Kronik

Når der går IT Factory i sproget

Engelsk terminologi spreder sig til alle brancher, til sporten og til uddannelsessystemet. Det kan være fint i en global verden, men vi kommer til at mangle alle de nuancer, flertydigheder og historisk bestemte betydningssammenhænge, som et livslangt kendskab til et indfødt sprog giver
Vi skal til at generobre det danske sprog. Det betyder så også, at vi skal lære at bruge det med omtanke.

Vi skal til at generobre det danske sprog. Det betyder så også, at vi skal lære at bruge det med omtanke.

20. juni 2009

Som en invasiv art sniger den sig ind overalt, denne amerikanisering af vort sprog. Flere og flere virksomheder har fået amerikaniserede navne, som f.eks. Arla Foods, Danish Crown, Cowi-Consult ' og, ja: IT Factory.

Det gælder ikke bare for private virksomheder, der opererer på det globale marked, men også for foretagender, der alene opererer i Danmark, som f.eks. Home, Fields, Movia, DSB-First, DSB-More, You-see, TV2-News, DR2-Update osv. Og så er der vores uddannelsesinstitutioner, der nu hedder f.eks. Copenhagen Business School, DTU-Management, KU-Life, University College/Middelfart, ja, og vore fodboldklubber, der efterhånden alle hedder noget med FC ' altså Football Club et eller andet.

Smitter af på sproget

Men, det er ikke blot navne på virksomheder og institutioner, der iklæder sig amerikanske gevandter, det gør i tiltagende grad også det sprog, der tales disse steder.

I disse organisationers top slynger man således om sig med amerikanske management-begreber som human ressources, coaching, CSR, networking, team-building, benchmarking osv.

Når dette sprog nede i de enkelte virksomheder blandes med dansk, bliver resultatet et særegent bastardsprog, som det er næsten umuligt at afkode for en udenforstående.

Amerikaniseringen florerer ikke alene i managementsproget, men i høj grad også i finanssproget, hvor det f.eks. hedder optioner, derivater, swaps og hedgefonde , ord som ikke engang bankfolk rigtig ved, hvad betyder.

Og så er der selvfølgelig hele It-sproget, der for længst er blevet gennem-amerikaniseret med ord som computer, e-mail, sms, homepage, facebook osv.

Tendensen gør sig ikke alene gældende for virksomheder og institutioner, men tillige for et tiltagende antal organisationer i det civile samfund. Disse kalder sig således ej længere for foreninger endsige bevægelser, men derimod for ngo'ere (Non Government Organisations), som så i øvrigt antager navne som f.eks. Greenpeace, Care, MS/Action Aid og People's Climate Action. Selv meget aktivistiske protestaktioner får betegnelser som f.eks. Reclaim the street eller Undo the city.

Amerikaniseringen sniger sig ind overalt i vort sprog og med stadigt stigende hast, hvilket oven i købet sanktioneres fra højeste politiske sted.

Uddannes på engelsk

For på dette lands universiteter er det ikke længere et krav, at man skal kunne skrive og undervise på dansk. Tværtimod er det nu blevet et krav, at man på kandidatuddannelserne skal kunne undervise på engelsk, ligesom det længe har været et krav, at man skal publicere i internationalt anerkendte tidsskrifter, der som hovedregel er engelsksprogede.

I forlængelse heraf bliver alle lektor og professor stillinger i dag slået op internationalt, hvorfor man altså godt kan blive ansat ved et universitet i Danmark uden, at kunne et ord dansk.

Jeg er ansat på et universitet, men underviser overvejende på en efteruddannelse, hvor kursisterne er danske. Derfor er jeg (endnu) ikke tvunget til at undervise på engelsk, og hvis jeg var, så ville jeg formentligt melde pas.

For selv om jeg faktisk taler og skriver engelsk ret ubesværet, så ville jeg alligevel ikke føle, at jeg kunne formidle mit stof ordentligt.

Mangler nuancer

Mit sprog ville komme til at mangle alle de nuancer, flertydigheder og historisk bestemte betydningssammenhænge, som kun et livslangt kendskab til et sprog giver adgang til.

Jeg ville derfor ikke kunne vise-et-under i min undervisning, men i stedet være henvist til at give en mekanisk fremstilling af stoffet, hvor jeg aflirede lektien og indterpede pensum. Denne form for undervisning bliver de studerende ikke klogere af, hvorfor jeg altså ville nægte at forelæse på engelsk. Det kunne være interessant at se, om jeg kunne fyres på det grundlag.

Sagen er, at sproget ikke er en teknisk trivialitet. Der findes således ikke en dekoder, hvormed man giver et bagvedliggende universelt tankesprog mund og mæle. Der findes i det hele taget ikke et bagvedliggende stumt sprog, der ligger til grund for talesproget, der findes kun det talte sprog, og det er dette sprog vi tænker med.

Forskellige sprog fører derfor til forskellige måder at tænke på, og derfor er sproget simpelthen livsnerven i enhver kultur. Udvander vi sproget, så underminerer vi samtidig kulturen i selve dets fundament. Lad os tage et konkret eksempel:

Mit institut hedder i dag DTU-Management, hvor det før hed Institut for Produktion og Ledelse.

Der en verden til forskel. For det første er koblingen mellem ledelse og produktion forsvundet i det nye navn, hvorved ledelse er blevet til en selvstændig disciplin, der kan doceres universelt. Men, dernæst og vigtigere, er begrebet ledelse erstattet af begrebet management, to begreber der er så forskellige som nat og dag.

Det danske ord 'lede' har nemlig en underfundig dobbeltbetydning, som ikke findes i den engelske oversættelse. At 'lede' på dansk kan således betyde 'at føre', men det kan også betyde 'at søge'. En dansk leder er derfor ligeså meget én, der søger, som én, der fører, ja, på dansk kan man ganske enkelt ikke gøre det ene uden det andet.

Ledelse på dansk er en dialogisk proces, hvorfor den så højt besungne danske model ganske enkelt gemmer sig i sproget. Det gør den angel-saksiske model også, for ordet ' management ' rummer slet ikke denne tvetydighed i sig, men betyder slet og ret 'at styre'. Og til styring hører som bekendt kontrol.

Medfører ændret kultur

Det er derfor heller ikke nogen tilfældighed, at den nye sprogbrug har afstedkommet en stærkt øget anvendelse af kontrol og styring rundt omkring på landets private og offentlige arbejdspladser, hvorfor dialogbaseret ledelse er blevet tvunget ganske alvorligt i baggrunden.

Ord er altså ikke bare ord, hvorfor det heller ikke er ligegyldigt, hvilket sprog vi taler. Amerikaniseringen af vort sprog fører til en amerikanisering af vore tanker og dermed af vores kultur.

Det er slemt nok i sig selv, men dog ikke det værste. For det er jo ikke det amerikanske sprog i hele dets dybde vi overtager, men kun brudstykker heraf.

Konsekvensen er, at vi får et fragmenteret sprog, med en masse enkeltstående amerikaniserede fraser, der ikke har nogen rod i virkeligheden. Dette virker så tilbage på hele sproget, også det danske, som derved gradvist mister sin forankring i virkelighedens dybereliggende betydningsverden, hvorved vi samtidig mister vores sunde fornuft.

Når sproget således forarmes, bliver vi nødvendigvis dumme, eftersom vi jo tænker med sproget. Et overfladisk sprog kan derfor ikke undgå at afføde i hobevis af plattenslagere, der søger at forføre os med et glat og plat sprog, som vi til og med har mistet evnen til at gennemskue.

Sproget bliver newspeak

Når det sker, er der intet til at modstå typer som Stein Bagger, og derfor myldrer disse veltalende distanceblændere frem overalt. Det er imidlertid kun de færreste, der ender i retten, for vi er jo alle i større eller mindre grad blevet forblændet af deres forførende sprog. Derfor var der heller ikke mange, der sagde fra, da selv vores daværende finansminister hævdede, at det gik forrygende med at leve af spekulation, friværdier og en mere eller mindre fiktiv produktion. I dag sidder vi som bekendt alle i saksen, uden dog rigtigt at forstå hvorfor.

For vi har mistet vort sprog, hvorfor vi er blevet frarøvet evnen til at gennemskue, hvad der sker omkring os. Sproget har mistet sin forbindelse til virkeligheden, for det handler ikke længere om, at sige noget meningsfyldt, men derimod om, at sige noget smart.

Sproget er blevet til spin, hvorfor det mere og mere er udartet til en tom ' men så meget desto mere skinger ' retorik. Når det får lov til at ske, kan magthaverne for alvor manipulere med os. Så kan de f.eks. kalde en stærkt centralistisk kommunal reform for 'decentralisering' og krigsførelse for en 'fredsmission'. Eller de kan slynge om sig med floskler om grøn eller bæredygtig vækst, uanset at man inderst inde godt ved, at det ene udelukker det andet.

Hvis vi vil ud af dette glatte, forførende og rent ud sagt løgnagtige ny-sprog, så er det på høje tid, at vi siger: Re claim your language .

Det betyder ikke alene, at vi skal generobre det danske sprog. Det betyder så sandelig også, at vi skal lære, at bruge det med omtanke.

John Holten-Andersen er lektor ved DTU ' Danmarks Tekniske Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Oluf Karlsen

Hørt! Men hvad gør vi? Går foran med et godt eksempel og luger angelsaxiske brokker ud af sproget inden vi lukker det ud i skrift eller tale?

For at det ikke skal blive et proviensielt slag i luften er man vel nødt til at arbejde endnu hårdere med at tilegne sig engelsk/amerikansk, så man kan sige fra og revse, når man møder overfladisk newspeak?

Heinrich R. Jørgensen

John Holten-Andersen har aldeles ret i sine betragtninger.

Problemet er måske ikke så meget sproget i sig selv, som snarere den velvillige adoption af nye begreber? Det, der adopteres, er begreberne, og dermed hvordan verden måles og vurderes, hvor de konkrete ord blot er en indpakning.

Det tjener desuden John Holten-Andersen til stor ros, at erkende sine sproglige begrænsninger udi det engelske. At kunne udtrykke sig nuanceret og præcist på noget sprog, forudsætter stor viden og erfaring om sproget, talemåder og meget andet. Forudsætninger, der for en sprogligt velbegavet dansker typisk vil kunne opfyldes efter f.eks. fem års ophold på et amerikansk eller britisk eliteuniversitet eller en massiv, kompetent sproglig og kulturel påvirkning der svarer til dertil.

Personligt ser jeg ikke, hvordan ensretning og fordummelse qua adoption af amerikanske begreber kan undgås. Og ligeså er det svært at forestille sig, hvordan danskeres engelskfærdigheder i almindelighed kan nærme sig noget der minder om omgangen med et modersmål.

Ole Husgaard

Det vigtigste er, at vi forstår hinanden - ikke om vi bruger ord fra andre sprog i stedet for at finde på nye danske ord for nye begreber.

Jeg kender problemet fra EDB-verdenen. Da jeg studerede på Aarhus Universitet var mange af forelæsningerne på engelsk. Og efter min uddannelse fortsatte jeg med at specialisere mig indenfor et snævert område, hvor der ikke fandtes en bog på dansk, som var værd for mig at læse for at lære mere.

Jeg havde ingen danske ord for de meget tekniske begreber jeg arbejdede med. Det gjorde det også værre, at jeg på det tidspunkt arbejdede som selvstændig konsulent, og derfor ikke havde meget kontakt med danske kolleger.

Så jeg besluttede, at nu kunne det være nok. Jeg ville lære, hvad det hed på dansk. Så jeg kiggede mig omkring, og fandt et videregående universitetskursus indenfor det område, som jeg arbejdede med. Ikke fordi jeg troede jeg kunne lære meget om det faglige, da jeg vidste jeg havde styr på det, men for at lære det danske sprog på området.

Som den pirat jeg er, meldte jeg mig ikke til kurset (det koster penge, når man kommer fra det private erhvervsliv), men begyndte bare at møde op til forelæsningerne (som der er offentlig adgang til). Allerede efter anden forelæsning havde jeg overbevist professoren om at det var en god ide, hvis han rettede mine opgaver, da vi begge kunne lære mere - hvad vi også begge gjorde.

Det vigtigste jeg lærte var - som planlagt - om sproget. Det var tæt på, hvad jeg selv havde fundet ud af: Man taler dansk, og når man - fordi det bliver for specialiseret til at der er danske ord - ikke har nok i det danske sprog, låner man de engelske ord.

Og jeg synes det er ganske naturligt at låne tekniske ord fra det dominierende sprog på et teknikområde. Dem der ikke kender området forstår det ikke, uanset om man opfinder et "dansk" ord, eller om man låner et ord fra et andet sprog. Men dem der kender området forstår langt bedre det lånte ord end et opfundet ord.

Sproget handler for mig især om at man kan forstå hinanden.

Og her misbruger nogle desværre sproget. For at virke mere kompetente, og mindre lette at forstå, bruger de udenlandske ord hvor vi har andre ord på dansk. Det er efter min mening et misbrug af sproget, fordi det bruges for at gøre det sværere at forstå en.

Globaliseringen spiller også ind. Det er nok en årsag til navne som "Copenhagen Business School". Om det er godt eller skidt vil jeg ikke tage stilling til, men der er nok ingen tvivl om, at sådanne navne truer vores sprog på længere sigt, idet samme navn på dansk ville være ligeså brugbart for målgruppen.

Kurt Svennevig Christensen

Fremragende kronik som bør give meget stof til eftertanke. Sproget er jo ikke blot et fænomen mellem ligestillede sprogbrugere, men også et forhold mellem det jeg kalder forvalterne og producenterne, f.eks. fiskere.

Der er flere forvaltere af fiskeriet i dag end der er fiskere. Og de normale, el. alm. fiskere om man vil, giver op og sælger deres kvoter og rettigheder ganske enklet fordi de ikke længere begriber hvad der foregår. Kan ikke forstå de love love og regler der skrives i dag. De sælger til de større fortagener og selskaber, som har de akademiske ansatte der kan matche og samtale med forvalterne.

Sådan fik man over relativt få lagt fiskeriet om fra et fiskeri til en industri. Det samme ses i landbruget og sikkert også i andre erhverv.

De danske forvaltere evner ikke længere at forvalte ex. fiskeriet på en sådan måde, at en fisker forstår hvad love og regler handler om og så giver de op.

Jeg er helt på det rene med, at hvis en veludannet dansk biologi, tager 5 år på et universitet i USA, da vil han el. hun mestre sproget, men hvad gavn har vi af det? Os der skal forvaltes af ham el. hende her i Danmark. Og mon ikke det samme gør sig gældende i Finland, Norge, Sverige osv.?

Det er muligt at vi ikke kan gøre noget ved sproget, det bliver mere og mere internationalt (læs: engelsk/amerikansk) men hvordan får vi så udfærdiget love og regler som alle kan forstå?

Det er efter min mening et vigtigere sag og spørgsmål, end blot at tage udviklingen til efterretning og så ellers få strikket sin akademiske uddannelse sådan sammen, at den indeholder flere år på de internationale universiteter.

Jeg ved ikke så meget, men jeg ved at vi har et sprog problem - og det vokser.

"Mit sprog ville komme til at mangle alle de nuancer, flertydigheder og historisk bestemte betydningssammenhænge, som kun et livslangt kendskab til et sprog giver adgang til."

Er det ikke en meget præcis beskrivelse af tidens politiske beskaffenhed? Løsrevet, unuanceret og usamenhængende.

Hugo Barlach

Lad os lige konstatere, at der i det kinesiske sprog ikke forekommer substantiver - og at adjektiver tillige er en form for verber. Altså at sproget er en unik måde at opfatte sin omverden igennem. Men også at sproget dermed ikke er at sammenligne med en matrice for omverdenen. Hvilket europæisk logik har et anstrengt forhold til. Det danske sprog har naturligvis sine egne unikke muligheder for at erkende omverdenen. Og bør fastholdes på trods af den generelle udvikling i retning af Newspeak. Men når det drejer sig om kommende generationers mulighed for at overkomme sprogenes begrænsninger i relation til at hamle op med samme fremtids udfordringer, må det vel stadig være sprogets evne til at omfatte verden, der er i centrum. Mange sprog er allerede tabt - og dansk går formentlig i samme glemmebog på sigt. Det er "med andre ord" forvekslingen imellem sprog og omverden, der skulle kunne repræsenterer hinanden lineært, som stiller kravene for en fremtidig omgang med mediet. Ikke sandt?...

Hugo Barlach

Hov, der var sørme' et r for meget i 'repræsentere'. Og dén går jo ikke blandt sprog-eksperter. Rent sprogfilosofisk...

Det genvundne Pradis er nu erlangen:

Gud og især: Hvermand bidrager flittigt til fæhovedets vækst og samling.
Mænd og kvinder avler børn dertil;
og det altsammen ske' så ganske
uden nogen skænker det nogen nøjere
eller dybere tanke. Og uden folket's råden.

Er det Høgen eller Slangen -
der nu søger: At dølge det ?

Om bogstaverne lærte vi:

De kom fra Syden !

Men passer det ?

Lars Peter Simonsen

Ja, det er The New World Order, hvor vi alle er reduceret til forbrugere, og Markedet er Gud. Jeg skriver The New World Order, fordi det er en amerikansk bevægelse, der styres af ganske få personer fra det internationale erhvervsliv. Tænk f.eks. på Anders Fogh Rasmussen bon-kammerateri med George Bush og hans nye job. Mon ikke der er en sammenhæng? Ja, nu rabler det vist for ham Simon Sen, konspirationsteori-paranoia! Husk, at selv om man er paranoid kan der jo godt være nogen efter én...
Og hver gang nogen siger ubehagelige og måske sande ting, kommer konspirationsteori op af skuffen og forsøger at latterliggøre vedkommende....

Rachel Henderson

God kronik, John!

Min løsning er at lege med sproget, og at gøre det så præcist som muligt. F.eks. hedder "food processor" i min terminologi en hurtighakker. "Cashew nuts" hedder Elefantlusnødder.

Vær opmærksom på præcisionen i sproget, men også mulighederne for leg. Jeg har en god indvandrer-ven, der har boet her i over 40 år. Han har en misundelsesværdig præcision i sproget illustreret ved dette eksempel: Jeg står i en butik og kigger på varer, og vi har aftalt at han skal møde mig dér. Da han kommer ind i butikken, spørger ekspedienten om hun kan hjælpe, og han peger på mig. Ekspedienten siger: "Åh, De kender måske den dame?". Hvortil min ven svarer: "Kender og kender, hun er mig ihvertfald bekendt!".

Præcision og ordspil på én gang!

Rachel Henderson

I øvrigt er "grøn vækst" også dobbelttydigt. For mig er grøn vækst det grønne lag, som opstår på søer, der får tilført for mange næringssalte.

Det var nok ikke lige det, de mente, dem, der begyndte at snakke om "grøn vækst"....

Som skrevet i en anden tråd:

Da gud jo nu er død - har vi jo så kun: Det Kommunistiske Manifest at sætte vor lid til.

For tviver meget på: At Nietszche ville havde
godtaget - de mange der forsøger at finde andre muligheder - som noget der ligner noget der bevæger sig i retninger af opfyldelsen af hans profeti.

For hvad ser vi ske - i stedet for opfyldelsen af: Det kommunistiske manifest.:

At Dødsmetal og heksekultene breder sig.

Når der nu går dårlig-varer og spion-varer i blød-varen, så ødelægges indholdet på hård-varen - ik.

Det ved alle da, så så risikerer du en rusisk hakker får magt over din konto hver gang du med stykker og oktet kontakter banken.

Eller hvis du ikke viste det, så har du da et problem.

Da gud jo nu er død - har vi jo så kun: Det Kommunistiske Manifest at sætte vor lid til.

----------

På den anden side: Rygterne om Hendrix død ku'
være vildt overdrevne - det var jo kun guitaren der røg.

For vi har mistet vort sprog, hvorfor vi er blevet frarøvet evnen til at gennemskue, hvad der sker omkring os. Sproget har mistet sin forbindelse til virkeligheden, for det handler ikke længere om, at sige noget meningsfyldt, men derimod om, at sige noget smart.

Det kan man da også roligt sige John Holten-Andersen lever op til her.

Tankevækkende kronik, hvis overordnede budskab jeg er helt enig i, omend nogle af eksemplerne kan diskuteres.

Hvordan kunne en hel nation lade sig forføre af en fusentast som Stein Bagger og hans "bullshit-bingo"? Hvorfor lægger så mange mennesker tilsyneladende mere vægt på form end indhold, og hvorfor har angelsaksiske modebegreber og slagord en så enorm tiltrækningskraft på store dele af befolkningen - ikke bare de unge?

Hvilke værdier er det, vi bevidst eller ubevidst forbinder med engelsk sprog, og hvad kan konsekvensen af dette blive for dansk, hvis vi ikke passer på? På kort sigt måske prestigetab og på lidt længere sigt (yderligere) domænetab?

Er det nu engang ikke sådan, at dansk er det sprog, der er bedst egnet til at udtrykke vore tanker og følelser her i landet - mens vi aldrig vil kunne tænke lige så klart og nuanceret ved hjælp af et fremmed sprog?

Jeg synes således, kronikken rejser en række vigtige spørgsmål ...

Karsten Aaen

Problemet med Stein Bagger er at IT-området er så nyt, så når Stein Bagger siger 'software as a service' og taler om, hvordan man kan lave software der nærmest af sig selv kam trække informationer ud fra brugerne computere (pcer), ja så ser og hører folk kun det de vil høre - og det er at hvis dette er sandt (Sten Bagger siger), ja så er der penge at tjene -- en gang...

Og sandt er det da også, at det er er da - om mange, mange år....

Som en der spiller computerspil, og som også er interesseret i den økonomiske side af computer-spil, ved jeg at det store spilfirma, der hedder EA netoop ser spil-området som en service. Det betyder at alle spil kommer til at ligge på en stor server på nettet og så betaler man et (fast) abonnement for at spille hver måned. Og det vil være meget nemmere for virksomheder, hvis f.eks. deres udgave af Microsoft Word eller Office lå på nettet. Men det er noget der først kommer til at ske om mange år...

Og mht. engelske låneord i dansk, tjah...

Dansk ordforråd består ad ca. 50% plattyske ord.

Lidt morsomheder midt i al alvoren:

For af en eller anden grund bruger de færreste matematikere dansk skriftsprog:

------------------------

Matematikkens Himmel

I Matematikkens kønne Himmel,
som er et meget ophøjet sted,
tæller nok - du ved besked:
Legemer, Skikkelser og Kurver;
og vellykket Samling.

Sammenlægning og Krydsformering;
Selvlignendehed og Afbildning;
Opløftning og Sammenføjning;
har og deres meget vigtige plads,
tro ikke det mestensdels er: GAS!

-----------------------------------------

Ordforklaring:

[ Skikkelser: Former,
Samling: Mængde,
Sammenlægning: Summation,
Krydsformering: Multiplikation,
Selvlignendehed: Selvsimilaritet,
Afbildning: Funktion m.m.
Opløftning: Potensering,
Sammenføjning: Integration ]

Karsten Aaen skrev:

"Dansk ordforråd består ad ca. 50% plattyske ord."

Nej, du overdriver. Et realistisk bud (Vibeke Winge) er 25 % for nedertyske OG højtyske lån (dvs. over en lånperiode på 5-600 år!).

Desuden er de ældre tyske lån altid blevet tilpasset til vores sprogsystem - altså stik modsat nutidens prestigetunge anglicismer, der beholder fremmed udtale, stavning og bøjning.

Sammenligningen er altså skæv.

Når danskere mødes i arbejdssammenhænge med folk fra andre lande, bedyrer de gerne, ofte og højlydt, at de skam ikke har brug for tolkning og oversættelse, endsige selv at kunne den mindste flig af andre sprog end engelsk.
Så køres der løs dagen igennem med Power Point præsentationer på engelsk - gerne genbrugte, så der med småt på nederste linje på hver side står navnet på et andet arrangement på et andet konferencehotel.
Man fremhæver gerne, at man såmænd slet ikke ville kunne holde præsentationen på dansk, da man slet ikke aner, hvad man skulle kalde tingene.
Og engelsk er jo fremtiden.
Om aftenen er der fælles middag, for at man også kommer hinanden nærmere menneskeligt - det er trods alt derfor, man holder mødet og ikke bare har indkaldt til en videokonference eller har sendt præsentationerne til hinanden pr mail.
Og danskerne fortsætter bare med at tale engelsk, for det er da det nemmeske og det er da også bare dejligt, når alle har et fælles sprog (sådan er vi jo vant til at det er i DK). Og de taler højrøstet videre på deres engelsk med amerikanske accenter fra AFS-ophold i 80erne. Men da de nu skal være afslappede og sociale, duer deres teknokratgloser ikke rigtigt, og det de sagde i 80erne duer heller ikke. Så derfor siger de ting, der lyder som replikker fra film og tv. I en 15-20 minutter. Indtil de mærker, at de andre udlændinge ikke rigtig kommer ud af starthullerne. De har ikke set lige så mange amerikanske film med undertekster, så de har ikke ligeså mange færdigsyede replikker parat, men skal tænke sig om, før de taler.
Så det går ærlig talt lidt slæbende.
Og så sker der det, der sker hver gang, når danskere mødes med udlændinge, efter at de har fået et par glas, og den gratis oksefilet ligger godt i maven: de taler dansk. Hen over hovedet på deres udenlandske samarbejdspartnere. Råber til hinanden om ferien/ den nye afdelingsleder / dengang da... og hvordan går det i øvrigt med... Og de udenlandske samarbejdspartnere sidder stadig og tror, det bare lige er en sidebemærkning, så de har stadig hægtet det affable smil fast på ørerne. Men der tager de fejl, for danskerne har fri nu, og man bliver sgu så træt af alt det engelsk.

Så gode er danskerne til engelsk, så gode er danskerne til at håndtere internationalt samarbejde. I situationen sætter de dagsordenen, for sælger deres budskab effektivt og professionelt, og deres samarbejdspartnere er høflige mennesker.
Men er det på den måde, man i sidste ende opnår de bedste resultater?