Læserbrev

Man gjorde et land fortræd

Debat
25. juli 2009

For nylig blev dansk ulandspolitik udsat for et direkte projektørlys, og det ser ikke godt ud.

Eritrea var i nogle år højt på stjernehimlen over fattige lande som fik dansk ulandsbistand.

Men fra den ene dag til den anden smækkede Anders Fogh Rasmussens (V) regering med døren til stor forbløffelse - ikke mindst for afrikanerne.

En international forskergruppe har undersøgt exit-strategier for ulandsbistand. Det er et arbejde bestilt af og betalt af Danmark, Norge, Sverige og Holland, og analysen af Danmarks bistand til Eritrea dækker perioden fra 1996-2005.

Med Eritrea var der indgået aftaler om bistand til uddannelses- og landbrugssektoren. Regeringen og Dansk Folkeparti havde lovet nedskæringer på ulandsbistanden, og Eritrea blev syndebukken. Danmarks bidrag til Eritreas landbrugssektor var meget stort, og Danmarks pludselige afbrydelse af samarbejdet kom som et chok for Eritrea. Ifølge World Food Programme (WFP) er to tredjedele af befolkningen fattige og en tredjedel er ekstremt fattige og har problemer med underernæring.

Men det betød åbenbart ingenting for den nyliberale regering i København. Således var det danske bidrag til budgettet for landbrugsområdet meget stort, og i januar 2002 stoppede man ensidigt programmet, som betød et fald på 40 pct. i budgettet. Eritrea anmodede om en langsom udfasning af programmet, men blev afvist.

Sig undskyld

Det er i sandhed en beskidt politik, som ensidigt er rettet mod nogle af verdens fattigste mennesker, og som stoppede en lang række aktiviteter, som kunne hjælpe Eritrea med at brødføde sin befolkning. Som eksempel kan også nævnes, at et projekt med støtte af hønsehold for krigsenker, så de kunne få lidt indkomst, er gået helt i stå. I rapporten roses den danske bistand ligesom afbrydelsen kritiseres hårdt: »Danmark var det eneste donorland, der indgik en egentlig samarbejdsaftale med Eritrea ved at yde direkte støtte til landbrugs- og uddannelsessektoren. I betragtning af at Eritrea som en ung stat endnu ikke har nogen national strategi og dermed ingen operationelle planer for implementering af strategien, viste Danmark stor indsigt og stort mod (…) Danmarks pludselige sortie var særlig ødelæggende for regeringen og betragtes et uetisk tillidsbrud (Danmark har en moralsk forpligtelse).

Kort sagt: Danmark svigtede Eritrea, og derfor mener jeg, vi har brug for en ny regering, som kan genoptage støtten til Eritrea, og sige undskyld til Eritrea!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lennart Kampmann

Vi bør som nation sende mindst 1 procent af bnp afsted som ulandsstøtte. Der var tider hvor vi gjorde det godt, men på dette punkt er regeringen bare ikke god nok. Utroligt at de konservative vil lægge stemmer til.

Med venlig hilsen
Lennart

Så længe taburetten er plantet solidt under bagdelen, så kan fanden tage resten.

karen ellen Spannow

hvis den hurtige exit fra Erithrea var det eneste problem ved dansk ulandshjælp var det ikke så galt. Hjælpen, som den udføres nu, trænger ikke blot til en omhyggelig gennemgang og renovering men bør også formes på en langt mere demokratisk måde, der inddrager de faktiske resultater eller mangel på samme.

john hansen15

Vores langsigtede bistand, ligner efterhånden
melidenhedsdrab. Et gratis råd til de ansvarlige.
Ta` x-antal unge mennesker til Danmark. Giv dem
en landbrugs/mekaniker uddannelse. Giv dem
de maskiner/reservedele de er udlært i, med
tilbage. Byg landbrugsskoler og lad dem der
har evnen blive lærer. De fornødne penge/jord
skal være til stede indtil det fungerer. De vil
hellere end gerne selv. Køb deres varer.

Peter (ny) Hansen

Udvikling kommer indefra og er drevet frem af kulturen. De lande der organiserer sig og er arbejdsomme, kan let tiltrække investeringer fra private midler.
Ulandsbistand tjener snarere donoren, hvis selvopfattelse højnes. Vi har vel et behov for at føle medlidenhed. At bistand er stort set uden virkning er underordnet.

Peter (ny) Hansen:

"Udvikling kommer indefra og er drevet frem af kulturen"

Det var da en kulturel determinisme, der vil noget!

Det er en dejlig skæv hypotese du er her opstiller,Peter (ny) Hansen, men du skal nok ikke forvente at den vil kunne holde til en nærmere efterprøning...

john hansen15:

"Vores langsigtede bistand, ligner efterhånden
melidenhedsdrab. Et gratis råd til de ansvarlige.
Ta` x-antal unge mennesker til Danmark. Giv dem
en landbrugs/mekaniker uddannelse. Giv dem
de maskiner/reservedele de er udlært i, med
tilbage. Byg landbrugsskoler og lad dem der
har evnen blive lærer. De fornødne penge/jord
skal være til stede indtil det fungerer. De vil
hellere end gerne selv. Køb deres varer."

Og så ville det nok heller ikke skade, hvis EU og USA droppede alle de tekniske handelshindringer, så producenterne i Den Tredje Verden ville få mulighed for at sælge deres produkter på et frit marked...

Lars R. Hansen

Eritrea er en af verdens mest brutale diktaturstater, der tilmed er voldsomt militariseret og fjendtligt indstillet over for flere af dens nabostater og tildels Vesten - fx. støtter Eritrea al-Shabab i Somalia.

Yderligere har Eritrea søgt at kanalisere udviklingsbistanden til egen magtbase, og i øvrigt lagt alskinds hindringer i vejen for udviklingsarbejdet i landet, når så Eritreas regering ikke mener at have haft tilstrækkelig success med dette - har regeringen simpelthen udvist pågældende udviklingsorganisation - bl.a. OXFAM.

Danmark må prioritere sin udviklingsbistand - og det synes for mig oplagt, med det nuværende styre i Eritrea og de arbejdsbetingelser det dikterer herfor, at Danmark bruger sine kræfter hvor de ikke direkte eller indirekte understøtter et brutalt og ekstremt repressivt regeringsstyre.

Derfor var det en fornuftig beslutning, at drosle ned i Eritrea.

P.S.

I øvrigt er det en noget paternaliserende titel forfatteren har valgt.

Lars Peter Simonsen

Alskinds? Det hedder alskens...

Lars R. Hansen

Vist gør det det...