Læserbrev

Læserne skriver

Debat
17. juli 2009

Svar til SKAT

SKAT skriver i går i et læserbrev, at det fremgår i artiklen » SKATs gamle giftige computere flyder i Ghana« (bragt 14. juli), at SKAT har dumpet computere i Afrika. Det fremgår ikke artiklen. Det, der står, er, at der er blevet dumpet computere i Afrika fra SKAT. Det er en væsentlig forskel. SKAT har ikke fået oplyst serienumret fra computeren med SKAT-mærkatet, da Informations udsendte medarbejder ikke kunne se serienumret. Det har SKAT også fået oplyst.>/p>Red.

Højre, venstre – sutsko

Henrik Guldborg Bøge, Charlottenlund

Under valgkampen til EU-parlamentet for lidt over en måned siden gjorde Socialdemokraterne og SF et stort nummer ud af, at EU-Parlamentet er en kampplads mellem højrefløjen og venstrefløjen.

Det rakte åbenbart kun til den allerførste afstemning i det nyvalgte parlament. For da der i tirsdags skulle vælges ny formand for parlamentet, stemte både Socialdemokraternes og SF’s medlemmer på en konservativ homofobisk abortmodstander, der konsekvent arbejder for mere magt til EU og imod folkeafstemninger.

Modkandidaten var ellers fra SF’s svenske søsterparti. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Twitpic

Johannes Busted Larsen, København NV

Rainer R. Lippold skriver i læserbrevet »Kold Kaffe og Twitter« (i gårsdagens avis) at man ikke kan distribuere billeder over Twitter.

Lippold tager fejl, det kan man godt. Der er sågar en twittertjeneste, der hjælper en med distributionen af mobiltelefonbilleder, den hedder Twitpic.
Billederne optrækker dog ikke som billeder på selve profilen, men som hyperlinks til steder på internettet, hvor man kan se dem.

Twitter er højere grad end f.eks. Facebook bygget op omkring hyperlink. Det ændrer dog ikke ved, at man fint kan dele billeder med omverden over Twitter.

Twitter bruger fotos

Kim Elmose, Twitter.com/kimelmose

Tak for kaffe, var det første, der faldt mig ind, da jeg læste Rainer R. Lippolds (RRL) besynderlige kritik (i går) af min og Peter Moses kronik om Twitter den 15. juli. Efter et hurtigt kig på Twitters forside konkluderer RRL, at der ikke står noget om ’upload foto her’. Ergo kan iranerne ikke have spredt fotos via Twitter, og RRL ser det som et bevis på, at vi ikke ved, hvad vi skriver om. Øjensynlig gør RRL sig selv skyldig i det, som han beskylder os for: dårlig research. Hvis blot han havde søgt på ’twitter’ og ’pictures’ i Google, vil han se, at det første forslag i resultatlisten er Twitpic.

Det er en gratis tjeneste, som er koblet sammen med Twitter. Når du har taget et foto med din mobil, sender du fotoet videre med mail til Twitpic. Tjenesten poster dernæst et link til fotoet i en Twitterbesked, sammen med de kommentarer, du ellers måtte have i tilknytning til billedet.

Twitter kan i høj grad bruges til at publisere fotos med.

Manglende ligestilling er vores alles problem

Katrine Wallevik, cand.mag, musiker

Tak til Jonas Munkholm Lindh Nielsen (JMLN) for at tage opfordringen til at engagere sig i ligestillingsdebatten op (læserbrev 15. juli). Kun gennem et fællles engagement kan det synlige problem omkring den manglende repræsentation af kvindelige instrumentlister løses.

JMLN kan have ret i, at der ikke findes synlige mekanismer, der forhindrer kvinder i at deltage i de områder af kulturlivet, som traditionelt har været besat af mænd. Jeg vil dog vove at påstå, at der findes rigtig mange usynlige mekanismer, der meget effektivt er med til at fastholde de kønsstrukturer, som har præget området i mange år.
Men inden vi alle byder ind med hver vores mening om årsager og forhindringer og diverse personlige gisninger, bliver vi sammen – kvinder og mænd – nød til at tage stilling til, om den nuværende tilstand (hvor 96 pct. af uddannede instrumentalister fra Rytmisk Musikkonservatorium er mænd) er en tilstand, vi er glade for – om det er et billede, vi mener er repræsentativt for vores alles gode danske (multi)­kultur?

Hvis vi herefter ikke finder denne skæve fordeling af kulturkronerne hensigtmæssig, findes der kyndige eksperter/konsulent­virksomheder, der har specialiseret sig i at løse netop sådanne ligestillingsproblematikker. Lad os så prioritere området og få disse eksperter i arbejde i stedet for at blive ved med at grave grøfter og diskutere i tomgang. Ligestilling mellem kønnene er både verdenssamfundets og den danske stats officielle politik og mål. For at rykke os ud af stedet på dette område bliver vi nød til at være enige om udgangspunktet: Vil vi – eller vil vi ikke – forsøge at leve op til denne målsætning på det kulturelle felt?

Ekstraskat eller mindre velfærd?

Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg V

Socialdemokraterne – støttet af SF – vil have en ekstra skat på indkomster over en mio. kr. til at finansiere velfærdssamfundets fælle­udgifter. Det er dog bedre, end som den nuværende regering støttet af Dansk Folkeparti bare bruger spare­kniven, så vort velfærd totalt udhules.

Jeg ville dog hellere have stoppet al spekulation i jord og penge, så der kun var de penge i omløb, der svarede til vor produktion, som vi alle skal leve af – og så ville der være orden i dansk økonomi.

Jeg vil foreslå en klausul i Socialdemokaternes udspil om, at hvis man kun har haft indtægt ved en arbejdsmæssig indsats og bevilgede sociale pensioner og ikke haft indtægt ved jord- og pengehandel eller samfundsskabte værdistigninger, kan man slippe for ekstraskatten.

Soldater som krigens anklager

Ulla Jessing, Virum

Hele verden har pludselig fået kendskab til samvittighedsfulde israelske soldater, som bryder tavsheden om det de har oplevet under Gazakrigen (jvf. forsideartiklen i gårsdagens avis »»Israelske soldater taler ud om Gaza-krigens gru«).
53 soldater anklager den israelske militærledelse at krænke internationale love om krigsførelse – specielt mod civilbefolkningen. Men de 53 soldater, som har tilsluttet sig den israelske soldaterforening Breaking the silence, giver deres vidne­udsagn anonymt, fordi staten Israel er blevet meget nationalistisk og militaristisk. Ytringsfriheden er blevet noget problematisk. Humanistiske grupper, som protesterer mod den forhadte murbyggeri og oprettelsen af nye bosættelser på palæstinensisk jord – og som demonstrerer imod det, bliver ofte arresteret.

Derfor er det meget anerkendelsesværdigt, at de 53 soldater, som tog del i offensiven mod Gaza, nu optræder som vidner om krigsforbrydelserne, som er begået i Gaza. De er værdige efterkommere af jødiske ofre i Hitlers KZ-lejre.

Det er også glædeligt, at de går i de amerikanske soldaters fodspor, som havde mod at vidne i 1967 på Russel-tribunalet i Roskilde mod den amerikanske krigsførelse i Vietnam. Det havde stor betydning i kampen mod Vietnamkrigen i hele verden. Mange kulturpersonligheder fra hele verden deltog dengang i Russel-­tribunalet. Et internationalt tribunal for at ende den lange besættelse og krige mod palæstinenserne er på dagsorden. Forhåbentlig forstår præsident Obama nødvendigheden.

Lige ved og næsten

Nis Rasmussen, Hundested

Når jeg læser om endnu en kritisk, russisk journalist, der er blevet likvideret, kan jeg næsten glæde mig over at leve i et borgerligt Danmark, hvor ministre trods alt kun fifler med bilag, bryder grundloven, lyver lodret, benægter indlysende fakta, blæser højt og flot på enhver seriøs kritik, udviser umenneskelig adfærd, bryder internationale konventioner, lefler for laveste fællesnævner og danser aldeles uskønt efter afstumpede xenofobers pibe. Uden at det får konsekvenser. Men altså også kun næsten!

Uanstændig erstatning

Carsten Kofoed, København N

Forsvaret vil ikke oplyse, hvor meget der gives i erstatning til afghanske familier, når danske soldater dræber civile i Afghanistan. Men der er ingen tvivl om, at det efter dansk målestok er pebernødder. Amerikanerne giver op til 2.000 dollar pr. afghaner.

Til sammenligning får familier til dræbte danske soldater, der frivilligt deltager i besættelsen af Afghanistan, over en halv million kroner fra staten plus 275.000 kroner fra en forsikring.

Jeg finder det umoralsk, at mine skattekroner bruges på krig i udlandet og på danske aggressorer, der selvforskyldt og retfærdigt er blevet dræbt på grund af deres kriminelle invasion, i stedet for på de uskyldige afghanske ofre for dansk terrorisme.

Den eneste virkelige form for erstatning til de afghanske familier er fuld dansk tilbagetrækning fra Afghanistan, retsforfølgelse af de ansvarlige danske krigspolitikere og deres uniformerede terrorister samt krigsskadeerstatninger til det afghanske folk, når en afghansk befrielsesregering er på plads.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Kære Nis Rasmussen
Det ville jeg gerne selv have skrevet.