Læserbrev

Lav loven om, vi agter alligevel ikke at holde den

Debat
8. juni 2009

Siden dansk udviklingsbistand blev etableret, har en styrelse for internationalt udviklingssamarbejde haft en ret central opgave. Den har historisk været interessegruppernes og offentlighedens repræsentation i diskussionen af kriterier for bistanden og i konkret stillingtagen til store og små projekter. Der har til tider været berettiget kritik af, at interessegrupper har været for nidkære i varetagelsen af egne interesser i styrelsen, men styrelsen har samtidig placeret, det vi i dag kalder civilsamfundet centralt. Ngo'erne, LO, Landbrugsrådet og Dansk Industri. De har alle været der på godt og ondt.

Lovgiverne var ikke helt dumme. Derfor pålagde de styrelsen at aflægge en beretning og en gang om året kom den til debat på helt offentlige møder i det langt større Råd for udviklingssamarbejde. Samtidig var der i mange år pressemøder efter hvert styrelsesmøder. Det sikrede, at offentligheden fik at vide, hvad der skete, og at journalister kunne spørge til debatter og uenighed. Det sikrede også et element af folkelighed.

Dårlig hukommelse

Udenrigsministeriet afskaffede først pressemøderne. Trods protester. Styrelsen er rådgivende. Det kunne forvirre beslutningsprocessen, hvis offentligheden fik viden om hvilke råd styrelsen gav, mente ministeriet med tradition for lukkethed. Derefter holdt styrelsen op med at afgive beretninger, og der har i mange år ikke været nogen årlig overordnet debat om styrelsens arbejde. Selv om der står i loven, at beretningen skal afleveres. Man har med andre ord effektivt lukket offentligheden ude.

Og ved Gud om ikke styrelsesformand Klaus Bustrup nu argumenterer med, at hvis referater var offentlige, kunne pressen citere dem og dyrke forskellige holdninger. Den mulighed var sådan set en central del af ideen fra starten. Men sådan kan holdningen til offentlighed og ytringsfrihed jo ændre sig.

Den nuværende og den tidligere styrelsesformand mener, at loven skal ændres, da man alligevel ikke overholder den eller agter at gøre det. Sådan kan man jo godt argumentere. Det er der givetvis mange lovbrydere, der vil være enige i. Men man kunne også gå ind for åbenhed og indsigt og tænke på, hvorfor bestemmelsen blev sat ind i loven.

Klaus Bustrup kan ikke huske, at der er afgivet beretning i den tid, han har siddet i styrelsen, og det er siden 1990. Men han husker nu temmelig dårligt. Han har selv været med til at diskutere skriftlige beretninger i sin tid i styrelsen. Der må være nogle hemmelige referater, der viser det.

Knud Vilby, tidligere medlem af Danidas styrelse, og tidligere næstformand i Rådet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis der er lovgivning omkring aabenhed, og krav til at beretningerne er offentlige, maa der vaere mulighed for at retsforfoelge styrelsen for lovbrud.

At dette ikke er sket, trods aabenbart explicit lovbrud, er vel ogsaa et spoergsmaal vaerd!

Robert Kroll

Hvis man i en bestyrelse eller i en anden sammenhæng ved, at alt man siger bliver offentliggjort, så tænker man sig ekstra om inden man siger noget, og man sørger selvfølglig for , at man ikke siger noget , som afslører en som dum eller usympatisk.

Offentlige referater af møder fører derfor altid tll ret intetsigende og politisk korrekte udtalelser - kravet om offentlighed er derfor på ingen måde en sikkerhed for at offentligheden får relle informationer.

De reele drøftelser flytter blot til den uformelle kaffeklub mellem og før møderne.

Hugo Barlach

Debatten viser jo, at offentligheden er godt og grundigt i vejen for en politisk beslaglægelse af omstændighederne omkring bistandsmidlerne. Og det går simpelthen ikke. Situationen er dermed, at alt fra dén hånd blot kan tages til efterretning, hvis der da overhovedet når tilstrækkelige oplysninger frem. Og ret beset har det netop været kvaliteten af bistanden, en håbløs evaluering og manglen på bæredygtig fundering i modtagerlandene, der har udløst den omfattende kritik. Som har godtgjort nødvendigheden af, at området omkalfatres.

Og det ses der så absolut frem til, at der snart tages skridt i retning af...

Mvh

Søren Kristensen

Underligt at man helt uden at have forstand på et anliggende kan få fornemmelsen af at der er ugler i mosen.

Mogens Poulsen

Alle informationer om hvad styrelsen har godkendt, hvad de har afslået og hvor de har krævet forundersøgelser, findes på hjemmesiden:

www.um.dk/udviklingspolitik/om Danida/ organisation/styrelsen/beslutningsgrundlag.

Lidt besværligt så et link ville det gøre det nemmere at finde informationerne.

Jeg synes at et dagblad som Information burde bringe en oversigt over, hvad der er godkendt/ikke godkendt og hvilke forundersøgelse der er igangsat. Især forundersøgelser er interessante, fordi de for det meste senere fører til store bevillinger. Den 7. maj er der f.eks. igangsat en forundersøgelse af et projekt på 21 millioner kroner til Fagforbundet 3F. Projektets titel er: ”Styrkelsen af en brancheorienteret fagbevægelse i Nicaragua, Honduras, Guatemala, Cuba og Bolivia”. Det synes jeg bestemt er et projekt, der kunne give anledning til diskussion.
Styrelsen har afholdt et møde den 3. juni og det må forventes at beslutningsgrundlagene kommer på nettet i løbet af næste uge.

Hugo Barlach

Jamen, du henviser stadig til blot en del af grundlaget for kritikken. Og henter oplysningerne hos målet for samme kritik. Er det ikke gået op for dig endnu, at kritikken ikke kan imødegås med henvisning til en offentliggørelse, der har udløst problematikken?

Med venlig hilsen