Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
2. juni 2009

Mærkeligt kvindesyn i DR

Jakob Kofod, København N

DR har netop offentliggjort hvilke tre kendisser der skal dømme deltagerne i Talent 09. Overraskende er det måske, at det ikke er de samme som i sidste års udsendelse. Men hvad der desværre ikke er overraskende, er, at fordelingen lyder således: to mænd og én kvinde. Sådan var det i X-factor, sådan var det i Talent 08, og sådan bliver det altså også i Talent 09, hvilket unægteligt forekommer temmelig symptomatisk. Logikken synes at være denne: Der skal bruges en hård dommer, en mere besindig dommer, og så - nå ja, en kvinde! Er dette kvindesyn virkeligt passende for en kanal som DR?

Bryd EU-toldmuren ned

Margit Kjeldgaard, indehaver af Rent tøj

Dobbeltmoral er desværre et kendetegn ved EU. Landbrugsstøtte til tobaksbønder samtidigt med kampagne mod tobaksforbrug er ét eksempel. Jeg har et andet eksempel om forholdet til fattige bønder og arbejdere: EU har en masse fine ord om fair trade, men jeg har måttet betale 12 pct. told for import af tøj fra en lille ngo i slummen i Mumbai i Indien og forleden også ca. fem pct. på t-shirts fra Zimbabwe - et land med sult, kolera, aids/hiv og økonomisk ruin. Tøj belægges automatisk med 12 pct. i told, hvis det kommer fra lande uden for EU - med mindre man kan bevise, at tøjet kommer fra præference-landene, hvor tolden er mindre. Tolden skal beskytte EU's egen produktion af tøj og den lægger hindringer i vejen for salg af fair traded tøj og tekstiler fra fattige lande og fattigdomslommer. Jeg beder derfor om at danske EU-parlamentarikere og den danske minister i Rådet kræver et nedbrud af EU-toldmuren - eller at Folketinget indfører danske særregler. Ingen told og moms på solidaritet! Verden er større end EU.

Danske børnemordere

Carsten Kofoed, København N

Så skete det igen. Et afghansk barn på tre år blev forleden dræbt under kampe mellem danske soldater og Taleban i Helmand-provinsen. I marts dræbte danske røggranater en lille pige.

De danske besættelsestropper forsøger at bortforklare disse drab med, at Taleban - modstandsfolkene - gemmer sig i huse og blandt civile. Men uanset hvad så ligger ansvaret for disse børnemord udelukkende på danskerne. Det er nemlig dem og ikke Taleban, som er trængt ind i et fremmed land og har startet en krig, hvis civile tab ifølge FN er stærkt stigende.

Hvor jeg dog ikke orker at høre mere om de danske soldaters 'fremragende indsats' fra selvgode folketingspolitikere og soldaternes medskyldige pårørende! Har disse mennesker da ikke selv børn? De danske soldater bedriver terror i demokratiets hellige navn. De paraderer med skolebøger om dagen og smadrer afghanske familier om natten.

Gid de må blive straffet for deres krigsforbrydelser imod afghanerne.

Paranoia

Carsten Ploug Olsen, Odense NØ

Drivkraften i den igangværende 'kulturkamp' mellem 'kristne' og muslimer er paranoia. På begge sider frygter et mindretal vestligt eller muslimsk overherredømme. Og som sædvanlig er det de bange og de ekstreme, der råber højest og får mest opmærksomhed. Midt imellem er der det store flertal, som bare ønsker at leve i fred - gerne sammen - og som lider under den gensidige, fjendtlige tale og handlinger. Lad os ikke håbe, at de ekstreme på nogen af siderne for alvor får magt.

Vi passer på Assistens Kirkegården

Torben Gleesborg, Centerchef, Teknik- og Miljøforvaltningen

I Information den 26. maj skriver Lars Gaardhøj (LG) om den kommende Metrostation på den del af Assistens Kirkegården, der i 2020 overgår til at være park.

I sit indlæg spørger LG, hvorfor man har valgt at lægge en station på kirkegården. Allerede tilbage i 1989 besluttede Københavns Kommune, at en stor del af Assistens Kirkegården skal omdannes til en park i 2020. Metrostationen kommer til at ligge på en lille del af det område, der skal overgå til park. Med beslutningen om at lægge stationen her har man derfor blot fremrykket overgangen fra kirkegård til park for dette område. Metrostation vil give langt flere en nem adgang til den nye store park og til Assistens Kirkegården, der er et populært udflugtsmål for både københavnere og turister. Hvordan den kommende plads ved Metrostationen og den øvrige park skal se ud er endnu ikke besluttet. Det vil ske senere i en tæt dialog med borgerne.

LG foreslår, at man flyttede stationen ud i Nørrebros Runddel. Gjorde man det, ville man være nødt til at lukke runddelen for trafik i anlægsfasen. Det ville blokere for trafikken på både Jagtvej og Nørrebrogade og have store negative konsekvenser for blandt andet den kollektive transport. På Jagtvej kører der 265 busser om dagen, mens der på Nørrebrogade kører 1.000 busser om dagen.

Nørrebros Runddel er heller ikke stor nok til at rumme hele byggepladsen. Man ville derfor alligevel skulle benytte en del af den kommende park som arbejdsplads.

Krisens fordele

Svend Grundtvig, Ballerup

"Fem ideer til at redde verden" på DR2 var en interessant og positiv tv-udsendelse, fordi den viste os, at problemet med global opvarmning tages seriøst af forskere. Men det avancerede måle- og computerudstyr som findes i dag, må det være nærliggende at undersøge muligheden af - delvis - at afprøve nogle af ideerne, med skyldig hensyntagen til klodens sarte miljøbalance. Imidlertid skyldes meget af opvarmningen klodens mange biler. En positiv virkning af recessionen er, at bilfabrikkerne nu fokuserer mere på fremstillingen af elbiler, samt at der forskes på livet løs for at erstatte de nuværende benzin- og dieselmotorer med brintmotorer.

Udsultning af forskning?

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI

Klaus Ebbesen skriver i sin kronik 28. maj i Inf., at humaniora og samfundsfag de seneste år er blevet udsultet. Nu er udsultning åbenbart et relativt begreb. Ifølge Danmarks Statistik brugte Danmark i år 2000 i alt 2,8 mia. kr. og i 2006 knap 3,5 mia. kr. på humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning i faste priser. Der er altså tale om en vækst på hele 24 pct.

Samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning er vigtig. Det er afgørende for et lille land og sprogområde som Danmark, at vi har fremragende forskning, der understøtter og udvikler vores kultur. Men for 3,5 mia. kr. burde der altså også stadig være mulighed for at forske i f.eks. stendysser og jættestuer, som Klaus Ebbesen selv fremhæver som vigtig men nytteløs forskning.

Med vedtagelsen af den såkaldte globaliseringspulje, har man politisk besluttet at give dansk forskning en økonomisk indsprøjtning, der skal sikre fremtidens vækst. Og det er det, der er afgørende. De nye midler til forskning skal ikke sikre en opprioritering af alle forskningsområder. De skal sikre, at der bliver udført mere forskning, der kan skabe vækst i Danmark. Det kræver forskning, som er gearet til samarbejde med virksomheder.

I efteråret 2008 spurte DI 300 virksomheder, repræsenterende 70 pct. af den samlede private forskning i Danmark, hvilken forskning de så som attraktiv for deres virksomhed. Her var svaret klart: virksomhederne ønsker sig forskning inden for teknisk videnskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab samt organisation og ledelse. Dertil svarede de, at hvis Danmark formår at opbygge attraktive forskningsmiljøer inden for disse områder, så vil både danske og udenlandske virksomheder også investere langt mere i forskning og udvikling i Danmark. De danske universiteter står således på mange måder med nøglen til fremtidens vækst, men det kræver, at de nye forskningsmidler bruges rigtigt, og i den prioritering er det vigtigt at holde fast i, at vi allerede investerer rigtig mange penge i den kulturbærende forskning inden for humaniora. Det skal vi blive ved med, men stendysseforskning skaber ikke vækst og arbejdspladser i Danmark, og det har vi hårdt brug for.

Alle sexarbejdere skal have rettigheder

Susanne Møller, forkvinde for Sexarbejdernes InteresseOrganisation

Emilie Turunen (SF) spørger 25. maj, om man kunne forestille sig programmer til at hjælpe folk ud af arbejdet som læge, jurist, pædagog og så videre.

Ja, det kunne jeg sagtens forestille mig. Der findes masser af offentlige støtteordninger for mennesker, der ønsker at skifte erhverv, hvad end det er på grund af arbejdsskader, eller fordi man bare vil videre i livet.

Sexarbejdere er generelt afskåret fra at bruge disse ordninger, fordi blandt andet SF ikke vil anerkende sexarbejde som et erhverv. I stedet findes der forskellige sociale ordninger med samme hensigt, og så længe sexarbejde ikke er anerkendt som erhverv, går Sexarbejdernes InteresseOrganisation ind for at bevare dem.

Men Emilie Turunen overser hele meningen med Europarådets resolution om sexarbejde: Alle sexarbejdere skal have rettigheder. Uanset om vi har det godt eller skidt. De fleste af os har det godt, og jeg undrer mig over, at Emilie Turunen, midt i en valgkamp, udstiller sin grænseløse uvidenhed om forskningen om sexarbejde, når hun tror, det kun er 'en lille gruppe' der trives med sexarbejde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu