Læserbrev

Appel mod racelovenes genindførsel i Europa

Berlusconi-regeringen har med borgernes sikkerhed som påskud i går indført diskriminatoriske regler i forhold til indvandrere, hvis lige man ikke har set i Europa siden racelovenes tid.

Berlusconi-regeringen har med borgernes sikkerhed som påskud i går indført diskriminatoriske regler i forhold til indvandrere, hvis lige man ikke har set i Europa siden racelovenes tid.

4. juli 2009

Andrea Camilleri, forfatter, Antonio Tabucchi, forfatter, Dacia Mariani, forfatter, Dario Fo, nobelprismodtager i litteratur og Franca Rame, skuespillerinde

De ting, der sker i Italien, har altid, på godt og ondt, haft en usædvanlig indflydelse på hele det europæiske samfund - fra den italienske renæssance til fascismen. Men de er ikke altid blevet opdaget i tide. For øjeblikket vier de europæiske aviser stor opmærksomhed til visse aspekter af krisen i Italien, men vi mener, at det er vores forpligtelse som italienere at henlede den europæiske offentligheds opmærksomhed på andre, mørklagte aspekter. Det drejer sig om visse forandringer i italiensk politik og lovgivning, som risikerer at skamfere Europas ansigt og medføre et tilbageskridt for menneskerettighedssagen i hele verden.

Berlusconi-regeringen har med borgernes sikkerhed som påskud pålagt parlamentet, som den har fuld kontrol over, at indføre diskriminatoriske regler i forhold til indvandrere, hvis lige man ikke har set i Europa siden racelovenes tid. Diskriminationens passive subjekt er ikke længere jøder, men indvandrere uden opholdstilladelse, dvs. flere hundredtusinde mennesker. Men racelovenes grundprincipper er uforandrede - f.eks. forbuddet mod blandede ægteskaber. Med dette forbud forhindrer man med nationalitet som argument, at borgerne kan gøre deres ret til indgåelse af ægteskab uden hensyn til religion eller etnicitet gældende. Det er en fundamental rettighed - som ikke blot udlændinge - men også italienere fratages. Med en regel, som er endnu mere skadelig for menneskelivets værdighed og kvalitet, er der endvidere indført et forbud mod, at kvinder uden opholdstilladelse kan få forældremyndighed over børn, de selv har født. På grund af en politisk beslutning truffet af et midlertidigt flertal bliver børn født af udenlandske mødre overladt til staten. Ikke engang fascismen gik så langt. Racelovene, som blev indført af det fascistiske regime i 1938, fratog hverken de jødiske mødre deres børn eller tvang dem til at få foretaget abort for at undgå, at staten konfiskerede deres børn.

Vi ville ikke henvende os til den europæiske offentlighed, hvis ikke disse tiltag overskred nationale grænser og krævede en ansvarlig reaktion fra alle, som tror på en fælles menneskehed. EU kan ikke tillade, at et af dets grundlæggerlande regrederer til et primitivt samlivsniveau og lovgiver i strid med de internationale love og retsprincipper, som den europæiske konstruktion baserer sig på. Det er i alles interesse og en æressag for alle europæere, at det ikke sker. Den demokratiske kultur i Europa må bevidstgøre sig om den italienske patologi for at forhindre, at den breder sig. Enhver må vælge, hvordan man bedst kan gøre sin modstand gældende.

Andrea Camilleri, forfatter, Antonio Tabucchi, forfatter, Dacia Mariani, forfatter, Dario Fo, nobelprismodtager i litteratur og Franca Rame, skuespillerinde

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er der flere tegn der viser at store dele af den danske venstrefløj ikke er interesseret i islamiske love, repræsenteret ved SF, der tilsyneladende melder helt anderledes ud, så problemet med disse venstrefløjsfolk er nok mest begrænset til informations SF debattører, der meget morsomt tror at det er dem der udgør SF.

Men det er ikke kun italien der kæmper med sin identitet. Se nu bare england, der nu har et hav af shari'a domstole, hele 85 af slagsen til stor skade for især kvinders frihed.

Dette er naturligvis ikke acceptabelt for et demokrati, og må efterlade en underlig fornemmelse hos de af debattørene for hvem virkeligheden aldrig rigtigt er vågnet, men det har man jo på den anden side også set før, dengang de selvsamme venstreorienterede troede at kina var et proletarisk paradis og sovjet en demokratisk gave.

Nu er det ikke en islamisk lov, men en italiensk-kristen lov der tillader staten at fratage børn fra deres mødre kun fordi de ikke har den rette nationalitet. Er det et fremskridt for kvinder?

Nu er det ikke en islamisk lov, men en italiensk-kristen lov der tillader staten at fratage børn fra deres mødre kun fordi de ikke har den rette nationalitet. Er det et fremskridt for kvinder?

Næ - det er det ikke. Religion er og bliver eksponent for antidemokrati, her især den katolske kirke.

Norditalien har meget længe ville løsrive sig fra syd, hvilket er en delmængde af deres kulturelle problemer.

Der er ingen mening i at forsvare italiens forældrepolitik, kun tilbage at konstatere at der bliver taget grove metoder i brug når et land vil forsvare sin kultur.

Jeg vil ikke forsvare at nogen tager nogens børn fra nogen, med mindre der er meget personlige grunde til at gøre det.

Nu handler dette ikke om england, men italien der vitterlig har problemer med syden.

Men dette engelske scenarie kan blive virkelighed overalt i europa, med mindre de aktuelle lande stopper det, og nord italien vil gå til yderligheder for ikke at opleve dette:

http://www.karenwest.dk/blog/

Hans Hansen
"Nu handler dette ikke om england, men italien der vitterlig har problemer med syden."

Mener du det syden, der igennem igennem et halv årtusinende vitterlig har haft problemer med vesten?

Jon Jensen

Mener du det syden, der igennem igennem et halv årtusinende vitterlig har haft problemer med vesten?

Jeg mener norditalien der ikke kan fordrage syditalien. Der er mange muslimer i syditalien, og flere norditalienere kalder syditalien for islamisk.

Casper Ladegaard.
Lad mig nævne korstogene, kolonisering af Afrika, slavehandel, udplyndring og udbytning af Afrika, salg af våben til Afrika, støtte til "venligsindet" blodtørstige diktatore. Syden har haft og har mange problemer med vesten.

Hans Hansen.

Det med norditalien contra syditalien har ikke så meget med relgion at gøre. Det er noget socialt. Rige mennesker har aldrig kunnet lide at bo sammen med fattige.

Jon Jensen

Det med norditalien contra syditalien har ikke så meget med relgion at gøre. Det er noget socialt. Rige mennesker har aldrig kunnet lide at bo sammen med fattige.

Vi er for såvidt enige i at der er klare overklasse politiske toner i dette, men der er også religiøse begrundelser, eller rettere religiøs ideologiske.

Golfstaterne er ikke engle. Det er vi enige om. De har været lige så slemme som os og er det stadig, det er måske derfor de er vores allierede. Det er heller ikke indvandere fra de lande, som Italiens nye udlændinge love er rettet imod. Det er indvandrere fra fortrinvis lande syd for Sahara. De er ikke alle muslimer og de er heller ikke alle islamister, der vil os alt ondt.
Lovene er desuden også ment til at ramme romaer, som der er blevet hetzet massivt mod under den sidste valgkamp.

Op gennem 50'erne lå det officielle Danmarks behandling af grønlænderne, vel i nærheden af hvad vi nu ser i Italien i dag.
Aktuelt er det blot et spørgsmål om tid inden Dansk Front begynder at kopiere de italienske racelove, og tillempe dem til danske forhold. Bare vent, Peter Skrårem kender sin tid.
Forarbejdet er allerede gjort: 24-års reglen, tilknytningskravet, summarisk udvisning af asylansøgere uden ret til domstolsprøvelse. Hertil kommer den alm. hverdagsracisme, hvor flygtninge & indvandrere ofte behandles efter en anden målestok end os hvide "kristne".
"Borgerværnene" står allerede parate. Hells Angels har jo indsendt en ansøgning: Sjakal Manifestet, hvor det står mellem linierne, at vi HA'ere - er kernesunde danske mænd af mod og ære, vi skal nok værne de danske skjoldmøer mod de muslimske sjakaler.
Jo, Berlusconi skal nok finde mange lærenemme elever her til lands.

Men hvor er dog trist at se Italien, dette generøse og vidunderlige land, synke ned i fascisme og korruption.

Den der med Syd- mod Nord-Italien er specielt interessant fordi uden Syditalien ville der ikke være et forenet Italien! Garibaldi begyndte den Italienske Enighedskrig sydfra fra Sardinien over Scicillien og Neapel og Rom nordpå. Denne Italienske landsfader blev til sidst ekstrem sur på den nNorditalienske konge fra Savoyen da denne uden vidre opgav gamle Italienske områder til Frankrig og Østrig istedet for at kæmpe for dem, de såkaldte "Irredenta".

Og nu plæderer folk her for at en politik bestemt af Lega-Nord, en gammel separatist bevægelse der ville ud af Italien og danne en egen stat Padanien der lige ikke skulle være Italiensk men Lombardisk, at de skulle være de sande Italienere og de sande Kultur-kæmpere.

Rachel Henderson

Til redaktionen: Kunne vi ikke lige få en journalistisk opfølgning på denne appel med oplysning om hvad der er facts i denne sag?

På samme måde som vi i høj grad har ladet os inspirere af det gamle Rom indefor jura, kunst, arkitektur m.m. kan vi stadig lade os inspirere af hvad den gamle europæiske kulturbærer Rom/Italien foretager sig. Den ny immigrationslovgivning er et godt eksempel til efterlevelse men dog skal der et dansk præg på så den passer bedre efter lokale forhold.

Italien er endnu engang bannerbærer for europæisk kultur men om vi har modet til at følge efter står p.t. hen i det uvisse men det må fremtiden jo vise.

Informations debatadministrator burde bruge lidt tid til at slette brugerkontoer med åbenlyse opdigtede navne - folk der ikke tør stå bag deres udtalelser i deres eget navn i en offentlig og åben debat har ingen berettigelse til at udtale sig i et demokrati.