Kommentar

Cepos er en trussel mod Danmark

PET bør holde godt øje med Cepos, der er en del af det verdensomspændende neokonservative netværk
6. juli 2009

Det er mindst én gang hævdet i Information, at Cepos er en dårekiste. Heri er jeg meget uenig. Det står langt værre til. Cepos hævder ud ad til, at de er en liberalistisk tænketank, der står for større frihed, men i virkeligheden er den en tredjeparts organisation, hvor de der betaler står og griner i baggrunden. Cepos er en af de mange tredjeparts organisationer, der er blevet til efter inspiration fra Edward L. Bernays dvs. grundlæggeren af Public Relation . Edward L. Bernays var en af de første, der forsøgte at manipulere den offentlige opinion ved hjælp af psykologiske teknikker. Cepos lever fuldt ud op til denne tradition.

Cepos er et sammensurium af en aflægger af American Enterprise Institute (AEI) og de borgerlige partier samt en række større virksomheder, herunder Danfoss, Saxo Bank, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Med andre ord, Cepos er en del af det verdensomspændende neokonservative netværk.

Cepos har George P. Shultz, udenrigsminister i Reagan-perioden, med i deres rådgivende komité og har Veronique de Rugy som forbindelsesofficer til AEI. De mest fremtrædende medstiftere af Cepos er Martin Ågerup, David Gress, professor Bent Jensen og Christopher Arzrouni.

En lobbyorganisation?

Fra USA ved man, at hvis man systematisk over fem til 10 år søger at påvirke offentligheden og politikere, vil man få et ikke uvæsentligt fodaftryk på de politiske beslutninger. Derfor har en række store danske virksomheder tegnet medlemskab af Cepos. Med andre ord, Cepos er også en lobbyorganisation, der arbejder langsigtet.

Tænk engang, at Christopher Arzrouni er regeringsrådgiver, David Gress er kanonmedlem og Bent Jensen jagter spøgelser, samtidig med at alle tre er medstiftere af lobbyorganisationen Cepos.

Cepos' medlemsskare består af en række personer uden tilknytning til de politiske partier og som på enhver måde er gode demokrater. De er blevet narret ind i Cepos ud fra den idealistiske målsætning. De er med andre blevet kanonføde for Cepos og det neokonservative netværk.

Indoktrinering

Hvorfor er en tilsyneladende fornuftig politiker som Uffe Ellemann-Jensen medlem af Cepos? Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at være pga. Cepos' fraser, men sådanne fraser vil en dreven politiker ikke hoppe på. Den egentlige baggrund er, at AEI har været med i netværket omkring Det Hvide Hus med deraf følgende kontaktmuligheder.

Cepos hævder, at de har oprettet et universitet, hvor man forsøger at uddanne en række studerende i 'frimarkedstænkning' og hvor øvelser i retorik, i argumentation, i at skrive og tale offentligt indgår med vægt i uddannelsen. Dette har intet med et universitet at gøre, men er derimod en søndagsskole til indoktrinering, agitation og markedsføring af en ideologi. Det er helt legalt, hvad de gør, men at kalde det et universitet er mildest talt en overdrivelse.

Cepos har mindste en gang fremført det synspunkt, at man bør ansætte flere personer med en 'frimarkedstænkning' i det offentlige. Med andre ord: man skal ansætte personer med en bestemt ideologi og ikke faglige kvalifikationer. Man føler sig helt hensat til universiteterne i 1970'er, hvor man i flæng ansatte tumpede med en 'marxisttænkning'. Nu skal det blot være tumpede med en 'frimarkedstænkning'.

Landsforræder?

Cepos er efter min mening en trussel mod Danmark på grund af de tætte kontakter til AEI og dermed til Det Hvide Hus. Dette er dokumenteret flere gange. AEI har legitimeret og været involveret i beslutningsprocessen op til krigen i Irak. Cepos har derfor indirekte et ansvar ved ikke at sige fra. Cepos har systematisk opbygget kontakter til en fremmed magt godt nok pr. stedfortræder. Nogen vil derfor knytte ordet 'landsforræder' til Cepos i denne anledning.

Efterretningstjenesterne bør holde øje med Cepos og hele det neokonservative netværk. Havde efterretningstjenesten gjort dette, f.eks. ved blot at følge med på internettet, havde man været fuldt ud orienteret om baggrunden for krigen i Irak og måske holdt Danmark ude. Jeg håber, at efterretningstjenesterne for fremtiden også holder øje med Cepos, således at regering og Folketing kan være velinformeret om netværkets hensigter.

Det bliver interessant at se, når de amerikanske arkiver bliver åbnet, hvilke uofficielle forbindelser, der har været mellem Det Hvide Hus/AEI/ Cepos og medlemmer af regeringspartierne.

Dårekiste eller ej - historikerne bliver ikke arbejdsløse.

Klaus Flemløse er cand.scient., aktu

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

"ja, Thomas Ole Brask Jørgensen, markedsøkonomien har gjort sin pligt, markedsøkonomien kan gå. Den har skaffet os en uhørt materiel fremgang (også for meget), den har også medført en mere realistisk prissætning på teknologi, hvilket netop er den væsentligste forudsætning for bare en smule held med planøkonomi..
Det er jo da heldigvis ikke en statisk verden, vi lever i, hvilket jo nok er Marx's væsentligste erkendelse, og aldrig før har vi haft bedre mulighed for at overskue og styre produktion til menneskehedens (og måske endog verdens) gavn.
I virkeligheden fungerer planøkonomi jo glimrende i privat regi, så det er jo ikke ligefrem en revolution."

Hahaha, ganske underholdende at se at der stadig findes folk der tror på den slags dinosaur-politik. Planøkonomi er blevet empirisk testet og falsificeret. Idéen er lyserød og sød men i praksis blev den sort og modbydelig. Simpelthen fordi den ikke tager højde for den grundlæggende menneskelige natur.

Men bevares, der er nok også folk der stadig tror på at jorden er fald. Tak fordi du redede mig et godt grin (0:

@Danny Taal

Bortset fra at heller ikke menneskets natur, kan være noget forandringsløst - må faktisk være i indre og ydre forandringer HELE tiden ( altså: Heller ikke de forandringer kan tage pauser ).

Friheden.

Friheden - den kan komme når proletariatet's
diktatur har gjort sit arbejde færdigt - men i Danmark har man jo endnu end ikke påbegyndt det.

Sku' man nu følge Cepos egen propaganda burde de jo nu ( nærmest overalt ) anbefale en:

(Eksistentialistisk?)-Liberalistisk teknologiudvikling og (natur)videnskabsudvikling.

Bla.a mht. at udvikle/anvise: Måder til at skelne
mellem rigtigt og urigtigt i indkommende oplysninger og sanseoplysninger.

Klaus Flemløse

Niels G Madsen har tidligere skrevet, at han ikke står og griner over CEPOS skattefradrag. Men hvor store beløb er det, at han ikke står og griner af ?

Her er min vurdering:

Formodentlig mellem 28 % og 35 % af CEPOS omsætning svarende til mellem 4.2 og 5.3 mio.kr. årligt.

Vi ved, at CEPOS’ samlede indtægter i runde tal beløber sig indtil 15 mio.kr. Ved også, at CEPOS har omkring 200 bidragydere.

Hvis hver af disse bidragydere betaler det maksimale bidrag på 14.000 kr., vil CEPOS indtægter fra disse være på maksimalt 200*14.000 kr.=2,8 mio.kr.

Hvis hver af disse bidragydere har en trækprocent på 67 %, vil der være et tab i skatteprovenu på 200*(14.000-500)*0,67= 1,809 mio. kr.

CEPOS’ resterende indtægt på 15.0 – 2,8 mio. kr. = 12,2 mio.kr. må derfor komme fra firmaer.

Hvis alle disse firmaers bidrag bogføres som en driftsudgift i deres respektive regnskaber, vil tabet i skatteprovenu være på 12,8*0,28=3,416 mio. kr.

Hvis bidrag til CEPOS hentes fra firmaerne overskud, vil tabet i skatteprovenu være på 0 kr.

Samlet set er tabet i skatteprovenu på

Scenario 1.
Firmaernes bidrag til CEPOS bogføres som en driftsudgift.

Samlet tab af skatte provenu: 1,809+3,416 = 5,225 mio. kr. svarende til ca. 35 % af CEPOS samlede indtægter.

Scenario 2:

Firmaernes bidrag til CEPOS tages fra overskuddet:
Samlet tab af skatte provenu: 1,809 mio. kr. svarende til ca. 12 % af CEPOS samlede indtægter.

Imidlertid har firmaer mulighed for skattefradrag til almennyttige organisationer jf. § 8 H i Ligningsloven. Derfor er Scenario 1 det mest sandsynlige.

Derfor skønnes at tabet i skatteprovenu er på minimum 28 %, svarende til selskabsskatten, og maksimal 35 % af CEPOS omsætning.

Hvis CEPOS omsætning er på 15 mio.kr. svarer det til et tab i skatteprovenu på mellem 4,2 mio. kr. og 5,3 mio. kr.

I disse tal har jeg ikke taget hensyn til de bidrag sponsorbidrag, som CEPOS modtager fra amerikanske fonde bl.a. Koch Industries.

I mangel af præcis oplysninger må det være tilladt at foretage et skøn.

Sider