Læsetid 6 min.

Kokain er en god flaske vin

Det hører med til det komplette narkotikabillede af Danmark, at mange mennesker lever almindelige - endog velfungerende - tilværelser med ting som amfetamin, kokain og extasy helt inde på livet
'Det var ikke, fordi jeg hungrede efter stofferne, men mine tidligere erfaringer med amfetamin gjorde nok, at jeg havde overskredet en barriere, der gjorde det lettere for mig at sige ja igen. Det var en sjov aften og en vild oplevelse,' siger Cecilie om årsagen til sit fortsatte forbrug.

'Det var ikke, fordi jeg hungrede efter stofferne, men mine tidligere erfaringer med amfetamin gjorde nok, at jeg havde overskredet en barriere, der gjorde det lettere for mig at sige ja igen. Det var en sjov aften og en vild oplevelse,' siger Cecilie om årsagen til sit fortsatte forbrug.

13. juli 2009

I USA er der med jævne mellemrum borgerretsgrupper, der forsøger at sætte fokus på den - ifølge dem - unødvendige kriminalisering og fængsling af de såkaldte 'Non-Violent Drug Offenders' (ikke-voldelige narko-kriminelle). Denne gruppe repræsenterer en enorm del af befolkningen i de amerikanske fængsler på trods af, at forbrydelsen ofte er begrænset til individet selv og dennes indtag af ulovlige stoffer. I Danmark går domstolene ikke på samme måde efter brugeren, men vi har i høj grad den samme problemstilling mht. stereotypisering af de ikke-voldelige narkokriminelle og den måde, vi som samfund anskuer denne gruppe og deres historier.

Når der sættes fokus på brugen af narkotika i pressen herhjemme, er det som regel fortællingen om teenageren, der kommer ud i et ukontrollabelt misbrug foranlediget af de forkerte venner, en dårlig opvækst eller lignende. Alternativt er historien vinklet omkring direktøren, der mister alt til et eskalerende kokainmisbrug, eller weekendnarkomanen, der falder om på diskotekets dansegulv af en overdosis.

Alle disse bedrøvelige historier, tunge på skræk-og-advarsel, er vel først og fremmest kendetegnet ved at være temmelig moraliserende og fattige på nuancer. Det er stereotype rammefortællinger, der så godt som skriver sig selv, og som i høj grad vil være journalistisk venstrehåndsarbejde for den erfarne formidler.

Brug for en gradbøjning

Forløbet er som følger: Teenageren/direktøren - eller hvem protagonisten nu er - har mulighederne foran sig - bliver skæbnesvangert introduceret til narkotika og har et intenst kærlighedsforhold til det for en tid, for til sidst at komme ud for en ødelæggende oplevelse (overdosis, gæld, vold eller lignende), ramme bunden, og herefter fremstå som den efterrationaliserende stemme af fornuft, der kan advare andre om forløbet. Det er overordentlig svært at finde artikler, der omhandler forbrug af stoffer uden denne moraliserende overtone i teksten.

Der er for så vidt intet galt med at skræmme, advare og tydeliggøre konsekvenserne ved et misbrug af stoffer, men spørgsmålet er, om der ikke også i betydelig grad findes, hvad man kunne kalde, et forbrug af narkotika. Det er en gradbøjning, som mange vil føle stort ubehag ved at acceptere. Sundhedsstyrelsen fraråder f.eks. gravide kvinder at drikke så meget som en dråbe alkohol under graviditetsforløbet, så det er tydeligt, at vi som samfund har det bedst med absolutter; med at skære alt uønsket forbrug - sundhedsfagligt bedømt eller demokratisk vedtaget - over en kam som misbrug.

Tanken er vel at ramme laveste fællesnævner ved ikke at give muligheden for, at lidt af et 'problemstof' er i orden. På lignende vis står narkotika helt uden for normen om, hvad der kan tillades. Det kategoriseres ofte som en tilstedeværelse af rendyrket ondskab i brugerens tilværelse med sproglige paralleller til indremissionsk djævel-retorik. Dog er sagen den, at mange lever med et forhold til alkohol, som ikke er præget af absolut misbrug og destruktiv adfærd. For alkohol accepteres dette uden videre, da øl, vin og mojitos er lovlige substanser, men der findes også mange individer, som lever en kontrolleret tilværelse med et forbrug af narkotika, uden at bukke under, som stereotypen foreskriver.

Weekendforbrug

I forbindelse med research til dette indlæg er jeg kommet i kontakt med nogle af disse personer:

Tim er universitetsuddannet og arbejder i et stort internationalt firma. Han fastholder uden problemer sit forbrug af stoffer til weekender, og som de fleste af disse forbrugere koncentreres hans stofindtag til hovedsagligt tre slags: amfetamin, kokain og extasy. For ham var det ikke gruppepres i teenageårene, der blev startskuddet til stofindtaget. Det var en beslutning truffet helt på egen hånd i et ønske om at komme et 'gear op', når han gik i byen. Som han udtaler:

»Det kan sammenlignes med at købe en god flaske vin til en særlig lejlighed. Det er vel noget de fleste kender til, og for mig er det sådan set ikke mere dramatisk end det.«

Cecilie er funktionær ved det offentlige, og hendes forløb minder på flere måder om Tims. I gymnasietiden havde hun perioder, hvor hun stiftede bekendtskab med amfetamin. Det blev brugt ved særlige lejligheder, og forbruget nåede sjældent op på mere end én gang i måneden.

»Vi tog amfetamin, når chancen var der, men det gled efterhånden ud i sandet. Det var egentlig ikke noget, jeg tænkte over eller savnede. Jeg tror bare, at vi mistede interessen og gik over til kun at drikke til festerne igen.«

Efter gymnasietiden begyndte Cecilie på sin uddannelse i en anden by. De første to år tog hun ingen stoffer, men et nyt bekendtskab blev startskuddet til endnu en epoke med narkotika.

»Det var ikke, fordi jeg hungrede efter stofferne, men mine tidligere erfaringer med amfetamin gjorde nok, at jeg havde overskredet en barriere, der gjorde det lettere for mig at sige ja igen. Det var en sjov aften og en vild oplevelse.«

Cecilie køber stort set aldrig stofferne selv. Hun får ofte blot en enkelt bane kokain eller to af vennerne, når hun er i byen eller tager lidt extasy med kæresten en hjemmeaften.

»Jeg føler ikke, at jeg har noget specielt forhold til stoffer eller er en del af et miljø. Det er aldrig noget, jeg selv ville opsøge på gaden eller på en bar, men hvis nogen tilbyder det, er jeg da med.«

Tilpasning af forbruget

Tim tog stoffer alle fem år på universitetet. Da studiet blev afsluttet, og den første fuldtidsstilling skulle påbegyndes, stod det hurtigt klart, at forbruget af stoffer var lidt for omfattende og ikke hang sammen med det nye arbejdsliv. Det medførte dog ikke, at han bukkede under og blev fyret, hvorefter stofferne overtog hans liv. I stedet besluttede han stille og roligt at begrænse indtaget til fredag aften, da han så havde to dage til at håndtere de - i forhold til alkohol - lidt hårdere tømmermænd.

Med tiden er han også begyndt at tage flere weekender helt uden stoffer eller alkohol - en proces, han beskriver som »at blive voksen«. Han indrømmer dog, at det rekreative forbrug af narkotika naturligvis ikke er sundt, og at riskoen for overdosis jo altid er til stede, men tilføjer:

»Mange ting, vi gør i livet, har gode chancer for - nu eller på sigt - at slå os ihjel.«

Han tilføjer: »Livet må ikke blive alt for kontrollerbart. I mange andre facetter af mit liv er jeg en fuldstændig ordentlig og regelret person. Det her er det, der giver mig en pause fra hverdagens rammer, og det kontrollerede gøres for en tid ukontrollerbart. Det, tror jeg, er vigtigt for alle mennesker.«

Svært at glemme det gear

Cecilie har ikke taget den store endegyldig beslutning om at vælge stofferne fra, men forbruget eskalerer ikke - tværtimod.

»Jeg får aldrig lyst til extasy eller kokain, når jeg er alene. Det er en tanke, man kan få nogle gange, når man har fået en del at drikke, og det er en sjov aften i byen.«

Cecilie er også godt klar over, at det bliver svært at opretholde stofforbruget i fremtiden.

»Jeg vil gerne have børn en dag, og så er det jo helt udelukket. Samtidigt ville jeg jo automatisk stoppe, hvis min omgangskreds holder op med at have stofferne. Det bliver aldrig noget, jeg selv opsøger. Det er en erfaring og lidt krydderi på tilværelsen, men jeg tror ikke, det ender med, at jeg ligger i rendestenen med en nål i armen.«

Tim og Cecilie repræsenterer et alternativ til den traditionelle historie om misbrugeren, der går til bunds og mister alt til stofferne. Det kan bestemt ikke hævdes at være en politisk korrekt historie, og den kunne nemt blive misforstået som et forsvar for stofferne. Men uanset, hvad man måtte mene, så hører det med til det komplette narkotikabillede af Danmark, at mange mennesker lever almindelige - endog velfungerende - tilværelser med ting som amfetamin, kokain og extasy helt inde på livet.

Som afslutning spørger jeg Tim, om der slet ikke er noget, han fortryder ved det mangeårige forbrug af narkotika:

»Hvis jeg skulle nævne en ting, man måske kunne savne lidt, så er det følelsen af de første gange, man var fuld kun af alkohol. Når man først har prøvet stofferne, så kan man aldrig glemme eller af-lære, at der findes et højere gear.«

Martin Ellermann er cand. mag., Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Skaarup
Michael Skaarup

interesant emne, men kedelig og kønsløs artikel.

De interwiewet personer, virker uærlige, når de prøver at forsvare deres forbrug, ved at nedtone omfanget.

At tage stoffer, og have det fedt med, er super normalt i ungdomskulturne, men i takt med alderen bevæger sig fra 20'erne til 30'erne, begynder folk trække i land, og de begynder at overtage samfundet moraliserende og ureflekteret og unuanceret syn på rusmiddelsforbruget.

Lad os være ærlige. Der er masser mennesker, der har nogle rigtige gode, dejlige og fede oplevelser på og med stoffer. Og det er langt flere end de få mennesker, som oplever at miste kontrollen, og følge samfundetsdevise, og ender som forhutlet gadenarkomaner

Brugerbillede for Bjørn Herring
Bjørn Herring

Martin Ellermann er i mine øjne en modig mand. Han ved nok ikke hvilke kræfter han har scratchet på dens skælbesatte hud. Men nogle gange er dumdristighed bedre end forsigtighed.

Der er ingen tvivl om at han har totalt ret i hvad han siger, men han er op i mod kræfter han ikke kender.

Idag er den rette samfundsmæssige ånd at arbejde, og hvis man ikke gør - at forberede sig på at komme i arbejde.

Bevidstheds-ændrende/udvidende stoffer er i denne sammenhæng en trussel imod denne konsensus der strækker sig fra højre til venstre i det politiske spektrum.

De herskende politikere er ikke interesserede i at der skal opstå andre bevidshedsformer end hvad de i al deres kedsommelighed kan tillade. Hvorfor stoffer skal forbydes.

I øvrigt er nikotin det mest afhængighedsskabende stof overhovedet, mens alkohol ikke er synderligt addiktivt.

Men resultatet af denne provinsielle holdning til stoffer som kokain, amfetamin og ecstasy er at afstanden til de begavede enkeltmennesker og de "dumme" politikere bliver større.

Folk ved simpethen bedre!

Problemet er efter min mening at i takt med politikkens øgende afmagt i forhold de virkelige muligheder, så koncentrerer politikerne sig om at opdrage i stedet for at opgradere befolkningens potentiale.

Som kendt var Adolf Hitler fanatisk antiryger, fanatisk afholdsmand og totalt vegetar. Desuden tilhænger af motion og frisk luft.

I dagens Danmark ville han have haft sit eget TV-program om sundhed og helse.

Problemet er blot at et menneske skal have lov til at leve sit liv på egne betingelser.

Men i vores såkaldte frie samfund er dette ikke længere en option.

Brugerbillede for Michael Skaarup
Michael Skaarup

Bjørn Herring.

Jeg har læst din kommentar et par gange nu, og jeg kan ikke lade være med at kommentere det du skriver. Ikke fordi du skriver noget farligt, men fordi det skriver, simpelhen er noget vrøvl og udokumenteret fordomme og forestillinger.

1 "Martin Ellermann er i mine øjne en modig mand. Han ved nok ikke hvilke kræfter han har scratchet på dens skælbesatte hud. Men nogle gange er dumdristighed bedre end forsigtighed.

Der er ingen tvivl om at han har totalt ret i hvad han siger, men han er op i mod kræfter han ikke kender" - Hvem og hvilken kræfter er det lige du taler om ?

"Bevidstheds-ændrende/udvidende stoffer er i denne sammenhæng en trussel imod denne konsensus der strækker sig fra højre til venstre i det politiske spektrum." - Hvilken konsensus er det?

"De herskende politikere er ikke interesserede i at der skal opstå andre bevidshedsformer end hvad de i al deres kedsommelighed kan tillade. Hvorfor stoffer skal forbydes." - og den enighed deles uanset hvor på det politiske spektrum partiet eller politikerne må befinder sig?

"Som kendt var Adolf Hitler fanatisk antiryger, fanatisk afholdsmand og totalt vegetar. Desuden tilhænger af motion og frisk luft.

I dagens Danmark ville han have haft sit eget TV-program om sundhed og helse." - yeah right,... jeg ved ikke rigtigt hvad denne komentar skal bevise, udover at godwins law er rigtigt, også selv når loven viser sin gyldighed ved anden kommentar.

Brugerbillede for Søren  Rehhoff
Søren Rehhoff

Jeg synes den her artikel er lidt på linie med det man altid hører om rygere, der på trods af at de røg aliigevel fik 14 børn og døde mæt af dage, da de blev 100 år.
Selvfølgelig er det, at folk tager stoffer ikke automatisk ensbetydende med deroute, men man har jo masser af erfaring for at riskoen for, at det sker er temmelig stor. Derfior kan man jo heller ikke sige at det er specielt moraliserende, når stoffer er forbudt og der advares mod, at tage stoffer. Det er bare udtryk for almindelig fornuft. Såvidt jeg ved løber folk også en større risiko for hjerneskader, depressioner, paranoia og aggressivitet, men bevares de skal da sikkert være ude i et forholdsvis stort forbrug før det sker. Men det, at folk tager stoffer kan jo også ende med, at belaste det omgivende samfund.
Jeg har også lidt svært ved at se det dybt bevidstehedsudvidende i det som Bjørn Herring nævner. Tim og Cecilie som nævnes i artiklen lader i hvertfald ikke til at have opnået nogen højere bevidsthed. De har bare fået det lidt sjovere når de gik i byen. Man kan jo ligesågodt se stoffer som en konsolidering af en puritansk livsform, hvor man passer sit gode borgerlige job til hverdag og så rasler lidt med lænkerne i weekenden. På den måde er det jo en del af et almindeligt acceptereret forbrugsmønster og ikke anderledes end den alimindelige dansker, der måske bare nøjes med at beruse sig i alkohol, for at lukke lidt damp ud. Stoffer kan på den måde ligeså godt ses som passiviserende istedet for bevidsthedsudvidende