Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
31. juli 2009

Tyrefægtningens ulidelige lethed

Lars Svane, Jelling

En Kristoffer Holm Pedersen (KHP) udmaler i Paradoks (Inf. 17. juli) sin hårdtspændte begejstring for spansk tyrefægtning. Samtidig med de inciterende vibrationer føler han dog også et eller andet sted, at det er synd. Ikke for tyren - men for demonstranterne udenfor arenaen … Disse vildfarne mennesker går jo glip af det næsten uundværlige: »Kunsten i legen med Døden«.

Skulle man følge den letkøbte kynikerlogik KHP galoperer rundt i, kunne man med rimelighed udtrykke et fromt ønske om at måtte være på plads i arenaen, den dag KHP måtte få en ubetvingelig lyst til selv at udfolde sig i den så højt og inderligt besungne legestue. Tænk at kunne opleve ham in persona udføre en elegant tre timers sving om med seks iberiske kamptyre i et yndefuldt forsøg på at undvige deres prægtige hornspidser. En sådan 'æstetisk kunsthandling' vil man vel ikke gå glip af? - Og skulle døden vinde også denne gang, ville KHP jo nok trods alt have haft et bedre liv end eksempelvis den gennemsnitlige iranske flygtning. Eller bliver det nu for morbidt?

Hitlerbilleder

Tom W. Petersen, Frederiksberg

I bringer i avisen (den 28. juli) en artikel om et meget specifikt billede. I illustrerer artiklen - men med et helt andet, i denne sammenhæng irrelevant billede!

Hvorfor bruger I ikke pladsen til det billede, artiklen drejer sig om, så læseren kan se det?

Journalist i koma?

Niels-Martin Methmann, Kongens Lyngby, diabetiker

Er alle Informations redaktionssekretærer på ferie? Journalist Louise Voller burde have været sendt retur med besked om at skrive sin artikel om human- vs svineinsulin om. Det skulle hun blandt andet fordi, artiklen nævner et tilsyneladende alvorligt, men gammelt problem (»Nogle blev aggressive og voldelige, andre led af

hukommelsestab, depression og mange faldt bevidstløse om«) uden at forholde sig til situationen i dag. Er det den syntetiske insulins skyld, at jeg kan blive både aggressiv og voldelig ved lavt blodsukker? Eller er forklaringen, at jo tættere diaketikeres blodsukker holdes på raskes blodsukker, des større er risikoen for lavt blodsukker og dermed nogle af ovennævnte uundgåelige ubehageligheder? Som diabetiker er det dybt bekymrende at læse om alt det dårlige uden, at artiklen med et ord nævner danske forhold eller de seneste 15 års forskning. Artiklen er rodet, handler om mindst fire emner uden at komme til bunds i nogle af dem. Jeg forventer, at journalister, der skriver om sygdomme, er yderst varsomme for ikke unødigt at jage en skræk i livet på dem, artiklerne handler om. Jeg venter desuden, at Information sikrer en høj kvalitet.

Patientorganisationers uafhængighed er utvivlsomt et vigtigt emne, men så tag dog fat i det aktuelle og ikke en 16 år gammel britisk rapport, der påviste »risiko for ...«

En opsang

Michael Bjørn Hansen, advokat

Skat er landets mest magtfulde myndighed. For at velfærdsstaten kan fungere skal knap 50 procent af bruttonationalproduktet opkræves i skat. Derfor er Skat nede i lommen på hver eneste medborger og tager 50 øre af hver krone, der ligger dér. Ingen anden myndighed har en så indgribende kompetence.

Jeg kender utroligt mange sympatiske, kreative, humanistiske, flippede, samfundskritisk og Informationslæsende mennesker, der ikke interesserer sig det mindste for skat. Som advokat er det min erfaring, at de mennesker der ensidigt fokuserer på - lovligt eller ulovligt - at slippe billigst muligt i skat også er dem, der totalt dominere debatten om skattesystemet og skatteretten. Derfor hilser jeg det med glæde, at Information er gået ind i skattedebatten under overskriften 'Den forsvundne skat' (28.juli).

Vor skatteminister Kristian Jensen ønsker et skattesystem, der byger på Bibelen: De rige skal blive rigere, og de fattige vil ikke savne noget, for de har ikke prøvet at være rige. Der er et stort behov for et modspil.

Enhedslistens spærregrænse

Nis Jørgensen, Taastrup

I mandagens Information (26/7) kunne man læse en notits om en meningsmåling foretaget af Gallup for Berlingske Tidende. Af noten

fremgik det, at Enhedslisten, hvis der var valg i dag, ville ryge ud af Folketinget - da de »havner under spærregrænsen på to procent«.

Nu er det imidlertid sådan, at et parti kan komme i Folketinget på tre måder: Ved at få et kredsmandat, ved at få mindst to procent af

stemmerne eller ved at få stemmer svarende til et kredsmandat i to ud af tre landsdele. I alle tre tilfælde vil partiet få tildelt tillægsmandater, således at det samlede antal mandater svarer til stemmetallet.

Ved sidste valg opfyldte Enhedslisten begge de to første kriterier, idet de fik 2,2 procent af stemmerne og et kredsmandat i Københavns

Storkreds. Mere interessant er det, at de fik rigeligt med stemmer til kredsmandatet - 26.963, hvor det 'billigste' mandat i storkredsen krævede 21.211 stemmer. Det må derfor forventes, at Enhedslisten også ved næste valg får et kredsmandat i København, med mindre partiets

tilslutning falder betragteligt. Går vi ud fra, at såvel prisen på det billigste mandat som Enhedslistens relative fordeling af stemmernevil være uændret ved næste valg, kan vi beregne at 'Enhedslistens spærregrænse' ligger på omkring 1,7 procent - svarende til 1 kredsmandat og 2 tillægsmandater.

Nu er forudsætningerne selvfølgelig usikre - særligt den om den relative fordeling af Enhedslistens stemmer - men næppe mere usikre end de øvrige forudsætninger bag meningsmålinger som en prognose for valgresultatet. Det ville derfor klæde Information, hvis ovenstående blev indarbejdet i jeres fremtidige videreformidling af meningsmålinger.

De siger ét …

Peder Seibæk, Slagelse

Arne Melchior er ude efter Carsten Jensen i Information den 28. juli. Jeg vil ikke bestride AM's oplysninger; men jeg erindrer, at Erhard Jakobsen i tv - tydeligt forurettet - skældte ud på vælgerbefolkningen, der havde »svigtet CD« ved (endnu) et valg. »Vi taler jo bilisternes og parcelhusejernes sag«, fremførte manden - uden at få noget galt i halsen, taget i betragtning alle de gange CD netop løb fra valgløfterne til disse to store grupper. Men sådan er der jo så mange, der siget ét, og gennemfører noget andet.

Mange kristne irakere flygter

Bjarne Nederby Jessen, MF-kandidat for Kristendemokraterne

Jeg har med interesse læst Kamma Ankjærøs og Michael Sandforts indlæg i Information (21.7. og 28.7.) om forfølgelsen af kristne i Irak. KA undrer sig over mediernes tavshed om denne voldsomme forfølgelse, og MS følger op med grufulde eksempler på, hvorfor antallet af kristne i Irak er faldet fra knap to millioner for 10 år siden til mellem en halv og en hel million. En kraftig nedgang på få år, og målet er sikkert at slippe helt af med de kristne i Irak.

Alle de grunde, MS nævner til nedgangen i antallet af kristne, er korrekte, men han mangler en væsentlig grund, nemlig at mange kristne irakere er flygtet - også til Danmark. En stor del af de kristne irakere, der er kommet til Danmark, har fået opholdstilladelse - nogle først i anden omgang. Men blandt de afviste irakiske asylansøgere, som Danmark vil sende tilbage, er der også kristne. Dem vil man altså sende tilbage til et liv med »mord, vold, fordrivelse, tvangskonverteringer, kidnapninger, voldtægter, særskatter og kirkeafbrændinger«, som MS nævner. Jeg græmmes over, at Danmark kan finde på at gøre det.

Carsten Jensen og middelklassen

Leif Dalgaard, Snekkersten

'Hvad læser de i forstæderne?' er overskriften på Carsten Jensens essay i Information den 24. juli. Jensen er en politisk bevidst herre. Han har en mening, der ikke er til fals. Der er mange spændende iagttagelser i hans essay, som han også har problemer med. Der er for meget galde i dem. Efter flere gennemlæsninger, bliver man lidt i tvivl om, hvor i leveren problemet ligger, da iagttagelserne ind imellem falder over hinanden. Problemet kan imidlertid løses. I Matas kan man købe et præparat, der hedder natron, et præparat som mange ældre mænd benytter sig af, når galden bliver for flydende. Dog mener jeg ikke, at det har noget med alderen at gøre, snarere med den enkeltes fordøjelse.

Uforskammet

Jens Frederiksen, Christians-havn

Det er selvfølgelig vældig sødt, at Postvæsnets miljøchef kan forklare (Inf. 29. juli), at breve ikke belaster miljøet særlig meget med CO2. I forbifarten får han nævnt, at de reklamer, som de belemrer os med, faktisk bidrager med fire gange så meget CO2 som den regulære post. Alligevel er det i praksis umuligt at slippe for reklamer. Først skal man gennem besværet med at melde sig til 'Reklamer - nej tak'-ordningen, hvorpå Postvæsnet blot lægger reklamerne i et omslag og stopper det hele i brevsprækken. Det er ikke bare forurening - det er også direkte uforskammet. Jeg får besværet med at skaffe mig af med tryksager, som jeg forgæves har frabedt mig. Desuden besværet med at sikre, at vigtige forsendelser ikke gemmer sig i papirdyngerne. Og endelig ærgrelsen over min påtvungne medvirken i dette spild af ressourcer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

KRISTNE FLYGTER.
Nok er Bjarne Nederby Jessen kristen, men også en gammel "vidensdistributør" med et aldrende historiekendskab. I modsætning til det kristnes eneret på Europa kunne de kristne netop oprette menigheder rundt om i verden og missionere for deres trossag, ikke mindst i muslimske lande.
Med Vestens nye krigeriske imperialisme, en genoptagelse af middelalderens korstog (vi kriges i guds navn), får de kristne det følgeligt vanskeligere. Men hvordan forholder eruopæerne sig i dag til de muslimske indvandrere? To alen af et stykke forfølgelse!