Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
19. juni 2009

Tostatsløsning - på Inf

Henrik Rasmussen, København K

Kunne I ikke overveje at ansætte en journalist til at dække Mellemøsten set fra Israels synspunkt

Lasse Ellegaard skriver godt, men er efterhånden så ubalanceret, at jeg i alt fald ikke føler mig orienteret tilstrækkeligt ved kun at læse Information.

Mere end Støjberg magter

Line Busk, formand for Kvindeudvalget i Ingeniørforeningen, IDA

Med den manglende entusiasme, Inger Støjberg (V) viser for sin titel som ligestillingsminister, burde man straks befri hende og give posten til en, som ønsker at lægge hjerteblod i ligestillingsarbejdet.

Det kan vel kun betragtes som en nedprioritering af området, når Støjberg ikke længere ønsker, at Ligestillingsafdelingen skal være en selvstændig enhed direkte i hendes departement, men lægges under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Og når Støjberg samtidig varsler, at ligestillingspolitik primært skal ses i et beskæftigelses perspektiv, lyder det som om, hun mangler både indblik i og interesse for de mange brede samfunds mæssige problematikker på ligestillingsområdet.

Euroen ad bagvejen

Hans Winkel, Middelfart

Nu varer det ikke længe, så har vi nye pengesedler. Halvtredskronesedlen sættes i omløb allerede 11. august i år, og de andre kommer klatvist frem til 2011.

I gamle dage var pengeombytninger et probat middel mod sorte penge. Ved at trykke nye sedler, og med kort varsel erklære de gamle for værdiløse, fik man fjernet de gemte kontanter i madrassen. Det har regeringen ikke kunnet nænne, så den har valgt en afviklingsperiode helt frem til 2011. Privatlivets fred har undtagelsesvis fået en overraskende høj stjerne.

Ved nærmere eftertanke er det måske også det, der tjener den skjulte dagorden bedst. Så vil befolkningen nemlig opleve et totalt virvar omkring pengesedlernes udseende.

Apropos udseende er det tankevækkende, hvor meget de nye pengesedlers typografi ligner euroen. På tv-skærmen kan man ikke umiddelbart se forskel. Fra august og fremefter vil de nye -eurosedler- konkurrere med de oprindelige i den daglige anvendelse, uanset om vi vil det eller ej. Nogen må have taget National banken som gidsel.

De oprindelige pengesedler vil langsomt og umærkeligt udgå af cirkulationen og erstattes af -eurosedlerne-. Timingen er perfekt. Med den hjernevask vil den danske befolkning sige ja til euroen. De har den jo i forvejen, ikke

Jeg tipper på en formel folkeafstemning om euroen mellem 2012 og 2014, hvor resultatet er givet på forhånd. Der er da ikke nogen, der nænner at tale om manipulation, vel

Skammens skændselsdag

Vagn Søndergaard, København K

>Dansk Folkepartis lydige marionetregering har arresteret og tvangshjemsendte i går nogle ulykkelige, irakiske flygtninge, hvis hjem løshed vores skidtvigtige magthavere selv har skabt baggrund for med deres ulovlige og rædselsvækkende angrebskrig mod den irakiske civilbefolkning.

Hvis vi finder os i denne tarvelige og lumpne ubarmhjertighedsgerning, bliver vi selv til usle medløbere.

Sig fra og gå til modstand nu. Det har længe været alt for meget.

Retsstaten i en undtagelses tilstand

Zoheeb Iqbal, studerende ved Cevea

USA-s nye præsident har som en af de første gerninger i embedet underskrevet ordrer, der forbyder tortur og lukker Guantánamo inden for et år. Det er måske et tegn på, at vi er ved at komme ud af den retlige undtagelses tilstand verden og Danmark har befundet sig i siden 11. september 2001, hvor vi har begrænset de selv samme frihedsrettigheder som vores nationer er bygget på.

Man kan håbe på, at vi nu mere herhjemme end tidligere vil snakke om retssikkerhed, og om hvordan vores retspolitik har påvirket vores retsstat. Som eksempel kan nævnes visitations zonerne; det var som udgangspunkt meningen, at disse skulle være udvalgte områder i København, de værst ramte områder så at sige. I dag er stort set hele København blevet lavet om til en visitationszone, hvor politiet nu kan visiterer alle uden nogen som helst former for mistanke.

Politikerne har ved at spille på vores frygt lade os overbevise, at vi skulle lade os, overvåge, registrere - vi har ladet os forføre af frygten.

Det tager lang tid at opbygge en retsstat, men ingen tid at nedbryde den. En retsstats styrke viser sig først, når den er truet, ikke når der er fred og fordragelighed.

Samarbejds landene skal selv >bestemme

Ole Mølgård Andersen, tidligere chefkonsulent og kommitteret i Udenrigsministeriet > >

Lars Engberg-Pedersen , Dansk Institut for Internationale Studier, foreslår i Information 17. juni, at »afrikanisere« Danidas styrelse ved at indsætte »højt respekterede og uafhængige individer fra forskellige af Danidas samarbejdslande«, som kunne rådgive ministeren »om brugen af de danske midler«.

>En > >enklere og mere > tidssvarende >løsning > ville være > at > spare den helt igennem > >anakronistiske styrelse væk >og overlade »brugen af de danske midler«( den bilaterale udviklingsbistand) > >til regering og parlament i Danidas samarbejdslande , således som det i et vist omfang allerede praktiseres. Det harmonerer med formålsparagraffen i loven om international udviklingssamarbejde.

>Mere såvel som mindre bistandsrelevante interesseorganisationer m.fl. er jo allerede repræsenteret i > Rådet for International Udviklingssamarbejde. Rådets møder > >foregår vist stadig >i fuld offentlighed.

Kryptisk angreb på DF

Peter Skaarup, MF. næstformand, Dansk Folkeparti

Robert Refby fra Vanløse formulerer sig lidt noget kryptisk, når han i Information, 17. juni, skriver, at DF »svigter deres egne valgløfter« for derefter at skride til et angreb på undertegnede for min kritik af menighedsrådet i Brorsons Kirke, som har ladet en gruppe afviste irakiske asylansøgere tage ophold i deres kirke for at hindre en hjemsendelse.

Når jeg skriver, at man vasker hænder og overlader det til politiet, mener jeg det skam. Menighedsrådet kan på den måde være -de gode-, mens regeringen, myndig hederne og politiet er -de onde-. Helt uden at det koster noget.

Jeg kan imidlertid love Robert Refby, at Dansk Folkeparti netop holder vore valgløfter - og det er denne sag faktisk et udmærket bevis på. Vi står klippefast på, at den faste og retfærdige udlændingepolitik, som regeringen og Dansk Folke parti har vedtaget, gennemføres til punkt og prikke, hvortil naturligvis hører, at myndighedernes afgørelser respekteres og føres ud i livet. Det gælder også afgørelser truffet af det uafhængige Flygtningenævn. Alt andet ville ikke alene være uansvarligt, det ville også være udemokratisk.

Men hvis Robert Refby stadig kan komme i tanker om punkter, hvor vi har svigtet, er han da mere end velkommen til at sige til.

Nationalistiske indvandrere

John Damm Sørensen, Kgs. Lyngby

Geoffrey Cain kom til landet for længe siden, skriver han i et indlæg 17. juni.

Jeg vil tro, at det var for omtrent lige så længe siden, at jeg havde en australier boede nogle dage. Han berettede om indvandrere i Australien, der var mere australiere (nationalistiske) end dem, der var kommet til landet for endnu længere siden. Jeg fandt det svært at forstå argumentet, men efter at have læst Geoffrey Cains indlæg her i bladet, må jeg efter mange år erkende at min besøgende havde ganske aldeles ret.

Appel til Folketinget

Kent Broe Rasmussen, Hobro

Efter vi nu har haft et valg til tronfølgeloven, hvor en pæn mindretals andel af vælgerbefolkningen stemte nej eller blankt, syntes jeg, at det må være på sin plads at appellere til Folketinget om at tage hul på en grundlovdebat - alt andet ville være arrogant.

I øjeblikket virker det, som om at Folketingets partier prøver at tie debatten ihjel, det er uværdigt og udemokratisk, det er uklædeligt at Folketinget på den måde stikker hovedet i busken. Vis dog noget politisk mod og handlekraft, tag debatten med befolkningen, det er vi demokratisk klædt på til.

Jeg stemte selv blankt, fordi jeg nægter at tage stilling til en anakronistisk udemokratisk institution som kongehuset, der intet har at gøre i et sandt folkestyre. Her er mit ønske en folkevalgt leder; et ønske, som jeg tror, at jeg deler med en større del af befolkningen, end Folketinget forstiller sig.

Ja til lighed, men nej til retten til at være ulige med befolkningen gennem fødsel eller giftermål, det er ikke værdigt for nogen af parterne. Nedarvede privilegier er en uskik i et demokrati.

Vi, befolkningen, er parate til debatten, men har Folketinget modet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Rasmussen, København K skrev:

"Kunne I ikke overveje at ansætte en journalist til at dække Mellemøsten set fra Israels synspunkt"

Som om at Israels rabiate synspunkter ikke blev rigeligt dækket i forvejen!

Jeg mener endda at vide at Israel har et helt propaganda ministerium til at varetage statens Israels egne snævre særinteresser og deres sort/hvide information flyder som en lind grød udover hele mediebillede, herunder også blogosfæren.

Peter Skaarup, MF. næstformand, Dansk Folkeparti skrev.

"Men hvis Robert Refby stadig kan komme i tanker om punkter, hvor vi har svigtet, er han da mere end velkommen til at sige til"

Jeg vil da gerne hjælpe lidt på vej og nævne Dansk Folkepartis såkaldte dyrevelfærd. For nylig var der afstemning om forbud mod at holde ræve til pelsning fanget i små bure.

DF kunne med sine afgørende stemmer havde reddet rævene fra de absolut forfærdelige og torturlignende forhold som de idag lever under, dette sat op imod at en ræv ikke er et flokdyr men fortrækker at leve alene og under naturlige forhold ville kunne afpatruljerer et territorium på omkring 40 kilometer hver nat, )

Dansk Folkeparti ville ikke acceptere stop for opdræt af ræve til luksuspelse, men de viste skam deres gode vilje ved at gå med til en overgangsordning på 15 år ,- siger og skriver 15 år!

Så meget for Dansk Folkeparti og deres åhh så højt besunge dyrevelfærd,- økonomien kom desværre i vejen!

Nå ja- igen igen.

Hvor var dog den kritiske presse henne ?

Der blev ikke skrevet ikke noget om denne ondskabsfulde og ækle sag, selvom den var ellers med til debatten ved afslutningen af folketinget inden dens sommerferie og som ville havde vist at også hvad angår dyrernes velbefindende, så bedrager Dansk folkeparti igen befolkningen.. Føj!