Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
6. juni 2009

Når tv manipulerer med unge

Kamma Ankjærø, Århus C

"Pigerne mod drengene" er titlen på en række tv-udsendelser, som sendes på DR1. De er ifølge programmet "garanti for kiksede scorehistorier, pladderromantik og pinlige udfordringer, når kærlighedsquizzen 'Pigerne mod drengene' inviterer en gymnasieklasse i studiet for at dyste i viden om hinandens hemmeligheder. Se, om det er pigerne eller drengene, der løber med sejren og den eftertragtede pokal!"

Hvorfor skal unge inviteres til at dyste om hinandens hemmeligheder for åben skærm? Det er let at manipulere med unge og udfritte dem, og dette fremgik da også tydeligt af nogle af spørgsmålene: "Hvem kom fejlagtigt til at gramse på sin kærestes søster i en brandert?", "Hvem kom til at drikke sin udkårne under bordet?", "Hvem er det, der ville have natursex, men endte med at blive stukket af en bi?", "Hvor mange af drengene har vasket deres diller i en håndvask?" og "Hvem er blevet hyldet af sin mor, fordi hun mistede sin mødom?"

Det kan undre, at gymnasieelever, som må formodes at være velbegavede, ikke kan se, at de er genstand for manipulation, når de stiller op til denne form for underholdning under lavmålet.

At manipulere med børn og unge er stik imod de pædagogiske retningslinjer foralle, der har med børn og unge at gøre - inklusive studieværter.

EU sikrer små lande ekstra indflydelse

Pernille Høxbro, EP-kandidat (K)

Folkebevægelsen mod EU nåede et nyt bundniveau i debatten, da Flemming Leer Jakobsen (Information 3. juni) ironiserede over dansk 'indflydelse', fordi antallet af danske EU-mandater er gået fra 16 i 1999 over 14 i øjeblikket til 13 mandater efter valget i morgen.

Imidlertid er små EU-lande sikret en væsentlig større indflydelse end deres befolkningsandel. F.eks. udgør vi 5,4 millioner danskere blot 1,1 procent af EU's samlede befolkning på en halv milliard - men vi har næsten to procent af EU-mandaterne. Sagt på en anden måde: Rent matematisk burde vi have otte mandater, men vi er altså tildelt 13. Desuden har vi en post i kommissionen, EU's vigtige 'regering'.

Det er logisk nok, at hvert land får lidt færre parlamentarikere, når EU vokser. I 2004 fik vi den store EU-udvidelse med 10 nye lande (vedtaget på topmødet i København). Siden fulgte Rumænien og Bulgarien.

Hvis EU ikke havde justeret antallet af mandater pr. land, så ville vi få et kæmpe, uoverskueligt og ineffektivt parlament - lidt a la en kinesisk eller sovjetisk folkekongres. Men den slags er måske savnet af nogen i 'Folkebevægelsen'.

Ligestilling - min bare

Peter Hess-Nielsen, København S

Statsministeren og Pia Kjærsgaard prøver at bilde os ind, at afstemningen om tronfølgeloven er et spørgsmål om ligestilling. Det er jo ren sludder. Ligestilling er jo ikke at erstatte en ulighed med en anden.

Har det noget med ligestilling at gøre, at det kun er den ældste af en børneflok der skal arve - kongeriget?

Nej selvfølgelig ikke. Alle børn - uanset køn og alder har vel ret til at arve deres forældre. Sådan er det normalt i samfundet, men desværre er monarkiet og kongehuset pr. definition hævet over den slags fornuft.

Det er Pia Kjærsgaard, Anders Fogh og Løkke Rasmussen, som fra starten har taget kongehuset som gidsler i et uskønt forsøg på at lægge låg på en seriøs debat om meget vigtigere grundlovsændringer end tronfølgeloven. Jeg stemmer nej til hykleriet.

Skildervagt II

Dan Jørgensen, EU-spidskandidat (S)

Informations lederskribent harcelerer torsdag her i avisen mod mit forslag om øget grænsekontrol, som han udråber til at være symbolladet, populistisk panik før lukketid. Men den kritik er forfejlet.

Situationen er alvorlig. Aldrig har så mange våben og så mange stoffer floreret i Danmark, og samtidig har vi i Danmark færre toldere, end man har alene i Stockholm Lufthavn.

Lad mig igen slå fast, at det socialdemokratiske forslag aldrig har handlet om, at grænsekontrol skulle være løsningen på alle problemer. Vi skal have mere politisamarbejde og flere muligheder for at efterforske på tværs af grænserne i EU. Derfor foreslog jeg allerede i 2006 i min bog, Eurovisioner at oprette et slags europæisk FBI. Men i kampen mod våbensmugling og kvindehandel er det ikke et 'enten eller', og her mener vi - modsat regeringen - at vi skal prioritere kontrollen højere, end vi gør i dag. Det er ikke nyt for Socialdemokraterne. Styrket grænsekontrol har vi talt for allerede sidste år og foreslået igen i marts i år.

Vi har set, hvordan blot en lille forstærkning af indsatsen har ført til massivt flere konfiskationer af stoffer og våben, og det viser for os, at der er noget at hente. Det er hverken populistisk eller panik at reagere på folks bekymringer og politiets erfaringer, og derfor skal vi i en midlertidig periode indføre styrket grænsekontrol.

Ambitiøse internationale aftaler

Per Clausen, EU-ordfører for Enhedslisten

På Folketingets sidste mødedag vedtog et flertal i Folketinget Enhedslistens forslag om et dansk forbud mod anvendelse af det farlige stof bisphenol A i sutteflasker. Det skete i klar modstrid med EU's beslutninger på området. Et flertal tilkendegav, at der skulle være grænser for EU's magt.

Danmark skulle gå foran i denne sag. Også SF stemte for Enhedslistens forslag. Hvis vi skal tro Steen Gades udsagn i Information den 4. juni, bliver det sidste gang vi ser SF stemme for et sådant forslag. Det er nemlig udtryk for selvtilstrækkelighed og nationalisme at ville sætte en grænse for EU's magt, hævder Steen Gade.

Det er Enhedslisten helt uenig i. Derfor advarer vi imod at stemme på SF og opfordrer til at stemme på Folkebevægelsen eller JuniBevægelsen. De går ind for ambitiøse internationale aftaler og forsvarer de enkelte landes ret til at gå længer for at sikre lønmodtagervilkår, sociale forhold, miljø, klima, sundhed og dyrevelfærd. Det prioriterer de - og Enhedslisten - højere end hensynet til det indre marked og den fri ubegrænsede konkurrence.

Hverdagens resultater tæller

Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse

I et interview 30. maj undrer LO's næstformand Lizette Risgaard sig over, at LO mister medlemmer, når ledigheden er høj. For hun mener, at LO gør noget for de ledige ved at kræve flere offentlige investeringer. Samtidig siger hun, at hun ikke har set noget til, at Kristelig Fagbevægelse gør noget for de ledige.

Nu er Lizette Risgaard jo ikke medlem hos os, men hvis hun havde været det, ville hun have oplevet, at vi gør noget ved ledigheden ved at gøre noget for vores medlemmer. For eksempel tilbyder vi alle vores medlemmer i job en gratis karrieresamtale. Mange af dem, der tager imod tilbuddet lige efter, at de er blevet sagt op, får et nyt job, inden deres opsigelsesperiode udløber. Så de bliver slet ikke ledige.

LO vil hjælpe de ledige ved at få regeringen til at sætte gang i offentlige investeringer. Det undrer mig ikke, at det ikke giver medlemmer. For LO har ikke kunnet få regeringen til det, så det er bare en tom politisk markering.

Når man vurderer, hvilken fagforening og A-kasse der er bedst, tror jeg, man lægger vægt på, at de arbejder realistisk og konkret og gør noget, som giver værdi ind i hverdagen.

Kenneth Kristensen lyver

Britta Thomsen, medlem af og kandidat til Europa-Parlamentet (S)

Kenneth Kristensen Berth (KKB) fra Dansk Folkeparti påstår her i avisen den 4. juni, at jeg ved en afstemning har støttet opholdsdirektivet, og at jeg støtter en suspendering af Dublin-konventionen. Det er i bedste fald noget værre sludder, ja, jeg vil gå så langt som til at sige, at KKB lyver.

For det første; Opholdsdirektivet blev vedtaget i 2003, og jeg blev først medlem af Europa-Parlamentet i 2004, så jeg har aldrig stemt om det direktiv. Og for det andet; jeg støtter på det varmeste Dublin-konventionen, og har i parlamentet stemt for en revision af konventionen. Det er en solidarisk at samarbejde om asylpolitikken i Europa på, der samtidig i asyl-shopping.

Endelig antyder KKB, at jeg er kommet på afstand af mine vælgere i Danmark, fordi jeg har det fjerdedårligste fremmøde af de 14 danske parlamentarikere.

Nu skal man være varsom med at benytte sig af statistik, for statistik fortæller sjældent hele sandheden. Eksempelvis så dækker min 11. plads over, at jeg har haft et fremmøde på 86 procent, hvilket er et fremmøde på linje med de øvrige danske parlamentarikere, der ligger mellem 80 og 95 procent.

Men skal vi endelig diskutere statistik, så lad os hellere se på statistikken over, hvor mange betænkninger hvert dansk medlem har forfattet.

Det er nemlig den statistik, der bedst viser, hvor meget indflydelse man har som parlamentariker, for det er via betænkningerne man kan påvirke EU's lovgivning. I den statistik er jeg den danske parlamentariker med fjerdeflest betænkninger på cv'et. KKB's partifælle Mogens Camre er i øvrigt den med næstfærrest betænkninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu