Det hele handler i dag om økonomi.
Økonomi har klassisk defineret sig selv som en videnskab, der har sit udspring i livets helt almindelige problemer, såsom anskaffelsen mad, husly og tøj. Økonomien ser stadigvæk sig selv som en videnskab, men dens ærinde er et andet. Den har bevæget sig fra at være læren om den fornuftige organisering af den enkelte families husholdning (Aristoteles), til at have et mere politisk og til dels eksistentielt sigte (fra Adam Smith og frem). Denne bevægelse er sket gradvist, men ganske vedholdende og målrettet ved løbende at inkludere flere områder i økonomiens sfære. Bevægelsen kendes blandt andet fra termer som vidensøkonomi, oplevelsesøkonomi og immaterieløkonomi.
I dag synes økonomien at have bevæget sig ud på yderste led og kan bedst betegnes som en eksistensøkonomi. Eksistensen eller livet som sådan er også blevet underlagt økonomiens normer og værdier.
Det, der adskiller dagens eksistensøkonomi fra tidligere tiders økonomier, er, at det nu er mennesket, som er blevet den knappe ressource. Økonomi er blevet til et redskab, hvormed man kan anskaffe sig identitet, prestige, anerkendelse og status. Eksistensøkonomien er blevet stedet, hvor mennesket henter de signalværdier, som det kan bygge sin identitet op omkring. Her tænker jeg primært på arbejdspladsens rolle, hvor titler og lønrammer rækker langt ud over virksomhedens egne volde, da disse også anvendes som markører i almindeligt menneskeligt samvær.
Derudover er eksistensen blevet en væsentlig faktor i selve værdiproduktionen, hvilket typisk betegnes som immaterielt arbejde eller økonomi. I immaterielt arbejde er den økonomiske værdi indlejret i måden, hvorpå der kommunikeres, tænkes, kultiveres og handles. Livet formes af økonomiens rationale. Det er denne udvikling, der bør stoppes, hvis mennesket skal blive frit.
Flere muligheder
Den amerikanske forfatter Henry Miller sagde engang: »Man har ikke ret til at tale om godt og ondt, når man taler om livet. Livet, det er kraften ... en enorm kraft. Mennesket har stablet religion, moral, etik op imod livet, mod det egentlige i livet...«
Økonomien har på samme måde som religionen og moralen stablet en hindring i vejen for menneskets skabende kraft. Derfor kræver en virkeliggørelse af menneskets potentiale, at det enkelte menneske bliver opmærksomt, hvorved det opdager, at livet rummer flere muligheder end dem, det p.t. er underlagt. Der er andre farbare veje. Denne opmærksomhed skal ikke forveksles med valgmuligheder, da sådanne valgmuligheder altid er betinget af de muligheder, der allerede forelægger inden for samfundets eller arbejdspladsens mål og idealer. Snarere handler det om at skabe nye betingelser for et kommende liv. At skabe sine egne veje, nye muligheder af hensyn til næste generation.
Det er altså ikke ideologier, værdier, leveregler og husgeråd, der mangler. Men et mod til blot at leve ét liv, hvor det nu engang er sjovest og dejligst, uanset om dette er økonomisk fornuftigt eller ej. Der mangler plads til et liv, der ikke på forhånd er styret og kontrolleret i henhold til nogle fastlagte endemål.
I dag synes der desværre at være en tendens til, at tanken og livet er formet af en allerede given fornuft, et økonomisk ideal, hvilket har konsekvenser for den menneskelige frihed. Friheden er sammen med sikkerhed og tryghed blevet et økonomisk anliggende, hvilket jeg mener er en fatal fejl.
Det er, når bestemte tanker og livsformer fremmes, at det enkelte forbliver lukket og uimodtagelig over for alt det, som hele tiden lægger an på det. En sådan udvikling er ikke hensigtsmæssig, såfremt et samfund ønsker at fastholde ideen om at være et innovativt, kreativt og videnstungt samfund. Det er med andre vores eget manglende mod og fantasi, som p.t. har frembragt en finanskrise. Alt for mange hverken evner eller tør gøre andet end at redde en dårlig økonomi med en værre. Det er som om, at ingen kan tænke udover økonomien, som livets hjørnesten.
Skab muligheder
Hvis fremtidige kriser skal undgås, er det på tide, at mennesket tør blive frit og skabe sine egne muligheder for liv. Frihed, finder altid sted i mellemrummet mellem de nuværende normer, regler og indretninger, som et givent samfund har og de nye rammer, som er ved at blive til. Frihed er en blanding fantasi eller skabelse og modstand, som udspringer af en tro på dét, som en dagligdagen lader komme til syne.
Problemet i dag er, at intet nyt er ved at blive til. Politikere laver redningsaktioner for at redde samme system, der foreslås mere af det samme for at rette samfundet op. Det, der kendetegner samfundet er et manglende mod og en veludtalt fantasiløshed.
Enhver form for ansvarlighed begynder med menneskets fantasi. Det er midt i enhver skabende tanke, at den eksistentielle ansvarlighed tager form. Uden fantasi er der intet ansvar eller forpligtelse, da ansvarlighed er forbundet med forestillingen om, at noget kunne vise sig at blive anderledes. I den aktuelle finanskrise kunne det være interessant, hvis flere kunne forestille sig andre præmisser for friheden end ejendomsretten, som alligevel synes at binde nogle husejere til en adresse, som de ikke har råd til at forlade.
hvemhvem som helstDet, der mangler i dag er en social forvandling, som kan frigøre mennesket, hvilket vil sige en kreativ og skabende handling imod de mekanismer og logikker, der undertrykker mennesket. Mod alt det, der retter os ind og ud efter en anden skabelon end vores egen. En mulig udvej for det enkelte menneske er, helt bogstaveligt at blive en værdimæssig nomade, der løbende forvandler sig selv. Der er tale om en måde, hvorpå det enkelte menneske kan undgå de ydre kategoriseringer og rubriceringer, fordi han eller hun ikke er et bestemt , men et . Nomaden er kendetegnet ved ikke på forhånd at bevæge sig efter bestemte mål, men løbende sætte mål i form af lejrpladser, afstande og daglige oplevelser. Alt efter, hvad der skaber størst glæde.
Det bedst mulige samfund er organiseret på en måde, som ikke styret af et endemål. Der er ikke tale om anarki, men om udvikling. Udvikling finder kun sted, hvor udviklingen ikke er styret af et fremtidigt mål, fordi dette mål fjerner eller minimerer fokus og opmærksomhed fra det, som sker. Det betyder ikke, at et samfund ikke kan og skal have en vision, blot at måden, hvorpå denne vision løbende aktualiseres, ikke kan foregribes. Der er som bekendt flere måder at skabe glæde og velstand på. Enhver foregribelse - uanset de gode intentioner - er en kontrol af det enkelte menneskes handlerum, hvorved fremtidens muligheder ligeledes minimeres.
Vind livet tilbage
Uden et kontrollerende endemål får de enkelte møder mellem forskellige mennesker, mellem deres ideer og tanker lejlighed til at udvide rummeligheden, fordi alt ikke redigeres med en agenda for øje. Jo mere ukontrollabelt, vi kan leve, desto mere stabilt bliver livet. Det kan lyde som et paradoks, men faktum er: Jo færre værdier, man begrænser sig til, for eksempel økonomiske værdier, der svinger mellem profit eller ikke-profit; desto mere sårbar bliver man. Økonomien har gjort eksistensen til et spørgsmål om enten-eller, der alt for let knækker sammen. Hvilket er tilfældet p.t. Et frigørende liv er altid et ubestemt liv, en ubestemt eksistens har flere ben at stå på.
Skal mennesket vinde livet tilbage, handler det om at leve uden endemål. At gøre sig umage, gøre sit bedste uden at have defineret det bedste på forhånd. Først der kan det enkelte menneske blive skabende og opfindsomt; først når det enkelte menneske lever uden, kan det blive klogere på livet. Og når vi bliver klogere, så indser vi også, at livet er mere værd end økonomiens værdier.
Hjælpepakker er for gamle mænd, der vil sikre egen økonomisk tryghed og sikkerhed. Intet andet. Fremtidige kriser undgås kun, hvis mennesket tager eksistensen tilbage fra økonomien. Det kræver mod. Det kræver fantasi. Det er sådan, mennesket bliver frit.
Finn Janning er filosof og forfatter
