Da København blev ramt af terror - flere episoder

forts.

Her er endnu en scene til den uforglemmelige højredrejede TV-serie
Værs'go

PET-chefen skulle nu mødes med Justitsministeren og Udenrigsministeren.
To timer før mødet bankede PET-opdager Jørgensen på døren og trådte ind på PET-chefens kontor.
"Ja ?" spurte PET- chefen medens han koncentrerede sig om sine papirer før mødet med politikerne.
"Vi har en stor sag -Chef" sagde Jørgensen.
PET-Chefen så op fra papirerne.
Jørgensen begyndte at forklare.
"Som De husker Chef - ifølge hemmeligt cirkulære paragraf 666 har vi hemmeligt overvåget samtlige politikere fra Christiansborg siden 2001 - terroren.
Det har givet bonus nu"
PET-chefen lod Jørgensen fortsætte sine forklaringer.
"En tidligere SF-supleant fra Christiansborg - øh Camilla Høstblomst hedder hun - er ligeledes blevet overvåget i sit sommerhus ved Smidstrup."
"Via Echelon systemet ? " Spurte PETchefen
"Præcis - - og forleden dag da der var var TV-udsendelser om Bomberne på Nørreport opfangede Echelon systemet, at hun sagde Osama til en person i huset.
"Burde der være en Osama i huset ?" spurte PET-chefen.
"Nej, netop ikke Chef - men hun har en ældre jødisk logerende ifølge folkeregistret ved navn Israel Silberstein".
"Har vi billede af ham ? " spurte PETchefen
"Ja, der er måske intet mistænkeligt ved det. Vi har Pasoplysningerne og kopi af pasbilledet - men han kan altså godt være Osama Bin Laden især udfra fysiske data fra hans lægejounal i sundhedsvæsenet som vi har hentet på denne Israel Silberstein."
PET- chefens værste mareridt var nu begyndt.
Han kunne ikke forhøje beredskabet for det var allerede højt i forvejen - men han kunne begrænse oplysningers tendens til at sprede sig.
"Ved Echelon noget om dette ?" spurte han
"Nej det var en af vores folk der lagde 2 og 2 sammen" svarede Jørgensen
"Godt" -sagde PETchefen "dette kommer ikke videre til nogen andre i systemet - forstået Jørgensen - sørg for at forsegle den sag straks."
"Er allerede gjort"- svarede Jørgensen.
PET-chefen stod nu med den sag som alle efterretningsfolk i hele Europa ville give guld for at undgå.
Modsat ordskvalderet fra propagandamaskinen der flød i stride strømme til pøblen om den glorværdige Krig mod Terror, var PET-chefen nødt til at forblive realist.
Intet måtte slippe ud om den sag.
Visse politikere i Dansk Folkepart ville hoppe som stegende pølser på en stegepande af glæde over at Osama bin Laden måske blev fundet i Danmark.
PET-chefen var derimod realist og vidste at USA var en modspiller og medspiller som man ikke kunne regne med under nogen omstændigheder
En Osama Bin Laden fundet i Danmark ville kunne ende med en omklamring af Danmark fra USA som ville kunne sammenlignes med en kvælerslanges ukærlige greb om en 20 kg gris.
Danmark ville ikke overleve sådan en omklamring.
PET-chefen kaldte Jørgensen tilbage til kontoret.
"Er sagen under fuld kontrol" spurte PETchefen.
Jørgensen kunne smile glad og svarede," Vi er kun fire personer der ved at Osama bin Laden er i Danmark ved Smidstrup".
"Godt"- sagde PETchefen; "og det bliver derved. Ingen siger en lyd."
Jørgensen der læste Ekstrabladet var lidt desorienteret, omend at han godt kunne forstå at sagen var højt hemmelig.
"Hvad er planen? " spurte Jørgensen.
"Indtil videre - stand by. Der skal tænkes nu."
svarede PET chefen.
En halv time senere sad PET- chefen til møde med Justitsministeren og Udenrigsministeren
De talte om Chefredaktør Weissenwassers bestræbelser på at få personer fra måske Jysk Morgenavis dømt for Højforræderri.
Justisministeren og Udenrigsministeren var ikke begejstrede for udsigten til at personer på Jysk Morgenavis ifølge Chefredaktør Wissenwassers opfattelse stod til en dom for Højforræderi.
Det er dog Højforræderi at anstifte til borgerkrig i Danmark - forklarede PET-chefen pædagogisk - uanset metoden.
Politikerne var ikke enige og mente at ytringsfriheden kom først - men alligevel fornuftige nok til at indse at deres andre venner i kapital- og forretnings-branchen under ingen omstændigheder kunne tolerere nogen former for borgerkrig i Danmark eller Europa.
At Nørrebro-gansterkrigen for nærværende var ved at bevæge sig over i borgerkrigsagtige tilstande ville politikerne ikke umiddelbart indse - det var blot bøllestreger.
"Sådan ser vi ikke på det i politiet - argumenterede PETchefen "og nogle af d' herrers kolleger på Christiansborg puster mildt sagt for meget til muslim-problematikkerne.
Uheldigt - meget uheldigt - endda meget meget uheldigt - mente Justisminsteren og Udenrigsministeren.
Som samtalen skred frem om Chefredaktør Wissenwassen og hans forsøg på at ramme morderne fra Nørreport med anklager om Højforræderi blev PET-chefen ganske klar over at politikerne ikke skulle høre nyheden om en mulig Osama bin Laden - fundet i Smidstrup hos en kvindelig SF'er der havde haft sin gang på Christiansborg.
Men han ville godt teste emnet.
Da politikerne skulle gå under de sædvanelige spøgefuldheder fik PETchefen en mulighed - for netop spøgefuldt at spørge "Hvad er mine ordrer den dag da vi fanger Osama bin Laden ?"
"De ringer til amerikanerne og så ringer de til mig og min kollega" svarede udenrigsministeren leende.
Justitsministeren svarede ikke.
PETchefen vidste hvad han måtte gøre.
Han indkaldte derfor en gruppe hemmelige personer der ansvarsfuldt tog over når Danmark måtte beskyttes hen over hovedet på politikerne og deres utopiske drømme.
En hemmelig gruppe der aldrig ville få deres handlinger efterforsket af en kommision.
Gruppen der havde eksisteret i årevis var ultrahemmelig - en tjeneste i tjenesten som ingen kendte til.
Disse hemmelige mænd og kvinder forstod at det ikke var i Danmarks interesse at Osama bin Laden blev fanget eller fundet i Danmark - hverken levende eller død.
Den efterfølgende omklamring fra USA ville knuse Danmark totalt.
Gruppen havde nu kun 2 valg - enten at hente Osama bin Laden ved Smidstrup og sende ham på til et fly på Afghanistan - Hvilket ville efterlade problemet Camilla Høstblomst en kendt SF'er fra Christiansborg såvel som i Smidstrup og omegn.
Den anden løsning var at sende Osama bin laden og Camilla Høstblomst ud af livet i en ulykke.

I Smidstrup var alt som det plejede.
Camilla Høstblomst og Israel (Osama bin laden)Silberstein gik ture i det smukke danske landskab. Ved Stranden. I skoven.
En uge var gået siden Camilla Høstblomst havde konfronteret Israel / Osama med sin vrede over den begåede terror på Nørreport.
Siden havde de talt meget om de bomber og især om den amerikanske neokonservative konspiration der ifølge Osama havde plantet bomberne.
"Der er onde onde folk i det store Satans USA der vil grine meget, hvis der kommer borgerkrig i Danmark og Europa."- forklarede Israel /Osama. At han derved delte opfattelse omkring det neokonservative USAs onde hensigter for Europa med selveste PET-chefen i Danmark, vidste han ikke.
Ugen blev hel.
Om søndagen tog Camilla bilen ned til Brugsen i Smidstrup for at handle ind.
Smidstrup var en hyggelig dansk by ved kysten.
Folk brugte gerne at køre til Brugsen for at handle om søndagen. Så kom de med nyt halm i træskoene kørende i f.eks deres traktor eller firhjuls trækker.
På trods af al denne danske bondeidyl kunne Camilla se at der var noget galt.
Måske var det hendes skytsengel der tændte advarselsklokkerne.
Måske var det hendes lange erfaringer med politikerne på Christiansborg der havde givet hende fornemmelsen af en ny og fremmed intelligens i nabolaget.
Hun huskede stadig hvilket "bølgeskvulp i strandkanten" det gav på 'borgen'' da en total outsider fra et nyt lille muslimsk parti var blevet stemt ind i folketinget. Da denne veluddannede muslimske kvinde var gået på talerstolen og havde talt både store og gode ord som folketingsalen ikke havde hørt siden - Camilla kunne ikke huske hvornår folketingssalen sidst havde hørt sådan en tale - men hun kunne ikke tillade sig at tænke på minder fra folketinget nu.
Hendes fornemmelse sagde "fare".
Hun kørte hjem til sommerhuset ved Smidstrup strand.
Hun havde en umanerlig lyst til at efterlade Israel / Osama i sommerhuset og tage på ferie - hvorhen vidste hun ikke - bare væk helt væk.
Dagen gik. Camilla kiggede hele søndagen ofte ud af vinduet for at se noget - hun alligevel ikke fik øje på.
Om aftenen - da TV-avisen som naturligvis kun havde handlet om jagten på bombemændene fra Nørreport var slut slukkede hun for TV.
Israel / Osama så på hende.
Hun smilede.
"Hvad skal du opleve efter dette liv ?" spurte hun
Osama grinede småfrækt " Jeg har en aftale med 72 jomfruer i Paradis" sagde han.
"Sjovt nok - det har jeg også - og jeg glæder mig" Sagde Camilla med et grin. Hun var lesbisk med et stort smukt L.
Et stort lys-Glimt fyldte stuen og Osama og Camilla tog afsted til deres ialt 144 jomfruer.
Ude i natten kom der stilhed efter braget fra eksplosionen.
Hele nabolaget rykkede som havde der været et mindre jordskælv.
Flittige hænder ringede 112.
Ca 20 minutter senere kom der 4 brandbiler og 1 ambulance og 1 lægevogn og 1 politibil til stedet.
Folk stimledes til brandstedet.
Blå blink er stadig god underholdning.
"De fandt 2 personer i huset" sagde en.
"Hvor er det synd" svarede en anden tilbage.
I lokalavisen stod der dagen efter at 2 gasflasker var eksploderet og at sommerhusets 2 beboere var fundet døde.
Sådan opfattedes virkeligheden også henne i PET- hovekvarteret hvor PET-chefen havde et hængeparti med de øvrige 3 medarbejdere der havde kendskab til den 99 % sikre Israel (Osama bin laden) Silberstein.
"Der skete desværre en uventet eksplosion i sommerhusets gasflasker" før vi kunne få anholdt denne Israel / Osama karakter"- forklarede PET -chefen.
"Obduktionen vil givet klarlægge personens sande identitet. Behøver jeg at minde jer de tilstedeværende om jeres totale tavshedspligt i denne sag. Tak iøvrigt for jeres gode arbejde. Det vil blive påskønnet.
Tak."

Her er endnu en scene til den uforglemmeliige højedrejede Tv-serie
Værs'go

3 dage efter eksplosionen i sommerhuset i Smidstrup ringede Lis Graff - (som havde været Camilla Tusindfryds kæreste) - til Ekstrabladet og bad omstillingen om at tale med den journalist der havde skrevet om eksplosionsulykken i Smidstrup.
"Hvad har du på hjerte" spurte Journalisten.
"Jeg har en sensation" begyndte Lis Graff
"Fortæl" sagde Journalisten
Lis begyndte at fortælle" Efter branden tog jeg op til Camillas sommerhus og -- jeg gik rundt i ruinerne -
(Lis var ved at græde af sorg over tabet af sin kæreste) - og så fik jeg en indskydelse til at spørge mit pendul om oplysning.
Ekstrablads-journalisten studsede over den oplysning men ville godt høre historien - hvis der var en og spurte- "Hvad sagde Pendulet ?"
Det sagde at min kæreste Camilla Tusindfryd og hendes logerende Israel Silberstein blev myrdet !
" svarede Lis.
"Hov stop lige lidt" sagde journalisten "Kvinden i huset hed Camilla Høstblomst ikke Camilla Tusindfryd !
"Nå jah" svarede Lis -"Camillas folkeregisternavn var Camilla Høstblomst men blandt venner hed hun kun Camilla Tusindfryd"
Det var tæt på at Lis havde tabt al troværdighed på gulvet på grund af en detalje som Camillas to efternavne.
Journalisten gav Lis 50 point på troværdigheds-skalaen.
"Hvad er din historie Lis ?"
"Nåh ja - og jeg pendulerede i to timer i ruinerne og penduleringen viste at Camilla og Israel blev myrdet - - - og det var ikke det hele - Israel var ikke den han gav sig ud for - - - pendulet fortalte at han var Osama bin Laden." - sagde Lis og forventede journalistisk begejstring som reaktion på sine oplysninger.
I stedet havde hun nu brugt sine 50 point og Ekstrablads-journalisten svarede ; "Men Lis den historie kan vi ikke skrive og slet ikke på basis af
oplysninger der stammer fra - - kommer - via et pendul.
Pendulering var ikke en del af pensum på den journalistiske uddannelse.
"Prøv at ringe til en anden avis Lis"- sagde Journalisten og lagde røret på.
Ekstrabladet havde 20 af den salgs opkald om måneden.
Og en gang imellem slipper selv meget store historier igennem nettes meget små masker uden at blive forstået og opfanget.

Endnu en scene til den højreorienterede Tv-serie
Værs'go

Lis Graff hørte Ekstrablads-journalisten lægge røret på.
Men hun kunne dog alligevel godt forstå, at Ekstrabladet ikke kunne basere en artikel på hendes penduls afsløringer.
2 timer i brandtomtsruinerne havde det taget for hende at pendulere sig frem til spørgsmålet der førte til afsløringen af identiteten på Camillas logerendes sande identitet som pendulet nødtvungent havde stavet for hende bogstav for bogstav og pertentligt - O-S-A-M-A B-I-N L-A D-E-N.
Echelon systemet var derimod ikke så tungtopfattende som Ekstrabladets redaktionsvagt.
For Echelonsystemet var Lis Graff bare en sommerfugl der havde basket med vingerne og dertil sagt ord og derfor ville der nu komme kronik - og debatindlæg i Indremissionsk Dagblad og Jysk Morgenavis som ville stille eksistentielle spørgsmål til unges farlige lege med penduler og dyrkninger af ritualer med hedensk spådomskunst fra kopper med teblade og sågar kaffegrums.
Det var sikkert som amen i Kirken - det slog aldrig fejl. Når en sommerfugl basker med vingerne bliver det stormvejr.
Senere i forløbet - meget senere i forløbet ville konspirations-teoretikere planmæssigt blive stemplet som psykisk syge afvigere der grundet psykisk sygdom ikke kunne se lykslighederne ved et samfund i konstant krig mod terror og som af den årsag derfor skulle fyldes med hjernedræbende psykofarmeka.
Lis læste sjældent aviser for pendulet var hendes ven, der svarede på de spørgsmål som hun havde.
Hun gik ned i Brugsen i Smidstrup og svingede pendulet over stativet med danske og tyske aviser - medens hun stillede spørgsmålet: "Er der nogle af disse aviser der vil offentliggøre sandheden om Camillas og Osamas død ?"
NEJ - svarede pendulet.
"Aldrig nogensinde ?" spurte Lis Graff forventningsfuldt
NEJ - svarede pendulet
Efter det drev Lis ned ad gaden lidt planløst mens hun tænkte på hvad hun nu skulle gøre - uden at finde svar.
Det var koldt og for at få varmen gik hun ind i Muhammeds Pizzaria.
"Hej Lis" - råbte Muhammed glad da hun kom ind.
"Sæt dig så skaal du få en god vaarm kop kaffe."
Lis smilede.
Hun satte sig.
Muhammed kom hen til hendes bord. "Det var synd for dig og din kæreste - med branden" tilføjede han forklarende.
Lis så alvorligt på Muhammed " Det var ikke nogen ulykke - det var mord" sagde hun.
"Tror du det" sagde Muhammed alvorligt.
"Jeg ved det" -sagde Lis.
"Åhh nej - det er ikke godt "- sagde Muhammed
deltagende.
"Det var mord ligesom da bomberne sprang i København" sagde Lis med gravrøst
"Ved du at Camillas kusine også blev dræbt af bomberne i København ?" spurte Muhammed
"Ja, jeg ved det godt" svarede Lis
"Tror du at der er en forbindelse" spurte Muhammed
"Jeg ved det ikke" svarede Lis fjernt for hun var nu kommet til at tænke på at Camillas kusine Anne var gift med Humanistisk Dagblads chefredaktør Valdemar Wissenwassen.
Måske ville han skrive om at Osama bin Laden døde forleden i en eksplosion i et sommerhus i Smidstrup.
Lis fik travlt.
"Jeg løber nu Muhammed" sagde hun "Tak for kaffe og snakken"

Endnu et afsnit til den højreorienterede TV-serie
Værs'go

Solnedgangen var med blå himmel og blågrå skyer med ildrød horisont, da Lis Graff efter telefonisk aftale ringede på dørklokken i det Wisserwassenske palæ på Svanemøllen.
Døren blev åbnet og Lis blev budt indenfor.
I Valdemars Wissenwassens arbejdsværelse havde de to meget at tale om - Camilla - Lis kæreste og så hendes kusine Valdemars kone - Anne.
De havde begge mistet deres elskede til terroisme på hver sin måde.
Omsider nåede Lis til historien om penduleringen i brandtomts-ruinerne i Smidstrup og om Camillas logerende Israel hvis sande identitet var Osama bin Laden.
"Naturligvis kan det opklares hvis denne Israel i virkeligheden var Osama bin Laden" mente Chefredaktør Wissenwassen - "Men det er spørgsmålet om vi får lov til at finde ud af det."

I PET- hovedkvarteret var man igang med præcis samme emne.
Da Lis Graff havde ringet til Ekstrabladet havde Echelon-overvågningssystemet analyseret hvert ord som der blev sagt i samtalen.
Og nu var der kommet en forespørgsel fra den tilknyttede efterretningstjeneste som styrer og vurderer Echelons indsamlede resultater.
Lis Graff skulle nu overvåges at en dansk PET-agent for indsamling af oplysninger om Lis Graff og hendes færden i livet.
Lis Graff var dog ikke et ubeskrevet blad i PET-arkiverne.
Hun var aktiv medlem af Greenpeace - økologisk forbruger - hun var Lesbisk - og desuden havde hun jo også et navn - (som var et nyt hjemmestrikket navn) -hvori bogstaverne RAF indgik ligesom i tilfældet RAF -den berygtede tyske Rote Arme Fraktion.
Det kunne sandelig godt være en indikation på noget revolutionært, mente en af de gamle bogstav og kodeeksperter i PET som havde nået at få lidt af den kolde krig med og som stadig nostalgisk levede lidt i den gamle koldkrigsstemning omend de fleste agenter nu var tunet pænt ind på Krigen Mod Terror (KMT).
Samtalerne om Lis Graff medførte at hendes dossier i PET blev opdateret.
I hendes nye dossier stod der at hun var en ballademager & økologisk kriger & hard core Greenpeace aktivist & feminist og lesbisk & iøvrigt måske psykisk syg, hvilket hendes telefonsamtale med Ekstrabladet var bevis på.
Så hurtigt kan man blive et helt nyt menneske og Lis opdaterede profil blev sendt afsted til Echelon-netværket. For PET og Danmark var det bedre at Lis Graff nu var en mulig ballademager og terrorist og psykisk syg end at Echelon fandt ud af Osama bin Laden døde i en eksplosion ved Smidstrup Strand.

Alt dette vidste Lis ikke noget om medens hun sad og diskuterede og forklarede om pendulets afsløringer til Chefredaktør Wissenwassen i en samtale der blev overvåget af PET.
Havde Lis spurt pendulet ville det kunne have afsløret, at hendes dossierprofil ville blive endnu mere flosset inden længe.
I PET-hovedkvarteret lyttede man til Lis og Chefredaktørens samtale.
Hidkaldt til situationen kom PET-chefen ind i aflytningsrummet.
"Hvordan står det til ?" spurte han.
"Vi er heldige Chef !" - svarede PET-opdager Jørgensen -" Wissenwassen tror ikke på penduler."

Samtidigt kom en e-mail ind på Chefredaktørens computer fra privatdetektiv Birger Larsen der nu var i USA.
En kort besked - > Har ikke fundet nogle rigtig gode beviser - kun at mistænkte person fra Jysk Morgenavis har været på hotel samtidigt med en del personer på vej til en Bilderberg-konferance <
Chefredaktør Wissenwassens forventninger til sit planlagte korstog mod Jysk Morgenavis dalede.
Hans detektiv kunne ikke skaffe sikkert bevis i USA.
Han kunne lige så godt have sparet pengene til en detektiv og penduleret på emnet.
Han lo for første gang i ugevis.

Endnu et afsnit til den højredrejede TV-serie.
Værs'go

Lis Graff lyttede til Chefredaktør Wissenwassens visioner om en rigsretssag mod Jysk Morgenavis.
Kunne han blot finde bevis for enten kontakt eller konspiration mellem personer på Jysk Morgenavis og personer i udlandet der kunne se fordel af at der blev borgerkrig i Danmark og Europa.
Med bomberne på Nørreport Station var terror-situationen fra USA og Israel blevet eksporteret til Danmark.
Den slags import fortjener en Rigsretsag for Højforræderi og Landsskadelig Virksomhed mente Chefredaktør Wissenwassen.
Så kunne de være nyttige idioter eller konspiratorer på Jysk Morgenavis med deres provokationer. Den slags måtte PET finde ud af.
LIs lyttede.
"Men selvom du måske ikke kommer til at finde bevis for dine teorier er der så meget du kan gøre alligevel med din avis - Humanistisk Dagblad" sagde hun - "Der er vigtigere emner."
Nu var det Chefredaktør Wissenwasser der måtte lytte.
Lis havde selvfølgelig haft gang i pendulet før hun kom på besøg hos Wissenwassen og dets buskab til Chefredaktøren formidlede Lis nu videre.
"Der er meget vigtigere emner end et korstog mod Jysk Morgenavis som du kan skrive om - sagde Lis.
"Prøv at se på mennesker i Danmark.
Systemet her - og ja også i udlandet lader bekymringsvækkende problemer som er vigtige for befolkningen at få løst - forblive aldeles uløste.
Disse problemer trykker de bekymrede menesker og en dag står de på apoteket med en recept på psykofarmeka.
Derfra siger de ikke mere ligesom alle dem der af andre grunde er ligeglade med problemerne, som toppen af pyramiden bevidst lader være uløste.
Psykofarmeka er vor tids erstatning for steder som Sibirien og Koncentrationslejre" -sagde Lis
"Og det er måske bare en del af en større plan at give de gode og bekymrede mennesker sådan en billet til "psykofarmeka LaLa-land".
"For der er ved at ske noget i samfundet - noget stort er på vej - - - Skriv om korncirkler" sagde Lis heftigt.
"Korncirkler er ikke som påstået lavet af 2 bolværksmatroser ved navn Doug og Dave med et bræt.
Korncirkler på måske mere end 72 meter i diameter opstår bevisligt på et par minutter og er idag NU - vildt mærkværdige.
Eller du kan skrive om det stadig større og større antal fly lander med uforklarlige skader efter sammenstød med noget i luften som ikke er meteoritter, is og fugle.
Når jeg ser på alle disse videos og anden dokumentation på internettet om alt dette uforklarlige m.m. står det klart for mig at vi får historien om noget der kommer - noget der bliver virkelighed - vi får historien i små bidder. Og medens at vi studerer emnet trænger det stadig tættere på - hvad det end er der kommer."
"Hvad tænker du specielt på ?" spurte Chefredaktør Wissenwassen.
"Måske har "de" en plan til at hive "1984" samfundet ned over hovedet på os alle sammen"- svarede Lis
"Og når det sker bliver vi alle ramt - journalisterne på Jysk Morgenavis - PET-agenterne - politikerne - børn i børnehaven.
Når dèt der kommer som de har planlagt det, bliver det de lange knives nat i et skrøbeligt øjeblik og når natten er forbi er alle menesker blevet slaver der ikke kan se noget forkert i at leve i Storebrors "1984" samfund.
Hvad er Chemtrails ?
Hvorfor skriver tyskerne artikler om det ?
Fordi at Chemtrail er et mysterie der skal opklares.
Men der er intet der bliver opklaret hverken Chemtrail eller korncirkler eller mystiske flykollissioner. Der bliver dårligt talt om det.
En professor fra et universitet enten på Tasmanien eler New Zealand var det vist - ja- skrev en større rapport om mystiske flykollissioner og lagde den på nettet. Ingen læser den.
Og alle disse tegn der findes på at Storebrors "1984" samfund og det der er meget værre snart kommer som de lange knives nat - bliver komplet negligeret af magthaverne der burde modarbejde enhver indførelse af et sådant samfund.
"Tror du at magthaverne er med i en "1984" konspiration mod mennesket" spurte Chefredaktør Wissenwassen.
"Nej, kun meget få. De fleste ved intet" svarede Lis.
"Det her er for stort til at involvere de politikere vi kender - for politikere vil selv blive ofre for Storebrors "1984" samfund ligesom alle andre mennesker".
Pendulets budskab var nu overleveret til Chefredaktør Wissenwassen og til PET der naturligvis var med på en lytter.

forts.

Endnu et afsnit til den højredrejede TV-serie
Værs'go

Chefredaktør Wisenwassen syntes efter at have hørt Lis forklaringer, at penduler var svære at blive kloge på.
Chemtrail historien var heller ikke nem at blive klog på.
Nettet flød over.
Chemtrail blev sprøjtet ud på himlen af en amerikansk flyflåde af sprøjtefly der ikke bestilte andet end at metodisk udsprøjte kemikalier over USA og Europa og som bare fløj frem og tilbage medens de sprøjtede.
Frem og tilbage.
Engang imellem faldt dette Chemtrail ned i klumper "af gele" som vakse amerikanske medborgere havde opsamlet i syltetøjsglas og ladet analysere.
Kemisuppe var det.
Som umuligt kunne være sundt at få på sine jordbærplanter og asparges..
Korncirkler gav heller ikke mere mening
Chefredaktør Wissenwassen kunne dog godt se at korncirkler burde være en større mediebegivenhed end f.eks små nuttede isbjørneunger.
Og Fly der blev ramt af uidentificerede objekter ?
Nu havde Chefredaktør Wissenwassen fået noget andet end en Rigsretsag mod Jysk Morgenavis at tænke på.

I PET- hovedkvarteret kunne man se Wiissenwassens søgninger på nettet.
Men Wissenwassen var et mindre problem for PET end Lis Graff.
PET var gået i gang med at udregne en plan der måske kunne få Lis Graff til at glemme alt om den døde Osama bin Laden fra Smidstup Strand.
En skummel plan blev lagt.
PET's kontakter i TV- mediecirkuset blev kontaktet.
Og snart ville befolkningen kunne bevidne en vaskeægte mediediskution om Temaet ; "Teenagepiger der løb væk hjemmefra".
En anden af PET's journalist-kontakter skulle skrive om samme tema på gratisavisen 'Metropol'.
PET dikterede overskriften.
"Hvorfor stikker Teenagepiger af fra hjemmet ?".
Det var en PET-psykolog der havde anbefalet den overskrift på basis af den foreløbige psykologiske profil af Lis Graff.
I PETs sminkerum sad der nu en pige som med lidt sminke og en paryk kunne bringes til at ligne Camilla Tusindfryd / Høstblomt.
Pigen der skulle forestille at ligne Camilla kom fra Politiet og fik at vide at hun under tavshedspligt at regne var en statist der skulle medvirke i en aktion for at fange en farlig terrorist.
Ude i gadebilledet ville Lis Graff derfor komme til at se - på behørig afstand - en person der "var" hendes kæreste Camilla.
Og lige så snart Lis Graf efter incidenten satte sig ind i et offentligt transportmiddel ville en anden PET-agent diskret, men 100 % effektivt sørge for at Lis Graff kom til at se overskriften i gratisavisen 'Metropol'. "Hvorfor løber Teenagepiger væk hjemmefra"
I virkeligheden var planen dog ikke så enkel at udføre for mødet mellem Lis Graf og den falske Camilla skulle finde sted på sikker afstand således at Lis Graff ikke kunne eftersætte "Camilla" og opnå kontakt.
En taxa med en PET-chauffør var parat til at fjerne den falske Camilla fra scenen.
I de 2 første forsøg fik Lis Graff ikke øje på den falske Camilla i bybilledet - men i 3. forsøg var der gevinst.
Lis sad i bussen som kørte med lav fart grundet trafikchikaner.
Strategisk velplaceret i nærheden stod den falske Camilla ind i en Taxi, så Lis ikke kunne undgå at se hende.
Lis ville af bussen, men taxaen var væk i en fart.
Lis begyndte som planlagt at spekulere.
Fase 2 gik af sig selv.
"Hvorfor stikker teenage-piger af fra hjemmet" stod der med store bogstaver på "Metropol" aviser der var udlagt på tomme bussæder.
Ord der indeholdt gift som ville begynde at virke så snart Lis læste dem.
Resten af ugen ville Temaet om bortløbne teenage-piger hærge på TV-fladen..
En lavine var sat i gang..
"Camilla" var i live og på flugt - men hvorfor - tanken begyndte at besætte Lis Graff ?

Endnu et afsnit til den højredrejede TV-serie
Værs'go

En tanke var blevet plantet i Lis sind.
Ikke som når en gartner planter en blomst, men som når en uvenlig vind fløjter ukrudtsfrø over hegnet.
I de dage der fulgte voksede tanken sig større.
Jo da - selvfølgelig - kvinden Lis havde set kunne have været Camillas dobbeltgænger for så meget af kvinden havde Lis heller ikke set - men impulsen til at opklare hvem "den falske Camilla" var havde været stærk.
Det tager tid for fornuft at flytte ud - når vandvid flytter ind.
I den gamle koldkrigstid havde PET-agenter haft væddemål om hvornår fornuften definitivt var "flyttet ud" og vanviddet ind - hos personer der af "strategiske årsager" var blevet udsat for psykologisk krigsførsel.
Når man ikke kan skyde folk eller sende dem til fangelejre i Sibirien, var det nemmere at sende dem til Psykofarmeka LALA-land - måske endda på psykiatrisk hospital.
De fleste der blev udsat for efterretningstjenesters psykologiske krigsførsel blev oftest kun slået ud af kurs - hvad den kurs end havde været af betydningsfuld karriere eller måske - - en ministerpost.
Langt mindre betydende retræteposter blev oftest skæbnen som ofrene for psykologisk krigsførsel endte med at sidde på.
Efterretningstjenesters anvendelse af psykologisk krigsførsel var offentligt kendt som en del af efterretningsbranchen PsyOps i USA med deres eget helt eget budget og ikke mindst eksperimenter og undersøgelser af hvorledes det menneskelige sind fungerer, således at denne PsyOps-branche kunne perfektionere deres psykologiske krig mod deres intetanende ofre.
Tre dage efter at Lis havde set den falske Camilla stige ind i Taxa' en kom der et postkort.
Det forestillede en smuk have med en sø.
"Vi ses-savner dig" stod der med Camillas håndskrift sendt til Lis adresse men uden underskrift og afsenderadresse Det var komplet anonymt og ville af de fleste normale mennesker i kedelige liv blive bedømt til at være en fejlaflevering.
Lis tanker om at Camilla var i live var blevet færre og mindre.
Nu voksede tankerne igen.
Postkortet blev en kontakt der tændte vanviddets sorte lys.
Tanker der gik i tusind retninger myldrede frem.
På et tidspunkt ville Camilla tage telefonen og diskutere Camillas genopstandelse med en eller flere veninder og så havde PET hvad de skulle bruge af udsagn fra en vanvittig kvinde der savner sin kæreste og som nu tror at kæresten der er død -er kommet tilbage.
Lis ville komme til at miste sin troværdighed.

En uges tid efter ringede Lis - ganske som PET forventede - til sin ven Chefredaktør Wissenwassen og fortalte begejstret at "Camilla" ikke kunne være død, fordi at hun havde modtaget et postkort fra "Camilla". Chefredaktøren lyttede skeptisk til beretningen om postkortet.
Igen havde Lis nu kun 50 point på troværdighedskalaen.
En kvinde med et pendul som fabler om en Osama bin Laden fundet død i et sommerhus ved Smidstrup Strand ved siden af Camilla, som var tidligere SF-suppleant i 10 måneder i Folketinget og som nu er genopstanden og har sendt et postkort ?
Chefredaktør Wissenwassen foretog et strategisk tilbagetog, medens at Lis sidste 50 point forsvandt. Da Chefredaktøren lagde røret på havde Lis ikke flere point på troværdigheds-skalaen.
PET havde nu alt vundet spillet. Historien om Osama bin Laden var nu borte med blæsten sammen med Lis tabte troværdighed.
Lis tænkte ikke på den sagsvinkel et sekund.
Kærligheden går sine egne veje.

Endnu et afsnit til den højredrejede TV-serie
Værs'go

Det var ved at blive forår i Danmark og PET-chefen med kone var taget på en lille forårsferie til sommerhuset i Jylland.
Danmark i solskin med drivende skyer forårsblomster og stadig lå sne på nordvendte steder hvor solen ikke kunne nå hen.
Sådan en dejlig lørdag formiddag med et lille smut til den lokale brugs.
"Hov skat" råbte PET-chefens kone efter ham -"Kan du ikke lige betale et girokort til min dameskrædder-
det ligger på komoden.
PET-chefen tog girokortet med.
Han kunne betale det i Brugsens lille postbutik.
I Brugsen fik han handlet madvarer ind.
Tid til at køre.
Så kom han i tanker om girokortet.
Hen og trække et nummer og stå i kø blandt alle disse søde og glade og joviale danskere der struttede af bare sundhed.
Ingen af disse landbofolk tænkte dagligt på at de kunne takke ham og hans efterretningstjeneste for at sove godt om natten uden at terrorister kom og sprængte det hele i luften.
Det blev hans tur til at blive ekspederet.
Han gav postekspeditricen girokortet.
og beløbet på 2000 kr plus 20 kr. i porto. ialt 2020 kr.
"Må a' se noget legitimation" spurte hun
PET-chefebn blev overrasket. "Hvorfor - det er jo bare et Girokort ?"sagde han.
"Ded er på grund af terrorisme a e'en skal se noget legitimation" insisterede hun.
"Ded står på min dataskærm a e'en skal se noget legitimation og a ka' eet fravige pincippet hverken for den ene eller for den andre."
Girokortet havde ikke en nummerlinje forneden tilvenstre - og derfor blev Pet chefen nødt til at dokumentere sin identitet. Det kunne han ikke lide. Han brugte aldrig kontokort og legitimation når han var ude blandt folket.. Han var vel ikke hemmelig agent for ingenting.
"De finder på så mejet rent tovlig på grund af al ded der terrorisme" sagde postekspeditricen forklarende der godt kunne se at det kom ham på tværs at vise legitimation
Ude i bilen ringede hans sikre telefon.
Det var den utrahemmelige tjeneste i tjenesten der ringede.
"Hvad gør vi med pendul-dorte" spurte stemmen i røret. Kodesprog. Det var Lis Graff den talte om.
"Sagen er klaret" svarede PET-chefen.
"Vi her er ikke enige i det synspunkt" svarede stemmen - "Vi foretrækker at situationen bliver ordnet permanent."
PET-chefen tav og blev 10 år ældre på et øjeblik.
Men han vidste, at han ikke herskede over det uofficielle ultahemmelige efterretnings-netværk i Danmark og at hans indvendinger ingen effekt ville have.
Han sagde intet.
Pausen blev massiv.
"Vi eftersætter" sagde stemmen "Slut herfra"

Mandag - Lis tog ud for at handle ind.
I supermarkedet gik hun lidt rundt med en kurv for at finde varer som hun savnede i køkkenet. Ved mel og gryn stod der indkøbsvogn med varer og ovenpå varerne lå der en tyk tegnebog spækket med penge.
Lis så sig om efter ejermanden. Han var ikke at se. Folk passerede forbi pung og indkøbsvogn.
Lis besluttede sig for at tage pungen i forvaring og vente der til ejeren kom, så tegnebogen ikke blev stjålet - så synlig og indbydende som den lå.
En tyk og ualmindeligt frastødene dame råbte "TYV stop Tyven".
Lis vendte sig rundt for at se Tyven, men fandt ud af at det var hende selv der var Tyven såvidt den tykke dames opfattelse.
"Nej Nej "- fremstammede Lis.
Tegnebogens ejer kom til" "Nååå, så du stjæler" sagde han. Han forekom Lis lige så usympatisk som den fede dame der havde sunget TYV.
Lis forstod intet. " I er jo sindsyge" råbte hun da beskyldningerne blev for grove. Jeg ville bare sikre tegnebogen mod tyve - jeg tog tegnebogen for at passe på den.
Butiksbestyreren kom til.
"Hun ville stjæle min Pung" insisterede tegnebogens ejermand - "Ring straks Til Politiet"
Butiksbestyreren vidste ikke rigtig hvad der foregik men han kunne ikke modstå ønsket om at ringe til politiet.
Lis blev tilbageholdt på stedet og den fede dame og pungens ejermand spankulerede provokerende rundt på stedet, medens at de ventede på Politiet.
Butiksbestyreren blev helt nervøs ved al den højlydte argumentering der konstant foregik mellem Lis og manden og den fede dame der villigt havde meldt sig som vidne.
Neutrale iagttagere ville sige at manden og den fede dame prøvede at provokere Lis over en grænse hvor hun blev råbende - måske hysterisk eller voldelig. Derefter ville Lis i teorien kunne blive anholdt af politiet som via en læge eventuelt kunne sende hende til bedømmelse på et Psykiatrisk Hospital. På et Psykiatrisk Hospital ville Lis - hvis hun altså havde været hysterisk eller voldelig nok - kunne blive tilbageholdt på en lukket afdeling i længere tid - hun kunne blive tvangsfikseret i bælte og blive tvangsmedicineret med hjernedræbende psykofarmeka.
Lis var imidlertid på trods af den ophidsede og stressgivende situation ikke født igår.
Lis skiftede gear.
Hun blev rolig - huskede Buddhas ro, da han mødte alverdens djævle - steady nu !
Da politiet kom fandt Betjenten Lis fuldstændig cool og rolig - hvorimod den fede dame kaglede som en høne og manden med tegnebogen som en gal hane.
"Hvad er der sket her ?"- spurte betjenten
"Hippietøsen der prøvede at stikke af med den mands pung - jeg så det"- kaglede den fede dame.
"Hvem er De" - spurte betjenten
"Jeg hedder Egon Olsen -- reserveofficer Egon Olsen" svarede manden med tegnebogen.
"Egon Olsen ligesom Egon Olsen" spurgte betjenten.
Egon Olsen nikkede.
'Så for den' - tænkte betjenten - 'jeg er kommet med i en tegneserie'.
"Og du er" sagde betjenten henvendt til Lis.
"Lis Graff og sagen er den at Egon Olsen der havde glemt sin pung på sin indkøbsvogn hvorefter jeg for at forhindre tyveri imens at -- - Egon Olsen der var væk fra vognen - derfor tog jeg tegnebogen for at passe på den".
Den fede dame kaglede "TYV" for sidste gang - for Lis var cool og fattet - rolig som Buddha og chancen for at få Lis indlagt på et Psykiatrisk Hospital grundet hysterisk - og måske voldelig opførsel mod reserveofficer Egon Olsen og den fede dame var forpasset.
Butikschefen og Betjenten havde menneskekundskab omend ikke viden om hvordan den ultahemmelige tjeneste i efterretnings-netværket fungerede.
Folk der havde været i berøring med dette ultrahemmelige netværk var oftest mystificeret i årevis! Var det CIA ? Var det Mossad ? Var det KGB ? - som man havde mødt.
PET kan jo ikke stå og og lave sådanne scener i et supermarked..
Den fede dame og reserveofficer Egon Olsen havde medvirket i flere af den slags scenarios men det vidste politibetjenten og butiksbestyreren ikke.
Lad os se overvågnings-videoen.
Den viste at Lis forklaring holdt. Hun havde ikke på noget tidspunkt forsøgt at flytte sig fra stedet med pungen.
Betjenten vinkede den fede dame væk med ordene - "man skal passe lidt på med hvornår man råber Tyv"- smilede han med et ulvesmil.
Reserveofficer Egon Olsen blev sendt væk med sin pung og besked på at passe bedre på den en anden gang..
'Dette her gik godt takket være Buddha - men jeg skal holde mig væk fra al mulig ballade en anden gang '- tænkte Lis

Ok - Endnu en kommentar / scene til den højredrejede Tv-serie

Da Lis kom hjem efter oplevelsen i supermarkedet satte hun sine varer og gik ind i sit meditationsrum for at sætte tankerne på deres rette hylde.
Meditationen gik uundgåeligt i retning af Buddha, der havde været hendes skytsengel i supermarkedet.
Hun så i et " syn" - en smilende Buddha der pendulerede på den jakke hun havde haft på i supermarkedet.
Hun afbrød meditationen.
Rejste sig og gik hen og hentede sit pendul og sin jakke.
Satte sig ved et bord med jakken bredt ud på bordet.
I al postyret havde den fede dame rørt det højre jakkeærme og Egon Olsen det venstre.
Hun begyndte at pendulere på jakken.
Pendulet var nu hendes efterforsknings-udstyr.
Det var lidt svært at komme igang for penduler foretrækker gode spørgsmål.
Hvem var den fede dame ?
Hvad var hendes agenda ?
Hvilke interesser tjente hun ?
Spørgsmålene blev flere og mange - ikke alle spørgsmål kunne besvares - men emnet blev alligevel indsnævret også når et spørgsmål var ubesvarligt.
Har den fede dame opført sig før den på måde ?
Det blev spørgsmålet der ledte til en times pendulering med svar som ingen ville tro på.
Det samme spørgsmål åbnede også op for hemmelighederne om Egon Olsen.
Efter 3 timers pendulering og diverse tænke-pauser var Lis et helt andet sted i sin opfattelse af sin situation såvel om opfattelsen af eksplosionsbranden ved Smidstrup Strand.

I det ultrahemmelige efterretningsnetværks lokaler havde man det svært med at tegnebogsplanen i supermarkedet som skulle have sendt Lis på Psykiatrisk Hospital var endt i fiasko.
"Måske kunne vi sende Lis en ny lesbisk veninde med noget narko" - mente en.
Så havde de en insider og måske en overdosis ?
Det havde de gjort før i andre sager.

Imens havde Lis taget nogle nye erkendelser via pendulet til sig.
Hun ringede til Chefredaktør Wissenwassen selvom hun godt vidste at det kom til ulejlighed.
Bare lidt småsnak - hvor hun spurte til hans planlagte Rigsretsag mod Jysk Morgenavis.
Chefredaktøren svarede, at han ville få et bedre overblik over den sag, når detektiven Birger Larsen kom for at aflægge rapport i overmorgen.

Onsdag stod Lis tidligt op tændte for TV og sneg sig ud via kældertrappen og baggaden uden at medbringe mobiltelefon og andet elektronisk tingeltangel.
Hun havde dertil ændret sit udseende via frisure make up og tøj så hun var nu en helt anden type end forleden.

Hun kom uset ud af sit kvarter før hun steg på
en bus der tog hende til en gade en kilometer fra Wissenwassens palæ på Svanemøllen.

Da hun nåede derhen gav hun sig til at vente på Birger Larsen, der såvidt Chefredaktørens ord ville ankomme ved 11-tiden.

Hun drev lidt rundt i gaden. Endelig kom en ældre Volvo som parkerede ved Chefredaktørens palæ.
Lis var Clairvoyant nok til at vide at det var detektiv Birger Larsen der var kommet.
Og hun gik derhen og spurte ham, da han steg ud af bilen om han var Birger Larsen og om hun kunne få en samtale med ham før han gik til møde med Chefredaktøren.
"Jeg vil gerne snakke med dig om et ultrahemmeligt
efteretningsnetværk" sagde Lis
Birger Larsen spurte om det ikke kunne vente. Hvortil Lis svarede at det hun vidste havde relation til den sag han arbejde på for Chefredaktør Wissenwassen.
"Ti lige stille et øjeblik"sagde Birger Larsen medens han tog en slukket mobiltelefon fra en box i bilen og tændte den - hvorefter han ringede til Chefredaktøren og forklarede at han ville blive forsinket, men at han ville ringe nærmere for at aftale et nyt mødetidspunkt.
Hvorefter at han slukkede mobilen og lagde den tilbage i boxen.
"Lad os finde et sted at tale" sagde han " jeg kender et sted hvor der er højt til himlen og ingen menesker i kilometers afstand.
Men lad os først tjekke om du har noget elektronik på dig".
"Det har jeg ikke" sagde Lis
"Man ved aldrig om man er clean" sagde detektiven og fandt et apparat der ville give signal hvis Lis havde sporingsudstyr eller aflytningsudstyr på sig.
"Du er clean" konstaterede detektiven og Lis og detektiv Birger Larsen kørte afsted til en grøn plæne ved havet med højt til himlen og milevid udsigt på en mennesketom onsdag formiddag.

De steg ud af bilen og gik ned til havet, fandt et par kampesten og satte sig.
"Hvad ser du", spurte detektiven
"Havet er smukt" svarede Lis
"Ja - og vi er alene. Det må vi ihvertfald antage men lad os alligevel tale stille - der er de senere år set droner i luften over Danmark som kan aflytte samtaler mellem folk, men så galt står det næppe til i dit tilfælde" -smilede detektiven.
Lis besluttede at begynde med begyndelsen som var mandagens dårlige oplevelse i supermarkedet og om penduleringen og hvad hun derfra havde lært af penduleringen om det ultrahemmelige efterretningsnetværk i Danmark.
"Man skal åbenbart lære noget nyt hver dag", sagde detektiven "men er du interessant for det utrahemmelige efterretningsnetværk er der noget du ikke har fortalt mig."
Lis indrømmede " Ja, men jeg ikke lide at fortælle om hvorfor at dette - utrahemmelige efteretningsnetværk jagter mig, - du skal ikke også have problemer for min skyld. Jeg vil kun fortælle det hvis du beder om det -men det er ikke nogen rar hemmelighed at vide."
Detektiv Birger Larsen besluttede sig for at være pædagogisk.
"Så vil jeg fortælle dig en historie om mig selv " sagde han. -"Så kan du selv afgøre om jeg kan tåle at høre din hemmelighed. Da Bush senior gik i krig mod Saddam Hussein i den første Irak krig var jeg under uddannelse til jægersoldat. Jeg nåede ret langt i træningen og manglede kun to prøver for at fuldføre uddannelsen.
Nede på kasernen var der nogle af de andre der talte om at det kunne være fedt at komme i krig mod muslimerne sammen med amerikanerne.
Jeg er vokset op på Nørrebro og jeg har ikke nogen problemer af nogen muslimer, så jeg blev nødt til at indse at hvis jeg fortsatte i tjenesten kunne der komme den dag, da jægerkorpset ville sende mig ud for at bekæmpe USA's fjender.
Men jeg ville være jægersoldat for Danmark og de gode danske værdier. Under ingen omstændigheder vil jeg slå så meget som en flue ihjel for hverken Bush senior eller Bush juniors skyld. Jeg besluttede mig for at sabotere min egen uddannelse. Det er meget nemmere at blive fyret og forkastet fordi man er for dum til at blive jægersoldat end at sige op - fordi man ikke kan lide udviklingen i bageriet."
Lis smilte og gav ham ret.
"Så en dag de vi var på den næstsidste øvelse skulle vi fremrykke i fjendtligt terræn uden at blive opdaget af så meget som en lille mus.
Usynlighed var selve øvelsens formål.
Så jeg sneg mig naturligvis ned til bageren og købte wienerbrød med cacaomælk og dertil da vi skulle snige os hjem til kasernen tog jeg et lift med en bil.
Jægerkorpset havde observatører ude for at tjekke på vores usynlighed og jeg blev naturligvis knaldet og smidt ud af uddannelsen fordi jeg havde taget for let på opgaven.
Sådan endte min tid i Jægerkorpset og jeg har siden været pacifistisk jægersoldat - fordi det er meget sværere at klare sig uden våben end med.
Og fordi behovet for våben og dermed krig begrunder sig i frygt.
Der er hjemmeværnssoldater der er med i hjemmeværnet fordi at de er bange i deres privatliv og fordi at det skarpladte gevær de bliver begavet med af Hjemmeværnet giver dem tryghed ligesom den lille bamse, de havde da de var børn.
Detektiven så på Lis der nu forstod at hun godt kunne fortælle detektiven om den døde Osama bin Laden fra sommerhuset ved Smidstrup Strand.
Da han havde hørt om Lis telefoniske henvendelse til Ekstrabladets redaktionsvagt om Osama-historien forstod han hvorfor Lis var blevet et problem for det ultrahemmelige efterretningsnetværk i Danmark.
Men mest af alt var han imponeret at at sådan et lille pendul kan fortælle så meget - tanken morede ham.
'Pendulet der afslørende sandheden om Osama Bin Ladens død.' Det var sjov.
Til Lis sagde han - " det er vigtigt at man hverken undervurderer eller overvurderer det ultahemmelige efteretningsnetværk - for de samarbejder ofte globalt. Det er egentligt mærkeligt, at når man læser i aviserne om efterretningstjenesternes mere skumle gerninger bliver historierne aldrig nærværende. Vi bliver holdt i reel uvidenhed om hvad der foregår på den ultrahemmelige efterretningsscene. Og Hollywood spytter den ene film ud efter den anden der fodrer vores fantasi med frygtbilleder af sådanne ultrahemmelige efteretningssnetværks hærgen - uden skånsel.
"Lidt lige som dyr må havde det når de står i nattemørket på den afrikanske savane og hører løver og hyæner brøle ?" sagde Lis
"Præcist", sagde detektiven
"Men for at vende tilbage til virkeligheden så bliver min rapport til Chefredaktør Wissenwassen nu lidt anderledes end den skulle have været takket være dig, Lis.
Det nytter nemlig ikke noget at snakke med ham om det ultrahemmelige netværk som han alligevel ikke kan bekæmpe med sit computertastatur.
Så den vinkel holder jeg væk - når jeg informerer ham senere om mine opdagelser vedr. hans rigsretsag mod Jysk Morgenavis for Højforræderi mod Danmark.
Imedens må du passe godt på dig selv. Tag ud til en veninde. Og Husk at det i 2009 er bedre at flygte end at tage en konflikt der ikke kan vindes, når man oppe mod det ultrahemmelige netværk - men det ved du allerede.
Lis nikkede og smilede "Jeg har jo pendulet - "

Endnu en kommentar / scene til den højredrejede TV-serie.

Efter samtalen med Detektiv Birger Larsen var Lis nu på vej ud til et kvindekollektiv hvor hun havde boet før og hvor hun altid kunne bo.
Lis tænkte tunge tanker på vej ud i bussen om det ultrahemmelige efteretningsnetværk der havde dræbt hendes kæreste Camilla.
Lis var klar over at hun for altid ville være på en evig flugt som flygtning resten af sit liv.
Hun var taknemmelig for at hun ikke havde fået børn.
Pendulet havde fortalt hende, at man skulle overlade al efterforskning af det ultrahemmelige netværk til de stærke, som vel at mærke ikke havde børn.
Lis syntes at byrden var for tung for hende at bære. Hun var ingen hemmelig agent, men nu var hun på flugt for et næsten almægtigt ultrahemmeligt efterretningsnetværk med dets talløse tekniske resurser og ikke mindst de beføjelser som dette hemmelige netværk uretmæssigt tiltog sig.
Hun troede ikke at hun ville vinde over det ultrahemmelige Netværk - men hun skyldte sig selv og sin Gud at forsøge forblive i live ved godt mod.
Spørgsmål til pendulet trængte sig på.
Ville hun få en ny kæreste ?
Eller var det være bedre at afstå fra stabile længere-varende parforhold for ikke at udsætte en ny kæreste for fare ?
En ny kæreste skulle da så være barnløs og lige så stærk som hun selv !
Tårerne trillede ned af Lis kinder, medens hun kørte mod kvindekollektivet.

Privatdetektiv Birger Larsen var også barnløs. Ingen af hans mange tidligere kærester og veninder havde ihvertfald bedt ham om børnebidrag.
Han parkerede Volvoen udenfor Wissenwassens Palæ.
Vel bænket i Wissenwassens arbejdsværelse begyndte Detektiven at aflægge rapport.
"Efter at jeg havde efterforsket i USA tog jeg til Italien."
"Og" - skyndte chefredaktøren på. Hans planlagte rigsretsag mod Jysk Morgenavis afhang af et eneste godt bevis.
"Negativt" svarede Detektiven " - - medmindre at du kan bruge en film der viser den pågældende person fra Jysk Morgenavis i en dyb samtale med en af dine udpegede konspiratoriske skurke fra det års Bilderberg--møde."
"Lad se -hvordan fik du fat i den film ?"
spurte Chefredaktøren.
"Et rent tilfælde - en medarbejder på hotellet havde haft en affære med en italiensk kvinde og han kunne huske at hun havde fotograferet og videofilmet i det pågældende hotelområde medens at Bilderberg-gæsterne var der.
Jeg tog til Italien og opsøgte kvinden - - og hendes film er nu downloadet på denne DVD."
Detektiven tog en DVD-kassette op af sin jakkelomme - "Den har ikke været billig men måske kan du bruge den som bevis".
Chefredaktøren satte DVD'en i computerens DVDdrev og den viste ganske rigtigt den pågældende medarbejder fra Jysk Morgenavis - med lyd i samtale.
Bilderberg-amerikaneren sagde bl.a" And then there falls an orange in the turban of Alladin - that son of a bitch - and then everything explodes - you know what I Mean"
Den mistænkte Jysk Morgenavis medarbejder forstod åbenbart hvad Bilderberg-amerikaneren mente for de grinede begge voldsomt.
Chefredaktøren var forbløffet - dette var bedre end han kunne håbe på, for det var det afgørende bevis for konspiration - mødet havde fundet sted vel at mærke før at Jysk Morgenavis havde trykt deres Muhammedprovokationer.
"Er den italienske kvinde parat til vidne om autenciteten af dette bevis - ikke mindst om dato og sted". spurte Chefredaktøren.
"Ja - Jeg har hendes vidneerklæring her - både hvad angår sted og tidspunkt med dokumentation for hotelopholdet i USA." svarede Detektiv Birger Larsen.
"Glimrende" svarede Chefredaktøren.
Nu skulle han tænke grundigt over om dette DVD-bevis ville kunne bruges i en rigsretssag mod den pågældende medarbejder fra Jysk Morgenavis.

Detektiv Birger Larsen havde løst sin opgave og begav sig nu ud i et Danmark der var i kaos på grund af Bomberne på Nørreport.
Muslimhaderne og især TV2 og Jysk Morgenavis insisterede på at omtale Bomberne på Nørreport som et Al Qaeda attentat imedens at PET og Danmarks konspirations-teoretikere i dette tilfælde udgjorde en samlet front der måtte fastholde, at der intet bevis var for at attentatet var foranlediget af muslimer.
En meget speciel situation. Billederne fra terror-dagen havde nemlig vist at terroristerne var amerikanere - ikke muslimer.
Statsministeren og hans spindoktor forsøgte af og til at så tvivl om PET's udmeldinger i retning af statsministerens feberfantasi om at disse amerikanere blot var konverteret til muhammedanismen.
Hvilket til gængæld fik PET-chefen til at drømme om den dag da kompetente og ikke mindst neutrale eksperter afløste politikerne og overtog ikke mindst minister- taburetterne på Christiansborg.
Men det var selvfølgelig det rene Utopia.

Danmark kørte videre men stridighederne accelererede i antal og udtryk.
Snart var Danmark blevet som en klon af USA eller endnu værre en klon af Israel og Palæstina, men det var til gængæld kun de få der kunne se det og som råbte op.

Får Chefredaktør Wissenwassen skovlen under Jysk Morgenavis med videofilmen der dokumenterer konspiration mellem en Jysk Morgenavis medarbejder og en af Bilderbergs topfigurer ?
Såfremt han da overhovedet tør bruge sit bevis ?
Eller bliver hans videobevis i så fald lidt efter lidt kun forvandlet til en lutter ligegyldig akademisk diskussion ?
Kommer der iøvrigt nogensinde en rigsretsag mod en Jysk Morgenavis medarbejder for højforræderi i hensigten at skabe en borgerkrig mod muslimer i Danmark ?
Og vil Echelon-overvågningssystemet nogensinde finde ud af at Osama bin Laden er død og borte ?

Hvis du svarer rigtigt på disse spørgsmål - er du realist og kender ikke mindst Danmark som din egen bukselomme.
Svarer du ikke rigtigt på disse spørgsmål er du en glad og positiv person der dog stadig har meget at lære - Ikke mindst om Danmark.

Endelig et oplæg til en serie der kunne være interessant, overraskende og lærerig, og har konturerne til tilstrækkeligt med historieforløb, persongalleri og alt det andet det skal til for at passe i Ingolf Gabolds skabelon for en mulig TV-basker.

Ligesom Preben Major Sørensen tydeligvis (uerkendt?) har brugt konceptet bag BBC- og DR drama serier, helt ned til tabu-belagte historie og grotesk persongalleri, vil Jens Catlow kunne lære meget af dette efterhånden traditionelle håndværk for zombificering af seerne.

Jens Catlow kan måske også findes stor inspiration hos David Lynch, der med stor effekt skabte en stærkt vanedannende TV serie, vha. overnaturlige elementer, drømmesyn, hurtige skift mellem små bidder af de mange bihistorier, og meget andet?

Held og lykke til Jens Catlow med et muligt projekt :-)