Kommentar

Cepos er en trussel mod Danmark

PET bør holde godt øje med Cepos, der er en del af det verdensomspændende neokonservative netværk
6. juli 2009

Det er mindst én gang hævdet i Information, at Cepos er en dårekiste. Heri er jeg meget uenig. Det står langt værre til. Cepos hævder ud ad til, at de er en liberalistisk tænketank, der står for større frihed, men i virkeligheden er den en tredjeparts organisation, hvor de der betaler står og griner i baggrunden. Cepos er en af de mange tredjeparts organisationer, der er blevet til efter inspiration fra Edward L. Bernays dvs. grundlæggeren af Public Relation . Edward L. Bernays var en af de første, der forsøgte at manipulere den offentlige opinion ved hjælp af psykologiske teknikker. Cepos lever fuldt ud op til denne tradition.

Cepos er et sammensurium af en aflægger af American Enterprise Institute (AEI) og de borgerlige partier samt en række større virksomheder, herunder Danfoss, Saxo Bank, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Med andre ord, Cepos er en del af det verdensomspændende neokonservative netværk.

Cepos har George P. Shultz, udenrigsminister i Reagan-perioden, med i deres rådgivende komité og har Veronique de Rugy som forbindelsesofficer til AEI. De mest fremtrædende medstiftere af Cepos er Martin Ågerup, David Gress, professor Bent Jensen og Christopher Arzrouni.

En lobbyorganisation?

Fra USA ved man, at hvis man systematisk over fem til 10 år søger at påvirke offentligheden og politikere, vil man få et ikke uvæsentligt fodaftryk på de politiske beslutninger. Derfor har en række store danske virksomheder tegnet medlemskab af Cepos. Med andre ord, Cepos er også en lobbyorganisation, der arbejder langsigtet.

Tænk engang, at Christopher Arzrouni er regeringsrådgiver, David Gress er kanonmedlem og Bent Jensen jagter spøgelser, samtidig med at alle tre er medstiftere af lobbyorganisationen Cepos.

Cepos' medlemsskare består af en række personer uden tilknytning til de politiske partier og som på enhver måde er gode demokrater. De er blevet narret ind i Cepos ud fra den idealistiske målsætning. De er med andre blevet kanonføde for Cepos og det neokonservative netværk.

Indoktrinering

Hvorfor er en tilsyneladende fornuftig politiker som Uffe Ellemann-Jensen medlem af Cepos? Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at være pga. Cepos' fraser, men sådanne fraser vil en dreven politiker ikke hoppe på. Den egentlige baggrund er, at AEI har været med i netværket omkring Det Hvide Hus med deraf følgende kontaktmuligheder.

Cepos hævder, at de har oprettet et universitet, hvor man forsøger at uddanne en række studerende i 'frimarkedstænkning' og hvor øvelser i retorik, i argumentation, i at skrive og tale offentligt indgår med vægt i uddannelsen. Dette har intet med et universitet at gøre, men er derimod en søndagsskole til indoktrinering, agitation og markedsføring af en ideologi. Det er helt legalt, hvad de gør, men at kalde det et universitet er mildest talt en overdrivelse.

Cepos har mindste en gang fremført det synspunkt, at man bør ansætte flere personer med en 'frimarkedstænkning' i det offentlige. Med andre ord: man skal ansætte personer med en bestemt ideologi og ikke faglige kvalifikationer. Man føler sig helt hensat til universiteterne i 1970'er, hvor man i flæng ansatte tumpede med en 'marxisttænkning'. Nu skal det blot være tumpede med en 'frimarkedstænkning'.

Landsforræder?

Cepos er efter min mening en trussel mod Danmark på grund af de tætte kontakter til AEI og dermed til Det Hvide Hus. Dette er dokumenteret flere gange. AEI har legitimeret og været involveret i beslutningsprocessen op til krigen i Irak. Cepos har derfor indirekte et ansvar ved ikke at sige fra. Cepos har systematisk opbygget kontakter til en fremmed magt godt nok pr. stedfortræder. Nogen vil derfor knytte ordet 'landsforræder' til Cepos i denne anledning.

Efterretningstjenesterne bør holde øje med Cepos og hele det neokonservative netværk. Havde efterretningstjenesten gjort dette, f.eks. ved blot at følge med på internettet, havde man været fuldt ud orienteret om baggrunden for krigen i Irak og måske holdt Danmark ude. Jeg håber, at efterretningstjenesterne for fremtiden også holder øje med Cepos, således at regering og Folketing kan være velinformeret om netværkets hensigter.

Det bliver interessant at se, når de amerikanske arkiver bliver åbnet, hvilke uofficielle forbindelser, der har været mellem Det Hvide Hus/AEI/ Cepos og medlemmer af regeringspartierne.

Dårekiste eller ej - historikerne bliver ikke arbejdsløse.

Klaus Flemløse er cand.scient., aktu

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

@Martin Nielsen

Hvorvidt en følelsefri tænkning kan forløbe korrekt er jo et åbent spørgsmål - den kan i hvert fald kun sjældent være vedkommende.

Også datamaters tænkning skal jo nødvendigvis vekselvirke med menneskelig tænkning for at ku' være meningsbærende.

@Per Holm Knudsen.
Kan du præcisere lidt? Har du noget som helst ARGUMENT imod det Lundbye siger, eller er du kun ude på at svine manden til, og derved forsøge at miskreditere ham.

Dit komplet ideforladte blogindlæg har heller ingen argumenter.

Hvis det er hvad venstrefløjen kan præstere, har vi vist på den borgerligt liberale fløj, kronede dage.

Per Holm Knudsen

@ Jan Daniel Andersen

Det er så rablende, at det vil være imod enhver sund for fornuft at gå ind i en diskussion med Mads Lundby Madsen - alene hans rablende diskussionsform? Hvis det er, hvad de ekstreme ultraliberalister kan præstere, så fortjener de kun "hån, spot og latterliggørelse". I følge Jyllandsposten fremmer det nemlig demokratiforståelsen.

Mer' om skraldemænd - de er jo nemlig: SkjoldTorden's soldater ;-)

---------------

Mine skriverier har jo afsløret at også i et kapitalistisk samfund har også HELE bunden -
store evner udi (også tekstsproglig) digtning og tænkning - men de evner er ikke selve
kapitalismen's egne evner.

Men hvad finder vi så nu på ?

Nu da Proletariatets diktatur er blevet førtidspensioneret ?

Hvortil den snak om: SkjoldTorden ?

At det desværre er kendetegnende for dansk sindelag at de kalder en mand der fortsætter en kamp [ hvorunder nogle mennesker jo nok kom mere/mindre til skade :-( ] , udover det nødvendige - for: Helt !

Men man må tilgive de svenskere der drev danerne ud - selvom det bevirkede at vi jyder blev påført : Det danske åg.
Thi de vide næppe hvad de gør.

Og jeg har desværre endnu ikke fået oversat følgende til svensk:

-----------------------

De Forne Tider

Endnu lever drømmen fra forne tider,
da mennesker endnu var fælles om meget -
ja! Meget var da fællesejet.

Den jord om byen hvor skel ej var sat
var alle mennesker's eng -
blev senere hugget af en Kongemagt så streng.

Da alminding og fælled endnu
var alle mennesker's eng og fælles land
drømtes dog og om forne tider: Da kvinde var lige med mand.

De Fornes forne tider - lad os i dette gå videre:
Var Fællesskabet's Rige, da var alle frie og lige,
for endnu var ejendom og tanke ikke taget af De Rige.

Slutningen er klar: Hvor fælleseje ikke gælder,
forbliver al snak om frihed og lighed tomme ord,
derfor VIL vi i fællesskab eje al Klodens jord.

"Hvor fælleseje ikke gælder,
forbliver al snak om frihed og lighed tomme ord,
derfor VIL vi i fællesskab eje al Klodens jord."
----------------------------
DET er altså virkligt nyere tider end Cepos borgerlige ævl - for det er den slutning nogle udledte fra erfaringerne fra: Den Borgerlige Franske Omdrejning.

Martin Nielsen

Mads Lundby Hansen er efter min mening en saglig debatør, men han er bestemt ingen skærmtrold. Han er noget kedelig. Martin Aagerup er 100x bedre.

Martin Nielsen

@Jan Daniel Andersen
"Denne artikel, som jeg helt klart opfatter, som klart sarkastisk"

Tror du virkelig. Man ved sgu aldrig. Men det falder jo ikke ligefrem ved siden af den normale jargon, så hvordan skulle man vide det?

Pest eller kolera

I øvrigt:

Man må da have ondt af de ægyptere der flygter
fra kong Ceop's endnu virkende åg - blot for at ende her i danmark i kløerne på Cepos.

De borgerlige (angiveligt) frihedselskere - vedbliver
med at fortie:

"Hvor fælleseje ikke gælder,
forbliver al snak om frihed og lighed tomme ord,
derfor VIL vi i fællesskab eje al Klodens jord."

Og insisterer (imod eget bedre vidende) på at fremføre Cepos som ENEalternativet til Kong Ceop's åg.

Klaus Flemløse

Bemærkninger til CEPOS er en trussel..
1. Størstedelen af mine bemærkninger i Kronikken er faktuelt korrekte. Læserne kan selv søge informationer af CEPOS og AEI på internettet. Se f.eks.
http://www.sourcewatch.org/index.php?title=AEI
og
http://en.wikipedia.org/wiki/American_Enterprise_Institute
Det fremgår af disse sider, at AEI var en af drivkræfterne i Tobakskrigen, i krigen mod Kyoto-protokollen og Krigen i Irak. AEI er bl.a. finansieret af ExxonMobile. Desuden havde AEI fået placeret 20 medarbejdere i Det Hvis Hus under Bush regeringen.

Der er også nogle holdningsmæssige og polemiske bemærkninger i kronikken, som jeg selvfølgelig selv er ansvarlig for.

2. Information om Edward L. Bernays kan findes på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Edward_Bernays Edward L. Bernays er stort set ukendt i Information til trods for, at hans metoder er blevet kopieret af Sovjetstaten, DKP, CEPOS, AEI, CEI, Heartland Institute , Fog-regering og mange interesseorganisationer.

I Dagbladet Information har han kun været nævnt én gang tidligere.

3. Information af CEPOS, ifølge Deres egen opfattelse, kan findes på http://www.cepos.dk/ . CEPOS mangler at gøre rede for deres finansieringskilder og deres informationsudvekslinger med AEI og andre medlemmer af det neokonservative netværk.

4. Med hensyn til definitionen af neokonservativ og neoliberal vil jeg henvise til:
http://www.sourcewatch.org/index.php?title=Neo-conservatives
http://en.wikipedia.org/wiki/Neoliberalism

5. Der vil kunne skrives en stort set identisk kronik, som min, hvis man erstatter CEPOS med DKP og skifter navene ud med nogle af de gamle DKP-koryfæer og refererede til Moskva guldet i stedet for US-guldet. Der er store lighedspunkter mellem CEPOS og DKP både i metodevalg og kommunikation.

6. Niels Madsen har den 6.juli 2009 en tilføjelse til min kronik, som jeg sætter stor pris på:
Jeg burde have skrevet:
”CEPOS hævder ud ad til, at de er en liberalistisk tænketank, der står for større frihed, men i virkeligheden er den en tredjeparts organisation, hvor de der betaler står og griner i baggrunden eller bliver grinet af. Den sidste nævnte gruppe består af alle andre skatteydere, der udfrivilligt betaler til CEPOS, idet bidragyderne kan trækkes bidrag fra i selvangivelsen jf. CEPOS som almennyttig organisation.”

En stor undskyldning til Niels Madsen og andre, som jeg har forulempet ved en upræcis formulering i først version. Jeg lover, at det ikke skal gentage sig !

7. Der en del voldsomme følelsesmæssige reaktioner på min kronik. Sådanne reaktioner skal der også være plads til. Jeg sætter pris og godkender andres politisk holdninger, især hvis man satte sig ind i tingene før man begyndte at skælde ud. Her tænker jeg på specielt på Ole Brask Jørgensen.

8. Det er et alvorligt problem for den demokratiske proces, at disse tredjeparts organisationer og deres spin får større magt over medierne. Det vil være helt udelukket, at en privatperson som mig blev inviteret til Deadline for, at diskutere CEPOS. CEPOS vil til gengæld få al den tale tid de behøver for at nedgøre en systemkritiker som mig.

Dette er indtil videre mine bemærkninger.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Klaus Flemløse

For det første hedder jeg Thomas Ole Brask Jørgensen. Det er ikke et udtryk for følelsesmæssige reakationer, tværtimod er min reaktion baseret på sund fornuft. Det er din fortolkning af de oplysninger som du korrekt opremser det er galt med.

For det andet har jeg ikke lyst til at kommentere yderligere, end det jeg har gjort, på et så paranoidt indlæg som mest af alt minder om noget man vil kunne læse i det hedengangne (guddskelov for det) Land & Folk.

Hvis man tager kapitalismen's egne udmeldinger
for pålydende, må man jo slutte at der da næppe er nogen grænser for dens - i forhold til proleriatet -overlegne dulighed og nødvendighed; såmænd også udi evnen til at kunne føde børn ;-)

@ Klaus Flemløse.
Mener du ikke der er en kæmpe forskel på at lække oplysninger til en erklæret fjende og at gøre det samme til en allieret?

Men jeg har da intet imod at PET overvåger CEPOS, såfremt man ønsker at en efterretningstjeneste skal gøre sådan noget. For hvis vi tillader at PET at overvåger politiske grupperinger på venstrefløjen, er det jo kun rimeligt at tillade dem at gøre det samme på højrefløjen, samt liberalistiske grupperinger. Men vurderingen af hvem der skal overvåges må nødvendigvis være PET's.

@Per Holm Knudsen.
-"Det er så rablende, at det vil være imod enhver sund for fornuft..."

Ja, det er så din holdning og den respekterer jeg skam. Men din holdning bidrager ikke meget til debatten, uden argumenter. Du kunne jo ligeså godt sige at din yndlingsfarve var rød.

Jeg har hørt Hr. Lundby Madsen i flere sammenhænge og finder hans argumenter ganske logiske, men jeg er da enig i at han er lidt nørdet. Men det er jo en ofte set "kvalitet" hos specialister og intelligente mennesker.

Ulrik Petersen

Kære Flemløse. Du kan kalde det pindehuggeri, men jeg bliver nødt til at kommentere din brug af begrebet neokonservatisme (der er blevet misbrugt i en uhyggelig grad de seneste år) og ikke mindst den magt, du tilsyneladende mener, medlemmerne af "netværket" besidder. I din mildest talt ringe kildehenvisning i punkt 4 ovenfor figurerer blandt andre Donald Rumsfeld og Henry Kissinger på listen over neokonservative til trods for, at de begge af historikere og politologer betegnes som realister på det udenrigspolitiske område (faktisk opstod den moderne neokonservatisme i et forsøg på at gøre op med Nixon-Kissinger realismen). Neokonservative baserer deres udenrigspolitiske udsyn på basis af idealistiske principper, idet deres ønske om et aktivistisk udenrigspolitik skal forstås på baggrund af deres ide om, at den amerikanske samfundsmodel er universel og således kan og bør eksporteres til andre dele af verden. Bevægelsen er ikke organiseret, og selv om der findes neokonservative i tænketanke som AEI og PNAC udgør de i begge tilfælde et mindretal.

Flere neokonservative havde rådgivende funktioner for beslutningstagerne under Bush, men ingen af de centrale personer omkring Bush (Cheney, Rumsfeld, Powell, Rice) kan betegnes som neokonservative, da disse alle vægtede de nationalsikkerhedspolitiske argumenter (læs: realistiske) højst forud for Irak-krigen. Det er altså på baggrund af mål og ikke midler vi kan identificere neocons og adskille dem fra andre "høge-grupperinger" i det mangfoldige politiske liv i USA. Andre og mere magtfulde grupperinger i det konservative miljø (især "det kristne højre" og de paleokonservative) havde mindst ligeså stor betydning for beslutningen om at intervenere i Mellemøsten, selv om deres motiver adskilte sig fra de neokonservatives.

De neokonservatives i forvejen begrænsede indflydelse svækkedes yderligere i Bushs 2. periode, da de blev udpeget som syndebukke i forbindelse med den kaotiske situation i Irak, og de må i dag betegnes som en yderst marginaliseret gruppe.

Jeg håber, at ovenstående vil resultere i, at du for fremtiden er mere omhyggelig med dit ordvalg.

@ Klaus Flemløse.
Det er sikkert meget fint at referere til wikipedia, men jeg var nu interesseret i hvad det er der gør at du skriver neoliberalistisk og ikke bare liberalistisk. Jeg kender INGEN liberalister der kalder sig selv for noeliberalister og netop CEPOS' Martin Ågerup erklærer sig ofte som Social Liberal. Derfor kunne man med rimelighed antage at Hr. Lundby også er Social Liberal, da de, udadtil er enige i deres betragtninger.

Neoliberalisme er et ord der nok mest er opfundet af anti-liberalister, kollektivister og andet rakkerpak for at gøre ideologien mere uspiselig, i folkemunde. Det fremgår også, omend ikke direkte skrevet, af artiklen på wikipedia, som du henviser til.

Skal vi så begynde at kalde socialdemokrater og folkesocialisterne for neo-socialister? Er det ikke lidt fjollet og usagligt?

Klaus Flemløse

@Jan Daniel Andersen

Du berører begrebet ”Landsforræderi”.

Man kan hævde, at CEPOS’ kontakt til AEI er uden problemer, idet USA er vores allierede, men det afføder følgende spørgsmål.

Er det åbenbart, at Danmarks interesser altid er sammenfaldende med USA’s interesser?

Er det åbenbart, at private organisationer kan forhandle/blande sig i forhandlingerne med USA og selv om det er vore allierede?

@Klaus Femløse

"Er det åbenbart, at Danmarks interesser altid er sammenfaldende med USA’s interesser?

Er det åbenbart, at private organisationer kan forhandle/blande sig i forhandlingerne med USA og selv om det er vore allierede?"
----------
Jo da: Det der er godt for Disney koncernen det er også godt for Danmark.

Klaus Flemløse

@Ulrik Pedersen

Det er nogle gode og vægtige bemærkninger du giver vedr. neokonservatisme, som jeg vil studere.

Jeg er opmærksom på at begreberne neo-konservativ og neo-liberal er lidt flydende begreber, men som ikke desto mindre bruges de i politiske diskussioner. Til min undskyldning for ikke at nuancere begrebet yderligere, havde jeg kun 4500 anslag til min rådighed til kronikken.

Det ser ud til, at du har en stor viden inde for dette område. Jeg skal nok læse dine fremtidige indlæg omhyggeligt for at suge viden ud af dem.

Det er ikke pindehuggeri, men derimod et sagligt indlæg holdt i en pæn og ordentlig tone, som jeg sætter pris på. Det glæder mig hver et sådant dukker op i en diskussion. .

@Klaus Femløse

A' propos Disney-koncernen - underholdningsindustrien skal nu tages endnu mere alvorligt end før - det er på mange områder den der nu har overhalet forsvarsindustrien mht. at sætte kravene til IT-hardwareudklingen.

Det siger også sig selv: Hvorvidt et ballistisk missil kan ramme indenfor en meter eller tre meter - gør næppe nogen praktisk forskel.

Hvorvidt man helst vil rammes af et ballistisk missil -
eller sku' tvinges til at glo på Disney-koncerns produkter må være en afgørelse for den enkeltes egne krav til kunstnerisk kvalitet.

Per Holm Knudsen

@ Jan Daniel Andersen

Det er muligt, at du har hørt logiske argumenter fra Mads Lundby Hansen's mund, der kommer så meget ud af den, at den mulighed selvfølgelig er tilstede. Osse blind høne finder korn.

Den pågældende udsendelse var en stor gang rablende sludder fra Mads Lundby Hansen, der næsten monomant siger det samme vrøvl igen, og igen, og igen.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Per Holm Knudsen

Hvorfor er Mads Lundby Hansen fuld af vrøvl? Lad os da høre, hvad det er der er så galt efter din mening.

@Martin Nielsen

Venstrefløjen er egentlig blot stolte over at ha' følelser indblandet i (også) tænkningen:

----------------------------------------------

Følelser
( Soundnes and completenes )

Det er jo et meget åbent spørgsmål:

Om en følelsesfri tænkning KAN være/forløbe: Korrekt ?
( Mere og mere omfattende ( komplet ) kan den jo da næppe blive ).
---------

Og at HVIS det:

At blande følelser ( eller det: At ville gøre det )
ind i: Tingene, tænkningen og handlingerne -

af nogen VIRKELIGT bliver opfattet som et angreb på
selveste: Sekulariteten ( dennesidigheden ! ) -

Da kan man da blive MEGET betænkelig ved det -

for HVOR mener de så at følelser KUN hører hjemme: I det hinsides ?
Hvis ja ! Så er her en meget stor del af forklaringen på hvorfor:
Religion er folket's opium.

Det er med dyb bekymring man tænker på den mulige art af de kræfter
der i alvor ku' mene: At sekularitet og følelser er uforligelige og/eller
at følelser aldrig kan opstå af sekulariteten alene.

Men der er da vist nogle økonomer der hævder: At følelser kun/højest
hører hjemme i kirken - og ikke i styringen af samfundsøkonomien ! Føj for satan !

Espen Fyhrie

Angående indlæggets afsender

Artiklen "Cepos er en trussel mod Danmark" er en kommentar bragt af debatredaktionen, og er altså ikke et udtryk for avisens holdning.

Debatvært
Espen Fyhrie

Per Holm Knudsen

@ Thomas Ole Brask

Hvorfor er Mads Lundby Hansen fuld af vrøvl?

Åh, gud vil du have, at jeg skal lytte til alt vrøvl én gang til - jeg strækker våben, det er livet for kort til. Jeg plejer at slukke for programmer, hvor han optræder i. Der er så meget fornuftigt, man kan foretage sig.

Ivar jørgensen

Det er simpelthen noget sludder når en af debattørerne i denne tråd postulerer at Rumsfeld var såkaldt realist i udenrigspoltiske henseender. Han var medlem af tænketanken Project for the New American Century, som bestod af spidserne indenfor den neokonservative bevægelse.

Hermed et uddrag fra en baggrundsartikel på modkraft om den neokonservativ faktor i krigen mod Irak.

"William Kristol og Robert Kagan, som begge er såkaldte neokonservative høge tilknyttet den neokonservative tænketank Project For the New American Century, og derudover begge er tilknyttet det Rupert Murdoch ejede konservative nyhedsmagasin The Weekly Standard, forfattede i 1996 en artikel med titlen »Toward a Neo-Reaganite Foreign Policy«, som publiceredes i det generelt velansete udenrigspolitiske tidskrift Foreign Affairs. I artiklen kunne man blandt andet læse:

»Conservatives will not be able to govern America over the long term if they fail to offer a more elevated vision of America’s international role [...] What should that role be? Benevolent global hegemony. Having defeated the "evil empire," the United States enjoys strategic and ideological predominance. The first objective of U.S. foreign policy should be to preserve and enhance that predominance by strengthening America’s security, supporting its friends, advancing its interests, and standing up for its principles around the world«. [8]

De her nævnte amerikanske principper og interesser, kunne godt betyde at man fra Kagans og Kristols side ønsker en demokratiserende udenrigspolitik, men som allerede nævnt er demokratibegrebet i sig selv problematisk i en amerikansk kontekst og de nævner det da heller ikke direkte, men mener til gengæld at de beskrevne mål skal tilvejebringes gennem en forøgelse af det amerikanske forsvarsbudget, gennem en indsats med det formål at styrke »militære dyder« i den generelle amerikanske befolkning, og gennem en særdeles offensiv udenrigspolitik, jf. nedenstående citat.

»Conservatives these days succumb easily to the charming old metaphor of the United States as a »city on a hill«. They hark back, as George Kennan did in these pages not long ago, to the admonition of John Quincy Adams that America ought not go »abroad in search of monsters to destroy«. But why not? The alternative is to leave monsters on the loose, ravaging and pillaging to their hearts’ content, as Americans stand by and watch. What may have been wise counsel in 1823, when America was a small, isolated power in a world of European giants, is no longer so, when America is the giant. Because America has the capacity to contain or destroy many of the world’s monsters, most of which can be found without much searching...« [9]

Her er det selvfølgelig interessant, at Irak ikke nævnes specifikt, men her er sandsynligvis tale om et bevidst retorisk fravalg, idet argumentation for neo-reganistisk udenrigspolitik og samtidig for et angreb på Irak, for mange nok vil forekomme inkonsistent med det forhold at Reagan »samarbejdede« [10] med Saddam Hussein, under Iran-Irak krigen.

Senere samme år ledte den neokonservative Richard Perle en studiegruppe som skrev et såkaldt strategy paper med titlen »A Clean Break: A New Strategy for Securing the Realm« til Benjamin Netanyahu, der på det tidspunkt var premierminister i Israel. Dokumentets fokus var en ny tilgang til løsningen af det man opfattede som Israels sikkerhedsproblemer i Mellemøsten.

I brevet stod der blandt meget andet at »Israel can shape its strategic environment, in cooperation with Turkey and Jordan, by weakening, containing, and even rolling back Syria. This effort can focus on removing Saddam Hussein from power in Iraq – an important Israeli strategic objective in its own right – as a means of foiling Syria’s regional ambitions«. [11] [min fremhævelse]

Halvandet år senere, den 26. Januar 1998, skrev Rumsfeld sammen med 17 andre medlemmer af den neokonservative tænketank Project for The New American Century, et åbent brev til Præsident Clinton, hvori en militær omstyrtelse af Saddam Hussein’s regime anbefaledes, idet »The only acceptable strategy is one that eliminates the possibility that Iraq will be able to use or threaten to use weapons of mass destruction. In the near term, this means a willingness to undertake military action as diplomacy is clearly failing. In the long term, it means removing Saddam Hussein and his regime from power. That now needs to become the aim of American foreign policy«, [12] for hvis ikke dette blev gjort, ville det ifølge tænketanken blandt andet betyde at »en signifikant del af verdens olieforsyning vil være truet«. [13]

Udover Donald Rumsfeld, kom flere af de øvrige underskrivere af brevet til Præsident Clinton, senere til at bestride embeder under Bush. Deres navne og senere stillinger i Bush-administrationen er: Elliot Abrams; Special Assistant to the President and Senior Director on the National Security Council for Near East and North African Affairs, Richard Armitage; Deputy Secretary of State, Jonh Bolton; Undersecretary of State for Arms Control and International Security, Paula Dobriansky; Under-Secretary of State for Democracy & Global Affairs, Zalmay Khalilzad; Rådgiver for Rumsfeld,, Richard Perle; Chairman of the Board., William Schneider Jr.; Head of the Defence Science Board., Robert Zoellick; United States Deputy Secretary of State og Paul Wolfowitz; Deputy Secretary of Defence.

Dette var dog ikke det sidste, man skulle høre fra tænketanken. Allerede et år senere, i 1999, forfattedes et omfattende dokument med titlen »Rebuilding America’s Defenses«, hvori man kunne læse at »America’s adversaries will continue to resist the building of the American peace; when they see an opportunity as Saddam Hussein did in 1990, they will employ their most powerful armed forces to win on the battle-field what they could not win in peaceful competition; and American armed forces will remain the core of efforts to deter, defeat, or remove from power regional aggressors« [14].

Til trods for det faktum, at Project For the New American Century åbent fremførte disse holdninger, til trods for det store antal af garvede højrefløjsideologer der stod bag dem og til trods for de embeder mange af disse senere skulle komme til at bestride i Bush-administrationen, blev PNAC nærmest forbigået, og kun undtagelsesvist nævnt i den amerikanske nyhedsdækning op til Irak-krigens begyndelse."

http://www.modkraft.dk/spip.php?article8331

Mark Thalmay

Eftersom ingen af de foregående debattører har givet udtryk for at mene, at Flemløses debatindlæg skulle være udtryk for ’avisens holdning’, selv om et par stykker for et par dage siden mente, det var ’pinligt’ at Information’ bragte det, kan det undre, at debatvært Espen Fyhrie i dag mener at måtte pointere, at dette bestemt ikke er tilfældet.

Er det på besked fra redaktøren eller på eget initiativ, at han således ’slår kors for sig’?

Skal det forstås som en slags ’undskyldning’?

Er ’avisen’ bange for at have ’trådt nogen over tæerne’, nu hvor den ellers tilsyneladende bestræber sig på at ryste sit ’venstreorienterede’ ry af sig – så den kan blive ’mere stueren’, her i ’de forenede danske folkepartiers’ tidsalder, helst uden samtidig at miste de ’gamle kunder’?

Hvad er ’avisens holdning’?
Er der ’fraktionskampe’ på Information?

Med venligt spørgende hilsen

Thomas Ole Brask Jørgensen

@ Per Holm Knudsen

Ja, det forventer jeg faktisk når du siger han er fuld af vrøvl. Det er da interessant at høre om hvad en sexolog ved om nationaløkonomi. Når en økonom er fuld af vrøvl, hvad er en sexolog så ikke?

Og omvendt: 10 vise kan spørge om mere end een tåbe kan svare på - 1 vis kan endda spørge om mere end 10 tåber kan svare på - men kan een vis spørge om mere end 10 vise kan svare på og er han i virkeligheden en tåbe hvis det er tilfældet?

Jeg spørger bare....

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Per Holm Knudsen

Jeg sad ellers med en pose slik og ventede spændt på et intelligent svar men svaret taler for sig selv, desværre.

Ulrik Petersen

@ Ivar Jørgensen

Først og fremmest må jeg tage afstand fra dit stærkt tendentiøse kildemateriale. Dernæst er det som nævnt tidligere en udbredt opfattelse i forskerkredse, at Rumsfeld ikke kan betegnes som neokonservativ, hvis man tager udgangspunkt i den fremherskende definition: en neokonservativ kan på det udenrigspolitiske område defineres som en person, der ønsker at eksportere den amerikanske samfundsmodel til andre dele af verden på baggrund af en ide om, at den amerikanske version af den kapitalistiske markedsøkonomi er universel og ideel. Du kan evt. jf. s. 231 i "They Knew They Were Right": The Rise of the Neocons" af Jacob Heilbrunn: "Rumsfeld wasn't interested in having any plan for the postwar occupation. He just wanted a hit-and-run invasion." Rumsfelds opfattelse stod i skarp kontrast til folk som Bill Kristol og Robert Kagan, der forsøgte at overbevise administrationen om, at eksil-irakeren Ahmed Chalabi skulle indsættes som statsleder i et USA-lignende Irak efter Saddam.

Jeg må konstatere, at du som mange andre har en meget unuanceret opfattelse af amerikansk politik og simpelthen ikke forstår, hvad neokonservatisme er.

@Thomas Ole Brask Jørgensen

"Ja, det forventer jeg faktisk når du siger han er fuld af vrøvl. Det er da interessant at høre om hvad en sexolog ved om nationaløkonomi. Når en økonom er fuld af vrøvl, hvad er en sexolog så ikke?"

-----------

Det ku' ellers være påkrævet at øge liberalismen på kødmarkedet -
og omvendt mindske liberalismens frihed på erhvervs- og konsum- markederne.

Klaus Flemløse

@Mark Thalmay

Jeg må tilstå, at der er med undren, at jeg har læst det citerede forbehold fra Espen Fhyrie. Jeg kan oplyse, at Information afviste min kronik for mere end et år side.

Først efter 3 telefonsamtaler med Palle Weis og 5 E-mail fik jeg min kronik optaget med en reduktion fra 6800 anslag til 4500 anslag. Argumentet for at optage den var, at CEPOS havde fået indrykke mange indlæg uden, at der var kommet noget modindlæg.

Jeg kan garantere, at det ikke er med Informations velvilje, at min kronik blev optaget. Det er derfor mit indtryk, at Information er mere positiv overfor Cepos end overfor kritikerne af Cepos.

Dog fremstår Information som en mere åben avis end Jyllandsposten, Berlingske Tidende og Politikken. Derfor er det stadig værdifuldt at støtte Information !!

Per Holm Knudsen

@ Thomas Ole Brask

Nu er Mads Lundby Hansen jo ikke selveste nationaløkonomien, eller at det er sådan, at nationaløkonomer, der ikke er enige med MLH, ikke er nationaløkonomer.

Og hvorfor sexologer ikke skulle have forstand på nationaløkonomi, ved jeg ikke; nationaløkonomer ved da sikkert osse lidt om sex? Selv du ved vel lidt om sex? Og med hensyn til slik, så må du slikke selv.

Jeg synes, det er tåbeligt, når CEPOS's mange chefer synes, at de selv, deres venner og de rige skal være rigere og betale mindre i skat, og at de samtidig synes, der er for få fattige, der betaler alt for lidt i skat. Så mangler vi bare slaverne! Man kan selvfølgelig godt kalde det nationaløkonomi, jeg vil snarere kalde det grådighed a la Madoff, Bagger m.fl. Plat-økonomi!

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Per Holm Knudsen

Jeg synes, det er tåbeligt, når CEPOS's mange chefer synes, at de selv, deres venner og de rige skal være rigere og betale mindre i skat, og at de samtidig synes, der er for få fattige, der betaler alt for lidt i skat. Så mangler vi bare slaverne

Prøv så at forklare hvordan Cepos' forslag om en flad bruttoskat på 40 pct. for alle danskere hænger sammen med dit udsagn?
Jeg kan godt give dig svaret, din ovenstående påstand er noget vrøvl.

Niels Christensen

Det er grotesk at Information har bragt det her bidrag. Men sidste uges varme må have påvirket debatredaktøren.
Men som debatten afslører, så har Cepos og det borgerlige Danmark intet at frygte fra den yderste venstrefløj.

Peter Hansen

Jeg ville bare ønske, at CEPOS ville standse sin manipulation med ord og konsekvent kalde sig liberalistiske, det er det, de er, ikke liberale.

@Niels Christensen

"Men som debatten afslører, så har Cepos og det borgerlige Danmark intet at frygte fra den yderste venstrefløj."
------------
Har de intet at frygte ....? Åh jo - for ude i den mere virkelige verden bliver det ( heldigvist ) næppe os mere/mindre venstreorienterede "luftige" debattører der tegner ( eller kommer til at tegne ) alverden på venstrefløjen - det gør derimod de store grupper af arbejdere/lønmodtagere.

Ivar jørgensen

@ Ulrik Petersen:

For det første må jeg sige, at jeg har meget vanskeligt ved at se hvorledes mit kildemateriale er tendentiøst. Sandt, kilden der hoster baggrundsartiklen er modkraft.dk, men hvis du checker fodnoterne, er det Foreign Affairs og PNAC der citeres, og her var Rumsfeld altså meduderskriver af organisationens statement of principles. Dit argument, at du vedbliver med at kalde ham realist og ikke idealist, synes at stå i skarp kontrast til det forhold, at Rumsfeld er underskriver af PNACs statement of principles, som blandt andet siger at:

• we need to promote the cause of political and economic freedom abroad;

• we need to accept responsibility for America's unique role in preserving and extending an international order friendly to our security, our prosperity, and our principles.

ad pkt 1: Hvis ikke DET er stærkt ideologiske ladet, at ville promovere den politiske frihed som er nedfældet i den amerikanske forfatning, et ideologisk manifest, gennem udenrigspolitikken, ved jeg virkelig ikke hvad det så skulle være.

ad pkt 2: "our prosperity" og "our principles" er klart idealistisk ladet, hvorfor organisationens statement of principles må siges at være idealistisk.

http://newamericancentury.org/statementofprinciples.htm

Rumsfeld var endvidere medunderskriver af brevet til præsident Clinton, som ligeledes citeres i artiklen, og sidst men ikke mindst er adskillige spillere i den nu hedengangne Bush-administration bidragydere til PNACs Rebuilding America's Defenses, herunder Paul Wolfowitz, som var Rumsfelds højre hånd ifa. af hans stilling som viceudenrigsminister.

I øvrigt er dit argument et argumentum ad auctoritatem, hvilket er en logisk fejlslutning, da du ikke som præmis for din konklusion kan antage, at en skribent og bidragyder til det konservative The National Interest, simpelthen har ret i hvad han siger, uden at tage vigtige elementer som den ovennævnte tilkendegivelse af samtykke med PNACs statement of principles ind i dine overvejelser.

Ulrik Petersen

@ Ivar Jørgensen.

Det er ganske hyggeligt at diskutere med dig, men min pointe synes at gå din næse forbi gang på gang, så lad mig lige understrege den en sidste gang. Rumsfeld er/var ikke neokonservativ ifølge den gængse definition, fordi hans motiver til fortalen for Irak-invasionen var realistiske. Han anså i lighed med de neokonservative Saddams regime som en reel trussel mod USA's nationale sikkerhed (ganske vist baseret på en fejlagtig antagelse om masseødelæggelsesvåben, men det er jo i denne sammenhæng irrelevant). Han var imidlertid ikke spor varm på ideen om systemeksport, havde ingen særlig fokus på staten Israel i sine overvejelser, og ønskede at trække tropperne tilbage så hurtigt som muligt, selv om han hurtigt indså, at dette ikke var en mulighed. Dette er konklusionen i en række akademiske og journalistiske værker, som jeg kun venligst kan anmode om, du jævnfører i stedet for underlødige venstreorienterede propagandahjemmesider, fx James Mann: "The Rise of the Vulcans: The History of Bush's War Cabinet" (2004) og Halper/Clarke: "America Alone: The Neo-conservatives and the Global Order" (2004).

PNAC's Statement of Principles er underskrevet af en række neokonservative, men kan ikke betegnes som et neokonservativt manifest. Du konkluderer i din (b)analyse, at Rumsfeld er idealist, fordi han underskriver en erklæring, der understreger vigtigheden af at udbrede økonomisk og politisk frihed i verden. Come on! selv realismens fader Hans Morgenthau ville skrive under på det. Det efterfølgende citat fra erklæringen går på en bevarelse af den internationale orden (magtbalance), hvori USA udgør verdens eneste supermagt og kan sagtens tolkes realistisk. Yderligere skal man huske på, at politikere ofte udtrykker sig idealistisk, men handler på baggrund af snævre nationalinteresser ikke mindst i forbindelse med deres fortaler for væbnede konflikter.

Ulrik Petersen

I øvrigt betegner Heilbrunn i lighed med Francis Fukuyama sig selv som en frafalden neokonservativ sympatisør, og jeg har meget svært ved et få øje på hans motiv til at fejlkategorisere Rumsfeld, en mand han kritiserer voldsomt i sit værk.

Thomas Ole Brask Jørgensen

@Per Holm Knudsen

Efter at have hørt radioprogrammet med Knud Vilby og Mads Lundby Hansen må jeg bemærke at det er førstnævnte der vrøvler.

Bare hans ulækre 'legen' med ordene fattig, incitament og straf siger alt.

Ivar jørgensen

@ Ulrik Petersen:

Du begår to store fejl i dit svar til mig. Først og fremmest underkender du en baggrundsartikel, som er baseret på sobert kildemateriale, der langt overvejende ikke stammer fra venstreorienterede kilder, fordi du mener, at modkraft.dk er et underlødigt medie. Det er ad hominem argumentation, hvor du angriber analytikerens politiske standpunkt, og derigennem søger at diskvalificere denne, fremfor at kritisere kildeanvendelsen og dermed indholdet i artiklen. Det svarer til at sige, at en kristen religionshistoriker er undelødig, fordi vedkommende er opvokset i en kristen kultur, og derfor ikke er tilstrækkelig distanceret fra det han forholder sig til.

For det andet forudantager du, at bevæggrundene for at gå ind i Irak var sikkerhedspolitiske og ikke baseret på at sikre den amerikanske dollars hegemoni på oliemarkedet, og det vel at mærke i en administration der var gennemsyret af folk med en fortid indenfor Big Oil. Der er mange indikatorer, der som Alan Greenspan har udmeldt, peger på at irak-krigen mestendels handlede om olie, og ikke først og fremmest, hvis overhovedet, om sikkerhedspolitik, hvorfor bevæggrunden ikke var, at sikre amerikanske nationalinteresser - hvorledes skulle det dog også være i en dybt forgældet nations befolknings interesse, at bruge adskillige billiarder dollars på at bedrive massemord på uskyldige - men derimod handlede krigen om at tjene Big Oils interesser. Bush-familien er dybt sammenflettet med toppen af den saudi-arabiske olie-elite, og man havde nok en ganske god idé om, at et angreb på Irak ville betyde at oliepriserne ville stige gevaldigt som en konsekvens af invasionen, mens der er en række andre indikatorer som ligeledes peger i retning af en bagvedliggende økonomisk snarere end en sikkerhedspoltisk dagsorden.

Hele realisme vs. idealisme dikotomien er derfor i kontekst af Irak-krigen, et analytisk fejlgreb som bortforklarer mere end det forklarer.

Sider