Kommentar

Små arabiske forventninger til Obama

Den amerikanske præsident forstår sig på smuk retorik, men i mødet med Mellemøstens barske realiteter skal der mere til
Debat
3. juni 2009

Det lyder mere og mere som den samme gamle melodi, som Bush-gutterne plejede at synge: "Vi er ikke imod den muslimske verden, ja faktisk er vi da helt på dens side. Vi ønsker så sandelig, at I skal have demokrati. Til en vis grad. Vi elsker 'moderate' arabere, og vi vil gerne strække hånden ud og være jeres venner. Vi er selvfølgelig kede af alt det med Irak. Og også kede - til en vis grad - over Afghanistan, selv om vi da håber, at I vil forstå, at vi er nødt til iværksætte en lille 'optrapning' i Helmand blandt alle de der muslimske landsbyer med papirtynde vægge. Og jo, vi begår også fejl."

Hele verden, sådan ser det i al fald ud, venter spændt på at høre, hvad Obama vil synge. Jeg er dog langt fra så sikker på, at araberne har samme entusiastiske forventninger.

Jeg har ikke mødt ene eneste araber i Egypten eller for den sags skyld Libanon, som for alvor tror, at Obamas 'udstrakte hånd'-tale i Cairo i morgen vil gøre nogen forskel.

Det var så det

Araberne kunne overvære, hvordan Obama til Israels Bibi Netanyahu dikterede 'ikke flere bosættelser' og 'en tostatsløsning'. Og de kunne overvære, hvordan Bibi - på samme dag som Mahmoud Abbas, den arabiske verdens mest farveløse leder, blev modtaget i Det Hvide Hus - med trods og foragt i stemmen erklærede, at Israels bosætterprojekt på Vestbredden fortsætter uhindret. Det var så det.

Og læg også mærke til, at Obama har valgt at holde sin seneste tale til verdens muslimer i Egypten, et land, som styres af en aldrende, 80-årig potentat, som indsætter det hemmelige politi som sin egen private hær imod menneskeretsforkæmpere, oppositionspolitikere - ja, faktisk mod enhver, som anfægter den store mands styre. For slet ikke at tale om torturen. Men vær forvisset om, at disse forhold ikke får nogen videre omtale i Obamas prædiken. Lige så lidt som han ønsker at komme ind på Saudi-Arabiens orgier af halshugninger, når han i dag underholder sig med Kong Abdullah.

Ligner Bush' Amerika

Så er der overhovedet noget nyt under solen, folkens? Araberne, det siger min erfaring mig, har en ganske god forståelse af, hvad der foregår i Washington - lobbyismen, magtpolitikken og de hykleriske venskabsforsikringer. De har for længst indset, at Obamas 'nye Amerika' mistænkeligt ligner Bushs gamle.

Jeg formoder, at Obama kunne sige noget retning af: "Jeg lover ikke at træffe nogen beslutning, før jeg har rådført mig med jer og med den jødiske side".

Det er bare det ved det, at sådan sagde allerede Franklin Roosevelt til Kong Abdul Aziz på dækket af krydseren USS Quincy i 1945, så den har araberne hørt før. Jeg gætter på, at vi også kommer til at høre noget om, at terrorisme er til lige så stor fare for araberne selv som for Israel - en anden fortærsket Bush-pointe. Lur mig om vi ikke også får et 'vi vil ikke skuffe jer'-tema.

Virkeligheden

Men hvad ville araberne blive glade for at høre? Tja, jeg antager, at den arabiske verden - ikke dens ledere, selvfølgelig, for de vil hellere end gerne have en spritny amerikansk flybase på deres jord - ville blive rigtig glad, hvis Obama fortalte, at han nu vil fjerne alle sine soldater fra muslimske lande og lade dem være i fred (amerikansk bistand, læger, civile eksperter osv. undtaget). Af indlysende grunde kan Obama dog umuligt love noget sådant.

Han kan, og vil helt sikkert, forsøge sig med sine global-arabiske tilgang: At hver en arabisk nation vil blive involveret i en ny Mellemøsten-fred, at det gælder om at genoplive det bemærkelsesværdigt fornuftige saudiske forslag om fuld arabisk anerkendelse af Israel til gengæld for et Israel, der vil holde sig bag 1967-grænserne i overensstemmelse med FN-resolution 242. Obama vil sikkert afklare det spørgsmål med kong Abdullah i dag. Alle vil så nikke vist, de arabiske diktaturers aviser vil lette på hatten for den amerikanske præsident, og New York Times vil applaudere energisk.

Hvorpå den israelske regering vil reagere ved at udvise samme muntre foragt som den, hvormed Netanyahu udviste som svar på Obamas krav om at stoppe alle yderligere bosætteraktiviteter på arabisk land, og tilbage i Washington vil Kongressen rase. Måske Obama da vil indse det, som de arabiske potentater har indset: at smukke taler og løfter om paradis aldrig - nogensinde - kan vinde over virkeligheden.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Kroll

Mellemøsten har været et mega-problem gennem mange, mange år - og adskillige amerikanske og europæiske regeringschefer og udenrigsministre plus FN-chefer er i årenes løb på skift løbet sur i problemerne.

Russerne har hele tiden været inde på en eller anden måde- og det har sandelig heller ikke hjulpet en pind.

Hvorfor skulle der så netop nu være mulighed for at komme videre ? Det ville være godt, hvis noget begyndte at udvikle sig positivt, men er det en realistisk forventning - alt taget i betragtning?

Hm. Greit. Skepsis er en god ting. Fisk synes informert.
Et regionalt syn på Midt-Østen-konflikten, som er Obamas, får ikke omtale her, det har denne fisk ikke fått med seg, han skriver ivei som han alltid har gjort, fullstendig forutsigbart.