Kronik

PET-kommissionen kostede millioner og dræbte debatten

Nu kommer resultatet af PET-kommissionens årelange arbejde. Låget kan derfor løftes for en vigtige debat, og tusinder af dokumenter bør gøres tilgængelige for folket og forskningen
PET-kommissionen kommer i dag med sin beretning på 4.600 sider. Arbejdet har kostet op mod 100 mio. kroner, mener Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet.

PET-kommissionen kommer i dag med sin beretning på 4.600 sider. Arbejdet har kostet op mod 100 mio. kroner, mener Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet.

Søren Bidstrup

24. juni 2009

Forventningerne er med rette meget høje. Fremtrædende jurister og historikere har bemandet kommissionen. De har undervejs fået hjælp til at researche og skrive af yngre historikere.

Nogle påstår, at kommissionen kun har kostet 70 millioner kr. Men er det med de 22 millioner, som Uffe Ellemann-Jensen tilbage i 2002 oplyste, at alene kommissionens boligudgifter havde kostet

En ældre respektabel kollega med indsigt i offentligt kommissionsarbejde fortalte tilbage i 2004, at prisen for PET-kommissionens arbejde formodentlig ville løbe op i et trecifret millionbeløb. Så mon ikke den samlede pris for kommissærer, medhjælpere, sekretariat, ombygning af hovedkvarter, husleje, forhørsleder, juridiske bisiddere til afhørte og kaffekasse andrager 100 millioner kr. Indenfor historieverdenen et astronomisk beløb svarende til godt 80 ph.d.-stipendier.

Graden af åbenhed omkring kommissionen har haft nærmest nordkoreanske dimensioner. Mens resten af verden i de seneste 10 år har høstet frugterne af den moderne informationsteknologi, så har kommissionen tilhørt en af de isolerede øer, der endnu er upåvirket af det 21. århundrede. Selv PET og FE har opbygget udmærkede hjemmesider. Kommissionen har holdt stand og åbner først i dag en hjemmeside, da det hele er forbi og for sent at forgive en skinåbenhed.

Debat i kort snor

I 10 år har kommissionen med stor dygtighed ageret stopklods for en folkelig debat om vigtige emner; PET, overvågning, egenacces, spionage og ekstremisme. Hver gang, der har været det mindste optræk til debat, har regeringen kunne henvise til Kommissionens rapport der i de seneste år i øvrigt altid har været næsten lige om hjørnet.

Det seneste meget håndfaste bevis på, hvordan den folkelige debat om PET-historien er holdt i kort snor, er statsminister Lars Løkke Rasmussens afslag på at afholde et seminar, hvor uafhængige eksperter og journalister ville have lejlighed til at diskutere den kilotunge rapport. Det havde han uheldigvis ikke mulighed for at støtte.

Offentliggørelsen af rapporten har i det hele taget været forfulgt af uheld. Uheldet vil, at Folketinget er rejst på sommerferie, og uheldet vil , at de uafhængige eksperter på universiteterne er midt i eksamensræset.

Som om det ikke er uheld nok, så vil uheldet også, at justitsminister Brian Mikkelsen skulle være på vej på ferie. Det risikerer jo unægtelig at lægge en dæmper på debatten. Kan man næsten være mere uheldig

Mørkelægningen af kommissionens arbejdsområde har givet regeringen en glimrende lejlighed til at skyde en modernisering af PET til hjørnespark.

Tilbage i 1998 var der ellers nedsat et udvalg Wendler-Petersen udvalget der skulle hjælpe til at modernisere PET, blandt andet med hensyn til åbenhed. Det arbejde blev frosset ned under henvisning til PET-kommissionen.

Terror eller tryghed

Efter 11. september har behovet for en moderne efterretningstjeneste været et mere pres serende spørgsmål end nogensinde.

Moderne sikkerhed er ikke bare et spørgsmål om at poste penge i efterretningstjenesterne. Det skal om noget gøres med omtanke. Mere sikkerhed for pengene bør ikke bare være en hul floskel, for sikkerhed mod terror drejer sig om borgernes liv og tryghed.

I andre brancher er diskussionen om best practice , evaluering og efteruddannelse helt indlysende. Der bør selvklart også være en diskussion på efterretningsområdet.

I Danmark har der hidtil ikke været ressourcer til at etablere rigtige intelligence studies , der kunne dække det helt åbenlyse behov. Der har ikke været ressourcer til rigtige forskningsprojekter, der har kunnet undersøge for eksempel terrorens rødder i Skandinavien, og den terrorbekæmpelse i vores nærmeste fortid. Det var en viden, der i høj grad kunne kvalificere dagens antiterrorarbejde.

Fejl og mangler

100 millioner kroner kunne have gjort pokker til forskel, hvis de havde været i omløb i den frie forskning og ikke var blevet brugt til et eremit-miljø.

Kommissionen har på ingen måde befrugtet den danske forskning i de sidste 10 år. Det korte facit efter 10 års kommission er, at det i vidt omfang er lykkedes regeringen at holde både den folkelige og den videnskabelige debat i Danmark i skak. Det helt store spørgsmål til justitsminister Brian Mikkelsen og hans nye chef Lars Løkke Rasmussen er, om det også var meningen

Den eneste mulighed for at sætte en debat i gang, vil være at kaste sig over de 16 bind, der vil regne ned over nationen senere på dagen. Det bliver ikke let, for tæppebombardementet vil i første omgang hensætte de fleste kommentatorer i granatchok. Og selv for hurtige læsere, vil det tage noget tid at komme igennem værket.

For de få uafhængige eksperter vil det tage en rum tid at finde de fejl og mangler, der naturligvis vil være. PET-kommissions rapport er nu en gang ikke Koranen, og tolkningerne er selvsagt åbne for diskussion.

Udskriv 4.600 sider

Første skridt vil være at skaffe rapporten. De 16 bind kan i dag afhentes gratis i Justitsministeriet i tidsrummet kl. 11.30 til 13.30. Det er fin service. Ikke mindst for de borgere, der bor i København og har fri omkring middag.

Folk i provinser trækker det korteste strå og må udskrive de 4.600 sider på deres hjemmecomputer. Det er en bedrøvelig forskelsbehandling, men ikke nogen undskyldning for ikke at give sig i kast med sommerlæsningen.

Allerede inden første side af rapporten må følgende spørgsmål presse sig på: Hvordan kommer vi videre herfra Og hvad med PETs arkiv

Så længe kommissionen kørte, var arkivet fredet. Det ændrer sig nu. Ganske vist har justitsminister Brian Mikkelsen indlagt et moratorium, så destruktionen ikke sætter ind med det samme. Men truslen hænger konstant over denne del af nationens kulturarv. Der skal ikke meget andet til end et par driftige embedsmænd og et par dunke benzin, for at et kapitel i danmarkshistorien endelig kan lukkes.

Overlever arkivet, rejser spørgsmålet om adgang sig med fornyet kraft. Debatten om egenaccess vil få fornyet styrke. Også forskernes adgang til dokumenterne vil atter komme på dagsordenen. Anders Fogh Rasmussen lovede 2003, at den frie forskning ville få samme adgang som DIIS og PET-kommissionen.

Lad forskerne se

Rapportens udgivelse vil derfor i første omgang betyde, at tusindvis af PET-dokumenter med et slag er afklassificeret. De bør senest torsdag være tilgængelige for den uafhængige forskning.

Men også de dele af arkivet, der ikke er afklassificeret, bør nu i videst muligt omfang åbnes for forskningen. I den sammenhæng er det særligt beklageligt, at man i det forløbne år har kunnet betragte en stramning af PETs arkivpraksis.

Histo rikeren Bent Blüdnikow er for eksempel blevet forment adgang i forbindelse med et forskningsprojekt om den palæstinensiske terror. Det til trods for, at han via sit journalistiske arbejde, har været i stand til at kæmpe en lang og indædt kamp, der har ført sagen helt frem til Folketinget, hvor både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti engagerede sig i sagen.

Alligevel har resultatet til dato kun været almindelig bureaukratisk chikane. Nok til at drive den gennemsnitlige ansøger til randen af des peration.

Mette Fentz, der i forbindelse med et speciale ved Syddansk Universitet, har forsket i den rumænske sikkerhedstjeneste Securitates spionage, har haft lignende oplevelser. Når døren smækker bag den sidste kommissær inde på strøget, må man håbe at piben får en anden lyd.

Uautoriserede fristelser

Der er selvsagt mange faldgruber, når man arbejder med så personfølsomme arkiver, som efterretningsdokumenter. Men det er ikke noget nyt. Følsomme dokumenter har historikere tidligere vist at kunne håndtere. Til gengæld har den allernyeste forskning sat et alvorligt spørgsmålstegn ved, hvorvidt PET selv har kunnet stå for fristelsen til et uautoriseret brug af akterne.

Det store håb for PET-kommissionens videre gang i Danmarkshistorien er, at den må anspore til folkelig debat og til fornyet forskningsinteresse.

Men skandalen lurer lige under overfladen, hvis kommissionen bare ender som et opslag i den danske Guiness' Rekordbog. For at det ikke sker, bør der skydes liv en i ny værdikamp.

Lukketheden og frygten for den folkelige debat, der har præget det fejlslagne kommissionsforløb, er forhåbentlig ikke de danske, demokratiske værdier.

Tag derfor i dag imod rapporten med åbent sind og lad os få den debat, vi er blevet foreholdt et helt årti.

Thomas Wegener Friis er adjunkt på Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for den Kronik samt et håb om en god og åbendebat af den længe, længe ventede rapport.
Derudover kan jeg ikke lade være med at spørge om danskerne bør have en blind tillid til PET, hvis Politikens oplysninger om de røde sedler i PET s arkiv var rigtige.

Hugo Barlach

Thomas Wegener Friis

Må man som analytisk idehistoriker med forskningfelt omkring magtfilosofi bl.a under Center for Kulturforskning ved Aarhus Universitet tiltræde kritikken?

Og så tilføje, at jeg da også selv har været objekt for overvågning i samme forbindelse fra PET's side under introduktion af emnet i udlandet. Med reference til Tjenestens samarbejde med bestemte 'fremmede magter', kan jeg forstå. Og under stærk hensyntagen til Tjenestens eget interne forhold til samme magter. Altså en stærkt betænkelig adfærd omkring lovlig forskningsmæssig indsats herhjemmefra.

Der kan imidlertid knyttes en lang række af andre ligeså mærkværdige sammenfald med spinhensyn til sammenhængen, som du giver udtryk for. Altså et udtalt fortrin af politisk karakter, som ikke befordrer hverken offentlig debat eller udvikling af en uafhængig forskningsindsats her til lands. Rent ud sagt: en politisk vilje til at skyde kritisk forskning i foden! Jeg selv blev siden udelukket fra job på samme baggrund...

Tak for artiklen og

Med venlig hilsen