Læserbrev

Kroatien holdes uden for EU

Kroatiens udsigt til at blive medlem af EU er udskudt på ubestemt tid, selv om landet - med præsident Stipe Mesic i spidsen - har både viljen og styrken til at blive et troværdigt medlem af den europæiske union. Arkiv

Kroatiens udsigt til at blive medlem af EU er udskudt på ubestemt tid, selv om landet - med præsident Stipe Mesic i spidsen - har både viljen og styrken til at blive et troværdigt medlem af den europæiske union. Arkiv

DAMIEN MEYER

17. juli 2009

»Ingen roser uden torne« - det gamle ordsprog passer som overskrift på Kroatiens optagelsesforhandlinger med EU.

benchmarkIndtil sommeren sidste år så alting ud til at gå op i en højere enhed for landet ved Adriaterhavet. Kroatien havde netop afleveret den såkaldte for at synliggøre, at landet havde gjort sit hjemmearbejde, så endnu tre kapitler kunne åbnes i efteråret 2009, og tidsrammen for optagelsesforhandlingerne kunne overholdes.

I det hele taget har Kroatien indtaget en positiv og imødekommende holdning under forhandlingsforløbet, opsat på at få lukket alle kapitler med årets udgang.

Men hvad er det for et land, som kan blive det 28. medlem af EU? Kroatien er i dag i hastig udvikling efter borgerkrigen i begyndelsen af 90'erne. Landet har forsat udviklingen med et vestligt demokrati og deltager aktivt i arbejdet med at styrke det politiske og økonomiske samarbejde i det vestlige Balkan. Kroatien har en udpræget serviceøkonomi, hvor sektorens andel af BNP ligger på cirka 70 procent, og landets medlemskab af WTO og tilpasningen til EU-lovgivning har bidraget væsentlig til at nedbryde de barrierer, som tidligere gjorde samhandel med Kroatien besværlig.

I juni i fjor modtog Kroatien Verdensbankens anerkendelse som den bedste 'reformer' i Europa og det næstbedste land globalt, hvad angår forbedring af forretningsklimaet - en understregning af, at landet har viljen og styrken til at blive et troværdigt medlem af den europæiske union.

Men så kom det irske nej til Lissabon-traktaten, som naturligt nok skabte en vis nervøsitet i Zagreb for den betydning, nej'et ville få for de videre optagelsesforhandlinger. Samtidig trak Slovenien en gammel sag op af skuffen om grænsedragningen mellem de to lande og Sloveniens ret til adgang til Adriaterhavet.

Sagen blev yderligere tilspidset, da Slovenien tog det usædvanlige skridt at nedlægge veto mod videreforhandlinger, før grænsespørgsmålet er blevet løst. Så Kroatiens udsigt til at blive medlem er udskudt på ubestemt tid.

Hverken Tjekkiet, der havde formandskabet i årets første seks måneder, eller den allesteds nærværende trojka har vist specielt handlekraft for at få løst spørgsmålet. Selv om Kommissæren for udvidelse, finnen Olli Rehn, har forsøgt at fremsætte forskellige kompromisser for få striden løst, er det hele endt i ingenting.

Sverige, som netop har overtaget EU-formandskabet, har meddelt, at man ikke har tænkt sig at foretage sig noget i sagen, for ærlig talt fylder finanskrise, valg af formand, omvalg i Irland og klimatopmøde i København mere end rigeligt på dagsordenen.

Det er desværre et ganske godt billede på EU's mangel på handlekraft, at man tillader, at et bilateralt spørgsmål i den grad kan sætte en stopper for den videre forhandling. Det bliver interessant at se, om navnestriden mellem Grækenland og Makedonien og spørgsmålet om det delte Cypern bliver taklet på samme 'elegante' facon.

Erik Axel Johansson, chefkonsulent i Dansk Erhverv

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Mosbak

Det er da ganske udmærket, at de ansøgerlande der ønsker optagelse i EU, får bragt nabostridighederne til ophør inden optagelsen - det er da noget mere elegant, end bare at lukke dem betingelsesløst ind i folden.

Robert Kroll

Hvis man vil underminere og totalt ødelægge EU, så skal man bare udvide i lyntempo med nyoptagelse af medlemmer..

Det er tid at få EU's indre forhold og funktion bragt iorden , inden man ekspanderer yderligere.

Der er brug for en periode med eftertanke, solidt arbejde og frem for alt - ingen hyperaktivitet.