Kronik

Når blod erstatter lov

I Peru er der opstået en voldsom konflikt mellem stammefolk, der hævder, at staten ingen ret har til at koncessionere deres nedarvede jord, og regeringen, der vil gennemtvinge sin ret til at udvinde undergrundens ressourcer
Mindst 23 mennesker døde for to uger siden efter voldsomme sammenstød mellem politiet og stammefolk i den afsides beliggende jungleby Bagua i Peru. Striden handler om, hvem der har retten til jorden.

Mindst 23 mennesker døde for to uger siden efter voldsomme sammenstød mellem politiet og stammefolk i den afsides beliggende jungleby Bagua i Peru. Striden handler om, hvem der har retten til jorden.

Enrique Castro-Mendivil

18. juni 2009

De voldsomme sammenstød den 5. juni i den afsides beliggende jungleby Bagua, der resulterede i 23 døde politifolk og ni dræbte civile, vil fremover stå som en sort dag i den peruvianske historie. ngo-er og organisationer for oprindelige folk hævder, at det drejer sig om et langt højere antal civile dødsfald og anklager politiet for at skjule massegrave og for at have brændt lig og kastet dem ud fra helikoptere. Disse rygter er dog endnu ikke bekræftede.

For bedre at forstå disse tragiske begivenheder og den peruvianske stats fejlslagne politik med hensyn til at forebygge hændelserne, er man nødt til at foretage et tilbageblik. I 1994 ratificerede Peru ILO 169-konventionen om stamme- og oprindelige folks rettigheder (International Labour Organization i FN-regi). Konventionen giver disse grupper særlige rettigheder i forhold til jordbesiddelse, uddannelse, sundhedspleje etc. I konventionens artikel 6 specificeres regeringens pligt til at »konsultere de pågældende folk gennem passende procedurer og særligt gennem deres repræsentative institutioner, når man overvejer lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, der kan berøre dem direkte ...«

Regeringens interesser

Det juridiske begreb -konsultation- har vist sig at være svært definerbart, særligt fordi der hersker uenighed om dets anvendelse, mål og begrænsninger. Hidtil har man ikke været i stand til at omsætte intentionerne i konkret juridisk praksis.

Dette skyldes til dels politiseringen af begrebet konsultation, da oprindelige folks ret til at blive konsulteret strider mod regeringens økonomiske udviklingsinteresser. Disse interesser består hovedsageligt i udvinding af ressourcer fra undergrunden i form af mineraler i bjergene og olie og gas i regnskoven. Dette har resulteret i et sandt olieboom i Perus regnskov (dette er Perus andet olieboom - det første fandt sted i 70-erne med katastrofale følger for de oprindelige folk). I 2002 var cirka fem procent af Perus regnskov koncessioneret af staten til udenlandske olie- og gasselskaber gennem lukrative finansielle aftaler. I 2007 var tallet 67 procent. Det er senere hen blevet afsløret, at disse aftaler er gennemsyret af korruption.

På den ene side af konflikten har vi de oprindelige folk, der igennem deres repræsentative organisationer hævder, at staten ingen ret har til at koncessionere deres nedarvede jord. På den anden står regeringen, der gennemtvinger sin ret til »undergrundens ressourcer«. Dette bunder i en næsten komisk differentiering af grund og undergrund. Denne forvirring blev ikke mindre, da den nationale ombudsmandsinstitution, Defensoría del Pueblo, adspurgte ILO om konsultationsrettighederne, hvortil ILO svarede, at konsultation ikke indebærer vetoret. Men hvad indebærer den egentlig Dermed forbliver konsultationsretten i et juridisk tomrum mellem international lovgivning og national juridisk praksis. En idé, der lyder god i teorien, men er svær at føre ud i livet.

Den peruvianske regerings forsøg på at tilpasse landets retslige rammer til øgede udenlandske økonomiske investeringer er blevet mødt med protester. I forbindelse med de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale med USA, har det peruvianske parlament givet regeringen mandat til justere den nationale lovgivning efter frihandelsaftalens lovmæssige krav. Således har man fremsat 99 dekreter fra regeringens side. Blandt andet dekret 1015, der søger at ændre på de oprindelige folks kommunale jordrettigheder. Ombudsmandsinstitutionen har offentligt erklæret dette dekret for at være grundlovsstridigt. Det juridiske grundlag for denne erklæring var: I og med at ILO- konventionen er blevet ratificeret, er den også indskrevet i grundloven. Dekret 1015 er i modstrid med konventionen, da de oprindelige folk ikke er blevet konsulteret angående formuleringen af det. Ergo er dekretet også i modstrid med den peruvianske grundlov.

Følte sig hørt

Med udgangspunkt i denne erklæring om grundlovstridighed mobiliserede de oprindelige folk sig i august sidste år i en protest, der strakte sig over hele Amazonas. Da protesten intensiveredes, var regeringen nødt til at lade parlamentet stemme om dekretets gennemførelse. Parlamentet vedtog det ikke. For en gangs skyld følte de oprindelige folk, at deres stemme var blevet hørt.

Dette resulterede i, at en kommission, delvist bestående af repræsentanter for de oprindelige folks organisationer, blev nedsat. Denne kommission havde til opgave at diskutere alle fremtidige lovgivningsforslag med indflydelse på Amazonas-området. Komissionen opløstes i april måned i år, da organisationerne følte, de talte for døve øren.

Dette leder os tilbage til de tragiske hændelser den 5. juni. Da kommissionen opløstes, udløste det en ny bølge af protester. Protesterne omhandler et nyt regerings- dekret, 1090, der baner vejen for en mulig privatisering af ubeboet skov. De protesterende hævder, at deres ret til konsultation overtrædes af dekretet, og at det vil bringe regnskovens - deres hjems - bæredygtighed i fare.

Ombudsmandsinstitutionen fulgte ikke op på sin tidligere erklæring om grundlovsstridighed, da den vurderede, at en sådan erklæring ville være uden for dens mandat. Grunden til dette var, at selv om man kan forestille sig, at en privatisering vil bringe Amazonas- bæredygtighed i fare, er dette ikke et juridisk grundlag for at erklære dekret 1090 for grundlovsstridigt.

Den 5. juni forsøgte regeringen at undgå parlamentarisk debat om dekretet. Samme dag forsøgte man at fjerne de protester, der havde stået på i to måneder. Begge intentioner har slået fejl. Parlamentet har nu suspenderet dekretet i 90 dage, og som det ser ud nu, vil dekretet blive nedstemt. Hvad angår fjernelsen af de protesterende, taler de internationale mediers nyheder for sig selv.

Dæmoniseret

Desværre har regeringen oven på de tragiske begivenheder sat fremtidens fred og stabilitet på spil. De oprindelige folk er blevet dæmoniseret, og regeringens propaganda placerer udelukkende ansvaret for hændelserne hos terrorister og fremmede magter (Bolivia og Venezuela), der angiveligt skulle have manipuleret de »vilde indfødte«.

Ifølge regeringen befinder nationen sig nu i en kamp mellem civilisation og barbari.

Resultatet af alt dette er en tilstand af status quo. Forsøgene på at integrere ILO-konventionen om oprindelige folks rettigheder i Perus retslige praksis er indtil videre slået fejl. Således er det ikke lykkedes at inddæmme konflikten med retsprincipper, og den er derfor eskaleret til blodsudgydelser.

Hvordan opnås enighed om lovgivning på et felt, der er så politiseret Dette er et åbent spørgsmål, der blandt andet afhænger af følgende:

-At den peruvianske regering anerkender de oprindelige folks konstitutionelle rettigheder, også selv om det går ud over statens økonomiske interesser.

-At de oprindelige folks organisationer accepterer dialog som løsning på problemet.

-At institutioner som ombudsmanden har den fornødne myndighed til at mægle mellem parterne.

Så længe der ikke er enighed mellem stat og befolkning omkring lovens anvendelse, mål og begrænsninger, og dette juridiske tomrum varer ved, vil de tragiske begivenheder fortsætte, og blod vil stadig erstatte retssalen.

Peter Wilson Leys er speciale-studerende på Roskilde Universitets Center i Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab. Peter Nicolai Gudme Christensen er studerende på historie og journalistik på RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu