Kommentar

Distance-arrogance på lederplan

Bladbude har ligesom andre ufaglærte ikke idiotjob; de er samfundets kit
Debat
31. juli 2009

Informations leder udtrykker bladets og medarbejdernes mening, så det var en forunderlig oplevelse at læse bladets bagsideleder 'Spild af hjerne', den 28. juli underskrevet af rott. Her bliver arbejde som avisbud omtalt som: 'idiotarbejde på samfundets bund'.

Bladet burde dog være blandt de første til at prise bladbude. Lederen er skrevet som opfølgning på forsidehistorien dagen før om en tidligere højtstående politichef fra Letland, der nu arbejder som avisbud og sommervikar i et gartneri i Grindsted. Han tjener herved ca. fire gange så meget, som han gjorde hjemme. Historien handler også om følgerne af hjerneflugt fra lavtlønsområder i EU så som Østeuropa og de baltiske lande til lande som Danmark med høje lønninger og bedre beskæftigelsesmuligheder. Men at det skal give anledning til at hænge et arbejde som avisbud og gartneriarbejder ud som idiotarbejde endda på samfundets bund, giver indtryk af både uvidenhed og arrogance.

Hvor var et samfund herunder det danske henne, hvis der ikke var mennesker, der udfører alverdens servicefunktioner og job i øvrigt, der ikke kræver en egentlig uddannelse? Antallet af den slags mennesker udgør omkring en million i den danske arbejdsstyrke. Nu vides det ikke, hvor lederskribenten sætter grænsen for idiotarbejde. Er det også rengøringsassistenterne, der holder offentlige institutioner og private virksomheder herunder tog og busser rene, eller tankpassere, butiksassistenter, renovationsarbejdere, buschauffører, ufaglærte fødevare-, fabriks- og bygningsarbejdere, pædagogmedhjælpere eller de mange i forlystelsesindustrien? Hvor mange af medlemmerne af fagforbundene 3F, HK og FOA skal medregnes?

Samfundets kit

Man kan vende betragtningen 180 grader rundt og sige, at ikke mindst disse mennesker er samfundets kit og helt afgørende for sammenhængskraften i den materielle hverdag. De synes selvsagt ikke, det er morsomt, at deres arbejde og dermed en vigtig del af deres liv og identitet bliver set ned på. Man kan da også sige, at en del af et samfunds adelsmærke er, hvordan netop denne samfundsgruppe bliver anerkendt, samt hvilke løn- og ansættelsesforhold den har. Arbejdsmiljøet, ledelsestonen, arbejdsfællesskabet, muligheder for indflydelse og ansvar opnået også gennem kurser er lige så afgørende for denne gruppe lønmodtagere som for dem med en egentlig uddannelse.

Kun den, der regnes af andre, regner sig selv, så andres syn er afgørende for selvrespekten og arbejdsglæden. Det burde være klart i tider, hvor anerkendelse er et nøglebegreb.

Høj social kapital

Når Danmark i alverdens undersøgelser bon'er ud som en rigtig god nation, kommer det af vores høje grad af social kapital forstået som en befolkning, der ansvarligt og medvirkende bistår på hvert sit sted og også har vilkår herfor i form af skolegang, uddannelse og opkvalificering samt vilkår for indflydelse og selvstændig medvirken.

Det lykkes kun, hvis der er gensidig respekt. Denne respekt viser sig velfærdsmæssigt bl.a. gennem uddannelsestilbudene og arbejdsmæssigt gennem aftalesystemet. De lokale distributører aflønner således deres bladbude efter overenskomster indgået med 3F.

Skraldemændene

I mange lande kan man dårligt komme til for affald, og dem, der står for indsamlingen af det, bliver set ned på. I Indien står de kasteløse for indsamling af affald.

Sådan er det ikke her, hvor skraldemænd har stor selvfølelse og stort ansvar for indsamling, sortering og rådgivning omkring affald. Hos R98 i København har det indtil for nylig været fællestillidsmanden Palle Nissen, der på brydsom og banebrydende vis har kæmpet for uddannelse og for miljø- og arbejdsmiljø samt for social rummelighed. Han og andre af hans karat er helt afgørende for denne type job, som der nødigt må ske hjerneflugt fra. Social mobilitet, der indebærer, at korttidsuddannede områder drænes for deres kloge hoveder, er ikke et demokratisk mål. Målet er som led i udviklingen af den sociale kapital, at alle arbejdsområder er uddannelsesdækket og har tiltrækningskraft.

På bunden

Nu hedder det ikke mere klasser, men segmenter. I sig selv en kraftløs nyformulering, som nødigt må føre til nye former for arrogance bestemt af distance begrundet i uvidenhed. Mennesker på samfundets bund er ikke dem i arbejde, men de langvarige kontanthjælpsmodtagere. De er i det sidste årti sat ned på så lave ydelser, at det næsten ikke er til at overleve på. Blandt dem er mange med fremmed herkomst. De skal leve for beløb, der er langt fra de 18.000 kr. om måneden efter skat, som den tidligere politichef fra Letland nu har.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Cecilie Lolk Hjort

Som jeg læser det, lægger artiklen ud med at forsvare de ufaglærte, men går så mod slutningen over til at handle om at sørge for at der findes en uddannelse for hvert arbejdsområde? ("Målet er som led i udviklingen af den sociale kapital, at alle arbejdsområder er uddannelsesdækket og har tiltrækningskraft." - det lyder endda som om uddannelsesdækket = tiltrækningskraft) Så jeg er lidt forvirret - hvad er din pointe?

Vibeke Nielsen

Jeg kan se rigtig mange gode pointer med en kombination af forsvar for de ufaglærte og et samtidigt krav om at alle arbejdsområder er uddannelsesdækket og har tiltrækningskraft. Jeg kan nævne et par stykker.

For det første at specialarbejdere og andre ufaglærte kan blive ved med at have et job, sideløbende med at teknologierne udvikler sig, fremfor pludselig at stå i en situation, hvor udviklingen er løbet fra dem. Et bladbud kan for eksempel have fordel af at tage et kørekort eller at lære andre former for arbejde indenfor distributionen, både fordi det kan fastholde ham eller hende i job, fordi det kan give et mere varieret og interessant arbejdsliv og fordi det er rart at få anerkendelse for alt det man kan i det hele taget.

For det andet kan ufaglærte have glæde af uddannelse af mere almen karakter, fordi uddannelse giver værktøjer til at forstå verden og handle på den. Et tillidspersonskursus giver eksempelvis styrke til at hjælpe andre med at kæmpe for et bedre arbejdsliv. Uddannelse er, når den er bedst, en form for empowerment.

Og sådan er der så meget. Der kan nævnes mange flere gode grunde og eksempler, men det her var så nogle af de vigtige.

Cecilie Lolk Hjort

@Vibeke

Det er bare umuligt at tale for at alle jobs skal have en uddannelse tilknyttet uden at implicere at der er noget galt med at være ufaglært. Men f.eks. kørekort er jo ikke en uddannelse som sådan. Folk der tager et kørekort eller nogle korte kurser for at blive endnu mere kvalificerede til et job de allerede har (og som de ikke bliver truet med at miste hvis de ikke tager f.eks. kurser) vil jo stadig falde under kategorien ufaglærte, dvs. uden uddannelse.

Vibeke Nielsen

@Cecilie

Igen. Der er mange gode grunde til at det ikke er "umuligt at tale for at alle jobs skal have en uddannelse tilknyttet uden at implicere at der er noget galt med at være ufaglært". Kategorien ufaglært vil IKKE sige uden uddannelse. Spørg I din nærmeste fagforening, hvis du er I tvivl om det.

Din forståelse af hvad uddannelse er, indeholder ikke kurser, så I din verden er et sprogkursus eller et ophold på en højskole altså ikke uddannelse. Hvorfor ikke? Jeg er helt sikkert på at samtlige kursusudbydende foreninger, centre, institutioner osv vil stille sig noget undrende overfor din definition af, hvad "uddannelse" og "en ufaglært" er.

Til daglig har jeg også et ufaglært job og der er stort set ingen på min arbejdsplads, der ikke har en eller anden form for uddannelse. Hvis ikke andre, så I det mindste de uddannelser, der giver kvalifikationstillæg på jobbet. Eller et kørekort. Eller alt muligt andet, sågar universitetsuddannelser, som ikke gør dem mindre ufaglærte på ansættelsespapiret, men som styrker deres kompetencer og giver dem bedre muligheder for at få et godt liv end de ville have haft, hvis de ikke havde de uddannelser.

Der er ved grød ingen på mit arbejde, der bliver sure eller føler sig set ned på, når fagforeningen går ud og kræver at vi får et sikkerhedskursus eller bliver ordentligt oplært, eller en kollega kommer og anbefaler en god uddannelse, som man kan tage sideløbende med jobbet og som giver nogle nye muligheder.

Måske mener du at uddannelse kun er noget, der findes i det hierarkiske SU-givende uddannelsessystem og kun tæller med i kategorien "uddannelse", hvis den slutter med et papir på en profession, som den uddannede kan få et job indenfor? Så vrimler det jo med mennesker, der er ufaglærte - selv mange af dem, der ikke kategoriseres som sådan på deres ansættelsespapir kan kaldes "ufaglærte" og "uden uddannelse", hvis man bruger din ordbog. Der er noget galt med din begrebsdefinition.

Og så kunne jeg da for øvrigt godt lide at vide, hvorfor du irriterer dig så meget over Gunvor Aukens debatindlæg? Hvorfor er det lige at hun er et irritationsmoment?

Vibeke Nielsen

Nå ja. Og så skriver du jo forresten at folk ikke bliver truet med at miste deres job (eller risikerer at få arbejdsskader), hvis de ikke tager nogen kurser af nogen art. Nu ved jeg ikke, hvor lang tid du har været på arbejdsmarkedet, hvis du da har været der. Men jeg skulle hilse og sige, at hvis man ikke opkvalificerer sig og følger med udviklingen - og det gælder alle jobs - så ryger man ud. At stå på en fabrik i 1985 og at stå på en fabrik i 2009 er rent kvalifikationsmæssigt to forskellige ting. Det samme gælder hjemmehjælper bare for at nævne to jobtyper. Det gælder ALLE jobtyper. Også bladbud og skraldemand.

Peter Jensen

Der er jo et enormt personligt og fagligt udviklingspotentiale i jobbet som avis-bud .
Man kan faktisk ende som Joakim Von And
og det forklarer hvorfor Gunvor Auken selv er avisbud ..

Gu er det da idiot-arbejde, det er bare ikke det samme som at dem der udfører jobbet er idioter . Men idiot-arbejde, DET er det . Der er en grund til at folk med de kedelige jobs lever kortere tid end Gunvor Aukens kaste ..

Vibeke Nielsen

@Peter Jensen

Ja, så er jeg, til trods for min universitetsuddannelse, idiot - ifølge dig. For der er faktisk en del af de arbejdsfunktioner, som jeg har på mit ufaglærte job (i en produktionsvirksomhed), som jeg har svært ved. Og bladbud skal du ikke sætte mig til at være, for jeg er ret sikker på at jeg overhovedet ikke ville kunne holde kadencen indenfor det arbejdsområde....

Idiotarbejde er vel noget enhver idiot kan udføre, er det ikke? Hvor godt tror du, at du ville klare tjansen som bladbud? Eller rengøringsassistent?

Misforstå mig ikke - jeg er da enig i, at "de lavere kaster" behandles dårligt og generelt er i risikozonen for at få et dårligere og kortere liv end alle andre. Men tror du, at det er det er noget, som hun mener er i orden? Hvor i debatindlægget er der noget, der peger i den retning?

Carsten Agger

Problemet er, at de folk, der udfører de kedelige men nødvendige jobs, slet ikke værdsættes efter fortjeneste.

Hvorfor skal en universitetslektor, der får penge for at gøre det, han alligevel ville have gjort i sin fritid, have mere i løn end en skraldemand eller end en sosu-hjælper, der tørrer gamle mennesker bagi?

Jo hårdere og kedeligere arbejde, jo mere i løn. Journalister og andre akademikere burde slet ikke komme i NÆRHEDEN af avisbudet og gadefejeren.

Carsten Agger

Rent lønmæssigt, forstås.

Tak til Gunvor Auken for debatindlægget og tak til bla. andet Vibeke Nielsen og Carsten Agger for nogle gode kommentar.

"Problemet er, at de folk, der udfører de kedelige men nødvendige jobs, slet ikke værdsættes efter fortjeneste"
Det er ikke kun en bedre løn, den gruppe fortjener, men også større respekt, når de udfører deres job.
Alle kasseassistenter, buschafføre, postbude, skraldemænd, vejmænd, tankpassere etc. ved hvad jeg taler om. Til den øvrige del af befolkningen: Tal pænt og pak jeres arrogance sammen.

Peter Jensen

@ Vibeke Nielsen
Jeg må desvære citere mig sig :
"Gu er det da idiot-arbejde, det er bare ikke det samme som at dem der udfører jobbet er idioter .
Men idiot-arbejde, DET er det ."

Så hvor er det lige jeg kalder dig "idiot" ?
De højere kaster har så travlt med hvordan deres arbejde er en del af deres personlige udviklings-projekt og blablabla ..
Jeg har selv haft masser af "ufaglært" arbejde og du har helt ret : Noget af det er så specialiseret og kræver så sjældne kompetencer at du skal være heldig for at finde 10 mennesker i Kongeriget der kan udføre det .. Og når man kommer hjem vil man sgu bare have en bajer og en pakke smøger, så spændende og udviklende er det ..
Advokater derimod; dem kan man fodre svin med .

Emil Rottbøll

Kære Gunvor

Jeg har selv gået med morgenaviser, og jeg anser bestemt ikke mig selv eller mine tidligere kolleger som idioter.

Problemet er, at du har taget ordet 'idiotarbejde' ud af dets sammenhæng i lederen:

"Inden man kaster sig ud i automatforargelse over rige lande, der suger hjernemasse ud af Østeuropa for at sætte den til idiotarbejde på samfundets bund, er det værd at vende fordelene ved hjerneflugt."
http://www.information.dk/198645

Den korrekte betegnelse for det arbejde, mange af de højt kvalificerede østarbejder bestrider, havde selvfølgelig været 'mindre kvalifikationskrævende arbejde', som der også står i de officielle rapporter om fænomenet.

Men nu beskriver jeg en automatforargelse, og derfor har jeg provokerende sat problemet på spidsen, for det er det, man gør, når man bliver forarget.

Selve problemet, som lederen forholder sig til, er ikke et spørgsmål om, at nogle er mere værd end andre. Det er et spørgsmål om, at noget arbejdskraft er dyrere for samfundet at erstatte end andet. En lettisk politichef koster mere end et dansk avisbud.

Men det er den samme mand, der udfører de to arbejder, og min respekt for ham er lige stor, hvorend han er.

Mvh. Emil

David Karlsen

Simon Spies var en strålende begavelse, som på Københavns Universitet opnåede at blive både cand.psych. og cand.polit.

Han udtalte "jeg vil sgu' ellere undvære psykologerne end skraldmændende"

Det kan man vel ikke være uenig i. Personligt har jeg aldrig haft brug for en psykolog medens skraldemændene har været en uundværlig del af hele mit liv.