Kommentar

Var det dig, Frank?

Når lokummet brænder, så sættes makulatorerne til at køre på højtryk. Dokumenter, som kunne blive ubehagelige, skulle tilsyneladende ryddes væk i en fart. Men hvem gav ordren, Frank Jensen?
Debat
10. juli 2009

I december 1997 blev Anders Nørgaard kontaktet af to journalister, Miki Mistrati og Søren Steen Jespersen. Anders valgte at stå frem og fortælle om sit arbejde for PET. Bl.a. om hvordan han som hemmelig agent i Socialistisk Arbejderparti (SAP) havde afleveret lister over almindelige danskere, hvis eneste 'forbrydelse' var at skrive under på SAP's ret til at opstille til folketingsvalg. Og om hvordan han havde taget kopier af nøgler til SAP's lokaler, så PET kunne komme og gå, som de selv ville. Og hvordan han på PET's anmodning havde registreret og kopieret alt mellem himmel og jord - herunder SAP's kontakter med dissidenter, som med livet som indsats bekæmpede diktaturer i f.eks. Iran, Sydafrika, Østeuropa og Latinamerika.

Makuleret

Afsløringerne blev bragt i to tv-udsendelser den 1. og 3. marts 1998. Det udløste naturligvis ønske om en uvildig undersøgelse af PET's arbejdsmetoder. Men allerede i januar vidste PET, hvad der var i vente. I begyndelsen af januar kontakter Anders Nørgaard for snurrende kamera en af sine tidligere føringsofficerer fra PET. Denne nægter at udtale sig om PET's arbejde, men siger: »Jeg bliver nødt til at snakke med nogle mennesker om det her. Min tidligere arbejdsplads (PET) har været loyal over for mig, så bliver jeg også nødt til at være loyal over for den.«

Og kort tid efter mødes en af journalisterne med PET's chef, Birgitte Stampe, og fortæller hende i generelle træk om den udsendelse, som er på vej. Formålet er at få hende til at deltage i udsendelsen, hvilket hun dog den 23. januar 1998 afviser i et brev.

Nu kan man så læse i PET-kommissionens beretning (f.eks. bind 9, side 42, note 82), at PET den 16. januar 1998 udarbejdede en såkaldt 'emnesag' på SAP, hvorefter de underliggende sagsakter blev makuleret. På almindeligt dansk betyder det, at PET opnoterede allehånde rygter og påstande om SAP-deltagelse i ulovligheder, men samtidig destruerede det materiale, der kunne vise om der var noget som helst hold i anklagerne. Og som i øvrigt derudover kunne afdække, hvordan PET havde overvåget, infiltreret og generet SAP og dets medlemmer.

Godkendt af hvem?

Jamen, er det ikke mageløst. Når lokummet brænder, så sættes makulatorerne til at køre på højtryk. Dokumenter, som kunne blive ubehagelige, skulle tilsyneladende ryddes væk i en fart. Men hvem gav ordren?

Se, det er her, du kommer ind, Frank Jensen (S). I dag vil du gerne være overborgmester i København, og det er helt fint for mig. Men i januar 1998 var du justitsminister og den øverste ansvarlige for PET. Kan man virkelig forestille sig, at PET gik uden om den ansvarlige minister og helt autonomt begyndte at rydde bevismateriale af vejen? Eller kan man forestille sig, at PET informerede din departementschef, Mikael Lunn, men at han holdt det hemmeligt for dig? Eller var det i virkeligheden dig, Frank, som gav ordren til at trykke på knappen til makulatoren?

»Hver en sten skal vendes,« sagde du og Nyrup, da afsløringerne om PET's overvågningsaktivitet rullede over skærmen. Men havde du selv forinden godkendt, at en del af det snavs, som lå under stenene, var blevet fjernet og destrueret for altid? Det er da et interessant spørgsmål, som du skal have mulighed for at svare på!

Søren Søndergaard er MEP og tidligere MF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hugo Barlach

Tjaeh, se artiklen taler for sig selv.

Så tak for den...

Med venlig hilsen

Heinrich R. Jørgensen

Fremragende spørgsmål, Søren Søndergaard :-)