Kommentar

Konspirationsteori om Cepos holder ikke

Cepos svarer her tilbage på en række vidtløftige påstande om, at de blandt andet er neokonservative og skyld i Irak-krigen
9. juli 2009

Klaus Flemløse fremfører i en kommentar (6. juli) om Cepos en række forkerte påstande. Cepos er ikke en aflægger af American Enterprise Institute, de borgerlige partier eller en række større virksomheder, som Flemløse påstår. Cepos er en tænketank, der er uafhængig af alle interesser, herunder erhvervs- og partiinteresser. Det er ikke korrekt, at Cepos er en lobbyorganisation. Cepos lobbyer ikke for særinteresser, og Cepos' sponsorer har ingen indflydelse på Cepos' forskning og øvrige analysearbejde.

Neokonservative

Cepos er ikke en del af et »det verdensomspændende neokonservative netværk«. Cepos er ikke en neokonservativ tænketank, men en borgerlig liberal tænketank med udgangspunkt i klassisk liberale og konservative tænkere som John Locke, Adam Smith, Edmund Burke, F. A. Hayek og Milton Friedman. De neokonservative deler en del af det klassisk liberale/konservative tankegods. Men deres udgangspunkt er alligevel et helt andet. Irving Kristol, som af mange opfattes som neokonservatismens grundlægger, har engang udtalt, at en neokonservativ er en »venstreorienteret, som er blevet overfaldet af virkeligheden«. Hovedparten af de neokonservative er frafaldne venstreorienterede, som mere eller mindre modstræbende har konstateret, at venstreorienteret politik ikke virker.

Ansvaret for Irak-krigen

De neokonservative har altså ikke den samme principielle modstand imod brug af statsmagten til andet end det strengt nødvendige, som de klassisk liberale og konservative. I det omfang de neokonservative har haft indflydelse på Bush-administrationen, er dette blandt andet netop kommet til udtryk igennem en voldsom udvidelse af statsmagten, heriblandt indgreb i borgernes civile rettigheder, blandt andet via Patriot Act og anden terrorlovgivning samt den største ekspansion af de føderale budgetter siden Lyndon B. Johnson. Disse ting står i diametral modsætning til, hvad Cepos står for.

Flemløse mener, at Cepos bærer et indirekte ansvar for Irak-krigen ved ikke at sige fra »i beslutningsprocessen op til krigen«. Cepos har ikke ekspertise inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik og beskæftiger sig derfor ikke med området. Endvidere blev Irak-krigen igangsat næsten to år før Cepos begyndte sit arbejde. Cepos kan selvsagt ikke bære noget ansvar for beslutninger truffet, før vi så dagens lys inden for politik-områder, som vi ikke beskæftiger os med.

Flemløse bygger hele sin konspirationsteori op omkring det faktum, at et af medlemmerne af Cepos' rådgivende komite, Veronique De Rugy, har arbejdet for tænketanken American Enterprise Institute, som nogle opfatter som neokonservativ. Rugy arbejder imidlertid primært med skatte- og udgiftspolitik og har mig bekendt aldrig beskæftiget sig med grundlaget for at invadere Irak. Jeg tvivler på, at Rugy ville betegne sig selv som neokonservativ. Hun har tidligere arbejdet for den liberale tænketank Cato Institute og skiftede i 2007 til George Mason universitetets Mercatus Center, som er kendt for at være et hotspot for liberale frimarkedstænkere.

Martin Ågerup er direktør i Cepos

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thorning

Det er lykkedes de neokonservative at overbevise verden om, at de ikke længere eksisterer, og at de, dengang de måske nok eksisterede, slet ikke havde den magt, man tillagde dem.

Ivar jørgensen

Der er adskillige af de højtrangerede neokonservative der bestred poster enten indenfor embedsværket eller i rådgivende stillinger, under forrige amerikanske administration, der har fået deres skoling under Friedman på University of Chicago. Man talte indenfor denne cirkel også varmt for at give skattelettelser til de rige for at skabe dynamik i samfundet, for som blandt andre den friedman inspirerede Reagan påstod, ville dette skabe en trickle down effekt til resten af samfundet. Det skete aldrig og størrelsen på den amerikanske underklasse er vokset stødt siden Reagan, ligesom antallet af fattige bag lås og slå er. Samtidig hermed er andelen af de allerrigeste steget. Kun middelklassen har været statisk idet deres indkomster i USA ikke er steget ift. prisudviklingen de sidste to måske tre årtier. Om vi kalder det neokonservatisme eller neoliberalisme er for så vidt ikke af væsentlig betydning. Det man i CEPOS agiterer for er, at de private ejerskabsforhold som dominerer den vestlige verden skal bibeholdes, selvom disse er indrammet i pyramidiske magtstrukturer der organisatorisk ligner autoritære politiske magtkonstellationer på en brik, og så selvfølgelig, at markedet altid ved bedst.

Det CEPOS altså primært må siges at være, er en organisation som er fortaler for bevarelsen af de undertrykkende strukturer der holder magten hos de rige og magtfulde, hvilket vel må siges at være en art konservatisme ifa. at ville bevare det bestående, mens alle de som er nedslidte pensionister, efter at have solgt sol, vår, tid og overskud til et sundt familieliv og den bedste tid i deres bedste alder til erhvervslivet er nasserøve, mens alle som ikke kan se den store mening i at bruge deres bedste del af livet på at slide for de allerede riges fortsatte profitmaksimering og akkumulationssyge, selvfølgelig er uduelige og asociale tabere. At være en vinder betyder i denne sammenhæng, at man fuldstændig betingelsesløst overgiver sig til erhvervslivets dogmatik og rutiner, mens succes måles i en målestok som har at gøre med hvor meget bras (nå ja, ejendom) man har akkumuleret, og hvor høj status man har kunnet tilkæmpe sig indenfor erhvervslivets junglelov.

Som regel bliver enhver kritik af kapitalismens magtstrukturer imødegået af CEPOS tilhængerne med et "modargument" som egentlig blot er en afsporing af debatten, gående ud på, at vi jo så bare kan indføre plan-økonomi, da det jo viste sig at virke så godt, her underforstået, at man, hvis man kritiserer kapitalismens centralistiske magtstrukturer, så må tilhøre tilhængerne af den centralistiske socialismes planøkonomi. Det er ikke velset at kritisere ejerskabforholdene i den kapitalistiske verden, for de er qua ejendomsretsligt funderet, naturlige rettigheder iflg. dogmatikken, og derfor givet på forhånd og har nærmest status af en naturlov.

Dette er selvfølgelig noget forbandet sludder, for det er ikke udvekslingen af varer og tjenesteydelser mellem mennesker der er problemstillingen i kapitalismen, men produktions og ejerskabsforholdene. Den centrale problemstilling er ikke, at der eksisterer et marked som ikke er centralt reguleret i alle henseender, selvom det selvfølgelig er ganske fornuftigt med regulering i mange tilfælde, specielt hvad fødevarer og medincinalprodukter angår. Den centrale problemstillinger er det enorme disproportionale magtforhold der eksisterer mellem på den ene side de som besidder enorme formuer og derfor er istand til at påvirke den poltiske virkelighed gennem medieejerskab og lobbyisme, og på den anden side, den i stor udtrækning ikke-besiddende befolkning i resten af verden, hvis stemmer ikke bliver hørt i magtens højborge, som netop er styret af mennesker der er kommet til denne magt fordi de har gode kontakter til toppen af samfundet, hvs man da kan kalde noget så asocialt for et samfund. Dette er jo netop tilfældet i USA, hvor ingen der ikke har finansiel opbakning fra andre mangemillionærer skal gøre sig nogle forhåbninger om at komme til at bestride landets væsentligste politiske embeder.

Man bryster sig af at ville friheden, og her vil jeg da medgive at CEPOS' Jacob McChangama har slået mange slag mod den intensiverede overvågning som vores vestlige samfund i disse år undergår, men det er ikke den primære frihed man kæmper for. Den frihed man, og neoliberale generelt, kæmper for, er friheden til at berige sig i det uendelige på bekostning af verdens fattigste og jordens økosystem, ud fra en forudantagelse gående på, at jordens resourcer ikke er knappe og endelige, men derimod uendelige, hvorfor det ikke er noget problem, at folk ligger og dør af sult i gaderne overalt i verdens storbyer, mens de rigeste har penge nok til at brødføde små nationer.

Det er de rigestes frihed til at forblive akkumulerende og grådige der er den egentlige dagsorden. Man taler så om det frie markeds godhed og nødvendighed, selvom der aldrig har eksisteret noget fuldstændig frit marked i nyere historie, hvis nogensinde, hvorfor al empirisk basis for denne påstand er ikke-eksisterende, og det vel vidende blandt disse frimarkedsfundamentalister, at det frie marked er ligegyldigt for mange multinationale selskaber som ejer hele produktionskæden og som derfor ikke har brug for andre handelspartnere end kunderne på de vestlige highstreets.

Jeg sad igår og så en dokumentarfilm med titlen Consuming Kids som handlede om hvilke perverse og skamløse midler man indenfor marketingsindustrien i USA tog i brug for at kapre børnenes sind i en så ung alder som muligt, ud fra præmissen, at børnene af idag, er fremtidens forbrugere, hvorfor man skal have fat i dem så hurtigt som muligt. Man estimerede i dokumentarfilmen at børn var meget inflydelsesrige i deres forældres overvejelser omkring nyanskaffelser - de uendeligt plagsomme unger i supermarkederne kender vi viste alle sammen - og de kunne derfor tilskrives, at være enten direkte eller indirekte medansvarlige for et forbrug på 700 milliarder dollars årligt, svarende til det samlede bruttonationalprodukt for verdens 115 fattigste lande. Overalt hvor børnene befinder sig bliver de bombarderet med marketing - den noget blide og misvisende betegnelse for corporate propaganda - og de bliver således allerede fra barnsben indoktrineret til at tro, at livet handler om at anskaffe sig en masse værdiløst bras, og dermed til passiverende og fordummende forbrugerisme. Det er den måde hvorpå mange multinationale og andre store selskaber fremstiller samtykke og konsensus for at vedblive med at forøge deres profitmaksimering.

Dette er selvfølgelig ikke noget problem i denne markedsfundamentalistiske optik, da det er forældrenes problem - de kan jo bare opdrage deres børn ordentligt - og der er således ingen grund til at regulere dette gennem lovgivning, da dette ville være et indgreb i det marked som jo altid kun arbejder henimod at skabe den bedste tilværelse for os alle sammen. Det er ikke noget problem at mange børn iflg et amerikansk studie kan identificere mange hundrede corporate brands, mens de ikke kan identificere det væsentligste plante og dyreliv i deres egne nærmoråder. Det er altsammen blot udtryk for hvorledes markedet works its magic.

Men det får vi nok aldrig drengene i CEPOS til at indrømme.

Peter Jensen

CEPOS vil gerne bestemme hvordan samfundet skal indrettes på stort set alle måder . CEPOS vil ikke samle de nødvendige underskrifter og stille op til et valg, i stedet vil de sidde helt ansvarsfrit ude på sidelinien og tryne de valgte til at følge CEPOS bud . Dette kan så skyldes at CEPOS mener der er alt for mange der har lov at stemme ved valgene,
specielt folk der ikke har de samme interesser som CEPOS .

CEPOS er en udenom-parlamentarisk gruppering der helt klart har et samarbejde med udenlandske menings-fæller, heriblandt kendte neo-konservative grupperinger som AEI .
Jeg kan forstå at Martin Aagerup ikke mener AEI er neo-konservative og derfor er CEPOS det heller ikke .. Martin, hygger du dig sammen med folk som John Bolton, Paul Wolfowitch, Newt Gingrich og
Dick Cheneys kone, Lynne ( Alle tidligere "venstre-orienterede" naturligvis,? )

Og hvor er så lige CEPOS bevis for at "liberalisme" overhovedet virker ? Virkelighedden synes at vise noget andet i disse dage, gør den ikke ?

Cepos er en tank, ergo kan Cepos ikke tænke. Cepos er sig selv og ingen anden end Cepos.
Avisbudet med Berlingske Avis´'lobbyer' heller ikke, og Berlingerne er heller ikke det konservative parti, men bare Berlingerne. Individualiteten frit svævende.

Mark Thalmay

DKPs medlemmer påstod også at partiet var et selvstændigt dansk kommunistparti, der lavede selvstændige analyser og traf beslutninger helt uafhængigt af ’Moskva’ alene "med udgangspunkt i" K. Marx’ tanker, men derfor holdt PET da alligevel øje med dem.

’Agenter for fremmede magter’ plejer jo ikke just at ’markedsføre’ sig som sådanne.

Og de behøver nok heller ikke (alle?) ’at konspirere’ men kan jo bare være ’nyttige idioter’.
:-)

Venligst

Christian Olesen

Der er kun en ting jeg kan tude mere over end dette indlæg...........ja rigtig gættet Ronald Regans tale ved muren i Berlin.

Karsten Aaen

Hayek og Friedmann er begge eksponenter for den monetarisme, som voksede frem under Ronald Reagon og for den tankegang, at bare de rige får penge nok, så vil de investere dem i nye fabrikker og i nye produkter, Og det kan der da være noget om.

Problemet er blot, at dette kun sker i det som hedder 'den enkle vareproduktion', ikke i den kapitalistiske. Her vil folk altså investere i det som giver mest udbytte hurtigst muligt, også der rige.
Og det er den tankegang, (tankeform), finans-krisen har vist sig at være hård ved; eksistensen af denne viste sig jo at være årsagen eller i hvert fald et bidrag til at tingene kørte totalt skævt i det her samfund.

Edmund Burke? Konservatismens fader, som mente, at et samfund burde holdes sammen af Gud, Konge & Fædreland.... Virkelig interessant.
Burke mente da vist? bestemt, at en stærk stat var en fordel for et land...

Især fordi stort set alle meldinger fra CEPOS lyder som om de kommer direkte fra liberalismens urdyb, dvs. fra John Locke og Adam Smith - og Hayek.

Ned med skatten, ned med de offentlige udgifter,
de fattige er dovne hunde, der bare skal tage sig sammen - og mere af samme skuffe....

lyder det fra CEPOS...

Mange neokonservative i USA er ganske rigtigt tidligere trotskister, som mente (og mener), at USA, efter murens fald i 1989, burde bruge sin styrke på at opbygge et imperium ---- sprede USA's ideologi, om nødvendigt med vold, ud over jorden. Dette er en ideologisk tankegang,,,

Interessant er det, at denne splittelse synes at gå helt tilbage til tiden omkring 1800, og USA's anden præsident John Quincy Adams. Thomas Jefferson mente, at USA skulle bruge sin magt til at udbrede sine idealer (med vold om nødvendigt) til resten af verden, mens John Quincy Adams mente det modsatte - i hvert fald hvis man skal tro den fremragende tv-serie om John Quincy Adams som bærer hans navn.

Ivar jørgensen

Ronald Reagan, de borgerliges store helt.

Han kom til magten ved at forlænge gidselkrisen i Teheran ved at love det iranske præstestyre at man sælge dem våben, gidslerne blev så løsladt på Reagans inauguration day. Han støttede Saddam Hussein, førte krig mod den nicaraguanske civilbefolkning fordi de havde stemt de forkerte ind, hvilket hans regering blev dømt for ved International Cour de Justice, solgte våben til Iran, så gennem fingre med Muhammed Zia ul Haqs atomvåbenaspirationer i Pakistan, støttede før under og efter Sabra og Shatila massakren terrorstaten Israel, hvilket forvoldte hezballahs opståen, og mangedobblede den amerikanske gæld.

Hvilken hædersmand.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Tak for det indlæg, Martin Ågerup. Klaus Flemløses mildest talt komiske indlæg måtte ikke stå uimodsagt hen.

Ulrik Petersen

Ågerups Kristol-citat er for så vidt ikke forkert. Han sagde dog "A neoconservative is a liberal mugged by reality." Liberal hentyder ofte til en tilhænger af det demokratiske parti, og så vidt jeg ved er partiet Venstres søsterparti i USA netop Demokraterne. Størstedelen af "medlemmerne" af den nye generation af neokonservative, og dermed dem, der henvises til i Flemløses artikel, har ydermere aldrig haft tilknytning til dette parti.

Gorm Petersen

Jeg synes altså CEPOS er sjove. Finanskrisen skyldes for LIDT liberalisme.

Deres talsmænd (bortset fra ham den ret sympatiske med asiatiske træk de har trukket op af den høje hat det seneste år) anvender en hypnotisk messende gentagelse af åbenlyst forkerte påstande, der formodes at have hypnotisk effekt.

Desværre ødelægger stemmens indestængte aggressivitet virkningen (hypnotisk gentagelse virker bedst med afslappet stemme).

Den eneste der mig bekendt har ladet sig hypnotisere, er Anders Samuelsen. Man hører hans hvislende aggressive stemme dagligt i radioen i disse dage (i dag betegnede han nærmest Bush som pacifist - Samuelsen ville have ageret langt mere militant fremgik det tydeligt).

Tænk sig at den mand var medlem af det Radikale venstre for få år siden.

Så een success har CEPOS da haft.

Kunne være sjovt at regne ud hvad det har kostet sponsorerne at omvende een person.

Hugo Barlach

En pæn skolestil om Neo-konservativisme, der dog viser sig ikke at have noget med CEPOS' selv-opfattelse at gøre. Men dén kommer jo nok senere så. Eller hva?

Og så får man kaffen galt i halsen, når man hører følgende:

"Cepos har ikke ekspertise inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik og beskæftiger sig derfor ikke med området." Martin Ågerup

Nu anede det mig jo nok, at CEPOS ikke har ekspertise på de områder, men det undrer mig derfor endnu mere, at man alligevel forsøger sig med et forslag eller udkast til ny lovgivning for de danske Efterretnings-tjenester? Eller også må dén erkendelse vedrørende egen mangel på ekcelence være kommet til efter pågældende forslag?

Og så lader det tilsyneladende til, at CEPOS har såvel kompetence som specialister indenfor området: konspirationsteorier. Eller vil det også vise sig at være en and? Eller måske interessen er fremkommet, idet man selv har givet udtryk for nødvendigheden af at tøjle f.eks. FE yderligere? Altså tilsyneladende selv installerer sig fint med konspirationsteori inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der er imidlertid ikke noget konkret fra CEPOS i dén anledning, hvilket da igen også skulle undre en del.

Der er med andre ord på ny en overvægt af teori fra CEPOS-tanken. Men dén er også vældig salon-interessant. Blot ikke for den del af befolkningen, som er henvist til at leve med den praktiske erfaring af CEPOS teoretiske vijle. Og dét handler ikke om liberal tænkning, men drejer sig definitivt om den liberale ideologi. Og det anligende forholder CEPOS sig slet ikke til. Hvorfor mon?...

Med venlig hilsen

@Ågerup.
Godt at se i tager til genmæle. Flemløse's kronik, var ligeså tragikomisk, som mange af de indlæg den affødte, og som går igen på denne side.

Bente Simonsen

Ivar Jørgensen: Godt indlæg!

"Den frihed man, og neoliberale generelt, kæmper for, er friheden til at berige sig i det uendelige på bekostning af verdens fattigste og jordens økosystem, ud fra en forudantagelse gående på, at jordens resourcer ikke er knappe og endelige, men derimod uendelige, hvorfor det ikke er noget problem, at folk ligger og dør af sult i gaderne overalt i verdens storbyer, mens de rigeste har penge nok til at brødføde små nationer.

Det er de rigestes frihed til at forblive akkumulerende og grådige der er den egentlige dagsorden. Man taler så om det frie markeds godhed og nødvendighed, selvom der aldrig har eksisteret noget fuldstændig frit marked i nyere historie, hvis nogensinde, hvorfor al empirisk basis for denne påstand er ikke-eksisterende, og det vel vidende blandt disse frimarkedsfundamentalister, at det frie marked er ligegyldigt for mange multinationale selskaber som ejer hele produktionskæden og som derfor ikke har brug for andre handelspartnere end kunderne på de vestlige highstreets."

P. Jensen:

"Og hvor er så lige CEPOS bevis for at "liberalisme" overhovedet virker ? Virkelighedden synes at vise noget andet i disse dage, gør den ikke?"

Naomi Klein's 'The Shock Doctrine' gav et fortrindelig billede af Freemanismens hærgen og det kaos den medførte i de lande, som praktiserede den. - Og hvad neocon-mændene for nyligt skabte af ravage i USA, er frisk i erindringen. Ik?

Hugo Barlach:

"Nu anede det mig jo nok, at CEPOS ikke har ekspertise på de områder, men det undrer mig derfor endnu mere, - at man alligevel forsøger sig med et forslag eller udkast til ny lovgivning for de danske Efterretnings-tjenester? - Eller også må dén erkendelse vedrørende egen mangel på ekcelence være kommet til efter pågældende forslag?"

Det lyder ganske uhyggelig. Burde få meget mere opmærksomhed i medierne.
(Er Pet ikke allerede en underafdeling af CIA/Mossad?)

I sin replik underspiller Martin Ågerup betydningen af Cepos´ kontakter.
Ågerup skriver: "Rugy arbejder imidlertid primært med skatte- og udgiftspolitik og har mig bekendt aldrig beskæftiget sig med grundlaget for at invadere Irak." Nå, nej, og det har Flemløse heller ikke påstået. Ågerup forbigår behændigt den anden person, Flemløse nævner, nemlig George P. Shultz, som er æresmedlem af Cepos´ rådgivende komité. Han var udenrigsminister under Reagan-regeringen, og han har været en glødende fortaler for invasionen i Irak. Med de økonomiske interesser, han støtter sig på, er det ikke ligegyldigt hvad han mener/mente - det er en mand med stor indflydelse.

Hvad angår Veronique de Rugy, så underspiller Ågerup nok hendes betydning. Hun er ikke bare en tilfældig dame der forsker lidt i frimarkedsideer. Hun har været med til at stifte Center for freedom and prosperity, og er medlem af deres "board of directors", og hun blander sig aktivt i amerikansk økonomisk politik.
Se f.eks.
http://www.cato.org/people/rugy.html
http://www.freedomandprosperity.org/Glance/glance.shtml

Center for freedom and prosperity er en del af Coalition for tax competition, som mener at høje skatter er skadelige, og de arbejder derfor at virksomheder i f.eks. Danmark kan søge skattely i lande med lavere skattetryk. Se dette link:
http://www.freedomandprosperity.org/ctc/ctc.shtml
Dermed har Veronique de Rugy en klar interesse i at være med til at påvirke den politik der føres på skatteområdet i Danmark. Konspirationsteorien holder! Hun er klart et brohoved i Danmark for amerikanske stærkt højreorienterede organisationer og økonomiske interesser. Måske er det en fejl at kalde dem neokonservative. Det kommer for mig lidt ud på et. Det er i hvert fald kræfter der er lodret imod den danske samfundsmodel.
Derfor kunne det da være meget godt, at PET holder lidt øje med sådanne samfundstruende personer.

Hugo Barlach

Ben Simon, tak for kommentaren.

Nu ved jeg ikke, hvad PET sådan går og lægger til grund for sine indsatser, rent ud sagt. Om man forestiller sig selv så usynlige, at influering på sammenhængen skulle være minutiøs? Eller hvilke samarbejdspartnere, man fra Tjenestens side lægger mere vægt på? Så det får foreløbigt stå hen...

Men man kan da i analytisk sammenhæng have sin stærke tvivl om, hvorvidt der er præferencer, som fremstår uformidlet under hemmelighedens auspecier.

Men at CEPOS ikke skulle ønske indflydelse på de politiske sammenhænge, man henvender sig til, men alene ønsker at diskutere teorikonstellationer, er utænkeligt. Og at mediebilledet bærer i dén retning, at man fra forskelligt politisk hold kan vælge at antage de privaticerede indspil fremfor f.eks. universiteternes, sektorforskningens m.v. - og så forsøge at ignorere resten, er heller ikke et ubekendt fænomen. Snarere et bekvemt fænomen, må man sige.

Naturligvis handler det om at beslaglægge magtrelationer. På det vilkår at politikere kan referere selektivt til de sammenhænge, man ser sig selv spejlet i. Og det ér simpelthen et demokratisk problem, når anden kompetence bliver ignoreret. Og dermed offentlighedens problem for øjeblikket. Skærpet af blokpolitikkens vilkår.

At retorisk ville henføre sammenhængen til konspirations-forskrækkelse er ganske enkelt under par. Og det må CEPOS forvente at blive forholdt, indtil man dokumenterer sin konspirations-teoretiske indsigt. Det er jo et absolut felt for forskning i sig selv (Chomsky m.m.fl. både før og siden).

Men når CEPOS ikke fremkommer med nogen form for konkret begundelse for sin kritiske holdning på området for udenrigs- og sikkerhedspolitisk ageren i forbindelse med efterretningsvirksomhed, ja så har du ret i, at medierne burde efterspørge dén nøjere. CEPOS foreløbige rudimentære magtteoretiske bemærkninger overser helt f.eks. den idehistoriske omgang med feltet. Det er et gammelt anliggende i den europæiske tænkning, som man kan forvente en langt mere seriøs behandling af, end hvad Tanken foreløbigt har givet udtryk for.

Der er simpelthen rigtig mange løse ender for CEPOS i den retning...

Med venlig hilsen

Klaus Flemløse

Svar på Martin Ågerups indlæg:

CEPOS fortsat lobbyist…

I Martin Ågerups (MÅ) svar den 9.7.2009 på mit indlæg er der bl.a. en diskussion om begreberne neokonservatisme og neoliberalisme. Selv om der kan være noget i denne diskussion, er den et skalkeskjul for hvad det drejer sig om, nemlig at CEPOS et en lobbyist, der er finansieret af store virksomheder koblet sammen med amerikansk udenrigspolitik. At tale om uafhængighed holder ikke. Som et eksempel på, at CEPOS formodentlig optræder som lobbyist, er Martin Ågerup angreb på et socialdemokratisk forslag om maksimallønninger for bankdirektører. Det kan selvfølgelig være af idealistiske årsager, men tanken om at det er SAXO Bank, der står bag, er nærliggende.

Martin Ågerups kamp for at undgå betegnelsen ”lobbyist” hænger formodentlig samme med, at han ønsker at bevare CEPOS’ status som almennyttigt foretagende således, at bidragyderne kan opnå et skattefradrag. Der ligger et paradoks i, at CEPOS på den en side har en skattenægter ideolog og samtidig lever af skattefradrag. CEPOS har tilsyneladende erkendt, at der er penge i at være lobbyist og ikke i at være ideolog.

Martin Ågerup henviser til, at jeg har overdrevet Veronique De Rugy’s betydning, men hun er en at de centrale personer i ”frimarkeds”-tænketankenes kamp mod beskatning. Hun er med i bestyrelsen for ”The Center for Freedom and Prosperity” og ”Coalition for Tax Competition”. Begge organisationer bekæmper en skatteharmonisering OECD landene imellem, samtidig med at de opfordrer virksomhederne til at søge skattely. Hvem sagde ”almennyttigt foretagende”?

Desuden omtales slet ikke fhv. George P Schultz’ placering i CEPOS og hans tilknytning til krigen i Irak. Der er en signalværdi i, at netop han sidder i CEPOS’ stiftende komite. Signalet er helt klart: CEPOS er en del af USA’s udenrigspolitiske magtapparat. Det er derfor, at ord som landsforræder umiddelbart associeres med CEPOS. Jeg mener, at man kan bruge samme ord på at beskrive både DKP’s adfærd under den kolde krig og Imamernes adfærd under Muhammed krisen.

Der er så mange personer med tilknytning til Venstre, Det konservative Folkeparti, Jyllandsposten og Berlingske Tidende, at al tale om uafhængighed er illusorisk. Omend CEPOS ikke optræder som direkte en regeringstalsmand, er der åbenbart nære relationer.

Med hensyn til krigen i Irak skrev jeg ikke det, som Martin Ågerup citerede, men derimod:

”AEI har legitimeret og været involveret i beslutningsprocessen op til krigen i Irak. Cepos har derfor indirekte et ansvar ved ikke at sige fra.”

Jeg har i dette citat forudsat, at læserne er bekendt med, at krigen i Irak startede i 2003 og at CEPOS blev oprettet i 2005. Ved etableringen af CEPOS, som en kopi af AEI, må netværket omkring Det Hvide Hus få det indtryk, at krigsindsatsen var helt OK.

Martin Ågerups afvisning af at tage stilling til Krigen i Irak er begrundet med ” CEPOS har ingen ekspertise på området”. Mit modspørgsmål er: Hvilken ekspertise? Sagen er, at der kun kræves en accept af menneskerettighederne for at tage afstand. Det er det CEPOS nægter at erkende.

CEPOS’ opbygning og kontakter til AEI minder om den konstruktion European Enterprise Institute har, hvor amerikaneren Christoffer C. Horner er forbindelsesofficer til CATO og Karin Riis Jørgensen (Venstre) er medlem af bestyrelsen.

CEPOS er medlem af The Stockholm Network - et europæisk netværk af ”frimarkeds”-tænketanke. Martin Ågerup er Fellow ved International Policy Network i London.

Det er en nærliggende tanke at betragte hele netværket af ”frimarkeds”- tænketanke som en multinational koncern, der har de store internationale virksomheder som kunder. Deres produkt er begrænsning af statsmagten, lobbyisme, skatteunddragelse, kursusvirksomhed og manipulation af offentligheden. Brandet er frimarkedstænkning. CEPOS er blot et af mange selskaber i denne koncern.

Neokonservativ, neoliberal eller ej - CEPOS er en lobbyist og kun CEPOS ved, hvem der betaler.

Erik Lillienfryd

Når politiske interesseorganisationer som cepos, hævder at de bedriver forskning, slår mit hjerte altid med højere frekvens end sædvanligt, og jeg får kløe, og 'røde' plamager over hele kroppen.
Det svarer jo lidt til, at seriøs forskning, på forhånd kender resultatet, og starter med at publicere kompendiet.
fakta er, at cepos fodre div. medier med mere eller mindre lødig politisk propaganda, der kun har det sigte, at holde den siddende regering ved magten. Cepos, kan derfor på ingen måde ses som en seriøs, tænketank. alene jeres adgang til tv2s sendere, er helt uhyrlig, og det ville ikke undre, om den liberale kanal, er sponsor for cepos, og omvendt.
Seriøs forskning, ser 180* rundt, og ikke blot ens egen navle, fordi det nu passer ind i ens egen politiske holdning. cepos er for mig at se, netop indbegrebet af den økonomiske nedtur, hele verden oplever i disse år. Det handler om hurtige 'løsninger', der ikke tager udgangspunkt i social ansvarlighed, for bredden i samfundet, men alene for de 'få', der alligevel ikke har problemer med at få livet til at hænge sammen økonomisk.
Den dag cepos kommer ud med et 'forskningsresultat', der tager udgangspunkt i de svageste, og deres behov for politiske reformer, i stedet for 'håndjern og tommelskruer', - når cepos offentliggør de lovbrud der foregår i landets kommuner, overfor borgere på sygedagpenge/kontanthjælp/fleksjob/revalidering, eller de børn med ADHD, eller Asperger, der ikke modtager de rette tilbud, i henhold til serviceloven, kan det måske komme på tale, at anse cepos, som andet, end Venstres 'rugekasse'.