Læsetid 6 min.

Hejs flaget

Mødet med Dannebrog vækker blandede følelser hos et par naboer på Fanø. Dagens kronikør har fundet frem til, at hvis vi alle flager for det gode humør inde i os selv, og hvis vi ved enhver given lejlighed taler mørket imod, er der en mulighed for, at Dannebrogs symbolik igen vender tilbage til sit udgangspunkt, som for få år siden var så stærkt, at uanset i hvilken afkrog af verden, man viste sig med et påsyet dansk flag på rygsækken, afstedkom det respekt og positiv anerkendelse
Det danske flag har på et tiår mistet sin værdi. Man har trampet på et ældgammelt symbol for frihed og storsind ved at gøre Danmark og Dannebrog til synonym med holdninger, der hører hjemme helt ude til højre for Le Pen, mener dagens kronikør.

Det danske flag har på et tiår mistet sin værdi. Man har trampet på et ældgammelt symbol for frihed og storsind ved at gøre Danmark og Dannebrog til synonym med holdninger, der hører hjemme helt ude til højre for Le Pen, mener dagens kronikør.

Kirsten Bille
30. juli 2009

Jeg har kendt min nabo i seks år. På godt og næsten aldrig ondt har vi lånt hinandens haveredskaber, drukket eftermiddagsbajere, sladret om de lokale sladrekællinger og i det hele taget dyrket et helt pletfrit naboskab. Slå op i leksikonet under 'nabo', så kommer der garanteret et stort billede af ham. Hjælpsomheden selv er han, masser af overskud og humor, og så har han den sjældne egenskab, som mange må misunde mig: Han bliver aldrig hængende længere end max. 20 minutter! Misundelsesværdigt ikke sandt? Den slags hænger ikke på træerne.

Gennem 10 år har jeg opbygget en aversion mod det danske flag, hvilket jeg absolut ikke er stolt af, men ikke desto mindre må jeg krybe til det hvide kors i Dannebrog og erklære mig som en slags landsforræder på flagområdet. Jeg var ellers helt fremme i forreste linje med de rød-hvide farver gennem endeløse, eventyrlige fodboldsomre op gennem 80'erne, kulminerende i '92, men derefter langsomt aftagende, da Anja Andersen og co. gennem det meste af et årti smadrede al modstand i diverse danske håndboldhaller med gråskæggede, fanesvingende midaldrende mænd som larmende og påfaldende 'damehåndboldinteresseret' kulisse.

De nationalistiske anstrøg blev langsomt mere end bare uskyldig glæde hos et mandligt publikum med forkærlighed for brune håndboldpigeben. Fanesvingeriet bredte sig til forsamlingshuse, hvor rødslipsede ungersvende i hvide skjorter marcherede med Dannebrog akkompagneret af omskrevet b-pop, og det politiske svar på den djævelske treenighed - bitterhed, forurettethed og fremmedhad - fik den usympatiske idé, at stjæle vor gamle fane og bruge denne som logo!

Hvilken fremsynethed, hvilket mediemæssigt stunt og hvilke fatale konsekvenser for de af os, der ellers altid har været stolte af de værdier, netop vores fane var identisk med.

Har trampet på flaget

Det danske flag har på et tiår mistet sin værdi. Man har trampet på et ældgammelt symbol for frihed og storsind ved at gøre Danmark og Dannebrog til synonym med holdninger, der hører hjemme helt ude til højre for Le Pen. Andre har også trampet på flaget, sat ild til det og mindet os om, at når man manifesterer sig politisk, på samme måde som man marcherer, sætter det sindene i kog ude i verden.

Jeg tror ikke, min nabo er ligeglad med den slags. Han er et ordentligt menneske, men ud over sin nabo elsker han sin flagstang og det bleg- røde stof, han hejser op i det ved enhver given lejlighed. Indtil for to dage siden provokerede hans åbenlyse flagfetich mig voldsomt.

Jeg har aldrig talt med ham om disse ting. Gode nabo- skaber er bedst tjent med, at de mest følelsesladede politiske emner bliver inde bag ligusteren. Det er denne 'holden igen', der bidrager til diplomati og det fredsskabende faktum, at vi aldrig bevæger os helt ind under huden på hinanden, derinde hvor det kan komme til at gøre skade og få sommerbajeren på bænken til at smage bitter.

På min side af hækken er der også en flagstang. Ikke en, jeg har investeret i, men ikke desto mindre en gammel syv meter lang flagstang, som jeg, for ikke at blive sat i bås med nationalisterne, har malet brun! Der følger også et gammelt, laset flag med. Jeg har hejst det ved festlige lejligheder, og flere gange har jeg eksperimenteret med diverse tabuer omkring vor stolte fane. Passer det f.eks., at man flager for fanden, hvis man ikke tager flaget ned om natten? Svaret fik ikke lov at blafre ret længe i vores nattevind, for djævlen i skikkelse af føromtalte nabo dukkede pludselig op i mørket ude ved flagstangen, tog flaget ned, lagde det nydeligt sammen og placerede det på havebordet. Så kan man lære det!

Humøret

For to dage siden kunne jeg ikke dy mig længere. En cocktail af tvangsudviste irakiske familiefædre, Messerschmidts himmelflugt ved EU-valget og døde danske soldater i Afghanistan bidrog til en foreløbig kulmination af antinationale følelser i mig, og jeg udbrød derovre på min nabos bænk:

»Hvorfor fanden hejser du altid det flag?«

Min nabo hører til den type, der kan drikke en øl i store, nydende slurke, så man bliver helt tør i halsen ved synet. Sådan en slurk tog han nu og proklamerede, at i dagens anledning måtte vi vel hellere få en til det andet ben. Svup, af med kapslen, et aahhh, og så kom det:

»Flaget er mit humør! Hvis jeg er glad, hejser jeg flaget for at understrege glæden og bevare den. Så fylder den ikke kun inde i mig, så kommer humøret helt ud i haven og måske til dem, som ser, at jeg flager. Er jeg i dårligt humør, hejser jeg flaget for alligevel at få noget kønt at se på. Så bliver det dårlige humør inde i mig, og det er sgu sært, men så hænger det der, flaget, og blafrer smukt i vinden, og så tænker jeg: Hvad fanden har du egentlig at være utilfreds over? Flaget er respekten for glæden og sorgen i livet. Så enkelt er det vel.«

Det er tilfældige ord, usynlige impulser fra andre mennesker eller måske et bestemt stykke musik ved den helt rigtige lejlighed, der i sjældne tilfælde kan ændre vores livsbane. Min nabos flagfilosofi derovre på bænken var et velrettet kast med en håndgranat lige ind i alle mine fordomme.

Der er ingen grund til, at mørke kræfter skal besmitte os, så vi ikke længere kan se skønheden i et rødt og hvidt flag, der blafrer mod en blå julihimmel. Som Michael Ende i Den uendelige historie lader børnene og fantasien vinde over mørkets kræfter, bestemmer vi jo selv, om vi lader det danske flag være ladet med nationalistisk symbolik, eller om vi flager for glæden, friheden og retfærdigheden.

Alle politiske partier bør straks skifte deres eksisterende logoer ud og i stedet bruge det danske flag i alle led lige fra valgannoncer til konvolutter og brevpapir. Opfordringen skal lyde: Tag Dannebrog tilbage! Første skridt mod en flagsymbolik, vi kan leve med, vil være taget, og hvis de røde faner den 1. maj blev erstattet af danske flag i flere størrelser, vil målet være nået. Hvilket drømmescenarie at se SF's og Enhedslistens landsmødesale pyntet med rød/hvide flag og måske endda en lidt vovet indmarch med flagbærere, som for ikke at bringe mindelser til de mere nedbrydende politiske kræfters marcher, foretager seancen i gadedrengeløb! Ingen reaktionære kræfter vil længere have patent på hjertet i vores folkesjæl. Forestil jer hvilken fantastisk indgang til et større og mere åbent europæisk samarbejde i EU, hvis vi brugte vores flag, sammen med det europæiske, i en kamp for åbne grænser og nedbrydning af gamle, hæmmende nationale fordomme.

Godt og ondt

I gamle dage havde man flaget med, når man drog i krig mod andre nationer. Her slog man fjenden ihjel for enten at forsvare grænserne eller flytte disse længere ind på ny- erobret territorium.

Tiden er heldigvis en anden i dag, selv om de mørkere sider af menneskesindet med trang til magtudøvelse for magtens egen skyld stadig er egenskaber, der skal tøjles af den moralsk tænkende del af os. Gud og fanden, yin og yang, godt og ondt er i evig kamp om at erobre vores sjæle, og især når mørket forklæder sig som lyset, måske endda smukt svøbt i Dannebrog, er der grund til at tænke med hjertet.

Når vi igen får en regering, der har internationalt udsyn og almindelig medmenneskelighed på dagsordenen, skal det være med flaget som en synlig del af missionen. Hvis vi alle flager for det gode humør inde i os selv, og hvis vi ved enhver given lejlighed taler mørket midt imod, er der en mulighed for, at Dannebrogs symbolik igen vender tilbage til sit udgangspunkt, som for få år siden var så stærkt, at uanset i hvilken afkrog af verden, man viste sig med et påsyet dansk flag på rygsækken, afstedkom det respekt og positiv anerkendelse.

Politik kan være farligt for gode naboskaber. Min nabo flager igen i dag. Han gør det med sit helt eget udgangspunkt. Han deler ikke fuldstændigt mit omverdenssyn, men glæden over sommeren, livet, det gode humør og glade farver på en blå himmel er vi fælles om. Når han hejser flaget, har han besluttet sig for, at verden trods alt er et dejligt sted at være, og at han selv bestemmer, hvad flaget i hans flagstang er symbol på i dag.

Jeg tror sgu, jeg går ud og hejser flaget!

Søren Bøjgård er lærer i Fanø Kommune

Kronikkonkurrence 2009

Seneste artikler

  • 'Den ligner noget, der er løgn'

    8. august 2009
    »Man læser mange forfærdelige ting hver dag, men det er svært at forholde sig til ord på papir,« siger Julie Lorenzen, vinder af Informations kronikkonkurrence
  • Vinderne af årets kronikkonkurrence

    6. august 2009
    Information takker for den overvældende interesse for året kronikkonkurrence, og bringer her resultatet
  • The donut connection

    1. august 2009
    Mødet med New York er også et møde med mangfoldighedens mekka. Men det er også en by, hvor livshistorier sjældent kolliderer. Faktisk kan man leve det meste af sit liv der uden rigtig at blive konfronteret med alle de forskelle, der omgiver én. For en stund ramlede dagens skribent imidlertid lige ind i mangfoldigheden på verdens mindste kaffebar i hjertet af Manhattan
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Allan Ⓐ Anarchos
    Allan Ⓐ Anarchos
Allan Ⓐ Anarchos anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Thomsen

"... er der en mulighed for, at Dannebrogs symbolik igen vender tilbage til sit udgangspunkt, som for få år siden var så stærkt, at uanset i hvilken afkrog af verden, man viste sig med et påsyet dansk flag på rygsækken, afstedkom det respekt og positiv anerkendelse."

Ja om en 50 - 100 årm hvis vi er heldige. Indtil da må vi nok leve med at Dannebrog for resten af verden først og fremmest symboliserer muslimhad, provinsilaisme og bøvet selvfedme...

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Søren Bøjgård:
"Man har trampet på et ældgammelt symbol for frihed og storsind "

Dannebrog er nationalstatens flag, og før enevældens ophør, var det kongens flag. Et symbol for frihed, storsind eller noget andet har det aldrig været - ikke officielt, i hvert fald.

Det blev først tilladt for private at flage med Danneborg i 1854 - altså 6 år efter enevældens ophør, og årsagen til givetvis findes i, at mange private i et anfald af national megalomani fra 1848 og i flere år frem, ulovligt brød flagreglerne, i lutter begejstring for 1848 krigen.

At private i Danmark så ivrigt flaget med Dannebrog, skyldes en stærk nationalistisk organisation, Danmarksamfundet (der blev oprettet i 1908 og straks fik stor udbredelse), hvis mission det var (og er) at få danskerne til i bogstaveligste forstand at kippe med flaget på de måder organisation fandt rigtige og formalisere, og ved stort set enhver tænkelig lejlighed.

Søren Bøjgårds nabo er tydeligvis en fornuftig mand. Det er også første gang jeg har hørt en så fornuftig grund til at flage ivrigt (uanset hvad der så end flages med).

Desværre har DF's ihærdige forsøg på at overtage Dannebrog, danskehed, det nationale osv., medført at Dannebrog i udlandet forbindes med stærkt fremmedhad, og f.eks. udenlandske racistiske og fremmedhadende gruppe, kan finde på at flage med Dannebrog, f.eks. når de deltager i voldeligheder ved fodboldkampe.

Brugerbillede for Per Thomsen

For en gangs skyld enig med Heinrich R. Jørgensen.

Jeg foreslår at vi indtil videre flager med Heinrichs silkeskjorter eller andre spraglede tekstiler, indtil vi engang ude i en fjern fremtid vil kunne være Dannebrog bekendt...

Under Karikaturkrisen kunne man i øvrigt på E-bay købe et stort Dannebrog af førsteklasses polyester, en engangslighter og en flakse tændvæske for 20 euro inkl. forsendelse…

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Jeg foreslår at vi indtil videre flager med Heinrichs silkeskjorter"

Du skal være hjerteligt velkommen til at låne mit Jolly Roger flag, Per. Det er lidt små, men hvis du har en 6 eller 7 meter høj flagstang, passer det i proportioner.

Det benyttes højst 10 dage om året, så sandsynligvis er det ledigt de dage du måtte have brug for det.

Det burde i øvrigt være lovligt at flage med Sovjetunionens flag. Flagreglerne forudsætter, at der skal søges om tilladelse (hos politimesteren) hvis man vil flage med fremmede nationers flag (undtaget de nordisk lande, Færøerne, Grønland, samt de overnationale flag fra EU og UN), men da Sovjetunionen er opløst, vil jeg formode at der ikke er et forbud mod dette flag, da det ikke længere er en nations flag.

Brugerbillede for Per Thomsen

Heinrich R. Jørgensen:

"Det burde i øvrigt være lovligt at flage med Sovjetunionens flag."

Jamen Heinrich dog!! Man ser det for sig!

Bedsteborgerne ville jo blive skræmt fra vid og sans. De ville blive endnu mere rædselsslagne, end de i øjeblikket bliver ved synet af Maria Mawlas og Asmaa Abdol Hamids tørklæder!

Hammer og segl placeret 15 minutter i flagstangen, og selv den mest velkonsoliderede og bundsolide kolonihaveforening vil straks gå fuldstændig op i limningen. Ja selv stauderne vil begynde at visne.

Man ville jo blive idømt ubetinget fængsel for uagtsom og uforsvarlig omgang med symboler!

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Bedsteborgerne ville jo blive skræmt fra vid og sans."

At nogen føler sig skræmt fra vid og sans, har at gøre med, at de fleste danskere har den opfattelse, er der er strikte regler om, at man kun må flage med Dannebrog, at det kun må ske i bestemte tidsrum, at flagstangen skal være hvid og knoppen rød, og andet.

Det er ikke sandt, og lige bortset fra reglerne om at der skal søges om tilladelse for brug af nationale og overnationale flag (med få undtagelser), må man flage med hvad man vil, når man vil, på en stang som ser ud som man vil.

Ja, der er formodentligt nogle regler, der forbyder flagning med swastika, men ellers...

De naboklager jeg modtager fra tid til anden, har i irritation over det urimelige brokkeri givet anledning til overvejelse om indkøb af en 12 m sort-indfarvet fiberglasstang, med guldfarvet top med motiv, og et skønsomt udvalg af flag. Jolly Roger til fødselsdage, INGSOC til Grundlovsdag, Ravnebanneret til Valdemarsdag, 3 røde chilier på hvid dug når der er asiatisk mad på menuen, Syldavia flag på Hérges fødselsdag, og så fremdeles.

Men som Søren Bøjgårds vise nabo, flager jeg for egen og andres fornøjelse og morskab, ikke for at prædike eller genere.

Brugerbillede for Per Thomsen

Heinrich R. Jørgensen:

”Men som Søren Bøjgårds vise nabo, flager jeg for egen og andres fornøjelse og morskab, ikke for at prædike eller genere.”

Det skal man naturligvis heller ikke kimse af, men kan det ikke gå hen og blive lidt for tomt, individualistisk, navlebeskuende og narcissistisk, hvis det er det eneste motiv, man har til at lege med symbolerne og til at kommunikere til en offentlighed?

Er det ikke vigtigt, at man sæter sig nogle mål, der rækker ud over éns egen personlige behovstilfredsstillelse?

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Hvis danskerne går helt amok i flagning, er jeg bange for at man i udlandet vil mene, at nu er vi da blevet helt tovlige i vores nationalisme.

Allerede for 17-18 år siden skrev et spansk ugeblad om de ekstremt nationalistiske danskere. Det havde vist noget med fodbold at gøre, hvor man malede dannebrog i ansigtet og vandt et eller andet mesterskab.

Jeg fik tilsendt artiklen fra en veninde med en masse spørgsmål, og måtte forsøge at gyde olie på vandene med søforklaringer om, at det nok skulle forstås humoristisk og selvironisk, for nu kunne store nationer som England, USA og Spanien bare komme her med deres Union Jack, Stars and Stripes m.v. – for hvem var nu ”størst og bedst?”

Min forklaring blev sendt videre til ugebladet med en klage over forkerte oplysninger, og ugebladet købte forklaringen og bragte en ny artikel med lidt mere flatterende beskrivelser. Heriblandt også at homoseksuelle ikke kunne blive gift i en kirke som påstået, men derimod kunne sikre hinanden ved et registreret partnerskab. Så blev der rettet lidt op på Danmarks renommé.

Siden da er der jo sket en del, og der skal mere end egen selvforståelse og søforklaringer til, før der igen bliver set med velvilje på landet rundt omkring i verden. Selv kan jeg efterhånden dårligt drikke en ”dansk” vand, uden at få en dårlig smag i munden.

Brugerbillede for Peter Madsen
Peter Madsen

Ja, det er svært at forstå at vi stadig opretholder denne latterlige 24 års regel samt flygtninge og indvandrerstop. Med det ry Danmark har fået kan vi lade grænserne stå pivåbne, ingen vil da efterhånden søge hertil..

Dejligt at se at Søren Bøjgård, Heinrich R. Jørgensen og Per Thomsen, som nutidige frihedskæmpere, kæmpe en nådesløs kamp på Information's debatsider for, at vi igen kan se Dannebrog stolt blafre mod den azurblå himmel og udbryde "se nu er det blevet vores flag igen" :-)

Brugerbillede for Alfred Andersen
Alfred Andersen

Måske man kunne få konkretiseret i hvilke lande man bør undlade at have en påsyet Dannebrog på rygsækken.

Jeg har rejst i både Europa og Nordamerika uden problemer. Vel at mærke efter muhammed-farcen.

Brugerbillede for Per Thomsen

Inger Sundsvald:

”Hvis danskerne går helt amok i flagning, er jeg bange for at man i udlandet vil mene, at nu er vi da blevet helt tovlige i vores nationalisme. Allerede for 17-18 år siden skrev et spansk ugeblad om de ekstremt nationalistiske danskere. Det havde vist noget med fodbold at gøre, hvor man malede dannebrog i ansigtet og vandt et eller andet mesterskab.”

Jeg har sjovt nok oplevet det samme. Jeg havde på et tidspunkt inden VKOs kulturrevolution i 2001 besøg af nogle udenlandske venner der var på bilferie rundt i Danmark, og som overnattede et par nætter hos mig.

Da jeg spurgte dem om, hvad der havde gjort størst indtryk, var de enige om at det var den udbredte flagning, som de tolkede som et udtryk for ekstrem nationalisme. Jeg husker at en af mine gæster sagde, at han følte sig overbevist om, at alle de prostituerede i København efter al sandsynlighed har et Dannebrog tatoveret på bagdelen.

Dengang forsøgte jeg mig med en masse søforklaringer om, at man skam ikke kunne tolke danskernes hysteriske brug af flaget som udtryk for chauvinisme, bøvet nationalisme og den slags. Siden er man jo blevet klogere…

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Hvis danskerne går helt amok i flagning, er jeg bange for at man i udlandet vil mene, at nu er vi da blevet helt tovlige i vores nationalisme."

Danskere er forlængst fået amok med flagning. De er flere generation siden, at det gik helt over gevind.

Der findes enkelte andre folkefærd som det danske, hvor størstedelen af befolkningen med stor glæde og entusiasme skal demonstrere deres nationale (evt. nationalistiske) sindelag og egenart, ved at flage med nationalstatens flag, men næppe noget folkefærd der gør det så ivrigt som den danske befolkning har gjort de seneste 100 år.

De national-stolte danere kan glæde sig over, at også på dét område, er de verdens bedste ;-)

I USA, hvor mange også er ivrige flag-flashere, benytter deres overnationale flag ivrigt for at demonstrere et politisk sindelag. Efter 9/11 (2001) valgte mange nationalpatrioter endog at have Stars and Stripes hængende i bagruden af deres biler, for at demonstrere deres nationale sammenhold og deres støtte til regeringens fjender.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Siden er man jo blevet klogere…"

Den traditionelle Sankt Hans fejring, hvor en (dog ikke længere ægte) heks afbrændes på bålet, ses også i Danmark som indbegrebet af hygge, centreret omkring de fineste danske værdier.

Nogle klarsynede udlændinge kunne formodentligt få den idé, at disse danske værdier i så fald nok havde noget at gøre med intolerance, massesuggestion, nationalisme og druk.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

De fleste nationer har nok nogle mærkværdigheder m.h.t. overtro. I Spanien har man også en dag hvor man laver så meget larm som muligt for at skræmme onde ånder og andet troldtøj væk. Tomme konservesdåser på snor og hele bilkarrosserier slæbes rundt i gaderne og kanonslag fyres af. Der er en infernalsk larm. Det er vist også af samme grund man fyrer kanonslag af til nytår over hele verden.

Så hvad det angår, så er Danmark vist ikke værre end så mange andre. Men jeg så da gerne at man droppede heksen. Bålene til Sankt Hans kan jeg nu ikke helt få til at passe med ”intolerance, massesuggestion, nationalisme og druk”. Bortset fra at det er noget miljøsvineri, er det jo også en familiehyggetradition.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Allerede for 17-18 år siden skrev et spansk ugeblad om de ekstremt nationalistiske danskere."

Du kan jo spansk, Inger. I modsætning til mange af de danskere, der har bosat sig i det sydligste Spanien, og har boet deres i mange år, uden at tillære sig hverken sproget, eller kulturen. Mange danskere hygger sig med andre danskeres selskab, og til nød andre nordeuropæere der har exileret sig til sydlige himmelstrøg.

Mon ikke mange spanioler fra Andalusien og resten af solkysten, opfatter denne besynderlige adfærd hos tilflyttere, som mildest talt besynderlig?

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Inger,

Danmark har også fester, der handler om overtro. Nytår, som alle andre, og et traditionelt kattetæske arrangement i februar, hvor folket i fællesskab kan forenes om at bekæmpe det onde (kattene).

Jo, hvis hekseelementet forsvandt fra Sankt Hans fejringen, ville det straks blive meget hyggeligere og venligere. Det er hekseafbrændingen der er problematisk i ceremonien.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Heinrich R.

Det tror jeg da nok de vil. Men jeg har da aldrig hørt om udlandsdanskere som brændte bål og hekse. Hvis de gør, så opfattes de sikkert lige så besynderlige som når f.eks. kinesere fejrer et eller andet på Rådhuspladsen med drager m.v. Men det skal da ikke forhindre mig i at mene at det er et lille festligt indblik i en anden kultur.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Heinrich R.

Med hensyn til Fastelavn, så er jeg meget lettet over, at man ikke længere putter levende katte i tønden – og heller ikke levende mennesker på bålet. Men til Fastelavn, og også til Sankt Hans, er der en god anledning til at fortælle sine børn noget om historien og om en barbarisk fortid.

Brugerbillede for Per Thomsen

Heinrich R. Jørgensen:

"Mon ikke mange spanioler fra Andalusien og resten af solkysten, opfatter denne besynderlige adfærd hos tilflyttere, som mildest talt besynderlig?"

Det kommer helt an på om andaluserne har en lokal udgave af Pia Kjærsgaard, der kan fortælle dem, at indvandrere er en trussel.

I Spanien er man jo heldigvis på det punkt langt mere cicivilisert end man er i Danmark...

PS
Og så vil mange i øvrigt mene at "spanioler" er et beslastet ord lige som eksempelvis "neger", så hvorfor skriver du ikke bar "spanier", Jørgensen?

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Men jeg har da aldrig hørt om udlandsdanskere som brændte bål og hekse."

Bål (uden hekse) til midsommerfester - jo, det sker.

Men det er lidt besværligt. Brandvæsenet bør informeres, og evt. give tilladelse, så de ved de ikke skal tage affære når bekymrede borger ringer til dem.

Og så skal man spejde meget, meget langt, hvis man skal gøre sig håb om at se andre Sankt Hans bål. Nok giver traditionen et fællesskab med andre, men det er rent konkret et meget isoleret fællesskab når det fejres med bavnebål på årets lyseste dag.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Heinrich R.

Hvad har du imod fællesskab, om så også det er isoleret?

Jeg tror da at kineserne har glæde af deres isolerede fællesskab med drager; og dem som kigger på kan ’risikere’ at møde spændende mennesker, kærester - og hvad ved jeg ved begivenheden?

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Inger,

jeg har intet mod fællesskaber. Det er f.eks. festligt med fastelavn, men den danske midsommerfest er meget tam udenlands, da fællesskabet normalt transcenderer det lokale bålfællesskab, idet man kan se andre bål, hvor andre også fejrer midsommer.

Jeg ved af personlig erfaring, at det kan føles lidt tamt, at stå på et højdedrag med andre danskere, forsamlet om vores bål og bålfest, uden at kunne se antydningen af bål eller røgskyer, på trods af udsyn der dækker mange kvadratkilometre. Der er lidt Palle alene i verden stemning over det. I det mindste, var det hvad jeg tænkte...

Fastelavn kan i øvrigt også være tamt. En gang lykkedes det mig ikke at kunne finde adressen på arrangement, efter at have kørt >100 kilometre med bilen fyldt med udklædte børn. For at skuffelsen ikke skulle være total, måtte jeg i det mindste forsøge at opmuntre forsamlingen med en tur i biografen. Biografmørket bekom vist de fleste meget vel, da de i øvrigt meget flotte kostumer mildest talt vakte opmærksomhed og ikke mindst undren.

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Heinrich R.

Måske skulle du fokusere lidt mere på det nære. Det kan også være givtigt at kigge på og snakke med dem ved ens eget bål, uden at forvente det store udsyn til andre røgskyer - eller selv at lave et bål, i stedet for at køre 100 kilometer for at se nogle andres bål. Det forekommer mig noget tamt at bebrejde andre at du ikke kunne finde adressen.

Jeg plejer vist ikke at moralisere eller give gode råd til andre, men i dette tilfælde synes jeg det er på sin plads. Men jeg undskylder på forhånd.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Inger,

at jeg ikke kunne finde adressen (til tiden, vel at mærke), var entydigt min fejl. Det var en eklatant fejl, at tro, at jeg kunne finde vej i en af verdens største byer (London, > 1.500 km2) i hektisk myldretidstrafik, uden en navigatør ved min side.

Troede jeg på perlemorslåger og den slags, burde jeg nok berede mig på en lille samtale om den mislykkede udflugt ved en senere lejlighed ;-)

Brugerbillede for Inger Sundsvald
Inger Sundsvald

Heinrich R..

Jeg kunne nok komme i tanke om større synder du i givet fald skulle stå til regnskab for end ikke at kunne finde vej ;-)