Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
22. juni 2009

Evolution eller devolution

Ecaterina Pedersen, Fredericia

For 10 år siden fremtrådte Danmark som velfærds model i alle sektorer: Uddannelse, sundhed, offentlig administration, miljø mv. Østeuropæiske lande så op til Danmark som model til implementering. Foredragsholdere og virksomheder var lykkelige for og stolte af at kunne støtte og hjælpe.

Hvordan er det i dag Østeuropæiske lande kæmper sig ud af diktatoriske tendenser og centralstyre, hvor det kommunistiske styre kontrollerede og bestemte alt.

Danmark har taget et langt skridt hen imod centralisering ved kommunal reform etc. Staten overtager mere og mere magt samt kontrol. Vi har vist vores tillid til politikere, men de tager mere og mere magt. Anders Fogh, Pia Kjærsgaard og co. har diktatoriske kvaliteter.

Ved at indføre kontrol og få mennesker til at blive bange ' hvilket er hvad, der sker i øjeblikket ' er vi godt på vej til at indføre et diktatorisk system. Er det muligt i Danmark, hvor demokrati har været højt værdsat Ja, hvis vi sover for længe!

Meddelelse

Kim Borch, Frederiksberg

Meddelelse til Folkestyrets institutioner:

§ 1. Regeringen har ALTID ret.

§ 2. Såfremt det påstås ikke at være tilfældet, træder § 1 automatisk i kraft.

Vi behøver kun ét råd

Esben Søltoft, formand for Ingeniørforeningens uddannelses- og forskningsudvalg

Onsdag 24. juni holder Forsknings- og Innovationsstyrelsen en høringskonference om evalueringen af forskningsrådssystemet. Evalueringen skal undersøge, om forskningsrådssystemet lever op til formålet. Og det kan unægtelig blive en meget interessant ' eller meget tandløs ' konference, afhængigt af, hvor meget man tør tænke 'ud af kassen'.

Jeg ser konferencen som en enestående mulighed for virkelig at få sat fokus på det, det hele bør handle om: nemlig forskerne og deres behov for finansiering. I et endnu ikke offentliggjort katalog fra Ingeniørforeningen, 'Viden, der styrker', foreslår vi, at der kun skal være ét forskningsråd. Et forskningsråd, som skal kunne arbejde på tværs af forskningsdisciplinerne og sikre større gennemsigtighed, fleksibilitet og enkelhed. Pengene skal hurtigere fra politikerne ud til forskerne, og mulighederne for at give støtte til såvel smalle som brede, store og små forskningsprojekter, skal i fokus.

Rådet kan vælge at have faste eller ad hoc arbejds komiteer til at forestå den faglige vurdering, men både rådet og komiteerne skal arbejde med den nødvendige fleksibilitet ' og selvfølgelig inden for de økonomiske rammer, der udstikkes af politikerne. Alene et blik på 'organisationsplanen' for det nuværende system af forskningsråd gør det indlysende, at tingene må kunne klares langt mere enkelt og effektivt.

Udbudsmål har spillet fallit

Thomas Medom, Byrådskandidat for SF

Målet om øget konkurrenceudsættelse er fastholdt i aftalen. Og det er rigtig dumt. Der er ellers ingen beviser for, at en øget grad af udbud og udliciteringer giver øget velfærd. Til gengæld er der mange beviser for, at det giver flere udgifter, mindre fleksibilitet og mere bureaukrati.

Der er brug for politikere der tør satse på, at den kommunale service kan udvikles på andre måder end via utallige og gentagne udbuds- og udliciteringsprocesser.

EU skal væk fra olie

Søren Winther Lundby, Nyt Europa

Behovet for olie stiger, men det gør opdagelsen af nye forekomster ikke. Hver gang vi i verdenssamfundet bruger seks tønder olie, finder vi kun én ny tønde. Situationen er alvorlig. For at indfri de behov for olie, som vi nogenlunde kan forudse på vejen frem mod 2030, skal vi opdage et nyt Saudi Arabien hvert fjerde år. Det sker næppe. Budskabet til os alle ' og især os der bor i det oliefattige Europa ' er ikke til at misforstå: »Se at komme væk fra olien. Det kan kun gå for langsomt.«

I Nyt Europa tror vi på, at det store gennembrud i forhold til energi og klima sker på det tidspunkt, hvor der viser sig at være penge i at gøre det rigtige. Eller for at være helt præcis. Gennembruddet kommer, når langsigtede politiske beslutninger går hånd i hånd med forudseende virksomheders mulig heder for at tjene penge. Og der er penge i vedvarende energi. I en ny rapport ' udarbejdet af eksterne eksperter ' men sponsoreret af Europa-Kommissionen, kan man læse, at EU's målsætning om 20 pct. vedvarende energi i 2020 kan skabe 410.000 nye arbejdspladser.

Rapporten viser imidlertid også, at hvis vi bare fortsætter med business as usual ' dvs. fortsætter med et EU, der gør mere end, det gør i dag ' ja, så vil EU i 2020 kun have 14 pct. vedvarende energi. Altså seks pct. lavere end de i forvejen alt for lave 20 pct., som står skrevet i EU's plan. Vi har med andre ord brug for flere europæiske incitamenter til at fremme den vedvarende energi i Europa. Det kan kun gå for langsomt.

Konsekvenser af spredning af ørken

Sofie Mortensen, formand for Plan Future, Plan Danmarks ungdomsbestyrelse

Som unge har vi et ansvar for fremtiden. Ikke kun vores egen fremtid, men hele den globale verdens fremtid. Et af de største problemer i dag er krigen i Darfur ' også kaldt verdens største humanitære krise af FN. En stor del af konflikten skyldes mangel på ressourcer, især fordi ørkenen spreder sig. I onsdags var det 'Verdens dag for at bekæmpe ørkenspredning', hvor temaet i år er 'Bevaring af land og vand lige med sikring af vores fælles fremtid'. Det er en anledning til at sætte fokus på de menneskelige konsekvenser, som ørkenspredningen medfører. I Darfur overudnyttes de ressourcer, der er tilbage, og ørkenen spredes yderligere. Det bidrager til konflikten, hvor tusindvis af civile dræbes. Vi har et ansvar for at gøre fremtiden lysere for de mange unge i Darfur. Som temaet er i år, skal vi sikre vores fælles fremtid, for selv om Darfur måske ikke påvirker vores hverdag, er vi borgere af en global verden, og derfor er Afrikas problemer også vores.

Fossile brændstoffer

Hans Peder From, byrådskandidat for SF

I sin bog Klimaets tidsalder formår Thomas Friedman at argumentere for behovet for en grøn revolution, fordelene ved en sådan, samt give et >overbevisende bud på, hvordan vi i praksis kan gribe det an. Et af hans forslag er rørende simpelt og vidunderligt ubureaukratisk. Lad os fastsætte en minimumspris for olie på 100 dollar. Er verdensmarkedsprisen lavere, så lægger vi en skat på. Så vil investorer i ren energitek nologi have sikkerhed for at markedet ikke forsvinder. >Et forudsigeligt marked er den nødvendige forudsætning for den gigantiske omstilling vi har brug for. Lomborgs forestillinger om udelukkende at satse på forskning i fremtidige teknologiske gennembrud er jo dybt naiv. Vi har brug for et stabilt marked, der både kan forbedre og billiggøre eksisterende teknologier, og stimulere fremkomsten af helt nye. Hvis EU og USA i fællesskab gennemførte en sådan minimumspris, ville man også i perioder med lav verdensmarkedspris få et provenu, der kunne sendes videre til >klimatilpasning og teknologioverførsel >til udviklingslandene. Med en sådan gradvist stigende minimumspris på olie (og kul) der langt bedre svarer til de reelle samfundsmæssige omkostninger, vil fossile brændstoffer hurtigt være på vej på historiens kirkegård hvor de hører hjemme. > >

Hjælp til Skaarup

Johanne Schmidt-Nielsen, udlændingeordfører i Enhedslisten

DF's Peter Skaarup beder i Inf. onsdag om eksempler på, hvor DF har svigtet deres vælgere. Det skal jeg da gerne hjælpe med: Pia Kjærsgaard (PK) lovede ikke at være med til at forringe efterlønnen. Få måneder efter stemte hun for efterlønsreformen. PK lovede at støtte lønforhøjelser til SoSu'erne, men ville ikke støtte Enhedslistens forslag om bedre løn under strejken sidste sommer. PK lovede ikke at støtte en asocial skattereform, men sikrede for få måneder siden regeringen flertal for Rødvinsreformen. Og sådan kunne jeg fortsætte.

Også med hensyn til de afviste irakere kan jeg hjælpe Peter Skaarup lidt på vej. Det er rigtigt, som Skaarup siger, at det er flygtningenævnet der har truffet afgørelsen om at afvise irakerne. Men Skaarup glemmer at nævne, at udlændingeloven (§9b og 9c) tillader ministeren at give afviste asylansøger humanitært ophold, hvis særlige forhold taler herfor. Og det mener en række eksperter og organisationer netop, at de gør i irakernes tilfælde. Red Barnet har f.eks. påpeget, at ministeren bør give børnefamilierne blandt irakerne humanitært ophold. Jeg kan godt forstå, at det må være svært at vide, at man sidder med ansvaret, når de irakiske familier tvangsudvises til en usikker skæbne i det borgerkrigs plagede Irak. Men det ville klæde Peter Skaarup at vedkende sig sit ansvar. >

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu