Man skal læse meget, før øjnene triller ud. Men den nye kampagne mod Henrik Sass Larsen fra en række af mine tidligere ministerkolleger (i gårsdagens Information) slår mange banerekorder i idioti.
Selvfølgelig skal man altid kunne drøfte ledelsens styrke og svagheder. Men hvorfor i himlens navn nu? Fronterne i dansk politik har sjældent været trukket klarere op. Valget mellem VKO og S/SF (og R) er netop ikke et spørgsmål om personer - men om politik.
I det sorte hjørne bliver eksemplerne på magtmisbrug og visionsløshed stadig mere skræmmende. Den totalt manglende indsats mod arbejdsløshed og nedslidning af velfærdssamfundet - kombineret med ulovligt finansierede kampagner og det uhørte forsøg på undergravning af Rigsrevisionen - er de seneste eksempler på en uduelig og magtfuldkommen regering.
Over for den står muligheden for et nyt flertal bygget op om det tætte samarbejde mellem S og SF med markante bidrag fra R (og EL). Det nye flertal vil føre en helt anden politik med hovedvægten på kampen mod arbejdsløsheden: Fremrykkede offentlige byggearbejder, direkte fremme af private investeringer, massiv satsning på VE (Danmark skal være det første CO2-fri land i verden) og andre fremtidsprojekter, en retfærdig skattepolitik, et opgør med todelingen af sundhedsvæsenet, en menneskelig integrationspolitik, frihed for Danmarks Radio og andre nødvendige kulturinitiativer.
På alle disse områder har oppositionen lagt konkrete forslag eller vil komme med dem. Vælgerne får næste gang et tydeligt valg. Og heldigvis tyder meget på at mange vil bruge muligheden. Samme dag 'Sass-kampagnen' startede, offentliggjorde Socialdemokraterne en Green-undersøgelse der gav 'rødt' flertal med Socialdemokraterne tre procentpoints større end Venstre og mere end syv større end SF.
Jeg spørger bare: Hvilken krise? Hvad taler I om? Sass har i øvrigt været en af arkitekterne bag det vellykkede samarbejde med SF. Hvordan går det egentlig med det på Københavns Rådhus? Måske var det snarere her, der var brug for selvransagelse. Sass er også ophavsmanden til en gennemtænkt bankpakke, der i modsætning til VKO-passiviteten forhindrer, at vi ender i den samme finanskrise igen.
Mit råd til den nye kampagne: Mere politik. Meget mere. Så må de tilsyneladende ubetvingelige lyster til Sass-afklapsningen vente. God sommer.
En artikel med tom retorik - der står jo egentlig kun, at "de andre" er nogle dummernikser og "vi selv "er supergode ?
Der var engang, hvor Svend Auken kunne gøre det meget bedre.
Det bliver i sidste ende SF, der tegner venstre side i folketingssalen - S har ikke nogen interessante politiske varer, som ikke fås bedre hos andre . Hvor er de gode solide og driftssikre socialdemokrater blevet af ? - de er ikke på Christiansborg.
Svend Auken kan godt have en pointe. Jeg synes dog ikke at der er noget i vejen for at ruske lidt op i partiet.
Der er nogle meget naive mennesker der tror, at det skal lykkedes dem at skabe splid mellem SF & Socialdemokratiet, både på denne tråd og et par, af de andre! Jeres gennemskuelige list vil ikke lykkedes.
Okay, lad os prøve at være konstruktive...Smalltalk og andet spam, som er fløjtende ligegyldigt for os andre, hører til i Ekstrabladet.
Ingen tvivl om at Henrik Sass er dygtig på de indre linjer, og jeg kan forstå at det er det som Auken roser Sass for, men Sass medietække bliver ikke kommenteret....
Så vidt jeg kan forstå går kritikken primært på at Sass er svag og uden gennemslagskraft når han optræder i medierne,- lidt ligesom Claus Hjort - uden sammenligning iøvrigt. Han var også bedst da han holdt sig i baggrunden og blot formede politikken/ideologien.
Sass gode intentioner og politiske erfaring er der ikke så mange der sætter spørgsmålstegn ved(?) men fakta er, at han er ikke en frontkæmper som folk lytter til, og derfor taber S langt de fleste kampe, selvom de burde være nemme at vinde.
Det er denne konkrete kritik som Socialdemokratiets ledelse skal forholde sig til, men det kniber åbenbart med at erkende partiet svagheder, - nu på 8. år.
Politik vindes i nutidens politik ikke kun ved at være være høftig og havde de rigtige meninger. Kig til højre og prøv noget nyt; lad være med at kopierer deres politik, men i stedet deres frækhed og og måske også deres arrogance over for deres politiske modstanderne. Se det vil rykke befolkningens opfattelse af S og hvad det egentlig repræsentere..
Erik Jensen, pensionist
Nej socialdemokraterne skal ikke bruge de samme beskidte træk som regeringen og DF bruger og har brugt længe mod socialdemokratiet m.fl.
Hvorfor skulle de til at fortælle direkte løgnehistorier, som Fogh Rasmussen gjorde da han i valgkampen i 2001 og op til i dag fortæller, at en S-ledet regeringer er lig med stigende skattetryk, når opslag i Danmarks Statistik viser at skattetrykket steg og steg under Schlüter og har holdt sig konstant under Nyrup Rasmussen og Fogh Rasmussen. I mine øjne skal socialdemokraterne være bedre sagligt at tilbagevise regeringens og DFs løgne samt være længe fremme i skoene med konstruktive forslag til en fremtidig politik.
Socialdemokratiet er skakmat.
Hvis de markedsfører en dårlig ide, håner vi dem for den dårlige ide.
Hvis de får en god ide, griner vi af hvor sure de bliver, når regeringen tyvstjæler ideen.
Det kaldes skolegårdsmobning.
Uden adgang til loyal presse kan dette cirkus fortsætte forever !
Det kan godt undre lidt, at når Svend Auken og Orla Hav går ud i pressen og udtaler sig om f.eks. flygtninge, stik imod partiets politik, så skader det ikke partiet. Det gør det kun hvis det er Ritt Bjerregaard som er en smule utilfreds.
Når at Sass Larsen følger partiets politik til punkt og prikke og helt efter ledelsens udstukne linier, så er der ingen grænse for hvor meget han som enkeltperson skader partiet.
Ledelsen har af uransagelige grunde ingen kommentarer. Men medierne elsker mere end noget andet at referere uenighed i Socialdemokratiet, især når meningsmålinger viser skift i ”blokkene” mod ”rødt” flertal.
Uenigheder mellem regeringspartierne og DF ties ihjel, for man skulle jo nødig puste til ilden.
Dorte Sørensen, det vil bestemt ikke være nødvendigt at lyve om noget som helst for at udstille regeringen, man kan henholde sig til den rene, skinbarlige virkelighed. Men det skal ud! Det nytter ikke noget at tro, at folk opfanger det, hvis det ikke bliver fremlagt, og hvis det ikke bliver gjort helt klart, hvad det socialdemokratiske alternativ er.
Der er masser af glimrende ting at køre frem med, også positive som f.eks. to nyheder i dagens berlinger: at beskæftigelsen blandt indvandrere nærmer sig danskernes, og t Viggo Fischer (ham med hukommelsestabet i tamilsagen) plæderer for humanitær opholdstilladelse til irakerne.
Peter Hansen
Jeg ville håbe at flere hørte Folketingets debatter, for her fremsættes mange Beslutningsforslag og stilles mange Forespørgselsdebatter,, hvor socialdemokraternes og den øvrige oppositions politik udlægges. Det bare en skam disse debatter omtales næsten aldrig i medierne.
Ja Fischer har en godt kommentar i berlingske.dk i dag.
Dorthe Sørensen.
Mit forslag går ikke på at S skal "til at fortælle direkte løgnehistorier"- det er ligger så fjernt fra min og forhåbentlig venstrefløjens generelle livsopfattelse
Jeg efterlyser såmænd kun frækhed og og måske også lidt arrogance, - man kunne kalde vel det selvsikkerhed eller kampgejst. Det der optræder i en god diskussion...
Dem som f.eks har lyttet til Mette Fredriksen på P1 vil vide, at at der faktisk er medlemmer at partiet som har disse egenskaber. MF kæmper med åben pande uden at give sig en tøddel over for modstanderen, og det er hendes budskab man huske, og forhåbentligt sympatisere med, når udsendelsen er slut. Kan man sige det om de nuværende ordførere?
At man ikke benytter sig af åbenlyse naturtalenter i kommunikation, men hellere vil sende tilfældige ordførere på et mediekursus, viser at ledelsen ikke brænder for sagen, men blot driver en forretning, der er gået i stå.
Det kunne jo også hænge sammen med at Mette "Tude" Frederiksen ingen troværdighed som seriøs politiker har. Hun appellerer udelukkende via patos hvilket ikke er holdbart i længden.
Jeg tror Soc. Dem. problem er mere grundlæggende end bare kommunikation eller medievante ledere, selvom det måske kan svinge et par mandater. Soc. Dem. har sejret (ad helvede til...) og fået opbygget en velfærdsstat.
Og hvad så nu?`
Det skal man have defineret - og måske også se i øjnene at den koalition der stod bag velfærdsstaten ikke er entydigt enig om hvor partiet/bevægelsen skal hen nu.
Derudover morer det mig at se hvordan debattørerne her per automatik går ud fra at Soc. Dem. og venstrefløjen er rene engle der aldrig bruger spin, løgn eller personangreb men udelukkende taber fordi de onde borgerlige styrer medierne og bruger feje tricks...
Ib Ling
Hvor ser du denne forherligelse af venstrefløjen som ”rene engle der aldrig bruger spin, løgn eller personangreb”?
"Mit forslag går ikke på at S skal "til at fortælle direkte løgnehistorier"- det er ligger så fjernt fra min og forhåbentlig venstrefløjens generelle livsopfattelse"
"Nej socialdemokraterne skal ikke bruge de samme beskidte træk som regeringen og DF bruger og har brugt længe mod socialdemokratiet m.fl."
"Når krybben er tom bides hestene".
Den interne strid er nok en udløber af en frustration over at S står uden nogen egentlig genemslagskraft. En socialdemokratisk borgmester gav igår udtryk for frustrationen "vi mangler en som Villy Søvndal".
Og rigtigt, håbet om nytænkning blev helt slået i gulvet igår, da S hev den gamle traver frem med at ville hæve skatten for "de rige". Dette samtidig med det idag er offentliggjort, at Sverige vil fjerne deres topskat for at tiltrække flere "kloge hoveder" og med henvisning til at topskatten ikke giver noget reelt merprovenue.
Det ville bestemt være godt, hvis regeringen fik et modspil i form af en fremadrettet og nytænkende politik. Men det der er lagt på bordet her er som at komme et plaster på et brækket ben, det hjælper ikke...
Peter Madsen:
En socialdemokratisk borgmester gav i går udtryk for frustrationen "vi mangler en som Villy Søvndal".
Problemet er bare, at man kun kan lave ”en Villy Søvndal” én gang, og socialdemokraterne har brugt deres chance. Poul Nyrup blev i sin tid den borgerlige presses darling da han kuppede sig til magten i partiet og trak partiet ekstremt langt til højre, og forvandlede partiet til et småborgerligt midterparti. Han gjorde det for socialdemokraterne, som Villy Søvndal i øjeblikket gør for SF.
Problemet for Socialdemokratiet er i øjeblikket, at hvis de bevæger sig blot en centimeter længere mod højre, ja så vil de komme til at stå til højre for VKO. Derfor kan partiet ikke gøre som Villy Søvndal. Et arbejderparti kan kun score billige points ved at gå til højre én gang, og så har man populært sagt brugt sin politiske kapital.
S og SFs strategier med at flytte sig til højre for at tækkes middelklassen og den borgerlige presse, er strategier der ikke virker på langsigt. I det øjeblik man som Villy Søvndal drøner mod højre vil begejstring ingen ende tage, men på langt sigt, bliver man straffet for at være et parti der ikke længer har en vision eller nogle faste værdier. Det er det socialdemokratiet oplever i øjeblikket.
Det er utroligt, at et ønske fra Dorte Sørensen om at S ikke skal bruge direkte løgnehistorier og beskidte trick som regeringen har for vane, kan opfattes som en ”forherligelse” af partiet af Ib Ling.
Den sidste løgnehistorie kan læses i Politiken i dag:
”Ministerium kendte til økonomisk kaos i politiet
Justitsministeriet var orienteret om det økonomiske kaos i politiet. Mikkelsen og Espersen har ellers afvist ethvert kendskab.”
http://politiken.dk/politik/article748230.ece
”Brian Mikkelsen har flere gange fortalt Folketinget, at han ikke har fået informationer om Rigspolitiets millionunderskud.
Det passer dårlig med et svar Brian Mikkelsens eget ministerium netop har sendt til Folketingets Finansudvalg.”
http://politiken.dk/politik/article748527.ece
Banerekorden i idioti er slået af Helle Thorning-Schmidt, når hun afslår at blive interviewet af DR1 og TV2, i forbindelse med forslag om skattestigning, fordi hun ikke selv kan bestemme spørgsmålene.
Hun kan være sikker på, at næste gang hun kommer i nærheden af et kamera vil spørgsmålet dreje sig om Henrik Sass Larsen, lige til hun svarer. Hun vil blive forfulgt på samme måde som Birthe Rønn Hornbech, for det synes journalisterne er interessant.
Hvor svært kan det være at sige f.eks. at det er et uhørt angreb på en dygtig partifælle og evt. opremse nogle af de af Svend Auken nævnte kvaliteter? Og så ellers tale om det hun vil, på samme måde som Fogh talte om det han ville, uanset hvad han blev spurgt om?
Jeg er jo ikke spindoktor for S, men har HTS ikke nogle rådgivere, hun kan jo ikke gemme sig i al evighed?
Inger Sundsvald:
"Hun kan være sikker på, at næste gang hun kommer i nærheden af et kamera vil spørgsmålet dreje sig om Henrik Sass Larsen, lige til hun svarer."
Helle Thorning Schmidt er bange for journalister og derfor bliver Bødskov og Sass konsekvent sendt i byen, når der skal tales med pressen.
Problemet for Thorning i den nuværende situation er, at hun ikke som hun plejer kan udkommandere Sass til at svare på kritikken, da den jo er rettet mod hans person...
Per Thomsen
Du har formentlig, og som sædvanlig, ret. Når hun, med lange mellemrum, optræder, har hun i hvert fald haft tid nok til at øve sig i at fremstå, som en der klarer sig godt i medierne og har noget fornuftigt at sige.
Fogh kunne som statsminister slippe af sted med at holde sig væk og lade ”fodfolket” lave det grove. Der var i det mindste altid nogen som kunne svare, og til sidst kunne han så selv komme og sætte tingene på plads, når det stod klart hvilken vej vinden blæste iflg. meningsmålingerne.
Den slags ”statsministerfacon” kan man ikke tillade sig, når man er opposition og gerne vil være leder af denne. Kunne man ikke forvente en mere aktiv fremtrædelsesform, i stedet for denne fornemme tilbagetrukkenhed?
Intet under at selv de mest langmodige efterhånden er ved at tabe tålmodigheden. Men udmeldingen om at der skal skattestigninger til for at rette op på miseren i de seneste snart 8 år, er da en begyndelse, hvis hun ellers kan tage sig sammen til at trække i arbejdstøjet – med eller uden høje hæle.
Ikke engang Svend Auken kan ikke tale utilfredsheden væk.
Som jeg har skrevet før var Thorning ikke min kop te ved formandsvalget. Men hun holdt sig smilende oprejst trods en negativ mediestorm, det mener jeg var flot klaret. Derudover er socialdemokraterne sammen med især SF endeligt begyndt at lave et alternativ til VOK .
Det har ærgret mig at oppositionen længe har været for dårlige til at i møde gå alle VOKs fup nummer, men når lige meget hvad Fogh Rasmussen sagde og gjorde så var det FLOT statsmandskunst så er det op af bakke for oppositionen. Jeg håber at de snart har fået hård nok på brystet ,så de kan tage kampen op samt mon ikke flere og flere kan begynde at se det makværk til reformer som Fogh Rasmussen har ”beriget” os med.
Dorte Sørensen:
"Derudover er socialdemokraterne sammen med især SF endeligt begyndt at lave et alternativ til VOK"
Og hvori består så dette alternativ?
Når det gælder værdipolitik, populistisk retspolitik, militaristisk udenrigspolitik og "fast og fair" udlændingepolitik er der i hvert fald meget svært at se nogen nævneværdig forskel på de to blokke...
Per Thomsen
SF og S kommer med et skatteudspil før Folketingets Åbningsdebat, det lovede de før sommerens afslutningsdebat. Ligeledes er de også kommet med flere forslag til løsning af den økonomiske krise, en uddannelsesplan og en plan til at skabe flere miljøjob osv…. bare for at nævne lidt.
Hvorfor ikke give dem en chance i stedet for at modarbejde dem. Jeg kan næsten ikke klare at tænke, på at Danmark forsat skal regeres af DF og Løkke Rasmussen.
Dorte Sørensen, før de kommer med en skatteplan, må de fortælle, hvad pengene skal bruges til. De må påpege, hvor galt fat det er med velfærdssamfundet, sundhedsvæsenet, uddannelserne etc. etc., hvis de vil have folk til at stemme på dem.
Er Helle Thorning blevet bange for den borgerlige presses journalister ?
Det lyder da lige så skørt som hvis en borgerlig politiker var bange for den socialistiske presses journalister.
Den borgerlige politikers frygt kunne kun begrundes, hvis hun boede i et land, hvor der kun fandtes socialistisk presse.
Den slags lande findes heldigvis ikke mere.
Det ville jo være en totalitærstat.