Kommentar

Fri os fra frihåndstegninger og fantasier

Er Information virkelig interesseret i at få en mudret fortid kritisk og dokumentarisk belyst omkring PET-Kommissionen og Jørgen Dragsdahl? Jeg har mine tvivl
17. juli 2009

Chefredaktør Palle Weis har ret i, at spørgsmålet om Jørgen Dragsdahls troværdighed også er et spørgsmål om Informations troværdighed (lederen »Skeletter i skabet« 11. juli).

Jeg har tidligere i en kronik givet nogle eksempler på Dragsdahls journalistik og den mangel på troværdighed, der ofte prægede den. Jeg vil gerne udbygge dette emne, hvis avisens chefredaktør virkelig er interesseret i at få sagen belyst. Bare sig til! Jeg har dog foreløbig mine tvivl, om Information virkelig er interesseret i at få en mudret fortid kritisk og dokumentarisk belyst.

Information har også i dag store problemer med at beskrive virkeligheden. Jeg har tidligere i en tætpakket kommentar gjort opmærksom på, hvor mange fejl og fordrejninger det var lykkedes avisen at klemme ind i en kort artikel. Flere af disse fordrejninger optræder igen i chefredaktør Weis' leder:

'Det fældende bevis'

1) »Som leder af det nye koldkrigscenter, som ikke mindst med DF's mellemkomst havde fået en millionbevilling, havde Bent Jensen fået adgang til PET's arkiver,« skriver Weis. Forkert! Jeg havde adgang til PET's arkiv (jeg vidste ikke, at PET havde flere arkiver) flere år, før Center for Koldkrigsforskning (CFKF) blev oprettet. Min artikel blev skrevet flere måneder, før jeg efter ansøgning og i konkurrence med andre ansøgere blev ansat på CFKF.

2) »... ifølge Bent Jensen var det fældende bevis en note, som en kriminalassistent foretog under disse møder,« skriver Weis. Forkert! Der er ikke tale om en 'note'. Der er tale om et flere sider langt referat af et møde, som cand. jur. og vicepolitimester i PET, Mikael Lyngbo, efter aftale med PET's chef havde indkaldt Dragsdahl til. Referatet er renskrevet og uden rettelser eller anmærkninger af nogen art; der findes ikke andre referater af mødet. Hvis Lyngbo havde fundet referatet misvisende, ville han nok have gjort anmærkninger.

3) Jeg har aldrig omtalt referatet som »det fældende bevis« på, at Dragsdahl var KGB-agent. Jeg har brugt referatet som en af adskillige kilder til PET's og KGB's opfattelse af, at han var agent. For mig er Dragsdahls konspiratoriske møder med KGB-officerer i ind- og udland mere interessante som udtryk for, at der ikke var tale om normal journalistisk virksomhed.

Utroværdigt

4) »Bent Jensens offentliggørelse af de fortrolige oplysninger fra PET-arkivet,« skriver Weis. Forkert! Det pågældende referat var for længst blevet afklassificeret i forbindelse med DIIS-udredningen. Hans Davidsen-Nielsen offentliggjorde de samme afklassificerede oplysninger fra samme dokument næsten samtidig.

5) »Ligesom DIIS-rapporten i 2005 er også PET-kommissionens beretning (…) med til at rense Dragsdahl for anklagerne,« skriver Weis. Forkert! DIIS-udredningen rensede ingenting, men tilslørede blot Dragsdahls meriter. PET-Kommissionens beretning dokumenterer derimod, at PET's chef i november 1985 i en orientering af regeringen betegnede Dragsdahl som 'meningsagent' og 'agent'. At kommissionen trods dette - og andre håndfaste vidnesbyrd om PET's syn på Dragsdahl - krampagtigt og aldeles utroværdigt forsøger at få læserne til at tro, at PET's chef nok ikke mente det, han mente, er et problem for kommissionen - ikke for mig.

Kære redaktør Weis: Prøv dog i det mindste at få styr på de helt basale ting i stedet for disse frihåndstegninger og fantasier.

Bent Jensen er koldkrigshistoriker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hugo Barlach

En ret patetisk holmgang med troværdighed. Nu tror jeg dog ikke selv, at Informations troværdighed er særligt på spil i sammenhængen. Så rolig nu...

Der er såmænd rigeligt at øse af omkring PET-kommisionen i sig selv. Dens mangel på adgang til materiale formidlet over PET. Men også dens sammensætning og kommisioriet selv. Og den der med, at "Russerne kommer!" har efterhånden spillet første violin altfor længe. Med det resultat at PET's mangeartede andre problemfelter kan have en tendens til at drukne i anliggendet. Indspisning?

Faktisk kunne man snildt forestille sig PET-Kommisionen version. 2.0, men ingen har vel fantasi til at vente i yderligere 10 år til en pris af 70 millioner kroner. Og så få så lidt ud af det. Det ville rent ud sagt være spild af tid, såfremt samme model blev anvendt.

Der mangles stadig en fornuftig forholden sig, som PET-Kommisionen ikke har præsteret, på f.eks.: makuleringerne.

Kan man sidestille makuleringerne med deklassifikation eller droppede emner også for perspektiverne for såvel indsamling som selve makuleringens vedkommende? Intet svar.

Hvordan forholder det sig med evalueringen ovenpå makuleringerne? Fra PET's side? Intet svar.

Er det udelukkende enkeltsager, som offentligheden må komme i berøring med, når nu Tjenesten kan have et generelt problem med perspektiver? Intet svar.

Hvorledes ser den nuværende politiske overvågning ud? Og hvilke tråde kan der trækkes til den forgangne praksis? Intet svar.

Hvordan godtgøres klassifikations-trafikken uden at PET kontrolleres for samme? Intet svar.

Og, orker man næsten ikke at tilføje, så videre...

Med venlig hilsen

Karin Bennedsen

På et tidspunkt komme der nok en afgørelse på den injuriesag, som Dragsdahl har anlagt imod Bent Jensen og Jyllands Posten.

Skulle sagen gå Bent Jensen imod, kan vi vel forvente en kronik om, at også domstolen, som alle andre, der er uenig med BJ, tager fejl i denne sag.

jesper schultz

...og skulle Bent Jensen få ret, kan vi vel forvente en undskyldning på lederplads?

@Per Thomsen og Hugo Barlach
Det ville have været klædeligt om I havde forholdt jer til selve artiklen i stedet for henholdsvis at gå efter manden og tale om noget helt andet.

Dorte Sørensen

Jeg er ikke historiker og vil ikke bedømme Bent Jensens faglighed, men det undre mig at Bent Jensen kommer på finansloven via et ønske fra DF, fordi DIIS store udredning om den Kolde krig ikke gav de ønskede resultater.. Ligeledes undre det mig, at Bent Jensen mener at kunne påvise Dragsdahls troværdighed mht. han omfattende journalistik om sikkerhedsforhold. Jeg har personligt hørt Dragsdahls rapporter i DR med interesse. Derudover er det vel naturligt at en journalist der skriver om sikkerhed mv. også taler med folk fra den anden side.

Karin Bennedsen

Hvad er en påvirknings- eller meningsagent? Er det en journalist, der skriver politiske artikler og kronikker, som offentliggøres i medierne, og som enhver kan forholde sig til?

Er alle, der ytrer sig i det offentlige rum så ikke påvirknings- eller meningsagenter.

Vil alle vi, der udtaler os kritisk om Irak- og Afghanistankrigen, engang kunne anklages for at være fjender af staten?

Eller bliver det måske tilhængerne af Bush's krig mod terror, der engang om 40 år, vil stå som landsskadelige?

Vores frie, demokratiske samfund med grundlovssikrede rettigheder, er en illusion, hvis vi engang i fremtiden kan (for)dømmes for helt lovlige handlinger og politiske holdninger, vi havde dengang.

Man kan selvfølgelig have en mening om yderliggående politiske partier, som KAP og DKP, men det var lovlige partier, der ovenikøbet var repræsenteret i Folketinget, og derfor er det højst udemokratisk, at man nu her langt bagefter forsøger at kriminalisere dem og deres tilhængere.

Det er et smagløst eksempel på den gamle sandhed om, at det er sejrherrerne, efter murens fald og Sovjets sammenbrud, der skriver historien.

Lav loven om og forbyd de partier og holdninger I ikke bryder Jer om, og ellers anerkend demokratiets og Grundlovens spilleregler.

Dorte Sørensen:

"Jeg er ikke historiker og vil ikke bedømme Bent Jensens faglighed, men det undre mig at Bent Jensen kommer på finansloven via et ønske fra DF, fordi DIIS store udredning om den Kolde krig ikke gav de ønskede resultater."

Ja, Bent Jensen kan vel nærmest karakteriseres som historikernes svar på Bjørn Lomborg. Han er ansat til at give VKOs ideologisk motiverede holdninger en tynd akademisk fernis.

Karsten Aaen

ad 1)
Det er korrekt nok, at Bent Jensen havde fået adgang til PETs arkiver flere måneder før Center for Koldkrigsforskning blev oprettet. Derimod kan Bent Jensen ikke sige sig fri for at netop Dansk Folkeparti (som Bent Jensen vist siden selv meldte sig ind i?) sørgede for, at Bent Jensen netop fik Center for Koldkrigsforskning. Således var det aldeles ikke i konkurrence med andre forskere; det var fra starten bestemt (af Dansk Folkeparti), at det skulle være Bent Jensen, der skulle have dette center. Og hvorfor?

Jo, fordi Dansk Folkeparti (og måske også Venstre og Konservative?) ikke var spor tilfredse med DIIS udredning af forholdene omkring den kolde krig; man håbede så, at Bent Jensen ved at rode rundt i PETS arkiver kunne finde 'a smoking gun' eller flere. Beviser mod 'fjenderne' fra den anden fløj skulle findes, skulle de. Og her har Bent Jensens udfald mod Dragsdahl og andre venstre-orienterede sikkert medvirket til, at netop han fik dette Center for Koldkrigsforskning.

2)
Det er totalt ligegyldigt om det er er en note eller et udførligt referat; konklusionen må være den samme. Det er en afhøreren af Dragsdahl, Mikkel private Lyngbo's opfattelse, der fortælles om, ikke om PETs opfattelse af Dragsdahl.

3)
Og PETs opfattelse af Dragsdahl er altså, at manden ikke var agent for en fremmed magt, dvs. Sovjetunionen. Det ville nemlig have betydet, at han skulle have udleveret stats-hemmeligheder til russerne. Det at Dragsdahl (som journalist) mødes med folk fra den russiske ambassade er altså ikke nok i seig selv til hverken at kalde møderne for konspiratoriske eller mene, at manden er agent for et andet land, dvs. Sovjet.
Og det er altså normal journalistisk virksomhed at mødes med alle kilder, også dem fra den anden side, og formidle, rapportere deres syn på verden.
Det er det, der hedder ytringsfrihed i en fri verden, i et demokrati - hvis Bent Jensen skulle have glemt det.

4)
Det er muligt at netop dette referat var af-klassificeret; det hindrer vel ikke at andre oplysninger i sagen er fortrolige - og dem har Bent Jensen så formidlet til offentligheden.

5)
PET betegner Dragsdahl som menings-agent. Hvad er det? Ifølge Arne Herløv Pedersens indlæg i Information i juli måned 2009, er der intet, der hedder sådant i straffelovfens forstand. Dragsdahl artikler formidlede, rapporterede Sovjets holdning til nogle ting. Og det er altså det man er sat til som journalist.

Og som et indlæggene ovenfor også skarpt ser er vi vel alle en slags menings-agenter, der forsøger at overbevise andre om, at vi har ret - politisk set altså.

Og så undrer det altså også mig, at de borgerlige, med Dansk Folkeparti i spidsen, bliver ved og ved med at ville underøsge de her ting, indtil der kommer et resultat som de kan bruge til noget (=som er enige med DF's udlægning af hvad der skete i 1960erne og 1970erne...)

6)
Bent Jensen er en borgerlig historiker, som åbenbart mener, at der i historien findes en moralsk og etisk dom eller rettesnor som alle bør rette sig efter, herunder åbenbart at man aldrig nogensinde taler med andre (dvs. fjenden, dvs. russerne) for at prøve at forstå dem, men bare skal bekæmpe dem af al magt.

7 og 8)
PET-kommissionens kommisoriun har for mig at se, været at skrive historie, belyse nogen ting, ud fra PETs arkiver. Desværre er det blevet til et referat, et resume af PETs holdninger til sagerne. Ingen kritisk distance har der været. Men hvad andet kunne man forvente sig med den sammensætning; en veg formand, en historiker (Ditlev Tamm) som er borgerlig, og som også lige nåede at skrive 10-12 bøger undervejs....

Karin Bennedsen

Bent Jensens koldkrigsforskning er jo et rent politisk bestillingsarbejde, Jesper Langballes foranledning. Der skulle jages "røde lejesvende".

Folketinget bevilgede 10 mio. kr. over 3 år til forskningen, og både beslutningen om, hvor koldkrigscentret skulle have til huse (i Forsvarsakademiets lokaler) og hvem , der skulle være formand for den bestyrelsen, var bestemt politisk.

Formelt blev det forsvarsminister Søren Gade, der skulle udpege formanden + yderligere 2 af medlemmerne af den 5 mand store bestyrelse for centret, der så skulle stå for ansættelsen af forskere, men mon ikke Langballe har haft det afgørende ord?

I det hele taget, var der ikke tale om forskning i fri udbud, og det kan undre, at en ellers anerkendt historiker som Bent Jensen, har ville lade sig 'købe' til en sådan bunden opgave.

Klaus Flemløse

Spøgelsesjægerens tungeste bevis

Bent Jensen fremfører, som det første bevis på Informations mange fordrejninger og forfalskninger, et citat fra en leder skrevet af Palle Weis.

»Som leder af det nye koldkrigscenter, som ikke mindst med DF's mellemkomst havde fået en millionbevilling, havde Bent Jensen fået adgang til PET's arkiver.”

Som svar herpå oplyser Bent Jensen, at han havde fået adgang til arkiverne flere år før og at dette viser Informations fordrejninger og forfalskninger.

Når Bent Jensen fremfører dette citat, som det først bevis, må jeg gå ud fra, at det er det væsentligst og tungeste bevis.

Lad mig nu tage fat på dette bevis.

Det anførte citat siger ikke noget om, at Bent Jensen evt. tidligere har haft adgang til PET’s arkiver, men kun, at han som leder af centret havde fået adgang hertil. Jeg opfatter det således, at tilladelsen er givet til lederen af Koldkrigscentret og ikke til personen Bent Jensen.

Spørgsmålet er dog om Palle Weis med vilje holder relevant viden tilbage for at gøre sagen mere aktuel. Burde Palle Weis have tilføjet: ”Bent Jensen har i øvrigt haft adgang til disse arkiver i flere år.”? Man vil måske kunne svare ja til dette spørgsmål, hvis det havde været almindelig kendt, at Bent Jensen har haft adgang i flere år til PET’s arkiver med mindre, at der er tale om en mere omfattende adgang til arkiverne end tidligere. Men at betegne en sådan udladelse om ”Forfalskninger og fordrejninger” er efter min vurdering en overdrivelse.

Imidlertid er min påstand, at Bent Jensens åre lange adgang til PET’s arkiver ikke har været almindeligt kendt i Statsministeriet eller i Justitsministeriet og heller ikke i offentligheden. Hvorledes skulle en journalist kunne indhente en sådan viden når to af de magtfulde ministerier ikke har kunnet? Dette fremgår af følgende citat fra et brev fra Lene Espersen til Folketingets retsudvalg den 7. juni 2007, hvor i Bent Jensens arkivadgang omtales:

”Som det fremgår af Politiets Efterretningstjenestes skrivelse af 30. april 2007 til Bent Jensen vedrørende hans arkivadgang, meddelte Statsministeriet den 3. september 2004 Bent Jensen, at han til brug for sit projekt ”Den kolde Krig i Danmark 1945-1991. Indre konflikter om Danmarks ydre og indre sikkerhed” ville få en vidtgående adgang til bl.a. Politiets Efterretningstjenestes arkiver. Arkivadgangen er reguleret af
særlige vilkår, som er fastsat i nogle af Statsministeriet udarbejdede retningslinjer af 31. august 2004. Bent Jensen har som forudsætning for sin arkivadgang accepteret et tavshedspålæg, ligesom han i forbindelse med meddelelsen af arkivadgang blev sikkerhedsgodkendt til klassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT."

http://www.folketinget.dk/samling/20061/Beslutningsforslag/B92/spm/14/sv...

I dette svar står der intet om, at Bent Jensen tidligere har haft adgang til PET’s arkiver eller om der er tale om en ændring i adgangstilladelserne. En nok så væsentlig oplysning. Jeg vil på forhånd udelukke, at Justitsministeriet med vilje har holdt sådanne oplysninger tilbage. Jeg opfatter Lene Espersens svar, som at være på linje med hvad Palle Weis skriver.

Hvis man læser dette på samme måde som Bent Jensen læser Palle Weis’ leder, må man konkludere, at det er en af Lene Espersens ”mange fordrejninger og forfalskninger”.

Kære Bent Jensen
Jeg ser frem til, at du fremlægger dokumentation for, at man som journalist umiddelbart kan få fat i, hvornår du første gang fik adgang til PET’s arkiver og om du i forbindelse med oprettelsen af koldkrigscentret fik et udvidet din adgang.

Selv, hvis du kan finde en sådan dokumentation frem, er det tvivlsom, om du kan klandre Palle Weis for at skrive som han skriver. Han har formodentligt været i god tro.

Jeg vil ønske dig forsat god spøgelsesjagt.

Jens Thorning

Bent Jensen brillerede i sin tid - og blev senere hædret med rette - på baggrund af tidens udsagn i stil med, at opstanden i Ungarn i 1956 var en ubetydelig og kortvarig vestligt organiseret uro osv. Han var en stemme i ørkenen, forfulgt og fortiet. Sådan var stilen dengang. Men hvorfor kan han ikke holde op nu, når han har vundet, hvile på laurbærrene og lade de objektive historikere komme til? De findes - dog kun i den mere germansk prægede tradition - og er hårdt tiltrængt.

Peter Jensen

Robert Kroll, du bliver nødt til at finde noget andet at
køre på end nedkæmpelsen af pøbel-optøjer .
Som jeg har skrevet til dig før ville enhver regering, demokratisk eller ej, nedkæmpe den slags angreb på Statsmagten .

Nu i Dragsdahls tilfælde gik han jo netop IKKE ind for nogen af de psykopater du nævner, faktisk var vi mange på venstrefløjen der godtede os over hans herlige spydighedder rettet mod specielt DKP ..
At du så synes det er helt OK at PET blæser på lovgivningen viser bare at du formentlig ville have syntes godt om DDR .. Der havde man nemlig også styr på oppositionen ..

Hvem er det borgerlige tågehorn Bent Jensen
agent for ?

At Bent Jensen skriver historie med et politisk motiv, var åbenlyst fra begyndelsen, men er hans historieskrivning også religiøs? Han kender næppe historikerens usikkerhed, når han altid kender ikke bare sandheden, men hele sandheden, ja mere end sandheden. Og når snart sagt enhver, politiker, journalist såvel som andre forskere, der har en mening om sagen, opfattes som modstandere på gale veje eller fulde af løgn, gælder vel også PET-kommissionen og politiinspektøren for PET. Når ganske få har adgang til arkivet og altså ikke kan danne sig stort andet end frihåndstegninger af, hvem der sagde hvad og hvornår, er vi udsat for en profets profetier mere end en professors professorvælde.

Hugo Barlach

jesper schultz

Ikke forstået. Hvor går jeg efter manden?

Og som resultat af PET-Kommisionen, hvad er det i kommentaren, der ikke går efter bolden?

Desuden er den historiske omgang med emnet ikke udelukkende bundet op på Bent Jensen. Men det er de perspektiver, der kan uddrages af sammenhængen. Så hvorledes skulle f.eks. idehistorien forholdes at tage stilling til indlæggets karakter? I forhold til sine erkendelses-interesser?

Jeg har nævnt makuleringernes forhold til problematikken, men vil da gerne for din skyld nævne et par flere:

Tvivlen omkring konklusionerne fra PET-rapporten handler om karakteren af fjendebillederne. At enkeltsager fremdrages, fjerne ikke dette focus, men stiller yderligere spørgsmål hertil. Som du kan fornemme af flere af kommentarerne, er det netop tilfældet.

Arbejds-arkiverne deler den problematik i endnu højere grad. Og lad mig så tilføje, at en for ringe kvalitet i arkiveringernes indhold svækker arkivering, der tilføjes på et senere tidspunkt. Ovenstående enkeltsag bærer måske særskilt præg af denne sammenhæng.

Vægten på bevisligheder i forhold til Kommisionens arbejde kan aldrig opnå dén karakter af endegyldighed (for langt størstedelen af materialets vedkommende), når det endnu ikke er tilgængeligt eller er blevet makuleret. Og det betyder ikke, at det er udelukket, at der fremdeles er henvisninger hertil hos PET i arkiverne. Det drejer sig om perspektiverne for overvågning som helhed. Ved du på baggrund af PET-rapporten om det stadig spiller en rolle? Perspektiver for Bent Jensen's adgang til arkivmateriale er dermed ligeså relativ i analytisk forstand. Desuden er arkivadgang (efter erfaring, bl.a min egen) belagt med klare opdrag og begrænsninger. Der ér aldrig tale om en generel fuldmagt.

Tilgængelighed er således en relevant størrelse i denne sammenhæng. Dels på forskningsniveau, men især overfor offentligheden. Det afklarer artiklen ikke. Derfor må du nok vænne dig til, at offentligheden har sin begrundede tvivl til anliggende...

Med venlig hilsen

Asger Sams Granerud

Bent Jensen Skriver:
"PET-Kommissionens beretning dokumenterer derimod, at PET's chef i november 1985 i en orientering af regeringen betegnede Dragsdahl som 'meningsagent' og 'agent'."

Hvad Dragsdahl betgnes som af denne eller hin, er vel ikke fældende bevis?

Hvorfor går Bent Jensen ikke bare i gang med denne kulegravning af den åhhh så mørke fortid? Jeg er sikker på han nok skal finde nogen der vil publicere det i offentligheden, hvis der bare er en smule kød på. Indtil videre må vi gå udfra han stadig er en sulten, sulten mand.

Asger

Klaus Flemløse

En plantet historie…

Jeg har bemærket, at Bent Jensen har haft en årelang forbindelse med PET. Jeg går ud fra, at Bent Jensen også den gang har betragtet Jørgen Dragsdahl som KGB spion. Set med den kolde krigs briller er det en selvfølgelighed og OK efter min mening, at Bente Jensen orienterede PET om sit syn på Jørgen Dragsdahl.

Lad os nu sige, at PET har reageret på denne orientering og skrevet forskellige notater om Jørgen Dragsdahl og KGB. Mange år senere finder Bent Jensen nogle notater i PET’s arkiver, som oprindeligt har sit udgangspunkt i Bent Jensens orientering til PET. Disse notater bruger Bent Jensen nu som bevis på, at Jørgen Dragsdahl er KGB spion. Hermed er cirklen sluttet.

Derfor vil nogen mene, at Bent Jensen er under mistanke for brug bevismateriale fra PET’s arkiver i den verserende retssag, som han selv har plantet i PET.

Bent Jensen vil ikke kunne rense sig for denne mistanke ved at anlægge en injuriesag. Mistanken vil altid være der, bl.a. grund af, at dele af PET’s arkiver er makulerede.

Bent Jensen har selv sluppet den onde ånd ud af flasken og det bliver svært for ham, at proppe den tilbage i flasken igen!

Mark Thalmay

Til fortsættelse af Flemløses ovenstående hypotese:

Når Bent Jensen af regeringen på foranledning af DF er blevet udnævnt til leder af det nye ’koldkrigscenter’, er det vel ud fra, at de, enten regeringen, DF eller begge, har nogle ’meninger’ om, at han vil kunne ’afdække’ et eller andet, som ’DIIS’- udredningen ikke har gjort.

Noget de vil kunne bruge i den aktuelle politiske kamp mod deres politiske modstandere. Altså at de opfatter ham som en brugbar ’meningsagent’.

Eftersom PET jo skal sikre, at der ikke sker ulovligheder, der kan undergrave statens sikkerhed, deriblandt ’undergravning’ af denne stats institutioner, altså også PET, ved f.eks. ’plantede efterretninger’, hvem afgør så, om det er en sag for PET, at ’holde øje med’ en sådan ’meningsagents’ virke i et sådant ’koldkrigscenter’?

Det er fa’me uhyggeligt!

POGO:”I have seen the enemy, and he is – us!”

Med venlig hilsen :-)