborg. Tidligere har man kunnet opleve Kozlowski i København 1979 på Galleri 38 på Christianshavn,

på udstillingen Hovedet gennem muren, René Blocks samling på Statens Museum for Kunst 1992 og installationen Sharp Objects i Tapco the Place også i 1992. En kunstnerisk idé får først sit gennembrud, når den iscenesættes i korrekt kuraterede omgivelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her