Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
29. juli 2009

Vi mangler stadig respekt og forståelse

Orla Ritz, Vojens

Det var dystre tal, som Information bragte på forsiden den 24. juli. Selvmordsforsøg er fire gange mere udbredt blandt homoseksuelle. Jeg vidste godt, at tallet var større i denne gruppe, men blev noget chokeret over, at det var så stort. Derfor er det også glædeligt, at København i disse dage lægger by til World Outgames. Det viser, at vi her i Danmark er åbne over for folk med forskellige seksuelle orienteringer. Desto mere sørgelig er det, at vi i weekenden har været udsat for hate crimes overf or nogle deltagere i begivenhederne. Jeg havde virkelig håbet, at vi kunne have undgået disse fuldstændig umotiverede overfald. Det viser desværre, at vi stadigvæk mangler en del forståelse og respekt for andre menneskers seksualitet. Jeg forstår virkelig godt, at nogle homoseksuelle ikke tør at 'springe ud' for deres familie og omverden af frygt for udstødelse og overfald. Det er trist, at vi skal være vidner til dette i 2009. Men jeg synes, at det er meget flot, at Information har åbnet debatten med artikler om emnet og interview i weekendens avis (25.-26. juli.) Tak for det!

Pavens parti

Søren Søndergaard, MEP, Folkebevægelsen mod EU

SF's Emilie Turunen kalder kritikken af, at hun og hendes grønne gruppe foretrak en polsk konservativ abortmodstander som formand for EU-Parlamentet frem for en kvinde fra SF's svenske søsterparti som »overdimensioneret propaganda« (Inf. 24.7.).

Nuvel, nu var det faktisk SF som kørte valgkamp på, at EU-valget alene var en kamp mellem højre og venstre. Og det var faktisk en af Emilies medkandidater, som for kort tid siden havde et langt indlæg her i avisen, hvor han dømte Folkebevægelsen død og borte, fordi vi ikke forstår det. På den baggrund er det tankevækkende, at SF's første handling i det nyvalgte EU-Parlament består i at stemme på en højreorienteret frem for en venstreorienteret.

Nu forklarer Emilie så, at hendes stemmeafgivning skyldes, at det ikke er en »særlig politisk post«, men en »ceremoniel«, der bl.a. handler om at »påse overholdelse af forretningsordenen«.

Hvis det sidste er rigtigt, forstår jeg slet ikke Emilie. Ved hun da ikke, at netop Buzek i den forløbne periode som medlem af den konservative gruppe har været med til at undergrave mindretalsbeskyttelsen i forretningsordenen, hvilket bl.a. hendes egen gruppe protesterede kraftigt imod? Og at posten ikke skulle være 'særlig politisk', må Emilie huske at fortælle sin konservative formand ved lejlighed. Det ved han åbenbart ikke. I hvert fald brugte Buzek sin første tale i parlamentet til at hylde den tidligere pave som en stor menneskerettighedsforkæmper. Alene når man tænker på, hvor mange AIDS-ofre denne person har på samvittigheden med sine trusler mod at bruge kondom, må det være tilladt at udbryde: Gud fader bevare mig vel!

Plads til kæmpevindmøller

Michael Kongstad Nielsen, Virum

I mange år kunne regeringen ikke lide vindmøller, og slet ikke dem på land. Nu er de ved at bløde lidt op, dog skal der betales besværlige erstatninger til naboer.

Da behovet imidlertid er stort - og klimatopmødet står for døren - har miljøministeren besluttet, at der skal oprettes et testcenter for kæmpevindmøller. Og her taler vi virkelig om kæmpe. Op til 250 meters højde. På størrelse med Storebæltsbroens pyloner.

Som kriterie for centrets beliggenhed nævnes: 1) masser af vind, 2) langt fra beboelse, og 3) hensyntagen til miljø- og naturinteresser.

Jeg vil foreslå, at centret kommer til at ligge et sted, hvor der i forvejen er store tekniske anlæg i landskabet. Som f. eks. ved Storebæltsbroen. Så bliver møllen blot endnu et lille menneskeskabt element i et storslået landskab. Prøv at se på Halsskov Overdrev lige nord for broens tilslutning til Sjælland (i Slagelse Kommune). Det vil være en genial placering, stedet er stort set ubebygget, ikke fredet eller naturbeskyttet, og der er masser af vind.

Kultåger

Geo Horn, Gandrup

Jesper Koch (JK) fortæller i sit svar til mig (Inf. 24. juli), at i 2030 vil energiforbruget være 50 pct. større end i dag. Derfor lover han, at »allerede i 2015 og frem (vil vi) se de første CCS-anlæg skyde op«. Det er 15 år tidligere, end min kilde fortæller. MIT i USA siger, at de første kommercielle CCS-anlæg tidligst kommer i 2030. Edison Electric Institute, som repræsenterer de fleste af USA's kulkraftværker, siger: CCS-anlæg ved store kulkraftværker vil kræve forskning og udvikling i 25 år og koste ca. 2o mia. dollar. Så er vi igen henne ved 2030. Et nyt kulkraftværk ved Kingsnorth i England vil stort set være udtjent, før CCS-teknologien ankommer. Ved det norske gasfelt Sleipner West begraver man nu en mio. ton CO2 hvert år. Men der skal på verdensplan fjernes 24 milliarder ton pr. år. At fjerne bare fire pct. af det ville kræve 1.000 Sleipners.

Kunne JK ikke oplyse, hvilke teknologiske gennembrud, der kan dokumentere hans visioner? Er det en teknologi, der fanger CO2 før, under eller efter forbrændingen? Hvordan bringes CO2 til deponering? Hvor (helt konkret)? Hvordan har man testet deponeringens sikkerhed mod udslip? Hvor har man lavet storskalaforsøgene? Hvad er omkostningerne ved CCS-løsningen? Hvor stor er den mængde CO2, der ikke håndteres ved CCS-løsningen? Hvad skal EU's ca. otte mia. kroner til CCS-projekter rent konkret bruges til?

Der er vist mange kultåger at sprede, før vi fordobler energiforbruget. Og tænk på, at mange forskere sætter to graders temperaturstigning som øvre grænse. Noget tyder på, at den grænse er for høj.

Radikale i rød stue?

Joan Amalie Holck, Brabrand

De Radikale har nu bekendt sig til samarbejde med S og SF, kaldet rød stue.

Har de ikke bare meldt sig ud af sort stue og ind på grå stue, mens de lader rød stue (Enhedslisten) fortsætte i seriøs ensomhed?

Hvor var ledelsen i tørklædesag?

F.H. Pedersen, Viborg

Debatten om tørklæder raser igen, blot fordi et kvindeligt muslimsk medlem i Hjemmeværnet vil bære tørklæde i tjenesten.

Hun har åbenbart ikke stiftet bekendtskab med Forsvarets uniformsbestemmelser, hvori tørklæder forbydes. Endnu værre er, at hun har gennemført Hjemmeværnets grunduddannelse med tørklædet på hovedet. Og værre endnu, at hun blev fremhævet på Hjemmeværnets hjemmeside, hvor hun siden er blevet fjernet. Hun skal nu vælge mellem Hjemmeværnet eller tørklædet.

Hvor var Hjemmeværnets ledelse? De måtte jo kende bestemmelsen! Der har været en valen indstilling til sagen. Dommere, politi og militær skal ikke bære tørklæder!

Lidt sent meddelte Den Kommitterede for Hjemmeværnet, at sagens behandling var en fejl, og at bestemmelsen skal følges i Hjemmeværnet. Sagen ligner til forveksling 'langhårs-sagen' i Forsvaret for et antal år siden. Det var mode, at soldaterne var langhårede og det udgjorde en sikkerhedsrisiko i kampvogne og andre køretøjer. Derfor fremstilledes et 'hårnet', hvori soldaterne skulle anbringe deres lange hår. Sagen ebbede ud efterhånden! En malplaceret sag! Man kunne i stedet have beordret soldaterne til at få klippet håret.

Jeg vil heller ikke mere!

Birgitte Anker Petersen, Albertslund

Claus Nielsen havde et læserbrev i Information den 27. juli 2009, hvor han gav udtryk for, at han har fået nok af regeringen og Dansk Folkeparti, og at det borgerlige Danmark bør skamme sig.

Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg har det faktisk sådan, at hvis nogen skulle finde på at spørge, hvilket land jeg kommer fra, ville jeg sige Europa. Jeg tænker ikke på mig selv som dansker i øjeblikket, vil egentlig gerne tage afstand fra det og hellere tænke på mig selv som europæer.

Uddannelse til alle

Pelle Dam, landsformand for SF Ungdom

I disse dage venter tusindvis af unge på at få at vide, om de er blevet optaget på deres drømmestudie eller ej. Desværre vil en pæn andel blive mødt af et afslag, når de åbner konvolutten - og det er ganske katastrofalt.

Vi ved jo, at det er svært at få arbejde i krisetider som dem, der præger det danske arbejdsmarked i øjeblikket. Og vi ved, at vi får brug for masser af højtuddannet arbejdskraft om 15-20 år. Derfor burde alle, der har lyst, optages på en uddannelse nu - for alternativet er jo, at de unge ryger på understøttelse, eftersom det er utroligt svært at få et arbejde.

Desværre har regeringen ikke taget den politiske opgave på sig, som det er at sikre flest muligt unge en uddannelse - for den unges egen og for vores fælles velfærdssamfunds skyld. Næsten en femtedel flere søger ind på en videregående uddannelse i år sammenlignet med sidste år, men i stedet for at skabe flere pladser vil mange få et afslag og dermed blive tvunget ud i arbejdsløshed.

Bertel Haarder og regeringen har mange fine målsætninger på uddannelsesområdet. Desværre har de borgerlige hidtil haft det hele i munden - vi mangler i den grad at se, at de kan forvandle ord til handling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her