Kommentar

Må vi få ambitiøse klimamål, tak

Når historikerne ser tilbage på klimatopmødet i København, vil de forhåbentligt sige, at konferencen markerede afslutningen på tomme løfter og begyndelsen på grundlæggende forandringer
23. juli 2009

I dag samles miljø- og energiministrene til et uformelt møde i byen Åre under det svenske EU-formandskab. Formålet er at drøfte de udfordringer, der skal tages op under konferencen i København i december, og hvordan EU kan skabe en miljøeffektiv økonomi. Forløbet af dette møde vil blive dækket så grundigt, at de kommende generationer nemt kan bedømme vores evne til at udvise politisk lederskab og solidaritet.

Den svenske regering har ladet udarbejde en rapport om skabelse af en miljøeffektiv økonomi i Europa gennem styring af klima-, energi- og konkurrencespørgsmål, der skal danne grundlag for de fælles drøftelser. Det er spændende læsning, som i bund og grund understøtter Joseph Schumpeters 100 år gamle økonomiske teori om, at den, der investerer i teknologisk innovation, er morgendagens vinder. Men i realiteten kan vi ikke skabe en miljøvenlig økonomi på europæisk eller globalt niveau, medmindre vi også sikrer klimaretfærdighed.

For at opnå klimaretfærdighed og dermed i sidste ende bæredygtig udvikling må man finde innovative værktøjer og strategier, der kan fremme europæisk konkurrenceevne og skabe global fremgang, og som samtidig afbøder virkningerne af klimaændringerne. Det betyder, at man skal udnytte potentialet ved de grønne teknologier, investere i forskning for at udvikle sådanne teknologier og investere i uddannelse for at producere fremtidens videnskabsfolk og opfindere. Det betyder, at der skal skabes social retfærdighed og ligestilling mellem kønnene. Det betyder, at der skal arbejdes for en verdenshandel, der er mere fair, og at de globale finanssystemer skal have en ny udformning, så de i højere grad tjener menneskene og ikke markederne. Det betyder også, at vi skal udnytte de talenter og den energi, der findes i alle samfundslag, dvs. hos politikere og ngo'er, virksomheder og fagforeninger, mænd og kvinder.

De tre problemstillinger

Det er netop det, initiativet 'Vejen til København', som vi i fællesskab er formænd for, drejer sig om. Efter næsten to års drøftelser i 'Vejen til København'-initiativet har vi indkredset tre problemområder, der skal løses effektivt og retfærdigt, hvis vi skal kunne styre klimaændringerne og opnå klimaretfærdighed.

Mulighed for forandring

For det første er det tydeligt, at det er de fattigste - der samtidig er mindst ansvarlige for problematikken - som er mest sårbare og mærker klimaændringerne mest. Det skønnes, at der for øjeblikket i bedste fald kun er stillet en pct. til rådighed af de ressourcer, der er nødvendige for, at disse lande kan omstille sig til klimaændringerne. Der skal derfor i København indgås en global aftale baseret på sociale og udviklingsmæssige behov, byrdedeling og 'forureneren betaler'-princippet. Disse principper skal håndgribeliggøres med forudselige, supplerende økonomiske ressourcer til udviklingslandene, både for at sikre, at virkningerne af klimaændringerne afbødes, og at der finder en omstilling sted.

For det andet skal de udviklede lande påtage sig en lederrolle og skære ned på deres egne emissioner, og det skal være nedskæringer, der afspejler de seneste videnskabelige prognoser. Det bliver også af afgørende betydning, at man sørger for at udvikle og udbrede hensigtsmæssige, rene teknologier og giver udviklingslandene adgang til de økonomiske ressourcer, der er nødvendige.

For det tredje skal regeringerne indse, at den aktuelle økonomiske krise giver dem en fantastisk mulighed for at skabe de forandringer, vi har brug for. Investeringer i grønne teknologier, infrastruktur og vedvarende energikilder er et bæredygtigt tiltag til at stimulere økonomien, skabe nye job, forbedre livskvaliteten og tage et globalt ansvar.

Viljen til resultater

FN's klimakonference i København bliver formentlig verdens sidste chance for at bringe klimaændringerne under kontrol, før det er for sent. Det fremgik klart af de nylige møder i G8/Major Economies Forum i Italien, at klimaretfærdighed bliver den faktor, der afgør, om konferencen bliver en succes eller ej. De to møder gav positive resultater, bl.a. i form af en erklæring om en begrænsning af den globale opvarmning til to grader, men skuffede ved, at de udviklede lande hverken satte ambitiøse mål for nedskæringerne eller indgik seriøse økonomiske forpligtelser.

Ikke mange aktører i FN's forhandlingskredse forventer, at udviklingslandene vil tage væsentlige initiativer, før de udviklede lande har afklaret deres holdning til emissionsnedskæringer, adgang til teknologi og finansiering. En mindskelse af kløften mellem nords og syds syn på klimaændringer og udviklingsbehov vil blive afgørende nødvendig, for at der kan indgås en ny aftale i København.

fairnessDe udviklede lande skal give klare, ambitiøse og bindende løfter om at foretage nedskæringer af emissionerne baseret på .

Forventningerne til København er, at de udviklede lande skal realisere en emissionsnedskæring på 40 pct. inden 2020 og støtte indsatsen i udviklingslandene med 150 mio. dollar om året.

Når historikerne ser tilbage på København, vil de forhåbentligt sige, at konferencen markerede afslutningen på tomme løfter og begyndelsen på grundlæggende forandringer. Lad historien vise, at vores generation ikke svigtede vore børn, men i stedet havde modet, det visionære lederskab og viljen til at skabe resultater.

Margot Wallström er næstformand for Europa-Kommissionen, Mary Robinson er tidligere præsident for Irland og næstformand for Madridklubben og Gro Harlem Brundtland er tidligere norsk statsminister og medlem af Madridklubben

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ebbe Mortensen

"FN's klimakonference i København bliver formentlig verdens sidste chance for at bringe klimaændringerne under kontrol, før det er ´for sent."

JEG MÆRKER ALLEREDE EN RYSTEN I BUKSEN.

John Jørgensen

"Lad historien vise, at vores generation ikke svigtede vore børn, men i stedet havde modet, det visionære lederskab og viljen til at skabe resultater."

Ebbe, er det rigtigt forstået hvis jeg antager at du tvivler på at vi har et klimaproblem?

Jeg mener vi må lade forsigtighedsprincippet råde i denne sag. Hvis vi spolerer vores planet har vi store problemer.
En stor indsats for at ændre kurs vil derimod have flere fordele, bla vil en omlægning af industriproduktionen være en god vej ud af finanskrisen.

Og måske det allervigtigste:
Livskvaliteten vil stige mærkbart når du hver morgen kigger dig i spejlet og ser en mand der gør en indsats.
Børn og unge er frustrerede og bange. En ændret kurs vil vise dem at det ikke er egoisme og bevidstløst forbrug der styrer os.

Start feks med en ugentlig fridag fra reklamer og tv.
Det er håbløst at forsøge at tænke konstruktivt når du bombarderes med den slags.

Ethvert fornuftigt menneske må jo tvivle, når der ikke foreligger et videnskabeligt bevis.

Tror du også jomfrufødsler?

Arne Thomsen

MENNESKENE TJENER PENGENE - ELLER PENGENE TJENER MENNESKENE

Penge er jo et udmærket værktøj, som vi selv har opfundet, men de har en tendens til at tage magten fra os.

Fiflerierne om, hvem der skal yde hvad for at nedbringe kuldioxid forureningen af klodens atmosfære, ville være meget enklere, hvis vi enedes om det selvfølgelige princip, at alle forurenende vareproduktioner og andre meneskelige aktiviteter, som forurener kloden pålægges en afgift stor nok til at genoprette skaderne.

Det er jo såre enkelt, det gode gamle princip om, at forureneren betaler for sine skader.
Er der nogen, der kan være uenig i dét?

Den økonomiske vækst vil herefter især ligge i genopretnings-industrien, indtil der er opnået økonomisk såvel som økologisk balance.
Og mindre end "Betal regningen!", kan jo ikke gøre det!

Der bliver et regnskab at gøre op mellem i- og u-lande om de gamle forurenings-synder indtil nu.
Det bør forhandles særskilt.

HVORFOR ALT DET KÆVL OG UDENOMSSNAK, NÅR DET ER SÅ ENKELT?

Lars Peter Simonsen

Ebbe, har du gjort i buksen?
Og med hensyn til evt. tvivl, den bør absolut komme klimaet til gode, synes jeg, man kan jo ikke bare sige ups, om igen, vel?

Det lyder forjættende, men i sidste ende er der jo kun forbrugeren til at betale, så det ville ikke gøre nogen forskel.

Ole Falstoft

Kim Vibe
'Ethvert fornuftigt menneske må jo tvivle, når der ikke foreligger et videnskabeligt bevis'
Hvad er det for beviser du mangler?.

Ebbe Mortensen

HEJ JOHN (JØRGENSEN)

JA, DET ER RIGTIGT FORSTÅET.

MEN NÅR DET ER SAGT, SÅ ER JEG HELT ENIG I, AT VI SKAL OMLÆGGE TIL MERE MILJØVENLIGE ENERGIKILDER.

JEG BRYDER MIG BARE IKKE OM DEN "SKRÆKINDUSTRI", SOM ER FULGT I KØLVANDET PÅ KLIMADEBATTEN. OG NÅR DE TRE FORFATTERE TIL OVENSTÅENDE ARTIKEL SKRIVER, AT KØBENHAVN MÅSKE BLIVER VERDENS SIDSTE CHACHE FOR AT BRINGE KLIMAÆNDRINGERNE UNDER KONTROL, SÅ ER FORMULERINGEN ET UDTRYK FOR EN FORM FOR POLITISK AKTIVISME, SOM ANVENDER FRYGT FOR AT AT NÅ DET ØNSKEDE MÅL. DET SKABER - STIK IMOD HENSIGTEN - ANTIPATI. I HVERT FALD HOS MIG.

@Kim
Jeg kunne godt tænke mig at høre din mening om Simon Sens argument. Er din holdning at tvivlen skal komme forbrugeren til gode? Det kan godt være at vi finder ud af at worst-case scenario bliver opfyldt om 50 år, men i det mindste gjorde vi vel et forsøg?

Min pointe er at meget i tråd med John Jørgensens. Jeg tror i lige så høj grad at man skal frygte den dovenskab, der primært lammer de rige dele af verdens befolkning, som man skal frygte klimaforandringerne. Modviljen mod at handle sætter os i en uønsket situation - uanset om forudsigelserne går i opfyldelse eller ej - for sandheden er jo at den nye teknologi ikke kun kommer miljøet til gode!

Uanset hvad kommer der jo handling. Mængden af forsile brændstoffer er begrænset, så politikernes villighed til at hælde penge i projektet ligger nok snarere i frygten for fremtidig forsyningsknaphed.

I en globaliseret verden er skat på udåndingsluft jo også en våd drøm, der kan pumpe penge i statskasserne.

Så der skal nok komme masser af handling, uanset om klimaforandringer er menneskeskabte eller ej.

Rent klimamæssigt forekommer tiltagende dog mig at være komplet ligegyldige, da de forsile brændstoffer alligevel vil blive brændt af, indtil der ikke er flere.

Arne Thomsen

@ Kim Vibe:
Du skriver
"Det lyder forjættende, men i sidste ende er der jo kun forbrugeren til at betale, så det ville ikke gøre nogen forskel."
Mit svar:
Mon dog ikke det ville ændre forbrugerens adfærd.
Det mindre miljø-svinske vil jo være relativt billigere.

Og hvis du synes, forbrugeren betaler for meget, kunne du jo afskaffe profit og alene give investor en anstændig rente ; - )

Niels-Holger Nielsen

ADVARSEL

Det er det rene tidsspilde at diskutere klima med Kim Vibe - ignorer ham! Han afsporer diskussionen.

Hver dag kommer der ny hårrejsende efterretninger om klimakatastrofen, uden at det får fx. den danske regering til at tage skeen i den anden hånd.

Prøv at læse her:

World’s Ocean Temperatures Reach Warmest on Record for June http://www.bloomberg.com/apps/news?pid=20601130&sid=aWiP3jI7Tw_U

The State of the Climate—and of Climate Science
http://discovermagazine.com/2009/jun/30-state-of-the-climate-and-science

Global warming shrinks glacier at alarming rate
http://www.telegraph.co.uk/earth/environment/globalwarming/5786588/Globa...

July 22, 2009
Arctic sea ice extent tracking below 2008
http://www.nsidc.org/arcticseaicenews/index.html

Study Says Climate Models May Underestimate Warming
Opposition Web Sites Misrepresent Findings
http://www.ucsusa.org/news/press_release/nature-study-underestimate-warm...

July 22, 2009, 5:03 pm
Caribbean Reefs Face Severe Summer Threat
By Andrew C. Revkin
http://dotearth.blogs.nytimes.com/

Fish Shrink Due to Climate Change
http://dsc.discovery.com/news/2009/07/20/fish-climate-change.html?campai...

IPCC Chief Raps G-8, Calls for Global Greenhouse Gas Emissions Cuts After 2015
http://www.climateark.org/shared/reader/welcome.aspx?linkid=133277

22 July 09
The 30,000 Global Warming Petition is Easily-Debunked Propaganda
http://www.desmogblog.com/30000-global-warming-petition-easily-debunked-...

Det tog lige en halv time at finde. Det kan som regel gøres 1-2 gange om ugen, af og til flere.
Folk som Kim Vibe, som ønsker at henleve et liv i ideologisk bestemt uvidenhed, kan man ikke nå.

venlig hilsen

Arne,

selvfølgelig vil det det. Jeg måtte bare gøre opmærksom på det, da det jo nærmest blev fremstillet som om, at hvis bare virksomhederne betaler, så er skoven grøn for os andre.

mmh, Niels-Holger, jeg kan også finde 200 links om jomfrufødsler, men det beviser dem jo ikke.

Niels-Holger Nielsen

Kim Vibe
Jeg er ganske overbevist om, at du godt kender mig fra Informations debatter, og ved at jeg er mand for at forsvare mine synspunkter, på en ganske anden og mere informeret måde, end dine udelukkende ideologiske og postulerende debatindlæg.

Hvis du for en enkelt gangs skyld kunne tage dig sammen til at komme med en sammenhængende og faktabelagt redegørelse for hvorfor AGW er et fatamorgana, så vil jeg undtagelsesvis gøre en undtagelse fra mit statement om ikke at diskutere med dig, og i stedet pille din argumentation fra hinanden bid for bid.
Come on!

Niels-Holger Nielsen

Skulle du nu have besvær med at finde alle 200, så prøv med søgeordet partenogenese. Links til eksplicit katolsk-dogmatiske sites kan ikke godkendes!

Nu er det jo ikke mig, der skal bevise noget. jeg kræver jo ikke af folk, at de skal omlægge deres liv og overgive sig til den rette tro.

Det eneste argument for et bevis, jeg hidtil har set, er vist mere kvantitativt end kvalitativt i tråd med "lort er godt, millioner af fluer kan ikke tage fejl"

Er der kommet noget bedre?

Niels-Holger Nielsen

Gad vide hvor du kigger efter argumenter? Det vil du måske være så sød at indvi os andre i?

På forhånd tak

Niels-Holger Nielsen

Hvorfor er det ikke dig, som skal bevise noget? Er det ikke dig, som benægter centnertunge beviser for AGW? Jeg ved ikke om du selv kan se det, men jo mere du fremturer på dit sædvanlige debatniveau, des mere bliver du til grin. Så, nu må du sgu se at komme op på hesten og få gang i festen.
Come on!

Så jeg skal altså bevise, at global opvarmining ikke er menneskeskabt, mens de, der vil pumpe tusindvis af borgernes milliarder i varm luft, ikke behøver at bevise noget?

Det er jo nærmest Kafkask.

Jeg skal ikke bevise en skid. bevisbyrden ligger selvfølgelig hos de, der ønsker at lave revolutionerende omvæltninger.

Niels-Holger Nielsen

For lige at opsummere:

Du, KV, mener, i modstrid med denne verdens altovervejende mængde (tæt på 100%) af klimavidenskabsfolk, at den menneskeskabte globale opvarmning ikke eksisterer. Selv om disse videnskabsfolk har offentliggjort hundredtusindvis af sider videnskabelige rapporter og undersøgelser, som tvinger dem til at erklære, at den menneskeskabte globale opvarmning er et faretruende og uomgængeligt faktum, så benægter du, at der eksisterer beviser for dette. Og du gør det uden argumenter, kildehenvisninger eller blusel. Det sidste er næsten det værste.

Kan du ikke godt - hånden på hjertet - se, at du har et problem? Hvis ikke må jeg erklære dig uden for pædagogisk rækkevidde.

Lev vel i osteklokken!

Niels-Holger Nielsen

PS hvad får dig i øvrigt til at tro, at disse klimavidenskabsfolk, som for langt hovedpartens vedkommende er pæne borgerlige mennesker til højre for midten, ønsker at lave revolutionære omvæltninger?

De lever af det. Der er kæmpe bevillinger i det, hvorimod alle, der pipper om noget andet, bliver stenet.

Det er nærmest som en religiøs bølge, og det drejer sig jo også om tro.

Minder lidt om kirkemøderne i middelalderen, hvor datidens videnskabsfolk blev enige om at udlægge skrifterne.

Eller det påståede år2000 problem, hvor alle verdens computere ville gå under ved årsskiftet. Der skete som bekendt ikke en skid, men hele den samlede fagkundskab var enige om, at det var et stort problem, og de tjente kassen på det.

Jeg må stadig fastholde, at videnskab for at kunne benævnes som sådan må være baseret på hårde beviser og ikke på konsensus.

Jens Skovgaard Jensen

Til Niels-Holger Nielsens kommentar kunne man tilføje at det de sidste par år har været muligt for den enkelte at træde et par skridt tilbage og selv vurdere situationen visuelt. Smeltevandet strømmer ud af gletsjere og poler. For et par år side kunne man for første gang i mere end 100.000 år sejle rundt om nordpolen. og inden for et par år skal der slet ikke sejles rundt om noget som helst. Hvor stor er sandsynligheden for et sammenfald mellem naturlige svingninger i atmosfæren og på den anden side en række videnskabsfolk der på forhånd advarer om problemet ved at nogle milliarder mennesker slipper millioner af års indestængt co2 ud i atmosfæren, og beviserne inden for et kvart århundrede bogstavlig talt fosser ud i verdenshavene?
Det her må være som at være med til forberedelserne til D-dag, og opleve nogen hellere vil debatere om der overhovedet er et problem der skal løses.

Jens Skovgaard Jensen

@Niels-Holger Nielsen
For lige at der ikke er misforståelser. Det sidste afsnit var ikke rettet mod dig! Jeg kan godt forstå du ikke kan lade være!

Heinrich R. Jørgensen

Kim Vibe:
"Eller det påståede år2000 problem, hvor alle verdens computere ville gå under ved årsskiftet."

Det var en del af den boble-økonomiske fantasi, der handlede om at ikke-betalende kunder og massive omkostninger var bedre end betalende kunder og profit, og at jo flere penge der kunne investeres i underskudsfantasmer, des bedre. En del af virkemidler var truslen om snarligt IT kollaps, og at løsninger var at alverdens IT systemer skulle udskiftes, så fremtiden kunne materialisere sig.

1½ år efter boblens kollaps, blev en ny boble opfundet, der er mindst lige så fantasifuld som den foregående, og bestod af vanvittige investeringer, trusler om verdens snarlige undergang, forhastede tvangshandlinger for at imødegå truslerne, osv.

Der er næppe tvivl om, at den næste boble kommer til at handle om vedvarende energi, klima-teknologier og andet i den boldgade, da alle de elementer der skal til for at få en boble-økonomi er til stede netop på de områder.

Det betyder dog ikke, at truslen mod hverken energikilder og klima er de rene illusioner. Nok lader vidensskabsfolk sig bedrage som alle andre, men der er næppe grund til at tro, at de vil handle lige så ureflekteret, ukritisk og zombie-agtigt, som IT folk og økonomer har været. Der er trods alt videnskabelig tilgangsvinkel til forskel...

Iøvrigt er det vil ligegyldigt for dig (Kim Vibe) om klimaudfordringerne er realitet eller indbildning? Det handler vel om at smide spareskillingerne i boblen mens den er ung, og se aktierne stige til uanede højder. Hvis du skulle få ret i, at klimakrisen blot skulle være et bedrag, så husk at sælge aktierne før det går op for os andre ;-)

Klimaudfordringerne er en realitet.

Spørgsmålet er, om de er menneskeskabte.
Uanset hvad har du jo ret. Det handler stadig om at maksimere sin profit.

Lars R. Hansen

Niels-Holger Nielsen:"hvad får dig i øvrigt til at tro, at disse..."

Der er mange grunde til konsensusen:

1) Man ved faktisk ikke meget om, hvordan klimasystemet fungere.

2) Politisk er det fordelagtigt med dommedagsprofetier, når man søger at ændre samfundsordner og tilrane sig mere magt - venstrefløjen vil gøre op med vækstøkonomien, forbrugssamfundet og kapitalismen - højrefløjen vil gøre op med energiafhængigheden af potentielt fjendtlige lande.

3) Under alle omstændigheder skal vi så småt begynde at omstille os til en efter-olieøkonomi.

4) Mennesket elsker selvforskyldte dommedagsprofetier.

5) Bevillingerne gives til forskere, der på linje med IPCC.

Den politiske udmeldning om gns. tem. kun må stige med 2 grader - er ren gak gak, da vi simpelthen ikke ved hvor meget CO2-udledningen betyder for temperaturen - vi ved kun den har betydning - og selvom vi viste hvor meget co2 betød, så spiller så mange andre dynamiske og ukendte faktorer ind, at vi aldrig vil kunne finstyre temperaturen.

Selv søger jeg i øvrigt, at sprede den teori, at vi bør udlede mere co2, da det vil spare os for en ellers nært forestående istid ;o))

Heinrich R. Jørgensen

Kim Vibe:
"Klimaudfordringerne er en realitet."

Enig.

Og ligeså er energiudfordringerne. Formodentligt er 75-80% af al den olie der har eksisteret, plus al den olie vi kan håbe på at finde de kommende årtier, allerede brugt. Det er et kapløb om at finde nye olieforekomster, der kan tages i anvendelse, da alle kendte og udnyttede oliekilde svarer til vistnok 1½ års forbrug.

Peak Gas følger samme princip som Peak Oil, og det er således også et spørgsmål om tid, før gastrykket forsvinder...

Lars R. Hansen

Jens Skovgaard Jensen:"For et par år side kunne man for første gang i mere end 100.000 år sejle rundt om nordpolen"

Hvem er din kilde til den påstand? Temperaturen har været væsentligt højere over den tidsperiode end de nuværende.

Fx. kunne vikingerne for blot 1000 år siden dyrke landbrug på Grønlands vestkyst.

Ja, og der har været en voldsom kuldeperiode i mellemtiden.

Heinrich,

1½ år virker ikke helt troværdigt. så tror jeg at der ville være væsentligt mere panik før lukketid.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Vibe:
"1½ år virker ikke helt troværdigt. så tror jeg at der ville være væsentligt mere panik før lukketid."

Det er ikke svært at regne ud. De kendte oliereserver divideret med det daglige forbrug giver antallet af dage.

Beslutningstagerne er i min optik forlængst gået i panik. En variant af panik, der manifesterer sig som opgivenhed og konfliktskyhed.

Som ethvert pattedyr udstyret med et minimum af hjerne, der er stillet overfor en erkendelig og konkret trussel, står valget med at skjule sig, at (være villig til at) forsvare sig, at løbe fra faren og så håbe på, at det er en anden der bliver ædt snarere end en selv.

Det er sørgeligt, at mennesker trods veludviklede hjerner, følger samme adfærdsmønstre som et dådyr eller en fugl i skjul, der håber at inaktivitet og en potentiel vild flugt er god krisehåndtering...

Heinrich R. Jørgensen

Kim Vibe:
"Hvis det er korrekt, er det jo olie, jeg skal investere i."

De mulige investeringer fungerer vist mest som lotterisedler. Hvis man skyder penge i et selskab der finder store, indvindelige olieforeskomster, kan aktierne stige betydeligt. Ellers er det typisk oliestater eller selskaber ejet af disse, der scorer kassen selv.

I øvrigt var oliepriserne for godt et års tid siden på vej til at blive nogenlunde fornuftige. Hvis priserne havde fortsat med at stige i samme tempo, ville afregningsprisen nok have været ca. 200 petroeuro per tønde nu. Et sådant niveau ville have betydet, at alverdens energi-junkies ville have haft større interesse i at finde alternativer til olie...

I øvrigt lader olieprisfastsættelse at være undtaget de gængse principper om udbud og efterspørgsel. Enhver olie-despot burde jo minimere produktionen, i lønligt håb om at det kunne presse priserne op, samtidigt med at olieindtægterne kunne fortsætte i flere år end ellers. At alverdens oliepumper kører på maksimum, indikerer snarere, at enhver ansvarlig despot for noget olie-dynasti, har erkendt egen sikkerhedsmæssige interesse i ikke at blive et af de sidste lande der sidder og fedtspiller med den sidste olie.