Kommentar

Red 21 børns liv - giv humanitært ophold til irakere

Debat
13. juli 2009

Karin Bancsi, næstformand i HK og Bent Melchior, overrabbiner

Danmark er fyldt med regler, love og restriktioner. De sikrer et velordnet velfærdssamfund, som vi er så glade for. Men i nogle gange går medmenneskelighed og fornuft tabt i paragraf-rytteri.

Regeringen har presset de irakiske myndigheder til en aftale, der betyder, at 282 irakiske asylansøgere skal rejse til Irak. Nogle har resigneret, mens andre har søgt tilflugt i Brorsons Kirke.

Der er ni børnefamilier blandt de afviste irakiske asylansøgere med i alt 21 børn. Hvordan kan vi retfærdiggøre at sende børn tilbage til så usikker en fremtid? Børn som har boet i Danmark, siden de var ét år. Som kun taler dansk og ikke kender Irak ud over skrækindjagende billeder af krig og ødelæggelser på tv. Hvor er vores medmenneskelighed? Det kan vi ikke være bekendt.

Vi hører ofte politikere gemme sig bag udsagnet: »Det er forældrenes ansvar, at deres børn er i denne situation«.

Det står sort på hvidt

Men vis os ét forældrepar, som ikke vil gå til det yderste for sikre deres børn tryghed og sikkerhed? Det er vores overbevisning, at alle bakker op om dette motiv. Derfor mener vi, at de irakiske forældre reagerer, som alle forældre ville af kærlighed til børn.

Vi bakker derfor op om Red Barnets appel om at give humanitært ophold til irakiske børnefamilier.

Hvis vi endelig skal til at kigge på regler, så giver de faktisk også mulighed for det. Ud over at vi af ren og skær medmenneskelighed og sund fornuft bør garantere børnene og deres forældre humanitært ophold, står det nemlig sort på hvidt, at vi bør gøre det. Både i følge Udlændingeloven og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations egen praksis er det ministeriets eget skøn om, der er særlige hensyn, der begrunder en opholdstilladelse. Her skriver ministeriet, at der i kan gives humanitær opholdstilladelse til kvinder og familier med mindre børn fra områder, hvor der hersker ekstremt vanskelige vilkår. Det er der i Irak, hvor militante grupper hærger landet, og vi netop har set 46 blive dræbt og 166 blive sårede af en bombe i det nordlige Irak.

Sidst men ikke mindst fastslår FN's Børnekonvention, at hensynet til barnets tarv skal indgå i beslutningerne. Derfor er det uomtvisteligt, at de irakiske børn bør have lov til at blive. Det kan på ingen måde være i deres tarv at blive sendt tilbage til et land fyldt med vold, når de har trygge og kendte rammer i Danmark.

Derfor bør vi alle råbe i kor: Red 21 børn - giv opholdstilladelse til dem og deres familier i overensstemmelse med dansk lovgivning og tradition.

Karin Bancsi er næstformand i HK og Bent Melchior er overrabbiner

Serie

De afviste irakere

Seneste artikler

  • Enl. og R: Et umenneskeligt system

    10. april 2010
    Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De Radikale
  • Så fik dement iraker lov at blive

    10. april 2010
    Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelse
  • De er flygtninge i deres eget land

    25. januar 2010
    Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristian Rasmussen

Nu er det ikke for at lyde som bjørn lomborg eller ødelægge den "gode" stemning i det religiøse rum .
Men for de penge det her efter hånden har kostet havde vi kunne rede alle børnene i en mellem stor Afrikansk flygtningelejr .

Hvilket jeg finder umådeligt uanstændigt .

Mvh
Kristian Rasmussen

Peter Hansen

Det er jo ikke et enten-eller, Kristian Rasmussen - og irakerne er her!

"Nu er det ikke for at lyde som bjørn lomborg eller ødelægge den "gode" stemning i det religiøse rum .
Men for de penge det her efter hånden har kostet havde vi kunne rede alle børnene i en mellem stor Afrikansk flygtningelejr ."

Hvor meget har irakerne kostet, og hvor meget koster det at redde alle børn i en mellemstor afrikansk flygtningelejr?

Kristian Rasmussen

@Peter Hansen

Det er en dybt tragisk situation børnene er havnet i , ingen tvivl om det .

Men vi har prøvet det her før og vi kommer til det igen , så længe ingen vil reformere de "hellige" skrifter eller lukke de internationale fly forbindelser.

Der bliver givet asyl til de forfulgte , tålt-ophold til de værste og modtaget kvote år efter år som vi er internationalt forpligtet til .
De facto er afløst af de jure for over 8år siden ved et folketingsvalg , er det også dybt uanstændigt den måde Irakerne her bliver brugt på .

"Red 21 børns liv" (intet mindre) og man kan jo næsten se Bent Melchior med børnene i sine fremstrakte arme , hvilket menneske kan sige nej til det ? .

Krænkende og frastødene er hvad det er .

Mvh
Kristian Rasmussen

Peter Hansen

Der er kun én ting, der er krænkende og frastødende, og det er den fornægtelse af et internationalt ansvar, verdens mest priviligerede befolkning udøver.

Bent Melchior for President!

Chris David Bonde Henriksen

Det er dybt usmageligt at misbruge børn, som i forvejen er svigtede af deres forældre, som ikke har villet tage deres forældreansvar alvorligt og vendt tilbage til deres hjemland.

Flygtningenævnets afgørelser er - efter mange års forhaling og forsøg på obstruktion - ikke til at ændre.

Danmark vil ikke gentage fejlen fra 1992 med en særlov. Jeg kan anbefale at høre/genhøre det glimrende interview med Birthe Rønn Hornbech, som DR P1 udsendte i går.

Kristian Rasmussen

@Peter Hansen

Det internationalt ansvar at give humanitært ophold til afviste asylansøger der nægter at rejse hjem ? .

Vrøvl

Chris David Bonde Henriksen

Det er interessant at konstatere at man i Norge skeler til dansk asylpolitik for tiden.

Hvis meningsmålingerne holder stik, vil en borgerlig regering blive resultatet af valget 14. september. Læs artiklen i Verdens Gang.

http://www.vg.no/nyheter/innenriks/artikkel.php?artid=567984

Absolut enig i at børnefamilierne skal have humanitært ophold, - de burde have fået det for flere år siden!

Men derudover er der altså også en del andre mennesker, hvis sager er så ekstremt dårligt behandlet og fejlagtigt er blevet afslået asyl, - de skal også have humanitært ophold.

Man kan da ikke sende en ung mand på 23 tilbage til et land, hvor både hans bror er blevet myrdet og efterfølgende hans mor, fordi myndighederne ikke magtede at beskytte hende.
De selvsamme mordere venter bare på at han bliver udvist og så vil de også slå ham ihjel, - det er bevisligt; og derfor er hans sag klart fejlbehandlet!

Det var bare et enkelt eksempel, - der er masser af dem. Lad os se nogle tal for fejlbehandlede sager i Flygtningenævnet og Udlændingeservice, - og få så øjnene op for at det er det mest uduelige og uretfærdige system vi har i DK pt.

Travis Malmzon

"Børn som har boet i Danmark, siden de var ét år. Som kun taler dansk ...."

Hvor mange gang skal vi høre på dette vås.
Hvilke forældre lærer ikke deres børn deres modersmål ?????

Der bør naturligvis være en øvre grænse for, hvor længe den staten kan have lov til at holde mennesker hen i uvished om ders skæbne. Når irakerne har opholdt sig så mange år i danmark som det er tilfældet, er det naturligvis dybt uanstændigt og umeneskeligt at sende dem tilbage nu.

Danmark burde skamme sig...

Robert Kroll

Det er - uanset hvad man gør - en sag med moralske og etiske konsekvenser - man kan ikke bare "løse sagen én gang for alle" og så lægge konsekvenserne bag sig.

Hvis Danmark sender dem hjem, så er det vel ikke rigtig godt ? - men heller ikke helt forkert ? Vi kan ihvertfald uden at gøre forskel på folks menneskeværd så fremover sende nye irakere hjem, der komme for bo i Danmark ?

Giver Danmark de pågældende lov til at blive - så har Danmark dermed sagt, at Irak ( alle provinser og byer uden undtagelse ) er et rigtig skidt sted at være for mennesker. Den logiske konsekvens er vel så, at vi moralsk / etisk ikke fremover kan afvise folk fra Irak, som kommer og vil ind i Danmark ? Den menneskelige værdi er den samme for de to grupper ? -og man kan vel ikke gøre forskel bare fordi nogen "kom indenfor i tide" og andre kom "for sent" ?

Ligegyldig hvad man gør, så får man moralske og etiske problemer hen ad vejen.Danmark er for en masse mennesker i urolige og fattige områder et sandt paradis, så mange vil da gerne til Danmark og nyde godt af vores velfærd . Og vi vil gerne hjælpe, men dog helst bevare de goder, som vi selv (uden at udbytte andre ) har skabt.

@ Travis Malmzon: "Boern som har boet i Danmark siden de var eet aar. Som kun taler dansk..." Vaas, siger du.
Det er ikke vaas. Det er hvad der sker, naar man bor i et andet land. Maaske kender boernene faa ord paa foreldrenes sprog, men kendskabet til foreldrenes sprog forsvinder, naar man bor, lever, gaar i skole i et andet land. Saa bliver man som sine klassekammerater og livet omkring sig.
Som Peter Hansen siger: "Det er jo ikke et enten/eller - og irakerne er her!"
Saadan er det!

Mads Kjærgård

Forbandet så hårde folk er blevet i dette her land!
Jeg er ikke selv, den store tilhænger af indvandring og multietniske samfund, men på den anden side at smide forældre og børn ud af flyet i Bagdad, uden penge og uden nogen mulighed for at klare sig, det kræver squ da en ekstra overvejelse. Det siges jo, at Birthe Rønn Hornbæk er et kristent menneske, hun har vel ikke lyst til at få menneskeliv på samvittigheden.

Men folk italesætter det her som om, at det var insekter eller som om, at de var Himmler der omtaler en gruppe jøder i 1942. Som om, at det blot er et bureaukratisk/teknisk problem.

Men det er altså børn det drejer sig om. Og der står i FNs børnekonvention, som Danmark vel og mærke har underskrevet, at man ikke må holde børn ansvarlige for noget der forældre har gjort.

Jeg kan forstå at man vil give 250 nye iraqiske flygtninge opholdstilladelse, det antal kunne man så reducere med de 21 familier, så kunne det vel gå op den vej?

Når det er skrevet, så synes jeg også, at man hører masser om andre udlændinge, som man godt kunne synes, det var en god ide at sende hjem. Bl.a. de der voldtog en 14 pige sidste år, men de fik lov til at blive????

Nå ordnung muss sein og en regel er en regel og en lov er en lov. Men man kunne da godt af og til sukke efter lidt mere menneskelighed her i landet.

Jeg brækker mig over hykleriet om "de stakkels børn, der bliver 'brugt som gidsler' af deres forældre."

Forældrenes motiver er bedøvende ligegyldige. ORDENTLIGE MENNESKER SENDER SIMPELTHEN IKKE USKYLDIGE BØRN TILBAGE TIL ET KRIGSHELVEDE!!!

Så enkelt er det, Chris Henriksen og Malmzon og Kristian Rasmussen og alle I andre selvretfærdige hyklere.

Mads Kjærgård:

”Men folk italesætter det her som om, at det var insekter eller som om, at de var Himmler der omtaler en gruppe jøder i 1942. Som om, at det blot er et bureaukratisk/teknisk problem.”

Ja man må virkelig være et menneske af en meget speciel støbning, når man som Ejvind Vesselbo, Birthe Rønn Hornbech eller for den sags skyld kommentatorer i denne tråd, udfolder al sin energi og kreativitet for at få en gruppe børn placeret i et krigshelvede.

Det kan være noget vanskeligt at begribe, at nogle mennesker kan være skruet sammen på en sådan måde…

peter jensen

@Kjærsgård

enig, en bytter med de som voldtog en 14 årig pige ville være iorden.

http://www.vejleamtsfolkeblad.dk/artikel/72848:Fredericia--Tre-drenge-fa...

Og ja, en særordning af en art ville nok være at foretrække når det gælder familierne med børn. I det mindste en art opfølging når de er i Irak.
De ca 200.000 kr som hver asylansøger koster om året i Dk kunne hjælpe dem og mange flere i Irak.

Det er vist ikke gået helt godt med de Irakere der er blevet tvangshjemsendt:

http://kirkeasyl.dk/

Robert Kroll, - hvis du har så mange overvejelser om det etisk og moralsk korrekte, så forbavser det mig meget at du ikke er stødt på en god begrundelse for at børn der er vokset op her skal have lov at blive!
Din påstand om at vi ikke har udbyttet andre, er helt ved siden af.
Ved at deltage i invasionen af Irak har vi, DK, sikret os bl.a. olie via USAs aftaler.
Der er vist ikke længere nogen grund til at stikke blår i øjnene på os selv, - DK's regeringsførelse er lige så korrupt som alle andre landes..

Peter Hansen

Den der med 'lov er lov' er jo noget fis: love kan laves om, hvis de er uhensigtsmæssige, ubarmhjertige eller blot står i vejen for det, der indlysende må gøres.