Man havde engang det princip, at enhver måtte anses for uskyldig, til det modsatte var bevist. Nu anses en anklage fra det hemmelige, politiske politi for at være tilstrækkeligt grundlag for at udtale sig om skyld og uskyld.
Ulrik Dahlin omtaler mig i Information 9. juli som »spionen fra Tryggelev« uden at forklare, hvori spionagen består. Spionage er videregivelse af hemmelige oplysninger - især af militær og politisk art - til fremmed magt. Ingen har nogensinde anklaget mig for at være i besiddelse af sådanne hemmelige oplysninger. I stedet er jeg blevet anklaget for at være 'påvirkningsagent' eller 'indflydelsesagent' - begreber, der ikke findes i straffeloven. Hvis man mener, det er en form for strafbar spionage at prøve at påvirke opinionen, er alle politikere og journalister og alle interesserede borgere, der udtaler sig om samfundsforhold, spioner.
PET havde i flere år aflyttet min telefon og fået bistand fra en 'allieret efterretningstjeneste' til at sætte lytteudstyr op i mit hus. Efterretningtjenesten ville gerne anholde mig, men rigsadvokat Lindegaard fastslog, at jeg ikke havde gjort mig skyldig i noget strafbart. Både justitsministeren og statsministeren udtalte derfor, at jeg ikke måtte anholdes. Justitsministeren er øverste chef for politiet og dermed også for PET.
PET og lækagen
I stedet for at rette sig efter denne klare ordre, konspirerede PET med det britiske efterretningsvæsen om at sætte sig op imod den danske regering og anholde mig. Man fik muligvis en departementschef i justitsmininisteret med på planen ved at sige, der var fremkommet nye, vigtige oplysninger i sagen - udvisningen af en sovjetisk diplomat var lækket til pressen, og der var kommet oplysninger om, at jeg var i besiddelse af en hemmelig kode. Det var PET selv, der stod bag lækagen, og oplysningerne om den hemmelige kode bestod i, at jeg under private former havde fortalt, at jeg som 12-årig skrev dagbog med kode, så min nysgerrige lillesøster ikke kunne læse den.
Som en stat i staten
Det britiske efterretningsvæsen var interesseret i at sværte mig til, fordi jeg havde udtalt mig kritisk om Margaret Thatcher, der ifølge Anker Jørgensens dagbog var blevet 'meget vred' over at blive kritiseret. Da jeg ikke havde begået noget strafbart, kunne man ikke få mig dømt, men det var også bedre og mere effektivt at begå karaktermord på mig. Har PET ikke herved optrådt som en stat i staten?
Justitsminister Ole Espersen var end ikke blevet informeret om anholdelsen og forlangte en redegørelse fra PET. Den fik han først et halvt år efter, og ingen vil i dag indrømme at have skrevet denne redegørelse. Ole Espersen burde have opgivet påtalen og givet mig erstatning for uberettiget anholdelse. I stedet fandt man på en hovsa-løsning med tiltalefrafald, der ikke kan appelleres, kombineret med en redegørelse fuld af påstande om, at jeg nok var skyldig alligevel.
Løse påstande
Der er ikke nogen grund til at komme ind på de konkrete anklagepunkter, der har været rettet mod mig, da forhold, der ikke er strafbare, ikke giver grundlag for anholdelse.
Jeg skal dog gøre opmærksom på, at jeg i en række tilfælde konkret har kunnet tilbagevise PET's anklagepunkter. PET har aldrig gjort sig den ulejlighed at fremlægge beviser for sine påstande, men henviser blot til løsrevne udsagn fra tre års aflytning og løsrevne notater fra mine dagbøger - eller til påstande fra dobbeltagenten Gordjievskij, der ofte taler dobbelt og modsiger sig selv. PET-kommissionen tager alle PET's løse påstande for gode varer.
Små skødehunde
I denne sag optræder PET som domstol, og PET-kommissionen opfører sit eget retsskuespil, hvor kommissionen ukritisk overtager alle PET's påstande og optræder både som anklager og dommer, hvor forsvareren er elimineret, og den anklagede ikke bliver hørt. En stat, hvor en domstol afgør skyldsspørgsmål, kan kaldes en retsstat. En stat, hvor politiet alene afgør skyldsspørgsmål, kaldes en politistat.
Det er så, hvad det er, men det er trist, at Information også følger trop og uden skygge af beviser, udelukkende ud fra PET's påstande, anser det for en kendsgerning, at jeg er spion, at jeg er ude af stand til selv at skrive en kritisk artikel om Thatcher, og hvad man ellers har kunnet finde på for at deltage i PET/MI6's karaktermord.
Er demokratiets vagthunde blevet til skødehunde?
Arne Herløv Petersen er cand. phil. i historie, forfatter og oversætter
Tak for artiklen.
Et (felt-) studie i, hvor langt Regering og embedsværk (og heraf nedsatte undersøgelses-instanser) er parat til at gå for at beskytte PET imod egne inkompetencer, sig selv for at lytte ukritisk til PET's anbefalinger samt hvordan PET er ensidigt konfigureret i.f.t. foretrukne samarbejdspartnere.
Det er skam alvorlige mennesker hos PET. Konsekvenserne af Tjenestens adfærd er alvorlig. Men det forekommer, at når talen ér om den ikke direkte kriminelle efterforskning, men snarere den politiske, ja så går tugtelsen over opdragelsen (eller opdraget) i den forstand, at det er i dén retning, at Tjenestens bøffer gang på gang dukker op.
Se nu på de foretrukne samarbejdspartnere. Vi har længe hørt fra Regeringen, at man ikke havde grund til at mistænke sine allierede for "urent trav". En i øvrigt gennemhullet påstand. Med den seneste CIA-skandale (Dick Cheney's initiativ) i mere end frisk hukommelse, må man igen spørge til, hvorledes det kan være, at man gang på gang forsøger at starte på en frisk overfor CIA. Lærer man aldrig noget? Den kommende Nato-generalsækretær betvivlede jo aldrig sine foretrukne samarbejdspartnere, deres oplysninger eller motiver. Men nu ved offentligheden så igen, hvad den tillid var bygget på. Og det lover ikke godt for Nato. Eller også bliver det nødvendigt at klassificere endnu mere end tidligere. Og det lover ikke godt for offentligheden.
Ovenstående indlæg fra Arne Herløv Petersen lægger i analytisk forstand yderligere pres på PET for at forklare sig på en forståelig led. Denne gang i offentlighedens interesse. Mummespillet er en rød klud i analytisk henseende. Man tror jo efterhånden, at offentligheden spiller anden violin, når det handler om den politiske efterforskning. Med Dick Cheney-skandalen er det nemlig blevet lidt vanskeligt at skælde medlemmer af offentligheden ud for at være konspirationsteori-ramte på en negativ måde. Måske f.eks. CEPOS kunne overveje denne pointe seriøst for en gangs skyld. Så Arne Herløv Petersens pointe omkring karaktermord er under alle omstændigheder særdeles relevant. Også for Informations og bladhusets læseres vedkommende.
Med venlig hilsen
Fortrinlig kommentar fra Hugo Barlach. Ganske enig.
Skal man forstår d'herrer derhen, at politiet ikke bør kunne sigte personer uden justitsministerens tilladelse?
"En stat, hvor en domstol afgør skyldsspørgsmål, kan kaldes en retsstat. En stat, hvor politiet alene afgør skyldsspørgsmål, kaldes en politistat. "
- Jeg har svært ved at forstå hvorfor Arne Herløv Petersen er så sur. Han var i gennem +20 år en af landets førende fortaler og forsvarer for det nordkoreanske regime og oversatte et væld af Kim Il Sungs bøger og taler. Han mente, og mener vel stadig, at Nordkorea var og er et retfærdigt samfund og i Nordkorea er det også politiet eller partiet der afgør om man er skyldig. Arne Herløv Petersen må da have sympati og støtte PETs fremgangs måde, det er jo rent Nordkorea!
Søren
Lars Hansen
Næ, det forslag er jo helt i hampen. Og hvordan i alverden læser du det ind i sammenhængen? Men man burde kunne forstå, at karaktermord efterspørges, når formelle sigtelser ikke ses at kunne gennemføres. Og at man derfor anser f.eks. PET's omdømme eller dømmekraft kompromiteret. Er det baggrunden for din kommentar?...
Med venlig hilsen
Lars Hansen,
er det ikke anklagemyndigheden, snarere end politiet, der beslutter om der er grundlag for at indlede en sag?
Når politiet i første omgang sigter nogen, i lønligt håb om at der kan sikres de fornødne beviser til at anklagemyndigheden siden vil kunne vurdere, at der er grundlag for at rejse en sag, og at anklagemyndigheden har en reel mulighed for at vinde sagen, er det bydende nødvendigt, at politiets sigtelse henviser til konkrete lovovertrædelser, således at den sigtede kan blive præsenteret for sigtelsen i en domstol i løbet af 24 timer.
Hvis Rigsadvokaten agerer anklagemyndighed ifht. PET, og denne forud for en påtænkt sigtelse tilkendegiver at der intet retsligt grundlag er for en sigtelse, forekommer det logisk, at der ikke foretages en sigtelse.
Hvad Justitsministeren eller Statsministeren måtte mener om spørgsmålet, har teknisk set næppe betydning.
Derimod har Justitsministeren en meget god grund til at bede PET om en forklaring, hvis PET har foretaget en åbenlys grundløs sigtelse. En handling, de på forhånd har vidst, var grundløs.
Det er muligt min forståelse af procedurer o.a. ikke helt holder vand, og jeg lader mig gerne belære hvis jeg tager fejl.
Jeg forstod det sådan - i lyset af nærværende kronik, artiklen der var dens anledning og brugerkommentarer under dem begge - at man mente 1) AHP ikke burde sigtes, og 2) problematiseret det skete i mod daværende justitsminister Ole Espersens ønsker. Det fremgår mildest talt uklart i min bredt adresseret kommentar, det medgiver jeg!
Anyways...
HB:"Men man burde kunne forstå, at karaktermord efterspørges, når formelle sigtelser ikke ses at kunne gennemføres."
Sigtelsernes karakter kan kun siges at være reelle - alt den stund de jo førte til tiltale - Politiet og anklagemyndigheden gjorde alt i deres magt for sagen kunne komme for retten. At tiltalen så ikke førte til domsprøvelse; skyldes alene det forhold, at Ole Espersen og konsorter ikke ønskede en retsag, og derfor beordrede anklagemyndigheden i Svendborg til at frafalde tiltalen - ikke på grund af manglende beviser, men af partipolitiske årsager.
Den daværende statsminister:"En Gal Hund"
AHP's praktiske påvirkningsvirksomhed lå politisk set ubehageligt tæt på den daværende regerings nye sikkerhedspolitik - under en retssag ville en forsvarsadvokat givetvis fremhæve det forhold, at AHP's artikler, og de deri af KGB via AHP fremførte holdninger, ikke afveg væsentligt fra den daværende regerings ditto.
Derfor ville en domfældelse over AHP's ulovlige påvirkningsvirksomhed i vid udstrækning være en dom over den daværende regering. Hvis man umiddelbart ikke kunne differentiere mellem en KGB påvirkningsoperation og den daværende regerings retorik og politik - kunne det meget vel anvendes politisk af oppositionen.
Og da AHP var en ret ubetydelig aktør fandt Ole Espersen - sikkert energisk bistået Kjeld Olesen og Lasse Budtz - det klogest at lukke sagen ned.
Hvad angår "karaktermord" - så kan man rimeligvis sige, at AHP burde have haft sin dag i retten - men Ole Espersen ville det anderledes.
HB:"Og at man derfor anser f.eks. PET's omdømme eller dømmekraft kompromiteret. Er det baggrunden for din kommentar?"
Jævnfør ovenstående kan du nok forstå, at jeg ikke finder PET's omdømme eller dømmekraft er kompromitteret i denne sammenhæng.
Kære Heinrich R. Jørgensen
Nu er jeg ingenlunde ekspert, men alt afhængig hvad du mener med "en sag" så påbegyndes de i sagens natur af politiet.
Som du selv så rigtig skriver er det politiet, der rejser sigtelse, mens anklagemyndigheden vurdere om der er bevisgrundlag for tiltale.
I Herløv-sagen har politi- og anklagemyndighed fundet der var bevisgrundlag for tiltale.
HRJ:"Hvad Justitsministeren eller Statsministeren måtte mener om spørgsmålet, har teknisk set næppe betydning."
Det har det ganske bestemt! I sager om statens sikkerhed er det justitsministeren (og praktisk i forlænge heraf statsministeren), der afgør om der skal rejses tiltale - udfra det rationelle, at udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke er et rent juridisk spørgsmål.
Man kan nemt forestille sig situationer, hvor dansk straffelov klart overtrædes - og klare beviser herfor foreligger eller uden videre kan frembringes - men af udenrigs- og sikkerhedspolitiske årsager lades passerer.
I Herløv-sagen vil jeg dog mene regeringen optrådte kritisabelt og satte snævre partiinteresser over almindelig retfærdighed.
HRJ:"Derimod har Justitsministeren en meget god grund til at bede PET om en forklaring, hvis PET har foretaget en åbenlys grundløs sigtelse. En handling, de på forhånd har vidst, var grundløs."
Hvilket heller ikke er beskrivende for Herløv-sagen - politi- og anklagemyndighed havde for så vidt en udmærket sag, men regeringen havde blot al mulig grund til at fremstille det som om det ikke var tilfældet, da det jo var regeringens front-motiv for at standse anklagemyndighed.
Lars Hansen:
" I sager om statens sikkerhed er det justitsministeren [...]"
Det er sandt - hvilket så giver PET noget af forklaringsproblem i den pågældende sag.
Jeg har ikke kendskab til hvilke paragraffer AHP kunne være blevet tiltalt for. Noget med underminering af statens sikkerhed måske?
Søren Nørbak
"Arne Herløv Petersen må da have sympati og støtte PETs fremgangs måde, det er jo rent Nordkorea!"
Intereressant retspolitisk synspunkt. Hvis en dansker udtrykker sympati for Nordkorea, skal han dømmes efter nordkoreansk lov (med arbejdslejre og det hele). Er han venligt stemt over for USA, skal han dømmes efter amerikansk lov, og danske islamister skal dømmes efter sharia.
Lars Hansen
"Skal man forstår d'herrer derhen, at politiet ikke bør kunne sigte personer uden justitsministerens tilladelse?"
Ja, det skal man. hvis det er forbrydelser mod statens sikkerhed, som den AHP blev sigtet efter.
Straffelovens § 110f: "De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud".
"Er demokratiets vagthunde blevet til skødehunde?"
Spørger Herløv Petersen.
PET rapporten viser først og fremmest at Herløv Petersen var skødehund for et morderisk regime.
Om det er strafbart eller ej, er vist i denne sammenhæng ligegyldig.
- Og hvorfor mit første indkæg er blevet fjernet må guderne vide ? det referede ikke andet end det der står i PET rapporten. Men kan være at Herlev Petersen ikke bryder sig om det kommer videre frem.
Information begår ikke "karakter-mord" , Information
begår en strafbar handling ved at beskylde en navngiven person for at have begået strafbare handlinger på trods af at vedkommende aldrig er dømt for noget som helst ..
Jeg har gentagne gange spurgt på disse sider hvem Bent Jensen mon er agent for . Disse indlæg bliver konsekvent slettet . Information er bange for Bent's "injurie"-sager, men ikke for Arne's ??
I øvrigt er "anklagemyndigheden" en del af politiet,
deraf betegnelsen "politi-anklager" . Og deres chef er også Justitsministeren ..
Og det er præcis det der er problemet i Danmark, at anklagemyndigheden er en del af politiet. Andre, der måtte tro noget andet, har set alt for mange britiske og amerikanske krimi-serier eller måske italienske eller spanske.
I de nævnte lande er anklagemyndigheden nemlig totalt uafhængig af en given stats justits-ministerium; dommerne, eller mange af dem, kommer altså også fra --- Justitsministeriet.
AHP er blevet sigtet efter den milde spionparagraf; vist nok noget med at 'den der ved sit virke udøver påvirking på baggrund af en fremmed magts (eller med hjælp fra en fremmed magt) sikkerheds-tjeneste straffes med...'
Det interessante i hele dette er er dog at MI5 og MI6 (den britiske efterretnings-tjeneste) åbenbart ikke brød sig om at der blev talt nedsættende og kritisk om Margaret Thatcher; dybt interessant er dette jo. Dels fordi MI5 og MI6 derved politiserer dybest set, hvilket jo ret best slet slet ikke tilkommer dem, dels fordi MI5 og MI6 går direkte efter en dansk statsborger, noget som de slet slet heller ikke er berettiget til...
Alle, der udtaler sig i pressen, eller er politiker er vel påvirknings-agenter eller indflydelses-agenter på den ene eller den anden måde ? Således må det være; vi har en fri og åben debat i det her samfund, hvor vi forsøger at overbevise hinanden om diverse ting og sager. Hvis vi ikke gjorde det, kunne vi jo lige så godt lukke demokratiet totalt ned, og kun tillade de rette statslige meninger at komme til udtryk...
I sig selv er det altså ikke betænkeligt eller strafbart at mødes med KGB-agenter, eller med mennesker fra den daværende sovjetiske ambassade. Sådan set er det ej heller strafbart at få penge fra dem; det afgjorde Folketinget allerede i 1952 (ifølge en artikel i JP i sidste uge, tror jeg det var). Og det er da bestemt ej heller strafbart at mene at det daværende Sovjetunionen er eller var et bedre samfund end det danske, eller at Margaret Thatcer er og var en skandale for Storbritannien (England).
Og Niels C. --- dit indlæg er sikker blevet fjernet, fordi stort set det samme står i Ulrik Dahlins artikel. Og uanset hvad, er og var det altså tilladt (stadigvæk dog) at give udtryk for at man synes at der findes et andet og bedre system end den rene og rå markeds-kapitalisme. Også hvis den findes i det der dengang hed Sovjetunionen.
Og det er altså ikke forbudt at være skødehund for Sovjetunionen; det er og var heller ikke forbudt at gå ind for Norden som Atomvåbenfri Zone. Lasse Budtz, en socialdemokratisk top-politiker dengang skulle så også være KGB-agent...eller Kjeld Olesen...eller Ole Espersen...
Mht. at en vis fru Thatcher ovre i England (GB) var blevet frem over AHP's pjece om hende, er dertil kun at sige: get used to it - or stay out of politics.
Det er prisen for at være i politik; der er nogen, som er uenige med en, og som kan finde på at sige det.
Karsten Aaen, du har fuldstændig ret i at man gerne må være Sovjets skødehund. Man må også gerne mødes med KGB agenter, og erne ryge deres smøger, drikke deres sprut. På den baggrund kan det da ikke undre, at efterretningstjenesten aflyttede Herløvs telefon. Hvad han jo også godt selv vidste, viser aflytningerne. Det Herløv er sur over, er at PET rapporten nok engang graver sagen frem, og dokumenterer ikke bare PET's arbejde, men også Herløv's. Og jeg kan da godt forstå, han ikke bryder sig om at blive mindet om det. Nu står det der, tilgængelig for alle, og i lang tid fremover.
Med hensyn til Thatcher, det kan godt være at du ikke kan lide hende, men hun var dog valgt i et frit valg, hvad ingen af Herløv's samarbejdspartnere var. Og det er hele den simple forskel.
Du skulle tage og læse Peter Wivels artikel om det tyske præsident valg i Politiken lørdag : DDR : et diktatur eller en uretsstat.
Lars Hansen
Tak for kommentaren.
Nu deler jeg det synspunkt, at påvirknings- eller synspunkts-agenter ikke hører hjemme i dansk retspleje, idet en kollision med politiske præferencer er på spil, samt det forhold at retssikkerheden skrider, såfremt kritik kan gøres til genstand for eliminering over magtrelationerne. Altså det statslige voldsmonopol. Hvilket for øvrigt ikke er en venstreorienteret term. Der er nemlig en offentlighed på spil, hvis adgang til oplysninger ikke bør direkte modarbejdes i juridisk regis. Demokratiets spilleregler simpelt hen.
Kan der med rimelighed rejses sigtelser, bør det naturligvis ske. Men ikke alene overfor venstrefjøjen. Og blander man politisk fikumdik ind i sammenhængen, ja så har man problematikken på ny. At der kán findes årsager til at tilbageholde sigtelser af andre hensyn end til den konkrete sagssammenhæng er der mange eksempler på, men det er imidlertid heller ikke baggrunden for kritikken. Den handler om, at når forholdet nu er passeret, forekommer det urimeligt at lade som om sigtelsen var rejst. Og så ville bedømme hele sagsforløbet herudfra.
Men sammenhængen er lærerig i den forstand, at man snildt kan stille spårgsmål til, om noget tilsvarende pågår stadigvæk. Og det tyder vijlen til kompromitering på er tilfældet. Deraf påpegelsen. Hvorvidt PET's omdømme eller dømmekraft kan siges at være kompromiteret er der desværre mange også helt nye eksempler på. Deraf såpørgsmålet til dig. Håber det opklarer...
Med venlig hilsen
Når den udøvende magt påtager sig dømmende magt, er en klokkeklar overskridelse af principperne for retsstaten.
Det har heller intet at gøre med demokrati, hvor forudsætningen,som bekendt er, at disse tre af magtens infrastrukturer, til enhvertid skal holdes adskilt.
Denne sag minder på flere områder om den Franz Kafska'ske virkelighed, processen der ikke vil stoppe, naturligvis fordi der hverken findes retsikkerhed eller demokrati når strissere agerer dommere.
Dette handler jo ikke om Arne Herløv Petersen's eventuelle (tåbelige) politiske overbevisninger, men om dansk retspleje, hvor det såkaldte danske demokrati, uden held, balancerer på en knivsæg med alle sine indbyggede selvmodsigelser.
Heinrich R. Jørgensen,
HRJ:"Det er sandt - hvilket så giver PET noget af forklaringsproblem i den pågældende sag"
Det kan man da mene - selv hælder jeg til det hovedsagelig var regeringen, der havde et forklaringsproblem.
HRJ:"hvilke paragraffer"
AHP blev sigtet efter strfl. kap. 12 § 108 (den milde og noget brede "spionparagraf").
Anders Henriksen,
AH:"Intereressant retspolitisk synspunkt..."
En flot stråmand du der har bygger - but no cigar - ingen har argumenteret for AHP eller andre skal underkastes de arbitrære og drakoniske urets- og straffeformer som herskede i de socialistiske stater - de selvsamme socialistiske stater som bl.a. AHP støttede så ihærdigt.
AH:"Ja, det skal man. hvis det er forbrydelser mod statens sikkerhed..."
Her er vi straks mere enige! Men glem nu ikke, at Ole Espersen faktisk tillod politiet at sigte og tiltale AHP, blot måtte politiet ikke føre tiltalen til domsprøvelse for regeringen.
I relation til statens sikkerhed var det intet i sagen, der talte for et politisk bestemt tiltalefrafald.
Hugo Barlach,
Jeg er enig i, at det i den konkrete sag forekommer urimeligt, at AHP ikke (ud over grundlovsforhøret ifm. med sin varetægtsfængsling, naturligvis) fik sin dag i retten - regeringen har efter min mening helt klart optrådt kritisabelt.
Ikke desto mindre mener jeg dog det er helt rimeligt - især i forbindelse med historieskrivningen - at forholde sig til bl.a. Herløv-sagen og dens persongalleri - skønt vi på grund af regeringens magtmisbrug ingen domsafsigelse har - og så danne og ytre vore meninger omkring sagernes rette sammenhæng.
Man må kunne skrive historie og føre samfundsdebat uden man har en domsafgørelse i alle sager og forhold. Hvis så berørte personer måtte føle sig injurierede - står retsystemet jo til deres fulde rådighed.
Vi kalder jo fx. også Khmers Rouges' topfolk for folkemordere skønt domstolene i Cambodja endnu ikke har afgjort spørgsmålet.
Hans Hansen,
HH:"Når den udøvende magt påtager sig dømmende magt, er en klokkeklar overskridelse af principperne for retsstaten"
Javist - men i denne sag har politiet fulgt alle reglerne i retsplejeloven - det eneste usædvanlige i sagen var Ole Espersens kontraordre umiddelbart før sagen kunne komme for retten.
Hugo Barlach, Karsten Aaen og Hans Hansen - rejser så spørgsmålet om det betimelige i love rettet mod fjendtlige og konspiratoriske påvirknings- og disinformationoperationer.
Her mener jeg afgjort man fortsat bør have dette forsvarsvåben i demokratiets arsenal.
Lars Hansen
Når strisseren leger dommer, overskrides retsstatsprincipperne.
Javist - men i denne sag har politiet fulgt alle reglerne i retsplejeloven - det eneste usædvanlige i sagen var Ole Espersens kontraordre umiddelbart før sagen kunne komme for retten.
I denne sag? Hvordan kan du være sikker på det? Hvem har uhindret adgang til PET's arkiver? Og hvad så med den næste sag?
Et organ der ikke er opbygget til at håndtere de demokratiske funktioner, vil naturligvis ende med heller ikke at overholde dem, og i dette emne er selve demokratiets fundament uholdbart.
Jeg er slet ikke uenig i at demokratiet skal have et veludviklet arsenal til beskyttelse af sig selv, men det er visionssløst at bruge antidemokratiske metoder i brug til dette, og dette er ikke retsstatspolitik.
Målet helliger ikke midlet, og så medvirker det til at udskyde en egentlig demokratiseringsproces med indbygget demokratisk selvbeskyttelse. Iøvrigt bør demokratiet ikke defineres i retsplejen, med dens manglefulde beskyttelse j.f. folketingsflertal, men i grundlovens meget strengere krav til ændring.
"Når strisseren leger dommer, overskrides retsstatsprincipperne"
Javist, javist, men PET arbejder under den samme retsplejelov som det almindelige politi. PET kan ikke dømme eller straffe nogen.
"I denne sag? Hvordan kan du være sikker på det?"
Det kan jeg naturligvis heller ikke, men jeg mener ikke at have hørt om problemer i den retning - AHP har fx., mig bekendt, ikke klaget over uberettiget anholdelse e.l.
"...men i grundlovens meget strengere krav..."
Det kan jeg sådan set godt tilslutte mig.
Jeg har intet til års for Arnes årlange sympatier for Sovjet og østlandende.Men jeg vil til enhver tid kæmpe for hans ret til at ha dem og have haft dem, omend jeg ikke har problemer med at efteretningstjenesterne også har en ret til at holde øje med folk der nærede sådanne sympatier. Det er helt ok - det er spillets regler.
Men det ændrer ikke ved det faktum at hele ideen om 'påvirknings- eller synspunkts-agenter' er syg til benet.
Hvis vi på noget tidspunkt skulle begynde at tage den slags alvorligt ville det føre til en afmontering af det frie ord og heksejagt på alle anderledestænkende.
Det er intet andet end en opskrift på hvordan man slår det frie ord ihjel.
Lars Hansen
ingen har argumenteret for AHP eller andre skal underkastes de arbitrære og drakoniske urets- og straffeformer som herskede i de socialistiske stater -
Søren Nørmark argumenterede faktisk for, at AHP ikke skulle pive over, at politiet brugte nordkoreanske metoder. Hvilket svarer til, at danske islamister ikke skal pive, hvis vi hænger eller stener dem.
Man må kunne skrive historie og føre samfundsdebat uden man har en domsafgørelse i alle sager og forhold.
Men man kan ikke skrive historie, når kun de få udvalgte (og PET-positive) får adgang til arkiverne, mens f.eks. de anklagede ikke må se grundlaget for anklagerne.
i denne sag har politiet fulgt alle reglerne i retsplejeloven
Virkelig? Hvad med § 791? Bare for at tage et eksempel.
For slet ikke at tale om straffelovens § 110f.
AHP har fx., mig bekendt, ikke klaget over uberettiget anholdelse e.l.
Forbeholdet "mig bekendt" er vigtigt, da klager til justitsministeriet normalt ikke offentliggøres.
PET kan ikke dømme eller straffe nogen.
Men det er det, de gør, når de anholder en mand, selv om de har fået en klokkeklar ordre til at lade være, lader oplysninger sive til pressen, sørger for at sagen føres for åbne døre (hvad rigtige spionsager aldrig bliver), kører propagandafremstød i hele verden i samarbejde med MI6 og på alle måder sværter manden til. Uanset hvad man mener om hans synspunkter, må han have lov til at have dem. Og når både rigsadvokat Lindegaard og justitsministeren mener, han ikke har begået noget strafbart, så skal han ikke anholdes eller sværtes til af politiet.
Så kommer sagen om tiltalefrafaldet, hvor regreringen yderligerligere afskar AHP fra at blive frikendt i retten (fordi han ikke havde gjort noget ulovligt).
Hvis man mener, at det er ulovligt at være påvirkningsagent, så må man mene, at Brian Mikkelsen overtrådte § 108 ved at tage mod 30.000 kroner af det sydafrikanske efterretningsvæsen til trykning af en pro-sydafrikansk propagandapjece om Namibia. Selv om sagen er forældet, ville det gøre det lige så umuligt for ham at være justitsminister, som hvis han havde været tyv eller voldsmand.
Henning Ristinge,
HR:"Men det ændrer ikke ved det faktum at hele ideen om 'påvirknings- eller synspunkts-agenter' er syg til benet"
Jeg mener nu fortsat ikke det bør være lovligt for fremmende efterretningstjenester i hemmelighed via mere eller mindre fremtrædende samfundsdebatører, journalister mv., at fører påvirknings- og disinformationsoperationer i Danmark.
Anders Henriksen
AH:"Søren Nørmark argumenterede faktisk for, at AHP ikke skulle pive over, at politiet brugte nordkoreanske metoder..."
Nu brugte politiet jo ikke nordkoreanske metoder.
AH:"Men man kan ikke skrive historie, når kun de få udvalgte (og PET-positive) får adgang til arkiverne, mens f.eks. de anklagede ikke må se grundlaget for anklagerne."
Det mener jeg nu godt kan lade sig gøre, men jeg er da enige i - her 20 år efter murens fald - Danmark har for restriktive arkivlove.
AH:"Virkelig? Hvad med § 791? Bare for at tage et eksempel..."
Her må du virkelig uddybe din anklage - selv finde jeg overvågningen af AHP helt lovformelig. Det kunne de gentagende dommerkendelser omkring aflytning jo også antyde.
AH:"...For slet ikke at tale om straffelovens § 110f"
Ole Espersen tillod politiet at opretholde sigtelsen. Og man kan vel næppe give politet ansvaret for Ole Espersen ikke ville lade sagen komme for retten.
AH:"da klager til justitsministeriet normalt ikke offentliggøres"
Nu er det statsadvokaten, der modtager og behandler klager om fx. uberettiget anholdelse - klager og deres afgørelser forholdes ikke offentligheden. Hvis det var tilfældet ville det bestemt være betænkeligt.
AH:"Men det er det, de gør, når de anholder en mand, selv om de har fået en klokkeklar ordre til at lade være, lader oplysninger sive til pressen, sørger for at sagen føres for åbne døre (hvad rigtige spionsager aldrig bliver), kører propagandafremstød i hele verden i samarbejde med MI6 og på alle måder sværter manden til."
Det at blive anholdt udgør ikke en dom eller straf. Om dommeren har afholdt grundlovsforhøret for åbne eller lukkede døre udgør ingen dom eller straf. Om pressen har fået oplysninger om sagen udgør ikke dom eller straf. Om efterretningstjenesterne laver modpropaganda over for KGB's propaganda operation udgør ingen ikke dom eller straf over AHP.
AHP har ingen dom fået, og som naturlig følge deraf, ej heller nogen straf.
Hvis AHP følte sine borgerrettigheder krænket - stod retssystemet klar til at modtage og behandle hans klage.
AH:"tiltalefrafaldet (...) fordi han ikke havde gjort noget ulovligt"
Jeg mener nu Ole Espersen havde helt andre motiver.
AH:"Hvis man mener, at det er ulovligt at være påvirkningsagent, så må man mene, at Brian Mikkelsen overtrådte § 108 ved at tage mod 30.000 kroner af det sydafrikanske efterretningsvæsen til trykning af en pro-sydafrikansk propagandapjece om Namibia"
Det kunne det meget vel være - hvis det skete under konspiratoriske omstændigheder. Men i sådanne sager vægtes det jo i øvrigt tungt, om handlingen har været fjendtligt over for Danmark og vores allierede eller ej.
Lars Hansen
Nu er det statsadvokaten, der modtager og behandler klager om fx. uberettiget anholdelse - klager og deres afgørelser forholdes ikke offentligheden. Hvis det var tilfældet ville det bestemt være betænkeligt.
Nu skal du måske huske på at statsadvokaten er politiets anklager. Politiet kontrollerer sig selv. Det mener du ikke er et princippielt demokratisk problem? Statsadvokaterne burde fungere efter samme lovmæssighed som rigsadvokaten, og dette ville også¨besvare kontrolproblematiken.
Nu er tidligere statsadvokat for københavn karl hjort skiftet ud, men endte også med at bære danmarksrekorden i syltede sager mod politiet.
Det er vist en helt anden debat - men jo, jeg mener udmærket klagesystemet kunne strikkes bedre sammen.
Lars Hansen
Det er vist en helt anden debat - men jo, jeg mener udmærket klagesystemet kunne strikkes bedre sammen.
Men er det ikke præcis hvad AHP oplever. PET optræder som dommere, Espersen forsøger at stoppe det, politiet undersøger sig selv, erklærer at der ikke er noget at komme efter, og forhindrer at en uvildig instans som rigsadvokaten kan trænge igennem, samtidig med at uvildige ikke kan kikke statsadvokaturet over skulderen?
Det mener jeg ikke - politiet har efter en lang efterforskning, hvor flere retskendelser om telefonaflytning mv. er givet, sigtet og tiltalt AHP.
Når politiet søger at få sagen for retten - kan man vel kun dårligt sige de optræder som dommere?!
Blot fordi ministeren så forhindret, at sagen kom for domstolene - har politiet ikke dømt eller straffet AHP.
Om noget har ministeren forhindret AHP fik lejlighed til at rense sit navn.
Det at AHP så har valgt - ikke - at klage over sigtelsen og anholdelsen kan man vel dårligt holde klagesystemet ansvarlig for.
@ Arne Herløv Petersen
"PET havde i flere år aflyttet min telefon og fået bistand fra en 'allieret efterretningstjeneste' til at sætte lytteudstyr op i mit hus."
I disse ovenstående ord er et drama - som jeg ikke ved om du Arne Herløv Petersen har beskrevet i kronik eller bogform.
For mig - som et ganske almindeligt menneske men også som konspirationsteoretiker er det imidlertid vigtigt at forstå hvordan danske efterretningstjenester måske i samarbejde med andre efterretningstjenester har ageret i fortiden - idet fortiden er et udemærket pejlemærke til at forstå fremtiden.
Efterretningstjenesters ageren skulle nødig blive til en afgrund så mørk og dyb, at den end ikke kan måles.
Specielt film som den tyske "De andres Liv" og den danske film " Det som ingen ved" der handler om et ultrahemmeligt efterretnings-netværk - disse film giver et - ok - et fiktivt glimt af efterretnings-samfundet fra en kritisk vinkel - men en vinkel som der måske bør focuseres på mere på.
At have været i efterretningstjenesternes søgelys og det på en sandsynligvis ulovlig måde og af en reelt ubegrundet årsag er ikke sjovt. Det er ikke sikkert at historien skal fortælles eller at den kan fortælles.
Men det er sikkert at fortællingen om sådanne dage på Langeland og omegn med efterretningstjenesten lurende et sted i periferien vil være interessant, især hvis historien kan afdække og belyse danske efterretningstjenesters lovlige såvel som ulovlige midler og metoder.
Link til filmtrailer "Det som ingen ved".
http://dk.filmtrailer.com/trailer/1002/Det+Som+Ingen+Ved.html