Kronik

DR's troværdighed er afgørende

Kvalitet, alsidighed og mangfoldighed er centrale begreber i public service, og i informationsformidlingen skal der ifølge radio- og fjernsynsloven lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Derfor er troværdighed helt centralt for DR som public service-station
Debat
4. juli 2009
DR har meget høj troværdighed. Og DR's medarbejdere skal have mulighed for at udøve kritisk journalistik. I nogle tilfælde ved journalisten formentlig godt, hvilke politikere der omgås sandheden noget lemfældigt, og derfor kan de forberede sig på det.

DR har meget høj troværdighed. Og DR's medarbejdere skal have mulighed for at udøve kritisk journalistik. I nogle tilfælde ved journalisten formentlig godt, hvilke politikere der omgås sandheden noget lemfældigt, og derfor kan de forberede sig på det.

Lars Bahl

Ifølge en undersøgelse om danskernes opfattelse af nyhedsmediernes troværdighed ligger public service -medierne og især DR ganske højt. Øverst i følgende rækkefølge ligger: Orientering på P1, Radioavisen på P1 og P4, Deadline på DR2, TV-Avisen på DR1, Børsen, Information, TV2 Nyhederne, Politiken, P3 Nyhederne, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og TV2 News.

Umiddelbart forekommer det som en selvfølgelighed, at DR har høj troværdighed, men det er noget, som DR hele tiden skal være opmærksom på, idet troværdighed ikke bare automatisk er til stede. Det forudsætter efter min opfattelse, at DR fungerer og handler på bestemte måder.

For det første må DR ikke ligge under for politisk eller anden form for pres. DR er umiddelbart sikret politisk uafhængighed, ved at der er en armslængde mellem regering og Folketinget på den ene side og bestyrelsen på den anden side. Ligesom der er sat grænser for, hvad der er bestyrelsens kompetence, og hvor den kan blande sig. Det skulle sikre DR's uafhængighed og den journalistiske frihed.

Politisk indblanding

Det forhindrer dog ikke forsøg på politisk indblanding. De public service -kontrakter, som VK-regeringen har indgået med DR i henholdsvis 2002 og 2006, er udtryk for en slags politisk indblanding, hvor regeringen og forligspartierne blander sig i DR's programvirksomhed, f.eks. hvor meget DR skal sende på forskellige områder. Det er vigtigt, at indblandingen ikke er for detaljeret, idet det kan fratage DR's bestyrelse og direktion handlemuligheder.

Der er også mange andre måder, hvorpå ministre, partier, folketingsmedlemmer, spindoktorer m.v. prøver at tilgodese, at deres synspunkter bliver fremmet.

Der er officielle klager, som Dansk Folkeparti benyttede sig af efter folketingsvalget i 2007, hvor partiet formelt klagede over »Danmarks Radios nedprioritering af Dansk Folkeparti og for den sags skyld regeringens synspunkter i valgkampen«.

Der er klager, som daværende kulturministers Brian Mikkelsens mail til DR's bestyrelsesformand bl.a. med en klage over DR's dækning af Irak-krigen. Der er også beklagelser over og kritik af DR, som Dansk Folkeparti bl.a. benytter sig af f.eks. i forhold til DR's Dramaafdeling og dækninger på valgaftener.

Ressourcer

For det andet skal DR have de nødvendige ressourcer. Ud fra ønsket om kvalitet, saglighed og en kritisk journalistik var det derfor ikke godt, at DR var nødt til at skære ned som følge af den store budgetoverskridelse ved byggeriet af DR-Byen, men det var nødvendigt. Nedskæringer er ikke kun noget, DR har oplevet. Det gælder også TV 2 og dagbladene.

Nedskæringer er ikke mindst problematisk i en tid, hvor ministerier, partier, organisationer og virksomheder opruster med kommunikationsafdelinger, spindoktorer m.v. Det stiller meget store krav til journalisterne.

For det tredje skal DR's ledelse og journalister være meget dygtige. Journalisterne skal være gode formidlere, men de skal også være kritiske journalister, og de skal kunne deres stof.

Det er vigtigt, at lyttere og seere kan stole på, hvad de ser og hører i DR. Det gælder selvfølgelig, hvad der siges af DR's medarbejdere, men også hvad der i øvrigt gengives i DR.

Det gælder også i væsentlig omfang de udsagn, som personer, der bliver interviewet i DR, kommer med. Derfor skal DR være opmærksom på, når interviewpersoner kommer med faktuelt forkerte oplysninger, fordi DR ikke må bidrage til at misinformere seere og lyttere, og fordi det kan gå ud over DR's troværdighed.

Derfor var det også rigtigt, at DR lavede en korrektion, da en interviewperson i programmet Sproglaboratoriet havde tillagt Pia Kjærsgaard påstanden om, at »fremmede yngler som rotter«. Det har hun ikke. Hun har sagt, at fremmede yngler som kaniner.

Uanset hvilke dyr, der henvises til, må formålet i begge tilfælde formentlig have været at signalere, at fremmede får utrolig mange børn. Der var dog den forskel i budskaberne, at domstolene har dømt påstanden om, at fremmede yngler som rotter, for at være racistisk. Tilsvarende gælder ikke sammenligningen med kaniner.

Sandt eller falsk

At personer, der bliver interviewet i DR, siger noget, der faktuelt ikke er i overensstemmelse med sandheden, er ikke enestående.

I nogle tilfælde kan det være svært at afgøre, i hvilket omfang en påstand er sand eller falsk, hvor holdninger og påståede fakta indgår i en pærevælling. I andre tilfælde, hvor en interviewperson kommer med påstande, som fremføres som fakta, kan man derimod umiddelbart tjekke oplysningerne. Ikke sådan at forstå, at man kan forlange, at en interviewer på stedet i en direkte udsendelse kan forventes at kunne aflive ukorrekte påstande. Men det kan ske efterfølgende.

Den hollandske højrepolitiker Geert Wilders optræden i Deadline illustrerer problemstillingen. Der var stort set ingen af hans faktuelle oplysninger, der var korrekte. Wilders påstand om, at 70 pct. af de indsatte i danske fængsler er muslimer er løgn.

Ifølge Kriminalforsorgens oplysninger er 81 pct. af de indsatte af dansk oprindelse, mens 19 pct.er af udenlandsk oprindelse. Hvor mange af dem, der er muslimer fremgår ikke her.

I en anden undersøgelse fra Kriminalforsorgen over, hvilken gejstlig betjening indsatte i fængsler ønsker, melder 19 pct. sig til en muslimsk betjening. Wilders kom også med en påstand om, at 80 pct. af alle forbrydelser i København begås af indvandrere, fortrinsvis muslimer. Der findes ikke nogen statistik, der kan vise dette. Tværtimod er der andre tal, der viser, at tallet 80 pct. er helt forkert og må være grebet ud af luften.

Derfor var det rigtigt og vigtigt, at DR i både Orientering og en senere Deadline bragte de rigtige tal. Desværre var Geert Wilders løgne om muslimers kriminalitet ikke en enlig svale, idet Nicolai Sennels i en anden debat i Deadline fremførte påstanden om, at »over halvdelen af fangerne i danske fængsler har muslimsk baggrund«.

Denne usandhed blev dog i samme program tilbagevist af den anden debattør, Nikolai Lang, der henviste til Kriminalforsorgens 19 pct. To andre forkerte påstande blev dog ikke modsagt i debatten.

DR har ud fra alsidighed og mangfoldighed en forpligtelse til at sikre, at forskellige synspunkter kommer frem - også Geert Wilders. Men DR må også, som det er sket, sikre, at usandheder, bliver dementeret og gendrevet. Når usande oplysninger fremstilles som fakta i DR, kan seere og lyttere måske tro, at det er sandt på grund af DR's store troværdighed.

Forbered sig på løgne

Derfor er det vigtigt, at væsentlige faktuelt forkerte oplysninger bliver dementeret. Det ville være bedst, hvis det kunne ske på stedet, men det er mere, end man normalt kan forlange af intervieweren.

I nogle tilfælde ved journalisten formentlig godt, hvilke politikere der omgås sandheden noget lemfældigt, og derfor kan de forberede sig herpå. Som supplement til dementier kunne DR også på sin hjemmeside have en liste over væsentlige usande oplysninger, som interviewede personer er kommet med. Ikke alle hører dementiet i en senere udsendelse. Jeg tror, at flere dementier og en sådan liste vil have en præventiv virkning, fordi de fleste nødig vil fremstå som utroværdige.

Det skal ikke kun gælde for politikere, men også mennesker, der bliver interviewet som en slags eksperter. Her er lytteres og seeres tiltro til det, DR bringer, givetvis endnu højere. Eksperter skal bidrage til at øge vores viden. Gør de ikke det, men via usande og fejlagtige oplysninger bidrager til uvidenhed, kan de ikke kaldes eksperter, og jeg synes derfor heller ikke, at de burde optræde som eksperter.

DR har meget høj troværdighed. Det skal fortsat sikres, bl.a. ved at DR's medarbejdere har mulighed for at udøve kritisk journalistik og sikre, at sandheden kommer frem, selv om nogen kommer med usandheder, og andre søger at skjule sandheden gennem spin.

Aage Frandsen er SF'er og medlem af DR's bestyrelse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her