Kommentar

Sander skal satse på kvindelige forskere

Det behøver ikke tage et år mere for videnskabsministeren at iværksætte et par gode initiativer, der skal forbedre vilkårene for kvindelige forskere. Arkiv

Det behøver ikke tage et år mere for videnskabsministeren at iværksætte et par gode initiativer, der skal forbedre vilkårene for kvindelige forskere. Arkiv

9. juli 2009

Line Busk, formand for Ingeniørforeningens Kvindeudvalg og Esben Søltoft, formand for Ingeniørforeningens Forskningsudvalg

Da sidste sommer var på sit højeste, var et af de varme emner på videnskabsminister Helge Sanders dagsorden at forbedre vilkårene for de kvindelige forskere. Ministeren lovede i sommerens hede både handling og hurtighed. Men desværre må vi her et år efter konstatere, at det er meget småt med de reelle tiltag, også selv om der ligger en række forslag lige til ministerens højre ben.

Vi ved f.eks., at de kvindelige forskningsansatte ingeniører på universiteterne specifikt efterlyser bedre job- og ansættelsesvilkår. De ønsker bedre muligheder for efteruddannelse, klarere organisation på universiteterne og bedre familievilkår. Og så ønsker de ikke mindst fastansættelser frem for de sædvanlige projektansættelser, som universiteterne praktiserer til overflod. Det er en oplagt opgave for ministeren og universiteternes ledelser at sikre, at universiteterne kan fungere som hovedparten af arbejdspladser i Danmark - også når det gælder basale job- og ansættelsesvilkår.

Desuden bør ministeren gå i front for at sikre karrieremulighederne for de kvinder, som vælger at blive forskere. Aalborg Universitet har i sin udviklingskontrakt et mål om at øge antallet af kvindelige professorer. Der er altså ikke tale om kvoter, men om at få det nødvendige fokus på, at det er muligt for en kvindelig forsker at blive professor. Det burde vare en smal sag at gøre dette mål obligatorisk i udviklingskontrakterne på samtlige universiteter.

Kom i gang

Til sidst ministerens nemmeste og mest oplagte scoringschance her i sommerheden: at han hurtigst muligt gentager succesen og gennemfører endnu et Freja-projekt. Dette Freja-projekt skal helt specifikt uddeles til kvindelige forskere under 40 år, som endnu ikke er fastansat, men som har brug for hjælp til den forskning, der kan sikre dem en fastansættelse. Freja-projektet skal rettes primært til kvindelige forskere inden for det tekniske og naturfaglige område. Vi skal blive langt bedre til at udnytte dette potentiale blandt kvinderne inden for disse to forskningsområder.

Det behøver ikke være svært, Helge Sander. Og det behøver ikke at tage et år mere. For her er tale om konkrete forslag, som hurtigt og nemt kan gennemføres.

Line Busk er formand for Ingeniørforeningens Kvindeudvalg og Esben Søltoft er formand for Ingeniørforeningens Forskningsudvalg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Travis Malmzon

"Dette Freja-projekt skal helt specifikt uddeles til kvindelige forskere under 40 år, som endnu ikke er fastansat, men som har brug for hjælp til den forskning, der kan sikre dem en fastansættelse."

Det har altid undret mig at denne type af projekter ikke fik institut for menneskerettigheder til at katapultere ud af deres lænestole.

Hvoraf kommer det at visse grupper har ret til bedre vilkår end andre ????

Fakturaskrivning ? Tjae:

Man kunne faktisk køre nogle uni'er lidt mere økonomisk.

F.eks: Her i byen har vi hele to universiteter, men man kan ikke bare springe fra det ene til det andet,
men er nødt til at vade tværs over Niel's Bohrs' vej -
det' det rene Københavnerskoleri - at de to uni'er
endnu ikke er helt forenede, og det nok især fordi: At det jo så især er topledelsen der kan spares i blandt - grundet stordrifsfordelene.

-----------------------------------------

Blæsbjerg

Vel har vi ingen Københavnerskole i Esbjerg,
men her blæser SÅ ofte og SÅ meget:

At vi kalder byen for : Blæsbjerg.

Kristen - kaldes byen !

Det' med kristendom, det' en gammel skik i Danmarks rige,
siden Ansgar kom med bud fra Sydens Sol,

så også vi ku' se mod Syd og fatte: Langt højere hatte.