Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
27. juli 2009

Vedvarende energi

Jesper Koch, Dansk Energi

Søren Tafdrup beklikker i sit læserbrev (24. juli) elselskaberne for at elske kul og ikke ville energibesparelser. Det er løs snak midt i sommerregnen. Elsektoren har ikke noget specielt ønske om at bruge kul. Vi bruger hellere end gerne vedvarende energikilder. Vi investerer massivt i vindmølle-parker og biomassefyrede kraftvarmeværker. Og så er vi ret vilde med energibesparelser. Energiselskaberne har alene i 2008 hjulpet danske boligejere og virksomheder til at spare 488 millioner kWh el og varme.

Vores vision er at gøre Danmark CO2-neutral i 2050. Hvis Søren Tafdrup ønsker at se tallene bag visionen, findes de nemt på vores hjemmeside.

Kristne værdier

HC Grau Nielsen, Odense M

Dansk Folkeparti påberåber sig ofte kristne værdier. Er det sådan, som de kommer til udtryk i Jehovas Vidners udgave?

DF og Jehovas Vidner har naturligvis den autoritære ledelsesstil tilfælles, men så er der det med blodet, her sidder ånden jo, og den må ikke overføres - en speciel fortolkning af jøders koshermad, dyrene skal halalslagtes, så man ikke får blodet - læs: ånden - med.

Eller er det Grundtvigs udgave med 'menneske først dernæst kristen'? Eller er det Søren Krarups udgave af Tidehverv med en meget snæver fortolkning af den 'barmhjertige samaritan'?

En fortolkning der stritter meget mod at levitten (præsten) hastede forbi den nødstedte mens (den foragtede) samarit stoppede op og ydede hjælp til den nødstedte!

I Krarups udgave er 'næsten' vist kun den nærmeste familie, en noget snæver fortolkning i forhold til den de fleste søndagsskoler tilbyder, hvor 'næsten' er alle dem vi møder på vor vej.

Nu vil DF så pålægge politiet at gå ind i Brorson kirken og fjerne flygtningene der - og dermed bryde den fredhellighed, som kirken tilbyder. Det er ikke specielt kristent.

Et berømt eksempel er da vrede bønder i 1086 brød ind i kirken i Odense og dræbte Kong Knud, der var flygtet fra Nordjylland for bøndernes vrede, og søgte beskyttelse i kirkens fredhellighed.

Den historie var så speciel, at den ekkoer op gennem tiderne til vores tid.

Er der andre eksempler her i Danmark på, at kirkens fredhellighed er blevet brudt?

Skal det virkelig være vores tid definition af kristne værdier, at vi i ubarmhjertighedens navn sender politiet ind for at fjerne mennesker, der har stillet sig under kirkens beskyttelse?

Smagsdommere

Marianne Nicopia, Odense M

VU's landsformand har >åbenbart glemt, hvad hans tidligere formand gjorde op med i sin første nytårstale. Væk med eksperter og smagsdommere - befolkningen kan selv finde ud af, hvad der er bedst for dem.

Venstres frihedsprincipper er ikke frihed til at bestemme over eget liv, men Venstres frihed til at bestemme over andre.

Nu vil jeg ikke mere

>Claus Nielsen, København S

Borgerlige mennesker er pæne mennesker. Sådan har jeg altid tænkt. Pæne mennesker forstået som anstændige mennesker. Konservative selvfølgelig, kernen af borgerlighed. Liberale, altså Venstrevælgere, såmænd også. De snyder gerne i skat, hvis de kan slippe af sted med det. Men det gør radikale vel også, og socialdemokrater. De borgerlige drikker i smug, hvis det står skralt nok til. Socialdemokrater drikker både i skjul og åbentlyst. Ligesom de radikale, mens de citerer Grundtvig. Alle sammen har udenomsægteskabelige forhold, når selvbilledet krakelerer. Og alle til hobe kan de være skamløst egoistiske. Både de borgerlige og de, som gerne vil være på det niveau, altså de to andre. Socialisterne, både de, som engang var det, og de som stadig prøver at være det skjuler så vidt muligt, at de slægter de andres menneskeligheder på. I det skjulte.

Men borgerlige mennesker har jeg altid tænkt på som pæne og anstændige mennesker. Og derfor er det, at jeg ved grød ikke forstår, at de i den grad, som tilfældet er, lader sig trække rundt i manegen af det laveste Danmarks menneskefjendskhed, hæmningsløse egoisme, uempatiske menneskeforagt og ublufærdige og totalt skamløse talen ned til de laveste instinkter i både dyre-, som menneskekredsen. For sådan er det, jeg opfatter Dansk Folkeparti. Partiet som i Folketinget er repræsenteret af to præster, som vist sov i timerne på præsteseminaret, da den om det kristne kærlighedsbudskab blev gennemgået. Og som har en leder, som bare skal vise spidsen af sin næse, for at jeg bliver totalt og hæmningsløst hidsig. Dette parti trækker den gennem otte år siddende regering godt og grundigt rundt i sølet og gennem mudderet. Så grundigt gør de deres beskidte arbejde, at regeringen har glemt at stave til selv de simpleste ord, som for eksempel medlidenhed, medmenneskelighed og medfølelse. Det borgerlige Danmark bør skamme sig. Skam jer!

Fremtiden tilhører de religiøse

Kåre Fog, Veksø

Information skriver (24. juli) om, at de ultraortodokse jøder får langt flere børn end andre jøder - og derfor udgør en stadig stigende andel af befolkningen.

Lad os huske på, at det gælder ikke kun jøder. Fundamentalistiske kristne i USA og fundamentalistiske muhamedanere i Pakistan får f.eks. også mange børn. Bliver disse børn også selv stærkt religiøse ? Ja, de fleste gør. Det skyldes dels den intensive religiøse opdragelse, og dels arvelige forhold - der er en vis arvelig disponering for religiøsitet.

Det betyder, at for hver generation vil der blive stadig flere ultrareligiøse - uforsonlige mennesker uden for pædagogisk rækkevidde, hos hvem rationelle argumenter preller fuldstændig af.

De religiøse har derfor fat i en dybere sandhed - den sandhed, at fremtiden tilhører dem, der får flest børn. Videnskaben og dens rationelle tilhængere vil derfor med tiden tabe. I fremtiden vil stridbare og uforsonlige religiøse formere sig op til et ikke-bæredygtigt niveau, indtil der ikke er anden løsning på problemerne end religionskrige med høje tabstal. Religion kan på den måde gøre verden mere ond.

Banksnak

Søren Blaabjerg, Hørning

Efter det seneste lidet opløftende nye fra finansfronten, mener jeg egentlig, at det må være på sin plads at diskutere, om samfundet ikke var bedst tjent med en egentlig nationalisering/demokratisering af den hjemlige finanssekter - herunder banker i traditionel forstand, kreditforeninger (samt pensionskasser og forsikringsselskaber, nu vi er i gang).

Disse selskaber producerer jo ikke selv noget af værdi, men står blot som et formidlende mellemled, hvor den bærende idé er, at samtidigt med, at der stilles risikovillig kapital til rådighed for erhvervslivet og private, så eliminerer man via solidarisk pooling - der gerne skal være så bred som muligt - risikoen for, at den enkelte sparer, lider uforudsete og uforholdsmæssigt store tab.

Med et offentligt ejet og demokratisk styret finanssystem vil man samtidigt kunne tilgodese særlige reginale og beskæftigelsesmæssige hensyn på hensigtsmæssig vis, opnå sikkerhed mod uetiske investeringer (i våbenproduktion f.eks.), sikre rigelige midler til udbygning med klima- og miljøvenlig vedvarende energi, recirkulation og meget andet.

Der vil naturligvis stadig være plads til private finansieringsselskaber, nemlig sådanne, hvor man i håb om et forholdsmæssigt højt provenu bevidst løber en kalkuleret risiko, men man risikerer med disse ikke, at det offentlige for skatteydernes regning må agere redningsmand, idet man ikke kan påregne samme tryghed, som man med rette kan forvente, når man på normal vis betror en bank sine penge.

Føj for f.....

Søren Pind MF (V), København

Stig Dalagers kronik 24. juli lader ikke Goebbels meget efter. Til alle standpunkter, jeg refereres for, kan man roligt indføje ordet 'ikke' i for at ende med det rigtige resultat. Sørgeligt - men sigende - at venstrefløjen er så langt ude, at det skal til for at fylde den offentlige debat ud. Føj for f.....!

Om Berlusconismen i DR

Ole Petersen, Valby

I forlængelse af Cecilia Banfis kronik i Information 21. juli, hvor hun refererer DR's afvisning af hendes opfordring om at bringe dokumentarfilmen Biutiful Cauntri, fordi den »ikke kunne hænges op på en aktualitetskrog«, er det bemærkelsesværdigt, at DR's TV-Avis samme aften finder det aktuelt at bringe 'nye' oplysninger om hans seksualliv i stedet for at levere en dokumentarisk reportage om enten betydningen af hans indvandrerlove, som en håndfuld italienske forfattere i et brev til Europa har betegnet som en skændsel og en trussel mod den europæiske kultur, værre end Mussolinis racelove i 1930rne.

Hvorfor er det væsentligere for DR at meddele ligegyldigheder end at lave en seriøs research?

Hvorfor gives vi danskere gennem DR ikke en ordentlig information om vilkårene i EU-landene, her Italien - mens det sker og ikke nødtørftigt før et evt. parlamentsvalg?

Er det økonomi eller politisk holdning, der er for lidt af?

Svar udbedes!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu