Kommentar

Hvorfor CIA bør afskaffes

En tommelfingerregel om efterretningsarbejde kunne være: Jo mindre man hører om en efterretningstjeneste, jo bedre arbejder den sikkert. Men CIA er altid på forsiden
Debat
16. juli 2009

CIA er lige nu rodet ind i to kontroverser, som berører kernen i verdens største efterretningstjenestes problemer. Den er beskyldt for at holde sine projekter efter den 11. september 2001 skjult for Kongressen efter ordre fra tidligere vicepræsident Dick Cheney og formentlig i strid med loven. Samtidig tager Justitsministeriet skridt til en efterforskning af, om CIA-agenter har tortureret tilfangetagne terrorister.

Men har CIA ikke altid været på forsiden?

Bestemt. Næsten lige siden oprettelsen i 1946, i begyndelsen af Den Kolde Krig, har agenturet skabt overskrifter. I 1953 iscenesatte CIA med Operation Ajax et kup i Iran, hvor den demokratisk valgte regering blev væltet (hvilket stadig har eftervirkninger). I 1961 oplevede agenturet en ydmygende fiasko med den mislykkede invasion af Svinebugten i Cuba, det mest spektakulære af mange frugtesløse forsøg på at slippe af med Fidel Castro. Efter afsløringer af andre tilfælde af misbrug, deriblandt indblandingen i Watergate-skandalen, blev agenturets synder midt i 70'erne genstand for en hidtil uset offentlig undersøgelse af Church-komiteen under ledelse af senator Frank Church fra Idaho. Men det forhindrede ikke senere skandaler, navnlig Iran-kontra-skandalen i 1985-86.

- Hvad koster det?

Det amerikanske efterretningsbudget er hemmeligt, men det skønnes at være på omkring 40 milliarder dollar. CIA har angiveligt 20.000 ansatte, men det tal er også hemmeligt.

- Hvorfor gør CIA det så ikke bedre?

En af årsagerne er fragmenteringen af det amerikanske efterretningsapparat. Ved den seneste optælling var 16 forskellige regeringsorganer involveret i efterretningsarbejde. CIA har altid været det vigtigste af disse, men formelt blot som primus inter pares (den første blandt ligemænd). Resultatet har været en bureaukratisk nærkamp, som har belastet forholdet til især Pentagon og FBI.

Uden for loven

En af grundene til, at terrorangrebene den 11. september 2001 ikke blev afværget, var, at CIA og FBI ikke formåede at dele oplysninger, og selv om en reform af efterretningsvæsenet, der blev vedtaget af Kongressen i 2004, skulle have taklet dette problemet, var der kun i en vis grad tilfældet. Med reformen blev der indført en national efterretningsleder, som har det overordnede ansvar for de amerikanske efterretningstjenester. Det er f.eks. ikke længere CIA, men den nationale efterretningsleder, der står for den daglige briefing af præsidenten. Men reformen taklede ikke CIA's største problemer: At agenturets paramilitære afdeling ofte opererer uden for loven og de grundlæggende kompetencer på kerneområdet, indsamling af efterretninger.

De værste forudanelser

- Hvorfor har CIA en paramilitær afdeling?

Den har været der næsten lige fra starten. I 1948 fik agenturet officielt beføjelser til at udføre undergravende virksomhed og sabotage og yde »støtte til indfødte, antikommunistiske bevægelser i truede lande«. Der har været fiaskoer (som f.eks. Svinebugten) og ulovlige omstyrtelser af demokratisk valgte regeringer (f.eks. i Iran i 1953 og i Chile i 1973). Men nogle operationer har været overordentlig succesfulde - f.eks. den hemmelige støtte i 80'erne til den afghanske modstandsbevægelse, som senere bidrog til kommunismens fald i Sovjetunionen.

- Er disse operationer ude af kontrol?

Ja og nej. I 1947 sagde Dean Acheson, som senere blev udenrigsminister, at han havde »de værste forudanelser« omkring det nye CIA, og advarede om, at ingen - ikke engang præsidenten - ville kunne vide, hvad agenturet lavede, eller styre det. I den senere tid, navnlig under 'krigen mod terror', har det modsatte dog været til større bekymring: At agenturet de facto ville være en privat hær for præsidenten (eller, i Dick Cheneys tilfælde, for vicepræsidenten). Ved at gå udenom Kongressen og Pentagon kunne man gøre, hvad man ville (og det gjorde man ved oprette hemmelige fangelejre i udlandet, torturere terrormistænkte, kidnappe dem og lade dem torturere af andre, selv om ofrene i nogle tilfælde var helt uskyldige). Men man kan også argumentere for, at CIA ikke er underreguleret, men derimod overreguleret.

Risiko for skandaler

- På hvilken måde?

Efterretningstjenester i demokratiske lande er udsat for et modsætningsfyldt pres. De arbejder pr. definition i det skjulte med unævnelige anliggender, som angår nationens sikkerhed. Men de skal også stå til offentligt ansvar. Ingen steder er denne spænding så udpræget som i USA - hvilket denne seneste sag, hvor den tidligere vicepræsident er indblandet, understreger. I dette tilfælde har Cheney og CIA måske overtrådt loven ved ikke at leve op til agenturets forpligtelse til at »informere Kongressen fuldt og korrekt« om sine aktiviteter. Men nogle gange skader Kongressens opsyn agenturet. I 90'erne klagede lovgiverne f.eks. over, at der var for mange mennesker på CIA's lønningsliste i udlandet. Agenturets var nødt til at droppe mange medarbejdere, hvilket var til skade for dets operationer. I bredere forstand har den konstante risiko for skandaler, Kongressens indblanding og stor udskiftning i ledelsen været skadelig for moralen.

National ydmygelse

- Hvad med indsamlingen af efterretninger?

Man hører næsten pr. definition mere om en efterretningstjenestes fiaskoer end om dens succeser. Men CIA's fiaskoer er kæmpestore. Agenturet kunne ikke forhindre terrorangrebene den 11. september, tog fejl omkring Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben og indså først sent Sovjetunionens økonomiske svaghed. CIA overså også Indiens atomprøvesprængninger i 1998, der fremprovokerede prøvesprængninger i Pakistan.

- Hvorfor så ikke bare afskaffe CIA?

Det har f.eks. New Yorks tidligere senator, den afdøde Daniel Patrick Moynihan også opfordret til. Han mente, at USA ville være bedre tjent med at lukke agenturet og overdrage efterretningsarbejdet til Udenrigsministeriet og den paramilitære afdeling til Pentagon for dermed at gøre en ende på en national ydmygelse.

© The Independent og Information

Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stanley Opmann

National ydmygelse? Det er naturligvis alt hvad det drejer sig om? Ikke om de millioner af mennesker der er blevet tortureret og/eller myrdet af CIA og/eller deres medsammensvorne? Og kun to linjer om de snesevis af demokratisk valgte regeringer der er blevet styrtet eller hvis fald er blevet finansieret af CIA..

"tog fejl omkring Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben"
Det er lidt for naivt at tro det. De vidste højst sandsynligt godt hvad Saddam Hussein havde og ikke havde. Men Cheney, Bush og Co havde brug for en undskyldning over for offentligheden for at gå ind i Irak. Masseødelæggelsesvåben og en fiktiv Al-Aqeada forbindelse var den perfekte undskyldning.
Angående Indiens atomprøvesprængninger, så var de en del af et meget kompliceret spil i centralasien. Jeg ved det ikke, men det kunne tænkes at CIA ikke overså dem. De kunne bare ikke gøre noget ved det eller de så at USA på en eller anden kringlet måde havde fordel af dem,

Bente Simonsen

Ang. Sadam Hussein, så var han allerede på Neocon-bevægelsens blackliste i midten af 90-tallet (det fremgik af deres egen webside, som dog blev redigeret efter at nogen af os begyndte at skrige op om det) på grund af, han sendte 12 missiler ind over Israel under Kuwait-krigen.

Det lykkedes dog Bush Senior at få israelerne at afstå fra hævn og gengældelse, hvilket selvfølgelig ville ha' skabt uoverskuelig kaos.

Dette har dog plaget den israelske lobby AIPAC og Neocon-bevægelsen i USA til den grad, at de så snart de kom til magten fik organiseret et kontor, som kunne fakbrikere de nødvendige løgne om 'masseødelæggelsesvåben og samrøre med Al quaida' for at retfærdiggøre et angreb på Irak.

(Som en appelsin i turbanen kom angrebet på Worldtrade Center.)

Ved med villige mediers hjælp til at gentage disse løgne (Sadam har wepons of mass destruction) så længe, at alle til sidst troede det var sandt, fik man kongressen til at bifalde et angreb på Irak. - 'Et helt logisk hændelsesforløb' eftersom Al Quaida og Osama bin Laden sagdes at stå bag angrebet den 11. september 2001!!!

Peter Jensen

"En af grundene til, at terrorangrebene den 11. september 2001 ikke blev afværget, var, at CIA og FBI ikke formåede at dele oplysninger"

Dette er notorisk "faktuelt forkert" ..
Grunden er at visse elementer der har infiltreret beslutnings-apparatet i USA, lad os bare kalde dem "neo-zionister" AKTIVT modarbejdede enhver efterforskning og også deling af oplysninger.
Som et eksempel kan angives at den Amerikanske ambassade i Saudi-Arabien faktisk afviste visum til flere af de påståede "selvmords-terrorister" men blev tilsidesat af endnu unavngivne personer i det Amerikanske udenrigsministerium der stadig kan finde på at påstå "selvmords-terroristerne" kom via den usikrede Canadiske grænse.. hvilket også er notorisk "faktuelt forkert" .

Der er helt sikkert noget MEGET galt med den Officielle Konspirations-teori ang 9-11. Man kan jo spørge sig selv hvorfor Sandy Berger stjal relevante dokumenter fra The National Archives ..

Peter Jensen

Er der i øvrigt nogen der ved hvor GHW Bush var den 22-11-1963 ? Han kan angiveligt ikke selv huske det !!
selv om han sendte et brev til J Edgar Hoover dagen efter hvori han påstår at han ikke var i Dallas..
Eller hvem han spiste middag med dagen inden attentatet mod Reagan ? Hint : efternavn Hinckley ...

Jesper Egholm

CIA bør ikke afskaffes.
http://www.cicero.dk/

Jesper Egholm

"Jo mindre man hører om en efterretningstjeneste, jo bedre arbejder den sikkert. Men CIA er altid på forsiden"

Jep - på den måde bortleder CIA jo bedst opmærksomheden fra USA' virklige efterretningtjeneste. ( sandheden ER jo derude )

--------

CIA's topledelse har vist i øvrigt længe satset mest på Hardware: Spionsattelitter osv. - for som de jo siger: DEM ved vi da hvor vi har :-)

------------

Det må heller være let at være topledelsen i CIA -

FOR hvis agenterne skal være kvikke nok til at kunne bruges - forstår de agenter jo så også alt det der med:
Klasseskel, merarbejde, arbejdsværdiloven, objektivt begrundede interessekonflikter osv.

Og internt i CIA er der måske gode grunde til (også)klassebestemte interessekonflikter - og så er det jo ikke vildt svært for trediepart ( oven i købet i de underordnedes's egne objektive interesser ) : At sætte de underordenede op imod deres overordnede.

Hvis CIA vil løse det problem ved kun at rekruttere fra USA allerøverste overklasse, får de så bare det problem at deres rekrutteringsgrundlag tyndes ind -og at de oven i købet ofte bliver nødt til direkte at fravælge talenter fra andre samfundslag/grupper.
---

Og i det øjeblik CIA sku' komme op imod en fjende
der virkeligt ikke har nogen interne klasseskel, vil lige de svagheder ( hos CIA selv ) blive meget tydelige.