Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
10. juni 2009

Hvad Naser Khader gør

Jakob Kofod, Nørrebro

Der er ikke altid den bedste overensstemmelse mellem en politikers selverklærede mærkesager og så de udmeldinger, de i øvrigt kommer med - særligt ikke når politikeren hedder Naser Khader, og emnet er demokrati.

Dette kunne atter engang observeres til valget om ændring af tronfølgeloven, om hvilket Khader erklærede, at det var en pligt for enhver at stemme ja. Jamen dog!

Stuerenhed

Claus Schou, Broby

Poul Nyrup Rasmussen sagde engang om folk fra Dansk Folkeparti, at de aldrig blev 'stuerene'. Han mente sikkert, at partiet bar på en tung arv fra Fremskridtspartiet, hvor man ved enhver lejlighed yderst ondsindet havde forsøgt at genere den muslimske del af befolkningen - som bl.a. "formerede sig som rotter".

Nyrup fik uret. DF udviklede sig på en måde, hvor dets repræsentanter fik langt større sans for, hvad man kunne tillade sig politisk. Ikke mindst flyttede normerne sig, Socialdemokraterne forsøgte efter bedste evne også at være ligeså 'stram' og 'streng' på alle områder.

Det seneste forsøg var, da Henrik Dam Kristensen i forbindelse med de afviste irakiske asylansøgeres kirkebesættelse satte dette i sammenhæng med, at det ikke var ualmindeligt, at herboende irakere tog hjem på ferie. Enhver hårdtarbejdende neandertaler ville kunne forstå urimeligheden, og at asylansøgerne straks bør sendes hjem - Søren Espersen kunne ikke have gjort det meget bedre.

Søren og svampene

Søren Lassen, København S

Suk, så skal vi til det igen: Her er et citat Søren Wedderkops opskrift (29. maj) på sommerbuk med abrikoser, kantareller og hvidløg: "... fugt med en smule hvidvin, og når den er kogt væk, tilsættes kantareller (andre svampe kan bruges, hvis der ikke er kommet kantareller endnu)."

Ja, og hvis der ikke er nogen hvidløg, kan man bruge kanel, kardemomme eller chili - det er jo krydderier alt sammen. Og hvis der ikke er nogen abrikoser, kan man vel bruge bananer, kokosnødder eller svesker. Er der ikke nogen rådyr, kan man tage en rullepølse, en flæskesteg eller et par strudsesteaks. Det ville klæde hr. Wedderkop at interessere sig bare en lille smule for, hvad det egentlig er, der puttes i maden, og hvordan det smager.

Svampe er nogen af vores mest spændende og varierede råvarer, og fortjener interesse og respekt i køkkenet. Hvis der ikke er kommet kantareller endnu, kan man tage nogle tørrede kantareller og udbløde dem - alternativt kan anvendes tørrede trompetsvampe eller tragtkantareller.

Som opskriften står, er den i øvrigt næppe egnet til menneskeføde. Tilsyneladende er tilbehøret færdigt straks efter tilsætningen af svampene. Det er nok på sin plads at gøre opmærksom på, at utilstrækkeligt gennemstegte kantareller kan give alvorligt mavekneb. God appetit!

Stor i slaget

Joachim Nielsen, Vanløse

Det er i krisetider, det for alvor kommer frem, om mennesker har format til at vælge andre politikere end de, der propper penge i lommerne på dem (borgerlige) eller de, der lover at redde dem fra farlige fremmede folkeslag (nationalisterne). Foreløbig ser det ikke så lovende ud.

Større valgfrihed bør ikke overraske

Helge Sander, videnskabsminister (V)

Studiechefen på Syddansk Universitet, Per Christian Andersen, er tilsyneladende overrasket over, at jeg som videnskabsminister vil styrke valgfriheden for de studerende på landets universiteter (kommentar i Inf. 3. juni). I hvert fald mener han ikke, at det hører nogle steder hjemme, at jeg i debatbogen Fremtidens universiteter foreslår et opgør med tendensen til, at et universitetsophold skal vare mindst fem år.

Mit ærinde er større fleksibilitet og mere valgfrihed til den enkelte studerende. For jeg er overbevist om, at mange desværre vælger universitetet fra, fordi de ikke kan overskue at skulle studerede så mange år i træk. Derfor mener jeg, at flere skal overveje at udnytte mulighederne for at træde ud på arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen for eventuelt senere at vende tilbage for at tage en kandidat- eller en mastergrad.

Det er i øvrigt et budskab, der blev godt modtaget af Per Christian Andersens egen rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, som i et interview her i avisen (23. april) bl.a. blev citeret for følgende: "En del mener, at de kunne have klaret deres nuværende job med et uddannelsesniveau, der var knap så højt, som det de har fået."

Jeg er også enig med Jens Oddershede i, at vi selvfølgelig ikke skal sænke uddannelsesniveauet. Tværtimod er jeg overbevist om, at vi vil få flere ind på universitetet, hvis det bliver mere almindeligt at prøve kræfter med arbejdsmarkedet efter bacheloren.

For kort tid siden har vi sendt godt 43.000 breve af sted til gruppen af unge, som har en adgangsbillet til universitetet, men som endnu ikke er gået i gang med en videregående uddannelse. Brevene skal hjælpe de unge, så de let kan finde de relevante informationer om uddannelsesmulighederne, om nye regler og om ansøgningsfrister.

Jeg håber, at flere af modtagerne vil bruge lejligheden til at overveje et studie på universitetet - også selv om det i første omgang ikke skulle vare fem år.

Fremtidens universitet skal være mulighedernes universitet. At dette budskab kan overraske studiechefen, er til gengæld overraskende for mig.

Skaarups hovmod

Ulla Jessing, Virum

Hovmod kan nemt komme til fald. Peter Skaarup, næstformand i Dansk Folkeparti, skriver i gårsdagens Information om menighedsrådenes rolle i forbindelse med irakernes tilflugt i Brorsons Kirke.

Han skriver hånligt, at menighedsrådet ingen ret har til at være modstander af den politik, der føres af et flertal på Christiansborg. Har vi ikke ytringsfriheden? Har man ikke ret at ytre sig mod flertalsbeslutninger i Folketinget, hvis man mener, de er umenneskelige og må bekæmpes?

Ministeren Birthe Rønn Hornbech (V) snakker hele tiden om vedtagne love, som må overholdes. Men lovene er menneskeskabte og kan ændres, hvis det viser sig, at de er forkert og ikke i overensstemmelse med FN-konventioner, som FN selv har henvist Danmark til.

Skaarup skriver, at lovene er vedtaget af "kompetente myndigheder". Det er hovmodig og kan ændres, hvis Danmarks gode image skal bevares.

Har vi tabt (for)fatningen?

Finn Christensen, København K.

Så fik vi overstået den afstemning om grundloven (tronfølgen). Tilbage står den grundlovsrevision, som mange finder fornøden, og som der allerede er mange bidrag til. Men hvilken forfatning har vi egentlig? Er vi ikke ved at have engelske tilstande, dvs. at væsentlige dele af forfatningen ikke er nedskrevet, men bare findes i overleveringen? Desværre går væsentlige dele af denne overlevering ikke tilbage til tiden for Magna Carta; men er ret nutidig, uklar og usynlig.

Jeg tænker her ikke blot på relationen til den union, vi er medlem af, men nok så meget på det såkaldte rigsfællesskab. Det danske rige (stat) er jo reelt udviklet til en slags forbundsstat bestående af Danmark, Grønland og Færøerne. Vi har så tre parlamenter, hvoraf det ene er en slags 'overparlament' for syddanske anliggender og fællesanliggender. Ved siden heraf har vi et såkaldt rigsmøde, hvor de tre 'statsministre' løber sammen på et kontor - eller hvor det nu kan være, for uden parlamentarisk indsyn at træffe nok så vidtrækkende aftaler om rammerne for håndtering af fællesanliggender og for udviklingen af to af 'forbundsstaterne'.

Står der noget om det i grundloven? Nej, dér står noget om de forhold, som eksisterede i den såkaldte kolonitid: Det danske rige er en helhed, og at hvert af de to områder i Nordatlanten skal have to medlemmer i rigets fælles parlament.

Er det en rimelig forfatningsmæssig forfatning?

Danskerne vil have en grundlovsrevision

Pelle Dam, landsformand for SF Ungdom

Søndag vedtoges en ændring i tronfølgeloven. Det er der god grund til at juble over. Det er håbløst gammeldags med et kongehus, hvor mænd går forud for kvinder, og derfor er det eneste rigtige, at vi nu får formel ligestilling i kongehuset. Det manglede da bare oven på 100 års kvindekamp!

Men ændringen kom kun knebent igennem. Knap 15 procent af danskerne undlod at stemme ja, og det må ses som et udtryk for et ønske om en mere omfattende grundlovsrevision. Ræsonnementet må lyde, at nu har vi fået ligestilling mellem kønnene i kongehuset, og det er fantastisk, men hvorfor ikke også skrive ligestilling ind i grundloven som et generelt princip for vores samfund? Hvorfor ikke også skrive menneskerettigheder ind i grundloven? Hvorfor ikke også skrive klima- og miljøhensyn ind?

Det synes jeg, at vi burde - og det kan ikke gå hurtigt nok.

Så til regeringen og Folketinget er der bare at sige: Op på hesten igen!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her