Læserbrev

Tsvangirai er et skridt i den rigtige retning

1. juli 2009

Zimbabwe er tit i mediernes søgelys. Og det er oftest langfra et flatterende lys. Derfor var jeg glad for at se den positive modtagelse af Zimbabwes premierminister, da han var i Danmark. Tsvangirai repræsenterer håbet for Zimbabwe, som har gennemgået en række grusomheder - herunder en befolkning, der har lidt overlast, dårlig ledelse af landet, korruption, overtrædelse af basale friheder og rettigheder og en dårlig styring af økonomien. Altsammen noget, der skal forandres.

Efter Tsvangirais besøg i Danmark forsatte han som del af en række besøg til Storbritannien.

Zimbabwes nye regering har sat sig et mål og en plan, der inden for rammerne af den globale politiske arena skal reformere landet. Storbritannien har et ønske om at hjælpe Zimbabwe. Vi ønsker et fremgangsrigt Zimbabwe og mere end noget andet et frit og demokratisk Zimbabwe.

Der er indikationer på, at der sker fremskridt i Zimbabwe. En finanslov og en plan for økonomien er på plads. Skoler er begyndt at åbne. Disse og andre positive tegn på fremskridt er grunden til, at den britiske regering har tilkendegivet, at den vil øge sin støtte til Zimbabwe. Formålet er at hjælpe landet med at bevæge sig væk fra et stadie, hvor det blot drejer sig om at overleve henimod en reel forbedring af landet og befolkningens vilkår.

Den britiske støtte til Zimbabwe stiger nu til ca. 525 mio. danske kroner i år. Jeg vil understrege, at al britisk hjælp går gennem internationale organisationer og ikke direkte til Zimbabwes regering. Storbritannien har også øremærket ca. 8,7 mio. danske kroner til skolebøger, noget der vil bidrage direkte til en bedre fremtid. Dette er et område vi - ligesom Danmark - mener er meget vigtigt.

Det britiske humanitære støtteprogram har en effekt og hjælper Zimbabwes folk; vi bidrager f.eks. til at forhindre en ny koleraepidemi ved at reparere sanitetssystemer. Når vi hjælper med at bygge markedspladser, formindsker det antallet af sultne børn og general hungersnød.

Og vi vil gerne hjælpe mere. Men det er altafgørende, at reformprocessen kommer i gang. Jeg ved, at det er noget Tsvangirai støtter 100 procent. Men Storbritannien ser gerne at hele regeringen i Zimbabwe - herunder dem der har forsøgt at blokere for reformer - tager flere skridt mod: økonomisk reform; reelle fremskridt inden for menneskerettigheder, pressefrihed og afskaffelsen af undertrykkende lovgivning; politiske og forfatningsmæssige reformer; et øjeblikkeligt stop for jordbeslaglæggelser. Håbet er der for Zimbabwe. Og Morgan Tsvangirai er et skridt i den rigtige retning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Skrevet af: Nick Archer, britisk ambassadør i Danmark"

Man kunne vel egentlig antage at den britiske ambassadør i Danmark ville skrive artikler om de dansk-britiske forhold, og ikke om situationen i Afrika?

Én gang kolonimagt, altid kolonimagt?