Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
8. juni 2009

Tvangsudvisning af de irakiske flygtninge

Evelyn Petterson Fiig, København NV

Som fhv. flygtningebarn i Sverige i årene i943-45 kan jeg ikke lade være med at drage nogle sammenligninger til den måde, hvormed Danmark behandler sine irakiske flygtninge. Vi danske jøder m.fl. blev behandlet godt, fik lov til at arbejde, børnene kom i skole og ved krigsafslutningen fik vi tilbud om at blive boende i Sverige. De fleste vendte dog hjem, men det var altså efter ens egen beslutning.

Danmark har bidraget til krigsførelsen i Irak og har således et medansvar for at så mange mennesker har måttet forlade deres land. Der er dog tale om et ret begrænset antal mennesker, der nu allerede har boet her i Danmark en del år, og der er også tale om børn, som er født her i landet. Jeg synes det er usselt af et land som Danmark, der engang stod for humanitære og demokratiske værdier at tvangssende disse mennesker tilbage til en for dem usikker fremtid.

En langt ude kritik af Danida

Ulla Tørnæs, udviklingsminister

Information har i de seneste uger haft en række artikler om dansk udviklingsbistand. Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for, at Information har sat dette vigtige emne højt på dagsordenen. Den udviklingsbistand, Danmark yder, er med til at gøre en forskel for millioner af fattige i udviklingslandene. Og jeg ser meget gerne en øget debat og information om vores indsats.

Det er også helt fint, at Information anlægger et kritisk blik. Det er pressens rolle. Og offentligheden har ret til at se regering og ministerier over skulderen. Men når det er sagt, så har Informations seneste dækning af udviklingsbistanden desværre haft voldsom slagside.

Mange eksempler trænger sig på, men særligt påstanden om, at Danida lægger kritiske konsulenter på is, er ude i hampen. Information fremturer fortsat med, at Danida efter forgodtbefindende dømmer konsulenter ude eller inde. Intet kunne altså være længere fra sandheden.

Evalueringsopgaver har siden 2004 været underlagt EU's udbudsregler. Præmisserne for en given evaluering - de såkaldte Terms of Reference, der beskriver hvad der skal evalueres - fremgår klart når den går i udbud. Selvfølgelig må evalueringerne følge disse overordnede præmisser - ellers får vi jo ikke den ydelse, vi med skatteborgernes penge betaler for.

I artiklen i Information 4. juni ses der bevidst bort fra denne pointe på trods af, at dette utallige gange har været understreget over for Information. Og derfor er jeg ikke enig i præmissen for den kritik, som Information har været talerør for.

Danida udvikler sig som alle andre moderne organisationer hele tiden, og her er uafhængige evalueringer af vores indsats helt afgørende. Både de kritiske og de positive evalueringer lærer vi af og drager nytte af. Men det er altså svært at lære noget af en kritik, som man ikke er enig i præmissen for.

Koret af kritikere i Information er på ingen måder blacklistet. Et af de tilknyttede firmaer har således over en årrække udført opgaver for Danida for over 42 mio. kr. Og mindst tre af de navngivne konsulenter har for nylig udført opgaver for Danida. Og det vil de forhåbentlig blive ved med, men det forudsætter naturligvis, at de er konkurrencedygtige, når vi udbyder opgaver.

Anstændighed

Gert Valentin, Eskebjerg

For tiden gøres op med Bush-æraen i USA, lad os ligeledes gøre op med Fogh og hans medløbere og genvinde den anstændighed, der altid har været en del af det danske samfund.

Har der været en naturkatastrofe i København?

Jacob Borup Nørløv, arkitekt

De fleste af avisens læsere har sikkert lagt mærke til de store helsidesannoncer for et nyt ejedomsmæglerkoncept - bedre billigere boliger - nyopførte familieboliger nord for hovedstaden. Ser man bort fra den megen tekst, og kigger nærmere på billederne, vil man opdage, at de nye boliger består af sortmalede containere stablet efter samme princip, som kan ses på store byggepladser - eller som midlertidige boliger i katastroferamte områder.

Der er ingen tvivl om, at sådanne boliger har været særdeles billige at bygge, der imod kan det betvivles, om de er bedre. Umiddelbart ligner det en ny (og ringere) udgave af parcelhuset, hvor boligen som en solid og blivende kvalitet totalt tilsidesættes. Det eneste, der har betydning, er, hvor mange præfabrikerede boligkasser man kan få for færrest mulige penge, så der er råd til noget mere af alt det andet.

Det er den endelige overgivelse til det kapitalistiske konsum samfund, hvor profitten maksimeres gennem kvantitet frem for kvalitet. Deter at reducerer boligen til noget, der ligner frosne tilbudskyllinger i Nettos køledisk. Den bliver til en masseproduceret genstand, hvis det vigtigste designparameter er dimensionerne på de containere, en lastbil kan transporterer.

Sådan undgår vi svingdørspatienter

Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark

Der er varslet sygehusbyggeri for milliarder, men før man tager de første spadestik, er det vigtigt at høre den vigtigste part i sundhedsvæsnet - nemlig patienten. Nyt sygehusbyggeri skal understøtte sikkerhed, kvalitet og flow, for patienterne mærker på egen krop, når de fysiske rammer ikke er hensigtsmæssige.

Patientforeningen Danmark foreslår, at alle nye sygehuse får særligt indrettede udskrivningsafsnit, hvor i princippet alle patienter skal tilbringe et døgn før udskrivelse.

Her skal der arbejdes med genoptræningsplaner, sikker kommunikation til f.eks. kommunens hjemmepleje og de pårørende, bestilling af medicin til den første tid uden for sygehuset, besøg af de kommunale visitatorer osv. Dette vil give tryghed for patienter og pårørende og samtidig sikre en god udskrivelse, så patienterne ikke hurtigt vender tilbage som svingdørspatienter.

En del steder er der tale om så dårlige lokaleforhold, at det f.eks. er vanskeligt for læge og patient at føre samtaler alene og uden afbrydelse, hvilket kan være både forstyrrende og føles ydmygende for patienterne. Sådanne dårlige rammer bør undgås i nyt byggeri.

Kvinde, du ødelægger din og din partners karriere

Karsten Egtved, Køge

Du bruger starten af 20'erne på at uddanne dig. Du får en uddannelse og finder ud af, den ikke giver den ønskede karriere. Så du tager endnu en. Nu når du midten af 20'erne - stadig ingen karriere. Du arbejder som en gal for at bevise du kan dit kram, hvilket sikkert er rigtigt. Men du stiger ikke i graderne.

Sidst i 20'erne begynder du selv at søge de karrierefremskridt, du ikke er blevet tilbudt på trods af dit hårde arbejde. Du får det ikke direkte af vide, men arbejdet bliver ikke dit, alene pga. du indtil videre har fravalgt børn. Du beslutter dig for at arbejde hårdere for at bevise du kan dit kram og samle erfaring.

Midt i 30'erne - med 10-15 års erhvervserfaring og hvor det skal til at indløses i form af en karriere - giver du op og vil - langt om længe - satse på at få de børn, som er årsagen til du ikke tidligere har fået de høje stillinger.

Hvad skulle du så have gjort anderledes? Kort sagt skulle du have fået børn, mens du studerede og samlede erhvervserfaring sammen - og mens du kunne blive gravid uden problemer, nede i 20'erne.

For ved aktivt at fravælge børn, til fordel for en karriere i 20'erne, har du ødelagt din - og en eventuelt partners - karrieremuligheder, ved nu hvor i begge skal indløse jeres erhvervserfaring til en god karriere, midt i 30'erne, at prioritere at stifte familie.

Var familien stiftet i 20'erne var børnene nu blevet så store, at erhvervslivet vil se dit moderskab som en styrke fremfor en hæmsko.

Da Tyrkiet definitivt meldte fra som EU-kandidat

Jesper Thorup Andresen, brabrand

Da Tyrkiet valgte at bruge Anders Fogh Rasmussens håndtering af Muhammedkrisen til at opnå en række fordele, i forbindelse med hans udvælgelse til NATO generalsekretær, viste de med al tydelighed, hvor de i dag står som demokratisk stat.

Muhammedtegningerne viste, hvad ytringsfrihed er og statsministeren viste, hvad det ville sige at være leder af en demokratisk stat. Tyrkerne viste, at de ikke havde forstået nogen af delene, derfor mener jeg, at tyrkerne har gjort det tydeligt for enhver, at tiden er alt andet end modent for optagelse i EU.

Ventetid

Ib Jensen, Søborg

I 20 år har kineserne og resten af verden ventet på, at diktaturet i Kina vedkender sig mordene på civile borgere på Tiananmen-pladsen. Hvor mange år skal vi vente på, at Per Stig Møller (K) og Anders Fogh Rasmussen vedkender sig mordene på over 100.000 civile irakere og afghanere?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her