Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
11. juni 2009

Ulovlig brug af pesticider

Holger Ø. Mortensen, Odder

Landbruget vedbliver med at udtale, at de 'sprøjter mindre' - men det er det modsatte, vi ser. Hensigten har i flere år været at nedsætte sprøjtefrekvensen i dansk landbrug til 1,7 pr. år, men den er stadig på 2,4.

Bønderne siger også, at deres sprøjtemidler 'ikke er så giftige' som førhen, og at der sprøjtes et mindre antal tons ud på de danske marker. Men hvorfor sprøjte, hvis pesticiderne ikke er giftige? Det handler vel om at slå uønskede insekter, svampe og ukrudtsplanter ihjel.

Moderne konventionelle marker er rent artsmæssigt totalt homogene. Ingen uønskede planter overlever på en nutidig dansk mark. Og hvad gør det ikke ved vores flora og fauna i øvrigt?

Bræmmer langs vandløb, vejgrøfter og endda kildepladser over vores grundvand bliver også sprøjtet. Ingen ved nøjagtig, hvordan rester fra pesticider påvirker vores drikkevand på længere sigt. Kun ekspropriation af jord over vores grundvand kan forhindre, at der sprøjtes på disse arealer (BNBO - boringsnære beskyttelsesområder).

Det moderne landbrug kan og skal ikke længere reguleres med frivillige aftaler. Nu må det nye EU-Parlament træde i karakter og få standset det uhæmmede forbrug af diverse pesticider.

Fremtiden i vore hænder

Steffen Petersen, Åbyhøj

Ikke kun børn, men også voksne skal nu og da høre tingene mere end en gang - vi kan jo alle glemme.

For lang tid siden erfarede jeg bl.a. i medierne, at vort kolossale forbrug, navnlig af energi, truer livet på jorden. Vi, de såkaldte pæne mennesker, er i dag pga. vor levevis, en langt større trussel imod alt og alle end nogen terrororganisation. Vor civilisation er ikke bærbar. Fundamentet - dvs. penge - muliggør dette livstruende vanvid hvor vi, i vor iver efter at tjene og bruge penge, skærer 'grenen' over, som vi alle sidder på. Penge er et smart byttemiddel, men som fundament/omdrejningspunkt i et samfund dur de ikke.

Det er ganske vist lovlig at producere og købe biler, fly(billetter) og mange andre bl.a. miljøskadelige varer f.eks. kød; kødproduktionen udleder efter sigende mere CO2 end den samlede transportsekter - og tro ikke, at du som forbruger er fri for ansvar selv om du handler på den 'rigtige' side af loven. Dine valg har konsekvenser, de vil påvirke miljø, dyr og mennesker i god eller dårlig retning og det er dit ansvar. Måske tænker du til hverdag ikke lige på, hvor destruktivt nævnte adfærdsmønstre er, for 'alle' kører jo i bil, flyver og spiser kød, det er normalt, - derfor vil jeg blot lige minde dig om det.

Suk ikke ved tanken om at skulle undvære eller sadle om, glæd dig - du har indflydelse.

Bliv medbygger på en ny verden på et fundament med respekt for livet og naturens lovmæssigheder. Hvis vi tager ansvar for jorden, værner om livet - og ikke som nu nedbryder det med de nævnte biler, fly og kostvaner m.m., så vil CO2-udledningen langsomt men sikkert reduceres, og vi vil kunne gå morgendagen i møde uden at lægge den øde.

Cola-reklame

Ian Welden, Valby

Coca-Colas ny tv-reklame er en klar opfodring til at brug narkotika. Manden i reklamen lider af abstinenser; manden finder en sodavandsautomat; manden indtager 'Coke' og manden får det godt igen. Ahhhh ...

Er det den ny 'etik' for producenter og reklamemænd?

Er det lovmedholdeligt?

Jørgen Hagmund, Køge

Den 4. april 2009 blev Anders Fogh Rasmussen overraskende udnævnt til generalsekretær for NATO. Overraskende fordi Anders ikke selv havde søgt stillingen ifølge gentagne udtalelser. I de følgende dage fratrådte han stillingen som statsminister og hans stedfortræder til Folketinget blev indkaldt. Anders var herefter at betragte som en privatperson med en tidligere politisk karriere.

Efter udnævnelsen gik få timer før landets udenrigsminister Per Stig Møller (K) stillede kontorfaciliteter, embedsmænd, biler og fly til rådighed for den kommende kontormand i NATO. Anders skulle forberede sig.

Hvilken lov tillader, at staten afholder disse udgifter?

Støt de små mejerier

Birthe Poulsen og Arne Bech, Lemvig

Når man sidder og læser tilbudsannoncerne for ugen, kan vi blive noget fortørnede over falsk reklame. I vores husstand vil vi gerne støtte de små købmænd, slagtere, andelsmejerier osv. Da de mange gange gør et godt stykke arbejde, med idealisme som baggrund, hvor det hele ikke drejer sig om at tjene penge, vi har penge styret samfund nok. Og store giganter kan sagtens køre de små ned - hurtigt eller langsomt - åben eller under lånte fjer, som der i dette tilfælde er tale om.

Rema 1000 har i denne uge tilbud på kakaomælk fra Hirtshals Andelsmejeri med påskriften: "De små mejerier". Sandheden er, at Arla gennem mange år har kørt en målrettet indsats mod de 'små mejerier' med det resultat, at der i dag kun er to til tre konsummælksmejerier tilbage her i landet.

Et af de sidste ofre i udryddelseskampen er Hirtshals Andelsmejeri, som for få måneder siden blev opslugt af Arla. Så kakaomælken i Rema 1000 stammer ikke fra Hirtshals Andelsmejeri, men derimod fra Arla, som vel ikke kan siges at tilhøre gruppen af små mejerier - hverken herhjemme eller i udlandet.

Er det mon lovligt at sælge produkter her i landet med falsk afsender?

Under alle omstændigheder er det skandaløst, at Arla pynter sig med lånte fjer under paraplyen: "de små mejerier". Arla af alle!

'Hate speech' uden eksempler?

Michael Sandfort, Brønshøj

I Inf. (5. juni) gentager Robert Refby frejdigt beskyldningerne om kriminelle forhold (hate speech) i mine debatindlæg uden at ville give eksempler herpå. Til gengæld hilser jeg med tilfredshed, at Robert Refby tager så klart afstand fra forfatteren Carsten Jensens sammenligning af Dansk Folkeparti med nazister og betegnelsen af Anders Fogh Rasmussen som pædofil i Deadline (DR2 24. maj). På det punkt kunne man ønske sig flere Robert Refbys slags - ikke mindst i Danmarks Radio.

Plidder pladder

Bent Jørgensen, Møn

Det er morgen. Hjernen er frisk og ny, og tankerne myldrer. Stemningen højnes af noget livsalig musik i radioen fra de gamle nodeskrivere, men så kommer det; det sikkert velmente men højst distraherende, plidder-pladderen, den evige kværnen om dette og hint, en fugemasse mellem numrene, som man ikke formodes at kunne undvære, og som nogle sikkert synes er hyggeligt. Men kunne man så ikke skifte, så man på lige dage sendte musikken uden et ord, det ville for mange give dagen et ekstra løft, og resten kunne glæde sig til næste dags ordguirlander.

Hvorfor interesserer danskerne sig ikke for EU?

Line Ditlev, København V

Spørgsmålet om, hvorfor danskerne ikke interesserer sig for EU og Europa-Parlamentet har været et tilbagevendende tema her under valgkampen.

Budene herpå er mange; medierne fokuserer ikke nok på EU, partierne og kandidaterne er ikke gode nok til at skabe opmærksomhed om deres budskab m.m. Et andet perspektiv herpå udelukkes konsekvent; spørgsmålet om hvilken forskel vores tilstedeværelse i Europa-Parlamentet reelt gør. Har vi nogen reel indflydelse, eller bilder vi os bare ind, at det er et demokratisk samarbejde? Når 80 pct. af alle lovforslag gennemføres på EU-niveau, burde det være om end ikke ligeså vigtigt som national politik, så i hvert fald helt centralt for alle danskere. For mig at se har danskernes manglende interesse et eneste indlysende svar; nemlig at det reelt ikke betyder noget, hvem vi sender til Bruxelles og Strasbourg.

Det betyder ikke noget, fordi de 13 danskere, vi valgte ind i søndags, skal kæmpe om indflydelse i et parlament, som udgøres af 736 parlamentarikere. Set i det lys er det meget svært at få øje på muligheden for at opnå indflydelse.

Det kan undre, at det er landenes størrelse, der skal være afgørende for, hvorvidt landet tildeles en afgørende stemme. Hvorfor er der ingen der problematisere denne skævvridning af indflydelse? Er EU ikke tænkt som et ligeværdigt samarbejde imellem de europæiske lande?

Som EU er sammensat i dag, er det de største, der har mest indflydelse. Men hvorfor er det mest demokratisk?

Efter min mening burde afstemningen om ligestilling også havde omfatte ligestillingen imellem EU-landende.

Margrete Auken

Jens Overgaard Nielsen, Virum

Skal man grine eller græde? Til Mette Klingsey i Information 9. juni ivrer Magrethe Auken (beruset af sin succes?) for, at Danmark hurtigst muligt bliver en del af en europahær med ret og pligt til at opruste billigst muligt gennem synergier i fællesindkøb af krigs-isenkram.

Det er lige før, at man savner Uffe Ellemann ... Er der ingen anstændige progressive tilbage i dette land?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her