Kommentar

L.O.C. og Niarn erstatter Bjarne Reuter og Dan Turèll

Mange børn og unges idoler bruger udtryk, der ikke er passende for en 11-årig at synge ... men ikke desto mindre er dette en del af de unges virkelighed, som skolen burde inddrage i undervisningen
Debat
27. juli 2009

Medierne er en stor og vigtig del af børn og unges hverdag her i starten af det 21. århundrede. Det gennemsnitlige medieforbrug er seks til syv timer dagligt, og dette er med til at give børnene kommunikative, sociale og kulturelle kompetencer - og det er ligeledes med til at give børnene forståelse for interaktive medier samt agere i virtuelle rum. Kompetencer, som er essentielle i et fremtidsperspektiv.

Derfor var det med stor ærgrelse og skuffelse, at vi forleden kunne læse, at en sommerskole i Århus valgte at lukke skolen ned, fordi en 11-årig elev havde udtrykt sit had til Dansk Folkeparti i en raptekst. Det er simpelthen en total falliterklæring, at man i danske skoler ikke formår at arbejde med sprog, som i stigende grad er en nødvendighed. Grænserne for, hvad man lytter til, og hvordan man selv udtrykker sig, er meget diffuse. Og de unges idoler har selv et sprog i deres musik, som for mange virker stødende og grænseoverskridende. Her kan nævnes eksempler som L.O.C., Nik & Jay og Niarn, som bruger udtryk, som ikke er passende for en 11-årig at synge - men ikke desto mindre er dette en del af de unges virkelighed, som skolen skal inddrage i undervisningen.

De skrevne ord

Medierne påvirker eleverne og er med til at danne dem, men hvis de ikke har de rette redskaber til at tolke og assimilere denne påvirkning, kan de få en falsk opfattelse af mediernes budskab. Nyere receptionsforskning dokumenterer nødvendigheden af ikke blot at forholde sig til medierne - men at arbejde skabende med dem. Denne bearbejdning af mediernes påvirkning lægger op til en æstetisk læringsproces.

Skolen hviler på en dannelsestradition, der er knyttet til det trykte og skrevne ord. Vi kan imidlertid ikke være sikre på, at eleverne læser litteratur i deres fritid, men vi kan være helt sikre på, at de ser film og tv.

Tv som almen dannelse

Børn og unge i dag danner altså i høj grad deres billede af kultur, historie, samfund og normer på baggrund af medieformidlede budskaber. Uanset om der er tale om fiktion eller fakta, vil denne formidling få betydning for deres almene dannelse. Dannelse som begreb er en løbende proces for den enkelte i livets skole og spænder bredere end undervisning og uddannelse. Den skal ses som en afgørende drivkraft i læring og dermed som en nødvendig didaktisk refleksion i lærernes planlægning.

Uddannelsessystemet tager i for ringe grad højde for, at det er i fritidskulturen, de mediekulturelle kompetencer udvikles hos børnene. Det er i fritiden, der leges og eksperimenteres med medierne, og derfor opstår begrebet 'mediernes parallelle skole'. Den er et udtryk for, at de mediekulturelle kompetencer kun stimuleres i fritiden, og derfor ligger mediekulturen og skriftkulturen milevidt fra hinanden i skolens dannelsesforståelse. Men disse to kulturer påvirker hinanden gensidigt i barnets socialisations- og dannelsesproces. > > > > > >

Ude af proportioner

Det er skolens opgave at opdrage eleverne til at kunne navigere i den samfundsmæssige virkelighed, hvoraf medielandskabet er en væsentlig del, samt inddrage elevernes fritidskultur i den almindelige undervisning og give dem mulighed for at reflektere over og tage kritisk stilling til de medier, der optager dem. Skolen skal endvidere give dem mulighed for at blive bevidste om deres kompetencer på det medieaktuelle felt og give dem lyst til at vide mere.

Derfor er lukningen af sommerskolen i Århus, på grund af en 11-årig drengs raptekst, stærkt overdrevet og helt ude af proportioner. Skolen og de pågældende lærere burde i stedet bruge rapteksten som udgangspunkt til en debat om lyrik og sprog og måske også en generel samfundsdebat for på den måde at bruge teksten konstruktivt og ikke negativt.

Som lærere er det os uforstående, at en sådan lukning kan finde sted i dagens Danmark, og at man ikke er bedre rustet som lærer og som institution.

I vores virke ser vi næsten dagligt eksempler som dette og har gode erfaringer med netop at tage udgangspunkt i elevernes tekster, og vi benytter disse til analyser og lignende i undervisningen. >

Eleven er altså langt under den kriminelle lavalder og ved måske knap, hvor farligt det kan være at sprede had.

Det bør lærerne til gengæld vide, men de har måske i virkeligheden trængt til en sommerferie i stedet for at lukke en skole ned pga. en raptekst?

Kashif Ahmad og Asif Ahmad arbejder begge som lærere

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Bentsen-Bøhm

"Det bør lærerne til gengæld vide, men de har måske i virkeligheden trængt til en sommerferie i stedet for at lukke en skole ned pga. en raptekst?"
- I bør selv undgå at bruge "udtryk, der ikke er passende".

Jeg er for så vidt enig med jer. Jeg har selv som underviser i folkeskolen arbejdet med elevernes tekster herunder diskuteret rap-teksters indhold m.m. Jeg synes også det er meget rigtigt at skolen er nødt til at inddrage elevernes mediepåvirkning.
Jeg vil dog sige at man skal passe på ikke at blåstemple deres sprogbrug alane fordi eleverne har lært forskellige udtryk af deres idoler. Når en elev f.eks. kalder en lærer for "luder" eller lignende, er det fuldstændigt ligegyldigt om det er Niarn der er ophavet og medierne der er budbringeren. Ansvaret for at sprogbruget i den danske folkeskole følger acceptable normer, ligger også hos eleven. Ved at fjerne dette ansvar, også på skrift, gør man eleven en bjørnetjeneste. At der følglig sker en hård konsekvens ved et uacceptabelt sprogligt udtryk er måske at foretrække engang i mellem. Jeg synes i hvert fald det virker som et frisk pust at elever for en gangs skyld mærker at lærere ikke er ligeglade med deres adfærd og at den danske folkeskole ikke vil tolerere alt.

Peter Dyreborg

Men teksten var jo skrevet af læreren, ikke eleven, eller...?

Nils Brakchi

åh gud - hvor er det en deprimerende overskrift. At en 10 årig knægt siger "sut min pik" til 6 årige piger på legepladsen på Nørrebro , som oplevet af min kone - er således udtryk for lyrik ? Tror sgu snart jeg skal læse Vangede billeder igen...

Michael Skaarup

Jeg synes at det er en interessant historie, men da ingen hovedpersonerne ser det samme problem som artiklens forfattere gør, synes jeg at det utidig indblanding i en sag, hvor artiklens forfatterne ikke har den fornødne viden til at udtale sig, om de faktiske forhold bag lukningen.

Som Peter Dyrborg er inden på, er teksten muligvis ikke en 11 åriges tanker og ord, men derimod underviserens.
Uanset hvad, har den ansvarlige voksen svigtet sit ansvar, og opført sig barnlig.
For man kan ikke havde meget selvrespekt, eller være en sproglig ekvilibrist, hvis man mener at følgende "»Jeg hader min kontaktperson han forstår ikke at Salman er en stor kanon jeg har en enkelt patron for Messerschmidt for han snakker masser shit han sku kom og sut min pik«", er et godt rim.

Der flere ting,som "læreren" kunne snakket med eleven om.. f.eks. at pædofili er forkert, også selv når det er barnet, som gerne vil have sex med en voksen. Mao. Salman skal lærer at voksne ikke må sutte hans tissemand. Det er forbudt, og straffes med fængsel.

Eller hvis Salman, har problemer med hans kontaktperson, der ikke anerkender den 11-årige som gangsta, så gør kontaktpersonen sit job rigtigt. Salman har tydeligvis brug for at blive virkelighedskorrigeret.

HVis Salman heller ikke bryder sig om Morten Messershit, er der så mange bedre måder at udtrykke det på, at ty til spontan død, vold og mord, der netop er kendetegnet for manglede kommunikative evner. Altså "læreren" kunne have forklaret Salman, at det er mere"ondt" at ønske Messershit, skal have en langsom og smertefuld naturlig død, fremfor forærer Messershit en enkeltbillet til Allahs have og 72 bakkesangerinder.

Så kommer diskussionen, hvorvidt man skal lukke sommerskolen. Her mener jeg, at det princippelt er forkert at lukke en skole, men praktisk kan det være den bedste løsning, hvis de konkrete personer ikke evner at forstå problematikken.

Jeg vil til sidste henvise til AliGi, (webdebattør), som virkelig evner at ramme sømmet på hovedet. Tjek selv Henning Winthers blog på JP. http://blogs.jp.dk/gademusik/2009/07/19/rapskolen-er-der-et-behov/