Kommentar

Universitetsloven sætter ingen grænser for terrorledelse

DTU-s rabiate forvaltning af universitetsloven, hvor en lektor skal tvangsforflyttes, fordi han har brugt sin ytringsfrihed, er terrorledelse - og et symptom på det problematiske i loven
DTU-rektor Lars Pallesen afsøger grænser og gråzoner i universitetsloven, mener kronikøren.

DTU-rektor Lars Pallesen afsøger grænser og gråzoner i universitetsloven, mener kronikøren.

Jakob Boserup

17. juni 2009

Information havde for nogle uger siden to interview, hvor man uvægerligt måtte spørge sig selv, om de citerede nu virkelig havde sagt det, de blev citeret for. Her så man to forbløffende bramfrie universitetsledere, som slet ikke lagde skjul på deres magtfuldkommenhed.

Interviewene handlede om DTU-ledelsens plan om at straffe lektor Rolf Berg med fyring eller tvangsforflytning, fordi han havde brugt sin ytringsfrihed til at fortælle om arbejdsforholdene på DTU.

>I det ene interview blev institutdirektør Ole W. Sørensen citeret for at sige, at hvis en ansat siger noget, som »skader institutionen i stor stil, så må man være klar over, at man har et ansvar« og at kritik skal holdes inden døre (11. maj). Og i det andet interview hævdede rektor Lars Pallesen, at »selvfølgelig har man ytringsfrihed på DTU«, og at der ikke var tale om tvangsforflytning - en sag, som han i øvrigt slet ikke havde nærmere kendskab til (12. maj).

Grænsesøgende

DTU har fra starten været førende, når det gælder om at afsøge grænser og gråzoner i universitetsloven. For bare at nævne et par eksempler:

-DTU har ret systematisk fyret tillidsfolk (hvad Information fortalte om for nogle måneder siden).

-Bestyrelsen har kun ét medlem fra det videnskabelige personale, på trods af at DTU både har universitet og -sektorforskning-.

-Over halvdelen af dags ordenspunkterne er lukkede for offentligheden, på trods af at universitetsloven taler om »videst mulig offentlighed«.

-Rektor inddrager ikke Akademisk Råd i væsentlige strategiske eller økonomiske spørgsmål.

-Selv om rektor havde fået ministerielt pålæg om, at han ikke måtte anskaffe sig tjenestebil, så gjorde han det alligevel ad bagvejen, uden at han pådrog sig tjenstlige konsekvenser.

Listen over rektor Pallesens grænseforvaltning er lang.

Den seneste sag handler så om DTU-ledelsens håndtering af en grim trivsels undersøgelse på DTU-kemi, som gav institutdirektør Ole W. Sørensen dumpekarakter.

Informations og FORSKERforums artikler har afsløret et ganske rædselsfuldt klima, som skyldes institutdirektørens stil og person. Men ledelsen mørkelagde straks sagen ved, at rektor pålagde de ansatte tavshed - hvad rektor nu bagefter ikke kan huske.

>Men hermed var det horrible bare begyndt. For da lektor Rolf Berg tillod sig lakonisk at referere trivselsundersøgelsen for Information og TV2 Lorry, blev han fluks truet med fyring/forflytning. Årsagen var, som det siges i et usminket referat fra et møde mellem institutdirektøren og lektoren, at »mødet var indkaldt af ledelsen på grundlag af den uholdbare situation, der er opstået efter lektor Rolf W. Bergs udtalelser i Information og TV2 Lorry«.

Og bagefter underbygger institutdirektøren forflytningen ved at fortælle, hvor åbenhedens og ytringsfrihedens grænser går: »Folk her har ytringsfrihed, så de kan i princippet sige hvad som helst. Men hvis de siger noget, som vi vurderer, skader DTU eller instituttet, så har de et ansvar.«

Rabiat

Men idet lektoren ikke refererede til andet end til trivselsundersøgelsen og dens implikationer - som er åbenbare for alle - er der klart tale om et brud på hans ytringsfrihed. I det lys er institut direktørens udtalelser opsigtsvækkende, fordi de fortæller, hvorledes en af landets mest rabiate universitetsledelser tænker. > >

Institutdirektørens budskab er, at ledelsen har lagt en strategi, som de ansatte må følge uden debat. Kombineret med institutdirektørens tidligere udtalelser til Ingeniøren om, at der på hans institut »er medarbejdergrupper, der ikke er i stand til at følge med i opnåelsen af de mål, som blandt andet er stillet af regeringen«, forstår man jo, at DTU ikke er et frit universitet.

DTU-ledelsen forstår sig selv som DTU A/S, som indretter sig fuldstændig på markedsvilkår og på politiske diktater (i det første udkast til DTU-loven i 2000 stod i øvrigt, at man skulle være »erhvervslivets universitet«). >

>Med en sådan forståelse af sine aktiviteter er der ikke meget akademisk frihed for den menige medarbejder, for det er utvetydigt ledelsen som sætter den grænse - universitetsloven gør det nemlig ikke. Ingen lov sætter grænser for den handlekraftige ledelse, hverken universitetslov, offentlighedslov, forvaltningsloven - og tilmed heller ikke grundloven (og dens garanti for ytringsfriheden).

Kafkask

Rektor Pallesen har over for Information foregivet, at han næsten ikke kender noget til sagen, og at han slet ikke har været blandet ind i den. Dog var han personligt til stede på møderne om trivselsundersøgelsens dumpekarakter, og 20-30 ansatte kan bevidne, at han gav dem et tavsheds pålæg.

Det bliver næsten Kafkask, når han i interviewet med Information udtaler: » Selvfølgelig har man ytringsfrihed på en institution som DTU«, samtidig med at han foregiver, at han slet ikke er indblandet i sagen. Men det er faktisk rektors HR-afdeling, som forhandler lektorens forflytning. Og rektor har på DTU-s vegne afgivet svar til Folketinget om institutdirektør Sørensens forvaltning.

>Rektors problem er, at Ole W. Sørensen er hans personlige opfindelse - ansættelsen var endda ulovlig - og derfor vil det være et enormt prestigetab, hvis rektor må fyre Sørensen. I den forstand er sagen truende for Pallesen. Han er selvfølgelig fuldt informeret, og institutdirektøren udtaler sig kun bramfrit med så stor selvfølelse, fordi han ved, at han har Pallesens opbakning.

Terror

Universitetsloven sætter ingen grænser for denne type terror-ledelse, for loven giver ikke de ansatte nogen som helst redskaber til at protestere, hverken over lederens dumpekarakter eller mod hans straffeaktioner. Det er totalt afslørende for lovens svagheder. Nogle vil bagatellisere DTU-sager med, at DTU-ledelsen er rabiat, og det er ganske rigtigt. Men det afslørende ved sagen er, at universitetsloven ikke sætter grænser for det rabiate. Loven er nemlig indrettet sådan, at den belønner den gode vilje, men ikke beskytter mod uduelig ledelse, håbløse strategier eller dårlige prioriteringer.

Institutdirektøren og rektor behøver tilsyneladende heller ikke at frygte for Videnskabsministeriet, som har forholdt sig fuldstændig passivt. Man skal bemærke, at Videnskabsministeriet er tilsynsmyndighed, men det betyder, at så længe Pallesen er nyttig for Helge Sander - for eksempel i støtten til en uændret universitetslov - så blander ministeriet sig ikke i DTU-s horrible ledelse.

Typisk nok vil videnskabsministeren da heller ikke kommentere sagen. Selv om Helge Sander har efterlyst -lig på bordet-, og Information nu har præsenteret flere for ham, så vil han ikke relatere dem til en kommende lovrevision. Og skulle det alligevel ske, at videnskabsministeriet går ind og giver næser til DTU-ledelsen, så er skaden jo allerede sket.

Klap i og ret ind

Så under alle omstændigheder står lektien klokkerent tilbage til de ansatte på DTU: Klap i og ret ind! Og signalet heri vil nok desværre blive hørt og omsat til handling andre steder i de danske universitetsmiljøer, bare i mindre skala og mere diskret.

I en vis forstand er det mest deprimerende dog, at afdemokratiseringen af universiteterne og enkeltsager som f.eks. DTU-s horrible ledelse ikke har ført til et ramaskrig fra universitetsfolk og politikere. Det fortæller desværre meget om, hvordan de akademiske standarder er ved at erodere.

Og mens alt dette foregår bag de pæne akademiske facader, går vi så og venter på resultaterne af den igangværende universitetsevaluering, hvis første rapport kommer i slutningen af denne måned. Mon den får noget af den tvivlsomme gråzone med Og tør evalueringskomiteen kritisere den vestlige verdens mest autoritære universitetslovgivning, når de i eftersommeren kommer med deres endelige rapport

Ind til videre blæser svaret i vinden.

Mogens Ove Madsen er lektor og formand for DJØF-s undervisnings- og forskningsudvalg samt medredaktør af magasinet FORSKERforum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu